Skattestyrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte rigide anbefalinger til dokumentation af værdiansættelser. Dette skyldes bl.a. at:

• Værdiansættelser kan være baseret på forskellige metoder, der tilsiger behov for forskelligt dokumentationsmateriale.
• Valg af værdiansættelsesmetode kan bl.a. være bestemt af, hvilke oplysninger, der er tilgængelige, eller kan gøres tilgængelige.
• Ved fastsættelse af dokumentationskrav må der overordnet henses til en almindelig væsentligheds- og risikovurdering.
• Det er vanskeligt at lave positivliste over specifikke forhold, der altid vil være relevante for en værdiansættelse. Samtidig er det vanskeligt at udelukke forhold, der aldrig vil kunne være relevante.
• Den der udarbejder værdiansættelsen, vil ofte have bedre forudsætninger for at vurdere, hvilke oplysninger der er relevante ved den konkrete værdiansættelse.

Skattestyrelsens konkrete dokumentationsanbefalinger, som er beskrevet nedenfor i afsnit 5.1 til 5.8, skal derfor betragtes som et udgangspunkt, hvor fleksibilitet i forhold til indhold og prioritering af indhold, under henvisning til de konkrete omstændigheder, ofte vil være relevant. Dokumentationsanbefalingerne er inddelt i følgende hovedområder:

• 5.1 Identifikation af subjekt og afgrænsning af værdiansættelsespræmisser
• 5.2 Beskrivelse af virksomheden og den forretningsmæssige aktivitet
• 5.3 Regnskabsanalyse og opstilling af historiske regnskabstal
• 5.4 Værdiansættelsesmetode
• 5.5 Dokumentation for værdiansættelsesgrundlag
• 5.6 Beregninger ved værdiansættelse og følsomhedsanalyse
• 5.7 Konklusion på værdiansættelsesrapport
• 5.8 Bilagsmateriale og andet grundlag

I henhold til retningslinjerne i "Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner (BEK nr. 42 af 24/01/2006)" kan der, jf. § 9, anmodes om supplerende dokumentationsoplysninger og materiale i løbet af en skattekontrol.

"§ 9. Told- og skatteforvaltningen kan i løbet af en skattekontrol anmode om supplerende oplysninger og materiale, herunder at der udarbejdes supplerende materiale. Der kan anmodes om oplysninger og materiale, som må anses som relevant for en armslængdevurdering, herunder oplysninger og materiale til uddybning og kontrol af de i §§ 4-8 og § 10 nævnte beskrivelser, analyser mv. § 2, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse." 

Skattestyrelsens konkrete dokumentationsanbefalinger, hvor fleksibilitet i forhold til indhold og prioritering af indhold findes hensigtsmæssig, skal således ses i forlængelse af denne mulighed for at indhente supplerende oplysninger og materiale.

I forhold til afgrænsning af dokumentationsanbefalinger skal det tilføjes, at Skattestyrelsen generelt kan tilslutte sig de grundlæggende værdiansættelsesprincipper, der fremgår af FSR´s værdiansættelsesnotat[1]. Principperne omhandler værdiansættelse af en virksomhed eller af virksomhedsandele. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at principperne på et mere overordnet plan kan være med til at afgrænse, hvilket dokumentationsmateriale, der kan være relevant ved værdiansættelser.

Vedrørende dokumentationen skal det endvidere generelt bemærkes, at dokumentationsværdien af en værdiansættelsesrapport må vurderes i forhold til, i hvilken grad grundlag og forudsætninger i øvrigt er underbygget med bagvedliggende dokumentationsmateriale. Eksempelvis har et regneark med fremadrettede budgettal, der hverken er underbygget, dokumenteret eller forklaret, i sagens natur en stærkt begrænset dokumentationsværdi. Under hensyntagen til den samlede dokumentationsværdi af en værdiansættelsesrapport må det derfor i videst muligt omfang tilstræbes, at alle oplysninger der indgår i værdiansættelsen dokumenteres eller underbygges.       

Nedenstående konkrete dokumentationsanbefalinger er i udgangspunktet rettet mod værdiansættelser af virksomheder og kapitalandele. Imidlertid er det Skattestyrelsens opfattelse, at anbefalingerne - eventuelt med visse modifikationer - også kan finde anvendelse ved værdiansættelse af enkeltstående immaterielle aktiver. Dette gælder selvfølgelig særligt i de situationer, hvor værdien af immaterielle aktiver opgøres som en residualpost til den samlede virksomhedsværdi.

[1] FSR (2002), side 10 og 11.