Dato for udgivelse
28 maj 2009 10:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 maj 2009 16:13
SKM-nummer
SKM2009.364.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-097423
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Forsikringsselskab, CFC-beskatning
Resumé

Skatterådet meddeler tilladelse til, at selskabet A i X-land, fritages fra selskabsskattelovens § 32, stk. 1, fra 1. juli 2007 og 10 år frem, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2.

Reference(r)
Selskabsskattelovens § 32
Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 S.D.5.7

Det danske moderselskab søgte Skatterådet om fritagelse for CFC-beskatning for sit datterselskab, beliggende i X-land, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2. Moderselskabet anmodede om fritagelse regnet fra og med 1. juli 2007.

Skatterådet meddelte fritagelse til det ansøgte.

Skatterådet lagde vægt på følgende:

  • Datterselskabet har koncession til at drive forsikringsselskab.
  • Datterselskabet er underlagt offentligt tilsyn fra land X.
  • Den væsentligste del af indkomsten fra datterselskabet hidrører fra virksomhed med kunder i land X.
  • Den væsenligste del af indkomsten fra datterselskabet hidrører fra virksomhed med kunder, som datterselskabet ikke er koncernforbundne med, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.
  • Kapitaliseringen hos datterselskabet overstiger ikke, hvad driften af forsikringsvirksomheden tilsiger.
  • Datterselskabet er beliggende i et land, hvor beskatningen af udbytte fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet.

Det har ikke været praktisk muligt at foretage en effektiv anonymisering af den samlede afgørelsestekst. For at undgå en overtrædelse af bestemmelserne om tavshedspligt har SKAT valgt alene at offentliggøre dette sammendrag af afgørelsen.