For så vidt angår afgørelser efter toldlovgivningen, fastslår SFL § 51, stk. 1, 2. pkt., at artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeksen skal finde anvendelse.

Det følger af artikel 244, at toldmyndighederne midlertidigt kan udsætte gennemførelsen af en påklaget afgørelse helt eller delvist, hvis de har en begrundet formodning om, at den anfægtede afgørelse ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne, eller hvis der må frygtes uoprettelig skade for den pågældende. Udsættelsen kan være betinget af sikkerhedsstillelse, såfremt kravet om sikkerhedsstillelsen ikke medfører alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social karakter for debitor.

SKATs administration af art. 244

SKATs administration af EF-toldkodeksens artikel 244 følger retningslinierne udstukket af EF-domstolen i den såkaldte Giloy-sag (sag C-130/95).

Hovedreglen er, at SKAT kun undtagelsesvis afslår at imødekomme en ansøgning om henstand under en klagesag. Ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag tages der stilling til spørgsmålet om sikkerhedsstillelse. Udgangspunktet er, at der altid stilles krav om sikkerhedsstillelse fra en juridisk person. Sikkerhedsstillelsen vil dog efter omstændighederne kunne begrænses til virksomhedens egenkapital på henstandstidspunktet,

Bevilling af henstanden er betinget af, at henstandsbeløbet forrentes i henstandsperioden. Henstanden omfatter også rentebeløbet. I henstandsbevillingen kan der tages forbehold for modregning for henstandsbeløbet i krav, som virksomheden måtte få mod det offentlige.

Henstand kan ikke gives for en periode ud over 4 år ad gangen, men kan mod ansøgning forlænges.

Giloy-sagen

EF-domstolen har i Giloy-sagen fastslået, at toldmyndighederne kan udsætte gennemførelsen af en påklaget afgørelse, selv om kun en af de to betingelser iartikel 244, stk. 2, er opfyldt. Endvidere fastlår domstolen, at risikoen for at virksomheden lider uoprettelig skade ved en gennemførelse, ikke i sig selv udelukker krav om sikkerhedsstillelse. Krav om sikkerhedsstillelse kan dog udelades eller nedsættes til et mindre beløb, hvis debitor ikke råder over tilstrækkelige midler til at stille sikkerhed, da et krav om sikkerhedsstilelse/fuld sikkerhedsstillelse i så fald må antages at medføre alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social karakter.

Om begrebet "uoprettelig skade" anfører domstolen i præmis 37, 38 og 39, at et økonomisk tab kun kan anses som "alvorligt og uopretteligt", hvis klageren ikke kan opnå fuld erstatning, hvis han får medhold. Som eksempler på uoprettelige skader nævner domstolen opløsning af et selskab og tvangsrealisering af privatbolig.

Sikkerhedsstillelsesformer

Ifølge artikel 193 kan sikkerhed stilles enten i form af kontant depositum eller ved kaution, jf. nærmere nedenfor. Den person, der skal stille sikkerheden, kan frit vælge mellem de forskellige former, jf. artikel 196, men toldmyndighederne kan afvise den foreslåede sikkerhedsstillelse.

I artikel 194 er det anført, at kontant depositum sidestilles med check og andet værdipapir, der kan godkendes af myndighederne. Endvidere fastslår artikel 194, at sikkerheden skal stilles i overensstemmelse med bestemmelserne i national ret. Danske former for sikkerhed er omtalt i opkrævningsbekendtgørelsens § , der nævner følgende muligheder: børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller anden betryggende sikkerhed efter de statslige told- og skattemyndigheders bestemmelse.

For så vidt angår kaution fastsætter artikel 195, at kautionisten skriftligt skal forpligte sig til solidarisk med debitor at betale sikkerhedsstillelsesbeløbet ved forfald. Det er SKATs opfattelse, at der her er tale om en selvskyldnerkaution. Da en kautionist indestår for en tredjemands skyld, vil kravet mod kautionisten have karakter af et civilretligt krav, der skal inddrives ved de almindelige domstole.

Af artikel 195 fremgår det endvidere, at kautionisten skal være en anden person, der er etableret i Fællesskabet og godkendt af toldmyndighederne i en medlemsstat. Toldmyndighederne kan afslå at godkende den foreslåede kautionist, når de finder, at denne ikke fuldt ud vil kunne sikre rettidig betaling af toldskylden.

Vedrørende kravet "etableret i Fællesskabet" fremgår det af toldkodeksens artikel 4, stk. 2, at en fysisk person anses som etableret i Fællesskabet, hvis pågældende har sit sædvanlige opholdssted der, og en juridisk person, hvis pågældende har sit hjemsted, sit hovedsæde eller et fast driftssted der.