Dato for udgivelse
18 Dec 2008 10:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 Dec 2008 06:57
SKM-nummer
SKM2008.1012.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-165165
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Resumé

Skatterådet bekræftede, at to obligationer, hvor afkastet på obligationerne afhang af udviklingen af bl.a. aktier og valutaer (udviklingen i fem forskellige indeks) ville være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Skatterådet lagde vægt på, at udviklingen udover at følge valutaer også fulgte aktier.

Hjemmel
Kursgevinstloven 
Reference(r)
Kursgevinstlovens § 29, stk. 3
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-4 A.D.2.18.2.1
Spørgsmål

Vil fysiske personers gevinst og tab på de beskrevne obligationer være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

"Baggrund for anmodning om bindende svar

Baggrunden for anmodningen er, at A Bank ønsker klarhed over de skattemæssige konsekvenser for kunder, der ønsker at investere i den pågældende obligation.

A Bank ønsker at tilbyde kunderne en mulighed for at investere i to forskellige strukturerede obligationer. Obligationernes afkast afhænger af udviklingen i 5 forskellige indeks, der tilsammen udgør en markedsneutral investering.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A Bank ønsker at formidle 2 obligationer, der begge er markedsneutrale. Obligationerne er en investering relateret til Strategi-indekset, som består af 5 udvalgte og anerkendte investeringsstrategier. Indekset har lav korrelation til traditionelle aktivklasser, hvilket giver høj diversifikation i kundens portefølje.

Den ene obligation (obligation A) har en garanteret indfrielseskurs på 100 ved udløb. Den anden (obligation B) indfries på udløbsdagen til kursen på de underliggende indeks.

De 5 strategier indekset bygger på er:

Strategi 1:

En lang/kort porteføljestrategi, hvor aktier bliver udvalgt ud fra UBS' aktieanalyse. Idéen er at købe 50 relativt billige aktier med en positiv udvikling i indtjeningsestimater og samtidig sælge 50 relativt dyre aktier med en negativ udvikling i indtjeningsestimaterne. Den lange position består af de Top-50 aktier, som bliver vurderet til at være billigst. Tilsvarende udgør den korte position de 50 aktier, der bliver vurderet til at være dyrest. Porteføljen opdateres hvert kvartal. Strategien er markedsneutral.

Strategi 2:

Strategien køber som hovedregel 3 højrentevalutaer og sælger samtidig 3 lavrentevalutaer fra G10* universet. Strategien styres af UBS' G10-risikoindikator. Risikoindikatoren bygger på 7 faktorer, såsom udsving i valutamarkederne, guldprisen i EUR og USD og forholdet mellem amerikanske statsobligationer og aktier.

Strategi 3:

Strategien benytter UBS' dynamiske aktierisikoindikator til at specificere, hvornår strategien skal tage lange eller korte positioner i europæiske aktier, DJ Euro Stoxx 50, eller holde en kontant position. Målet er konsistente positive afkast. Indikatoren er baseret på styrken i aktiemarkedets udvikling, de forventede udsving på valutamarkedet, kreditspænd på virksomheds-obligationer og udviklingen i aktier med høj følsomhed over for det generelle aktiemarked.

Strategi 4:

Strategien søger at udnytte, at de forventede markedsudsving ofte overstiger de faktiske markedsudsving på aktiemarkederne. Strategien bygger på europæiske aktier, DJ Euro Stoxx 50. Strategien er markedsneutral.

Strategi 5:

Strategien investerer i aktiemarkedet og sælger en tilsvarende call-option. Investeringens mål er at tjene optionspræmien. Medmindre aktiemarkederne stiger kraftigt, vil strategien i næsten enhver markedssituation klare sig bedre end direkte investeringer i markedet. Strategien er baseret på europæiske aktier, DJ Euro Stoxx 50.

Obligation A har følgende karakteristika:

Obligationen udstedes i DKK og er uforrentet. Introduktionsperioden løber fra den .... til .... og introduktionskursen er fastsat til 102,5. Handelsdag er den .... På denne dato fastsættes de endelige betingelser for obligationen, herunder deltagelsesgrad.

Investeringsperioden løber fra den .... (udstedelsesdag) til .... 2010 (udløbsdag).

B, Jersey ... er udsteder af obligationerne, som er noteret på børsen i Luxembourg.

Obligationen indfries på udløbsdagen med et beløb, der beregnes som: Det nominelle beløb plus afkastet. Afkastet beregnes på følgende måde: Den procentvise stigning i indekset x deltagelsesgraden x det nominelle beløb. Er indeksets afkast negativt, når obligationen udløber, sætter vi afkastet til 0 %. Den procentvise stigning i indekset beregnes som: (slutværdi minus startværdi)/start værdi. Deltagelsesgraden forventes at blive 120 %. Den kan blive højere eller lavere end 120 %, dog minimum 110 %, og den fastsættes endeligt den ....

Startværdien for indekset fastlægges den ..... Slutværdien beregnes som et gennemsnit af fem ugentlige slutkurser for indekset de sidste fire uger af obligationens løbetid. Første gang den .... 2010 og sidste gang den ... 2010.

Obligation B har følgende karakteristika:

Obligationen udstedes i DKK og er uforrentet. Introduktionsperioden løber fra den .... til .... og kursen er fastsat til 101,75. Handelsdag er den ....  Den .... fastsættes startværdien for indekset.

Investeringsperioden løber fra den .... (udstedelsesdag) til .... (udløbsdag).

B AG, London ... er udsteder af obligationen, som ikke er børsnoteret.

Obligationen indfries på udløbsdagen med et beløb, der beregnes som: Det nominelle beløb plus afkastet. Afkastet beregnes på følgende måde: Den procentvise ændring i indekset x det nominelle beløb. Den procentvise ændring i indekset beregnes som: (slutværdi minus startværdi)/startværdi. Er indeksets afkast negativt, når obligationen udløber, bliver den indfriet til under kurs 100.

Slutværdien for indekset er værdien af indekset den ....

Indtil .... forbeholder A Bank sig ret til at annullere eller udsætte investeringen."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

"Lovgivning

Obligationen anses for en pengefordring, da den giver kreditor et retligt krav på betaling i form af penge. Obligationen er derfor omfattet af kursgevinstloven, der omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer jfr. lovens § 1.

A Bank vurderer at, obligationen skattemæssigt skal behandles som et finansielt instrument jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt., og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Banken anser obligationen for omfattet af ovennævnte regelsæt, idet fordringen ikke alene reguleres i forhold til valuta eller forbrugerprisindeks eller lign.

Der henvises til SKM2006.4.LR, hvor 2 forskellige indekserede obligationer, blev anset for omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 29, stk. 3 og SKM2007.436.SR hvor Skatterådet fandt, at en obligation, hvor indfrielseskursen blev reguleret efter en række indeks, var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3."

SKATs indstilling og begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at de to obligationer vil følge udviklingen i Strategi-indekset. Da Strategi-indekset regulerer den værdi en obligationsejer kan få ved indfrielsen af obligationen, skal det vurderes hvorvidt dette medfører at obligationen er omfattet af KGL § 29, stk. 3.

Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, har følgende ordlyd:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10.

Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.

Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater.

Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. stk. 1, og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område.

Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område".

Det fremgår af det oplyste, at de fem strategier bl.a. vil følge udviklingen på aktier og valutaer.

Det fremgår af KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., at fordringen skal reguleres helt eller delvist efter bl.a. værdipapirer og udviklingen skal kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt.

Det er SKATs vurdering, at dette er opfyldt, da strategierne bl.a. følger udviklingen på visse aktier og at denne udvikling kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.

Det fremgår af det oplyste, at udviklingen vil følge visse valutaer. Dette ville umiddelbart føre til at obligationerne ikke var omfattet af KGL § 29, stk. 3, hvis obligationerne bliver omfattet af KGL § 16, jf. KGL § 29, stk. 3, 2. pkt.

Det fremgår dog af KGL § 29, stk. 3, 4. pkt., at hvis en obligation har en udvikling, der følger andet grundlag end valuta.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmålet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.