Landsskatterettens kendelse
30. marts 2007
2-5-1891-0135

Klagen vedrører beskatning af renteindtægt fra pengeinstitut samt hvorvidt skattemyndighedens afgørelse er ugyldig pga. diverse sagsbehandlingsfejl.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Renteindtægter fra bank-/sparekassekonti selvangivet med 11.831 kr. er skønsmæssigt forhøjet med 10.105 kr. til 21.936 kr. i overensstemmelse med indberetninger.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klageren har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling).

Sagens oplysninger

Klageren har selvangivet renteindtægter fra bank-/sparekassekonti med 11.831 kr.

Indestående på rentebærende konti er ultimo 2000 indberettet med 0 kr. På konto ...3 (aftalekonto) er der ultimo 2000 indberettet et indestående på 1.193.207,51 kr. Der er ikke tilskrevet renter i indkomståret 2000 på denne konto.

Ifølge indberetninger fra pengeinstitut har klageren modtaget følgende renteindtægter

Reg. nr. ...	Kontonr. ...6	1 kr.
Reg. nr. ...	Kontonr. ...1 (anfordringskonto)	12.154 kr.
Reg. nr. ...	Kontonr. ...4 (aftalekonto, ophævet 10.01.00)	1.726 kr.
Reg. nr. ...	Kontonr. ...2 (aftalekonto, ophævet 12.12.00)	8.055 kr.
I alt		21.936 kr.

Tilsvarende indberetning er foretaget hos klagerens samlever, idet kontiene har været registreret med to ejere. Renteindtægter er således indberettet med 50 % til hver af parterne.

Af brev af 12. februar 2001 fra F1 Bank til klageren og klagerens samlever fremgår følgende

"Rettelse af ejerstatus for år 2000.

Vi kan hermed bekræfte, at vi har ændret ejerstatus på følgende konti overfor skattevæsenet:

Kontonr. ...1
Kontonr. ...2
Kontonr. ...3

Indberetningen er ændret til, at kontiene indehaves af flere end to personlige ejere"

Om sagens forløb er følgende oplyst

Ved brev af 4. september 2001 har klageren anmodet om aktindsigt vedrørende indkomståret 2000. Skattemyndigheden har ved brev af 5. september 2001 fremsendt det ønskede materiale samt bemærket, at der ikke var en verserende ligningssag for indkomståret 2000.

Skattemyndigheden har ved breve af 23. februar 2004 fremsendt agterskrivelse, hvoraf fremgår, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2000 agtes forhøjet med indberettede renteudgifter på 10.105 kr. Af brevet fremgår, at klageren, såfremt hun ikke er enig i forslaget, må rette henvendelse inden 15 dage.

Klageren har i brev af 6. marts 2004 meddelt, at hun ikke er enig i den påtænkte ændring af skatteansættelsen. Endvidere har hun anmodet om aktindsigt i alle sagens akter, herunder i "interne arbejdsdokumenter omfattet af ekstraheringspligten, myndighedens retningslinier for behandling af berørte sagstyper samt "mer-aktindsigt"". Endvidere er der begæret om løbende aktindsigt. Endelig har klageren erindret om, at der den 19. november 2003 er anmodet om aktindsigt, hvilket ifølge klageren er bekræftet af TS. Aktindsigten er fortsat ikke modtaget.

Den 10. marts 2004 har skattemyndigheden fremsendt en ny agterskrivelse vedrørende indkomståret 2000. Den varslede forhøjelse er identisk med den i agterskrivelse af 23. februar 2004 nævnte. Af agterskrivelsen fremgår desuden:

"I Deres skrivelse/fax af 6. marts 2004 meddeler De, at De ikke er enig i forslaget til ændringen af skatteansættelse. De har ikke tilført sagen nye oplysninger og bevisligheder.

Deres anmodning om aktindsigt er efterkommet og blev fremsendt til Dem den 8. marts 2004. Deres ønske om at sagen sættes i bero kan imødekommes frem til den i nærværende skrivelse meddelte klagefrist på 15 dage.

Hvis De er enig i forslaget, behøver De ikke at foretage Dem noget.

Ansættelsen af personlig indkomst, kapitalindkomst og skattepligtig indkomst m.v. vil fremgå af den årsopgørelse/arbejdsmarkedsbidragsopgørelse, som De senere vil modtage.

Hvis De ikke er enig i forslaget, må De inden 15 dage rette henvendelse hertil.

De har mulighed for at redegøre for Deres synspunkter skriftligt, eller ved et møde. Hvis De ønsker at give møde, bedes tidspunktet aftalt ved henvendelse på ovenstående direkte telefonnummer."

Klageren har i brev af 23. marts 2004 oplyst skattemyndigheden om, at hun er af den opfattelse, at skattemyndigheden er i besiddelse af flere notater samt dokumenter, som vedrører sagen, end de med brev af 8. marts 2004 fremsendte, ligesom et notits/udskrift vedrørende klageren fra politiet fra 13. marts 2003 ikke var i et tilsendte materiale. Endelig har klageren anmodet om en redegørelse for, hvorfor hendes begæring om aktindsigt/registerindsigt af 19. november 2003 ikke er imødekommet.

Skattemyndigheden har ved brev af samme dag meddelt klageren følgende

"Skatteforvaltningen er ikke i besiddelse af yderligere materiale herunder notater eller dokumenter eller notits/udskrifter fra politiet.

Sagen har været drøftet med de i Deres skrivelse af 23. marts 2004 angivne personer. Disse personer har oplyst til undertegnede, at de ikke er i besiddelse af yderligere materiale. Deres henvendelse om aktindsigt den 19. november 2003 er udelukkende blevet anset for værende en anmodning om aktindsigt rettet mod Folkeregistret. PP har oplyst, at der ikke har verseret nogen skattesag. Eventuelle håndskrevne notater, der om muligt har været anvendt til kladde for udarbejdelse af egentlige notat- og referatark m.v. bliver makuleret efter brug og findes således ikke i Deres sagsakter. Det kan ikke udelukkes, hvorvidt der på et tidspunkt er oversendt en kopi af kontrolbilag R75 for 2002 til politiet. Kopi af kontrolbilag R75 for 2002 har De sammen med de øvrige foreliggende materiale fået tilsendt den 8. marts 2004.

Som meddelt i skatteforvaltningens skrivelse af 8. marts 2004, er der herfra fremsendt Dem samtlige foreliggende akter i en form, der er fuldstændig identisk med det hér foreliggende materiale.

Med den anledning sagen giver, skal det meddeles, at De efter forudgående aftale og inden 5 dage fra dags dato er meget velkommen til at aflægge forvaltningen et besøg, således at De ved selvsyn kan sammenligne det til Dem fremsendte materiale med det her foreliggende.

..."

Ved afgørelse af 31. marts 2004 har skattemyndigheden fastholdt den i agterskrivelserne varslede forhøjelse. Af afgørelsen fremgår endvidere:

"De har fået tilsendt 2 enslydende forslag til skatteansættelsen henholdsvis den 23. februar 2004 og den 10. marts 2004. De har ikke gjort brug af de anviste muligheder for at dokumentere og redegøre nærmere for Deres synspunkter. I Deres brev af 6. marts 2004 meddeler De blot, at De ikke er enig i forslaget til skatteansættelsen af den 23. februar 2004. Der er ikke efter fremsendelsen af skrivelsen herfra den 10. marts 2004, modtaget nogen som helst form for nye oplysninger eller bevisligheder, og De har på intet tidspunkt meldelt, hvorvidt De ønskede, at give møde.

Vedrørende Deres anmodning om aktindsigt af 23. marts 2004 henvises til skatteforvaltningens besvarelse heraf af samme dato. De har ikke reageret på skatteforvaltningens besvarelse."

Klageren har ved brev af 30. april 2005 påklaget skattemyndighedens afgørelse til skatteankenævnet.

Skatteankenævnet har fremsendt agterskrivelse den 26. august 2004, hvorved skatteforvaltningens afgørelse indstilles stadfæstet.

Klageren har fremsendt indsigelser til agterskrivelsen ved brev af 8. september 2004. Klageren har samtidigt anmodet om aktindsigt.

Skatteankenævnet har ved brev af 14. september 2004 meddelt, at klageren allerede har modtaget en kopi af de i sagen foreliggende dokumenter. Sekretariatet har opfordret klageren til telefonisk at aftale en tid for at gennemse det i skatteankenævnets sekretariat foreliggende materiale. Ankenævnet har desuden anmodet klageren om inden 15. oktober 2005 at fremsende yderligere dokumentation.

Ved brev af 29. september 2004 har klageren anmodet om at skatteankenævnets materiale, herunder skattemyndighedens udtalelse, fremsendes i kopi. Endvidere har klageren anmodet om "løbende aktindsigt" i sagen.

Skatteankenævnet har ved brev af 1. oktober 2004 fremsendt en kopi af forvaltningens udtalelse. Endvidere er det meddelt, at klageren ikke vil modtage løbende aktindsigt, fordi klageren ikke har benyttet tilbuddet om at komme og gennemse skatteankenævnets materiale. Skatteankenævnet har desuden meddelt, at klageren fortsat har mulighed for at gennemse materialet hos sekretariatet.

Ved brev af 14. oktober 2004 har klageren anmodet skatteankenævnet om at fremsende klagevejledning vedrørende afslag på løbende aktindsigt.

Skatteankenævnet har ved brev af 9. november 2004 fremsendt afgørelse i overensstemmelse med den fremsendte agterskrivelse. Denne afgørelse er ved nærværende påklaget til Landsskatteretten ved brev af 7. februar 2005.

Det er desuden oplyst, at skatteankenævnet ved brev af 18. marts 2005 har anmodet F1 Bank om at bekræfte, hvornår ejerstatus er ændret på klagerens konti, samt oplyse hvem de øvrige medindehavere er samt de enkelte medejeres ejerandele. Ankenævnet har desuden anmodet banken om at oplyse indeståendet på kontiene, som har dannet grundlag for rentetilskrivningen for 1999 og frem samt den totale rentetilskrivning pr. konto.

Ved telefax af 13. april 2005 har banken fremsendt årsudskrifter over klagerens konti i banken, hvoraf fremgår, at klageren har haft følgende indeståender:

Årsudskrift pr. 31. december 1999
Konti med to personlige ejere
Indlån uden opsigelse	rente mv.	saldo
...1	0,00 kr.	0,00 kr.
Indlån
...4	0,00 kr.	1.000.040,60 kr.
Årsudskrift pr. 31. december 2000
Konti med to personlige ejere
Indlån uden opsigelse
...1	24.309,03 kr.	0,00 kr.
Indlån
...4 (ophævet den 10.01.00)	3.452,19 kr.	0,00 kr.
...2 (ophævet den 12.12.00)	16.110,65 kr.	0,00 kr.
...5	0,00 kr.	0,00 kr.
...3	0,00 kr.	1.193.207,51 kr.
Årsudskrift pr. 31. december 2001
Konti med flere ejere, forening
Indlån uden opsigelse
...1 (ophævet den 01.05.01)	0,00 kr.	0,00 kr.
Indlån
...3 (ophævet den 01.05.01)	23.478,01 kr.	0,00 kr.

Klageren har ved brev af 6. maj 2005 klaget til ToldSkat over skatteankenævnets sagsbehandling i forbindelse med indhentning af oplysninger vedrørende bankkontiene. Regionen har ved brev af 22. august 2005 udtalt kritik overfor ankenævnets begrundelse ved indhentning af oplysninger hos banken.

Klageren har endvidere fremlagt kopi af udskrift fra Tarsk Force, samt redegørelse vedr. koster af 13. marts 2003. I begge dokumenter fremgår, at skatteforvaltningen har rettet henvendelse til henholdsvis kommunen og politiet vedrørende klagerens forhold.

Endelig har klageren overfor Landsskatteretten oplyst, at renteindtægterne primært hidrører fra et indestående på godt 1. mio. kr., som har været placeret på aftalekonti. Ifølge klageren er der tale om penge modtaget i forbindelse med sønnerne D og Cs fødsel og barnedåb. Aftalekontiene har i alle årene været ejet af klageren, hendes samlever og deres børn, C og D i forening.

Til dokumentation heraf har klageren overfor Landsskatteretten fremlagt følgende:

Eksempler på afviklingsnotaer fra F3 Bank for aftaleindlån dateret henholdsvis den 4. november 1999 og den 12. december 2000 vedrørende beløb på henholdsvis 1.273.525,32 kr. og 1.187.575,71 kr. Notaerne er adresseret til C, D, A og B.

Kontooversigt for 1999 fra F3 Bank, hvoraf fremgår, at aftaleindskudskontoen er indberettet som konto med flere end to kontohavere.

Årsudskrifter fra F1 Bank for 2000 og 2001. Begge årsudskrifter er adresseret til C, D, A og B. På årsudskrift for 2000 er ejerforholdet angivet som "2 personlige ejere", mens det på årsudskriftet for 2001 er angivet som "Forening, flere ejere".

Årsoversigter pr. 31. december 2001 og pr. 31. december 2002 fra F4 Bank. Af disse oversigter fremgår for begge årene, at der er indberettet indestående for konti med flere end to ejere.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af renteindtægter fra pengeinstitut i overensstemmelse med det indberettede. Nævnet har endvidere ikke fundet, at der er begået sagsbehandlingsfejl, som kan begrunde afgørelsens ugyldighed.

Renteindtægter er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Det er ikke sandsynliggjort, at de indberettede data er forkerte. Det faktum, at der er to ejere kan betyde ejerskabsfordeling på alt mellem 0 % og 100 %.

Der er givet aktindsigt, jf. forvaltningslovens § 9. Nævnet har hertil bemærket, at det ikke er muligt at give klageren noget, der ikke findes. Da der ikke er givet afslag på aktindsigt, skal der ikke gives klageadgang.

Den påklagede ansættelse er foretaget inden for fristerne i skattestyrelseslovens §§ 3 og 34. Skattemyndigheden har afsagt kendelse den 31. marts 2004 efter fremsendelse af agterskrivelser af 23. februar 2004 og 10. marts 2004. Ansættelsen er således foretaget inden 1. maj/1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Skatteankenævnet har i en supplerende udtalelse bemærket, at det fremgår af årsudskrifterne fra F1 Bank, at der for indkomståret 2000 oprindeligt var anmeldt to kontohavere - klageren og hendes samlever. Bankindeståendet var ligeledes til stede i 1999 med to indehavere. Ejerforholdet er efterfølgende ændret, idet ejerforholdet er suppleret med klagerens og dennes samlevers børn C og D. Banken har ikke oplyst ejerfordelingen, men efter det selvangivne må det opfattes som om, at børnenes samlede andel er 50 %.

Nævnet kan ikke acceptere, at ejerforholdet ændres med tilbagevirkende kraft for indkomståret 2000. Uanset dette måtte accepteres, vil renteindtægten skulle beskattes hos klageren og samleveren, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 2. Med baggrund i bankoplysningerne fra 1999 og 2000 må giverne alt andet lige være de samboende forældre.

Vedrørende aktindsigten og notatpligten har ankenævnet supplerende anført, at nævnet har givet klageren aktindsigt. Klageren er desuden forgæves tilbudt selv at gennemgå sagen. Vedrørende den løbende aktindsigt bemærkes, at klageren har fået tilsendt kopi af forespørgslerne til F1 Bank, anmodning om materiale fra Tarsk Force samt anmodning om fremsendelse af tidligere års selvangivelser. Klageren har til mindste detalje fået løbende aktindsigt eller i forvejen er bekendt med bankoplysninger.

Ankenævnets eventuelle undladelser af notat ved kontakt til politi anses ikke at påvirke den materielt rigtige ansættelse. Det må være et anliggende mellem klageren, forvaltningen og tilsynsmyndigheden.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat principal påstand om, at klagerens skattepligtige renteindtægter fra pengeinstitutter nedsættes til 13.831 kr. i overensstemmelse med det selvangivne.

Subsidiært har klageren fremsat påstand om, at ansættelsen er ugyldig, da den er for sent foretaget, jf. skattestyrelseslovens § 3, ligesom notatpligten ikke er overholdt. Endvidere er der ikke givet behørig aktindsigt, og reglerne om klagevejledning er ikke fulgt ved afslag på aktindsigt.

Vedrørende den principale påstand har klageren bemærket, at skattemyndigheden ikke kan begrunde forhøjelsen med, at renteindtægten er i overensstemmelse med det til myndighederne indberettede, og derned tilsidesætte det selvangivne.

Der er fremlagt dokumentation for, at kontiene ejes af flere end to personlige ejere. Skattemyndigheden kan derfor ikke fordele renteindtægterne på to ejere.

Af skrivelsen fra F1 Bank fremgår, at der er foretaget ændringer af ejerstatus på kontiene, hvilket tillige er meddelt skatteankenævnet, jf. skrivelse af 30. april 2004.

Vedrørende formalitetspåstanden har klageren bemærket, at skattemyndigheden har handlet i strid med skattestyrelseslovens regler, idet svarfristen for indsigelser til agterskrivelsen ikke må være mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering. Denne frist er ikke overholdt.

Endvidere har skattemyndigheden ikke underrettet klageren om, at skatteansættelsen ville blive foretaget som varslet, hvis klageren ikke fremkom med en begrundet skriftlig eller mundtlig indsigelse imod ansættelsen. Skattemyndigheden har alene anmodet om klagerens synspunkter, jf. skattemyndighedens skrivelser af 23. februar 2004 samt 10. marts 2004.

Reglerne om notatpligt er ikke overholdt ved telefoniske henvendelser m.v. til og fra andre myndigheder. Skattemyndigheden fastholder, at der er givet fuld aktindsigt, men som det klart fremgår af vedlagte bilag, har der været telefoniske/fremsendte henvendelser i sagen, som der ikke er givet aktindsigt i. Skattemyndigheden ignorerede endvidere klagerens anmodning af 19. november 2003 om registerindsigt. Alle andre forvaltninger i kommunen opfyldte registerindsigten.

Endelig finder klageren, at det af skatteankenævnets skrivelse af 1. oktober 2004 fremgår, at klagerens anmodning om løbende aktindsigt ikke kunne imødekommes. Klageren anmodede ved brev af 14. oktober 2004 om fremsendelse af den med skrivelsen af 1. oktober 2004 manglende klagevejledning, jf. forvaltningslovens § 25. Skatteankenævnet besvarede ikke henvendelsen men traf i stedet afgørelsen i sagen.

I et supplerende indlæg til Landsskatteretten har klageren endvidere bemærket, at F1 Banks ændring af ejerforholdene ikke er sket med tilbagevirkende kraft. Banken har begået en fejl ved indberetningen, hvilket er berigtiget, jf. bankens skrivelse af 12. februar 2001.

Klageren har desuden bemærket, at indlån hos F1 Bank først er etableret omkring årsskiftet 1999. Skatteankenævnet findes ikke at have det fornødne lovmæssige grundlag for at ændre/fordele ejerforhold. Endvidere synes nævnet ved brev af 18. marts 2005 at have misinformeret banken om, at "skatteankenævnet ikke har ønsket, at give udtalelse til Landsskatteretten for klagesag for 2000 før yderligere oplysninger er frembragt.

Klageren har desuden henvist til ToldSkats afgørelse af 22. august 2005.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, skal renteindtægter medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

På grundlag af den overfor Landsskatteretten fremlagte dokumentation, må det lægges til grund, at indeståendet på aftalekontiene i såvel indkomståret 1999 (hos F3 Bank) og indkomstårene 2000 og 2001 (hos F1 Bank) har været registreret med klageren, klagerens samlever og deres to fællesbørn som ejere i forening. Der er herved særlig lagt vægt på de fremlagte årsopgørelser for 1999 -2001 fra bankerne, samt ordlyden af brev af 12. februar 2001, hvoraf det af overskriften fremgår, at der er tale om en rettelse af ejerstatus for år 2000. Det bemærkes hertil, at rettelsen er bekræftet forud for skattesagens påbegyndelse.

Der er imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klageren kun skal beskattes af en fjerdedel af renteindtægterne. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, hvorledes indeståendet i banken er tilvejebragt, ligesom Landsskatteretten nærer betænkelighed ved at lægge til grund, at klagerens børn har modtaget pengegaver af den oplyste ikke ubetydelige størrelsesorden i forbindelse med fødsel og dåb. På grund af manglende dokumentation lægges det derfor til grund, at indeståendet hidrører fra klagerens og dennes ægtefælles midler på et tidspunkt forud for de påklagede indkomstår. Klageren anses derfor for skattepligtig af halvdelen af renteindtægterne fra indeståendet i overensstemmelse med det indberettede.

Uanset klageren og dennes ægtefælle efterfølgende måtte have overdraget en fjerdedel af indeståendet til hvert af deres børn som gave, således at familiemedlemmerne hver ejer en fjerdedel af indeståendet i overensstemmelse med det registrerede ejerforhold i de påklagede indkomstår, vil forældrene fortsat være skattepligtig af renteindtægterne fra børnenes andel af indeståendet i det omfang midlerne hidrører fra dem, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 2. Af denne bestemmelse fremgår, at indtægter og formueafkast fra gaver ydet af forældre, stedforældre eller plejeforældre til deres børn beskattes hos giveren indtil det indkomstår, hvor barnet fylder 18 år eller indgår ægteskab.

Der kan således ikke gives medhold i den principale påstand.

For så vidt angår den subsidiære påstand finder Landsskatteretten ikke, at der på grundlag af det om sagens forløb oplyste, er grundlag for at anse hverken skatteforvaltningens eller skatteankenævnets afgørelser for ugyldige. Der er ikke i forbindelse med ansættelsen foretaget formalitetsfejl, som kan anses for konkret væsentlige.

Skatteansættelsen er foretaget under varetagelse af de i dagældende skattestyrelseslov fastsatte frister. Endvidere findes klagerens aktindsigtsbegæringer at være blevet imødekommet i fornødent omfang og inden for de i forvaltningsloven fastsatte frister.

Det må imidlertid anses for sandsynliggjort, at notatpligten ikke er blevet opfyldt ved telefoniske forespørgsler hos andre myndigheder. Klageren er dog inden afgørelsen blevet bekendt med indholdet heraf, hvorfor hun antages at have været i stand til at varetage sine interesser i fornødent omfang. Overtrædelsen af notatpligten har derfor ikke været af en sådan konkret væsentlighed, at den kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Landsskatteretten kan således ikke tilslutte sig klagerens subsidiære påstand.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.