1. Indledning

Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove er de tidligere gældende regler om solidarisk hæftelse under sambeskatning ophævet. Den samlede skat påhviler nu administrationsselskabet, mens de øvrige selskaber i den sambeskattede koncern kun hæfter for den del af skatten, som vedrører den del af indkomsten, som fordeles til det enkelte selskab.

Denne meddelelse beskriver de nye regler, samt de spørgsmål som reglerne giver anledning til i forhold til inddrivelsen af selskabsskatter samt anmeldelsen af selskabsskattekrav i konkursboer.

2. Lovgrundlaget

Selskabsskattelovens § 31, bestemmer, at

• Stk. 1, 1. pkt. "Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. ........ skal sambeskattes (national sambeskatning)."
• Stk. 4, 1. pkt. "Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen."
• Stk. 4, 7. pkt. og 8. pkt. "Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter."
• Stk. 4, 9. pkt. "Told- og skatteforvaltningen kan med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet."
• Stk. 4, 10. pkt. "Hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet."
• Stk. 4, 11. pkt. "Når administrationsselskabet modtager betaling efter stk. 6 til betaling af indkomstskatten m.v., overtager administrationsselskabet hæftelsen herfor."
• Stk. 6, 1. pkt. "Ved udnyttelse af underskud i danske selskaber og faste driftssteder i Danmark skal administrationsselskabet forpligte sig til betaling til underskudsselskabet af et beløb svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent (skatteværdien) af det udnyttede underskud senest på dagen for rettidig skattebetaling efter § 30".
• Stk. 6, 5. pkt. "Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til den betalte indkomstskat."

3. Hæftelsesforholdene

3.1 De enkelte sambeskatningsselskabers betaling af skatter m.v.

Efter indførelsen af reglerne om obligatorisk national sambeskatning sker alle skattebetalinger mellem skattemyndighederne og administrationsselskabet. Administrationsselskabets opgave er således at forvalte sambeskatningen og at betale den skat, som sambeskatningen medfører.

3.1.1 Indkomstskatter

De enkelte selskaber i koncernen hæfter kun for den del af indkomstskatten m.v., der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, 10. pkt. Hæftelsen overgår dog til administrationsselskabet, når dette har modtaget et beløb, der modsvarer de skatter, som vedrører det enkelte selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, 11. pkt., jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 5. pkt. Fra dette tidspunkt hæfter administrationsselskabet således for den samlede indkomst- og acontoskat i forhold til skattemyndighederne, og SKAT kan derfor søge sig fyldestgjort for den sambeskattede koncerns samlede indkomst- og acontoskat hos administrationsselskabet. Når administrationsselskabet har indbetalt den sambeskattede koncerns samlede indkomst- og acontoskat m.v. til SKAT, vil administrationsselskabet som udgangspunkt være frigjort for yderligere hæftelse.

I fald et eller flere datterselskaber i koncernen ikke betaler deres pålignede skatter til administrationsselskabet, hæfter de pågældende datterselskaber fortsat over for skattemyndighederne, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, 11. pkt., modsætningsvist. SKAT kan derfor i disse tilfælde kun foretage inddrivelse hos de enkelte datterselskaber for de respektive skattekrav og ikke hos administrationsselskabet. Dette gælder uanset, at datterselskabet eventuelt måtte være økonomisk nødlidende. Skatten kan altså ikke inddrives hos administrationsselskabet, før dette har modtaget betalingen fra datterselskabet.

3.1.2 Restskat

Såfremt det efterfølgende skulle vise sig, at et eller flere af de sambeskattede selskaber har betalt for lidt i skat, gælder det i relation til restskat, restskattetillæg og renter tilsvarende, at hvert enkelt selskab hæfter for den del af restskatten, inkl. tillæg og renter, som vedrører den del af indkomsten, der fordeles til det konkrete selskab i koncernen. Dette gælder, indtil selskabet har betalt et beløb svarende til den pågældende skat, inkl. tillæg og renter, til administrationsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, 10. pkt. og 11. pkt. Først fra det tidpunkt, hvor administrationsselskabet har modtaget betaling fra de enkelte selskaber, hæfter administrationsselskabet igen for den samlede restskat, inkl. tillæg og renter. Og først når administrationsselskabet har indbetalt til SKAT, vil selskabet være frigjort for sin forpligtelse, således at SKAT ikke længere kan søge sig fyldestgjort hos administrationsselskabet.

3.1.3 Overskydende skat

Viser det sig omvendt, at de sambeskattede selskaber har betalt for meget i skat, kan skattemyndighederne med frigørende virkning betale overskydende skat og rentegodtgørelse til administrationsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, 9. pkt. Administrationsselskabet afregner herefter den overskydende skat og rentegodtgørelse til de sambeskattede selskaber, som den overskydende skat og rentegodtgørelse vedrører, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5.

3.2 Særligt om udnyttelse af underskud

I henhold til selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 1. pkt., skal administrationsselskabet ved udnyttelse af underskud i danske selskaber og faste driftssteder (af udenlandske selskaber)forpligte sig til betaling til underskudsselskabet af et beløb svarende til skatteværdien af det udnyttede underskud senest på dagen for rettidig skattebetaling efter selskabsskattelovens § 30, dvs. senest den 20. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest den 20. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

3.2.1 Konkurs

Ovennævnte indebærer, at et konkursramt datterselskab, som tidligere år har haft underskud, kan have et tilgodehavende hos administrationsselskabet i form af ikke betalt skatteværdi af et udnyttet underskud. Dette tilgodehavende skal indgå i konkursboet som et aktiv. Det bør derfor overvejes at lade kurator undersøge, om der eventuelt måtte være et tilgodehavende i administrationsselskabet for udnyttet underskud.

3.2.2 Udlæg

Ligeledes gælder det, at et datterselskabs tilgodehavende hos administrationsselskabet i form ikke betalt skatteværdi af et udnyttet underskud kan være genstand for udlæg.

Det skal bemærkes, at der i henhold til § 7, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 996 af 26. september 2006 om sambeskatning af selskaber m.v. skal indgives oplysning til SKAT om fordeling af overskud og underskud mellem de sambeskattede selskaber. Indberetningspligten påhviler administrationsselskabet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

3.3 Betaling med frigørende virkning

Som det fremgår oven for, er selve betalingen af et beløb, der svarer til datterselskabets andel af den samlede indkomstskat m.v., mellem datterselskabet og administrationsselskabet afgørende for hæftelsesforpligtelsens overgang i forhold til skattemyndighederne.

Det påhviler datterselskabet at godtgøre over for skattemyndighederne, at selskabet har betalt sin andel af den samlede indkomstskat m.v. til administrationsselskabet. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om datterselskabet har løftet denne bevisbyrde.

Er der tale om, at datterselskabet har overført et beløb svarende til datterselskabets andel af den samlede indkomstskat m.v. til administrationsselskabet, og administrationsselskabet har kvitteret for betalingen over for datterselskabet, foreligger der dokumenteret betaling med frigørende virkning. Med henblik på at kunne godtgøre, at betalingen ikke har andet formål, bør det dog fremgå af teksten på datterselskabets pengeoverførsel eller af administrationsselskabets kvittering, at betalingen vedrører skattebetaling.

I praksis sker afregning mellem koncernforbundne selskaber dog ofte via en mellemregningskonto mellem selskaberne. Datterselskabet krediterer sin mellemregningskonto et beløb svarende til selskabets andel af den samlede indkomstskat m.v., hvorefter dette beløb betragtes som modregnet i administationsselskabets gæld til datterselskabet. Afgørende for, om denne fremgangsmåde kan anses for en betaling med frigørende virkning efter selskabsskattelovens § 31, stk. 4, 11. pkt., jf. § 31, stk. 6, 5. pkt., vil være, om betingelserne for modregning er opfyldte.

Betingelserne for tvungen ikke-konneks modregning er, at kravene er udjævnelige, at kravene er afviklingsmodne, at kravene er gensidige, og at modkravet er retskraftigt. Desuden skal der foreligge en modregningserklæring fra modregneren (datterselskabet) over for hovedmanden (administationsselskabet). I fald der er tale om, at modfordringen og hovedfordringen er konnekse, er adgangen til modregning udvidet. Modregningsreglerne er nærmere beskrevet i Inddrivelsesvejledningens afsnit K.5.

Selv om betingelserne for modregning ikke er opfyldte, kan betaling med frigørende virkning godt alligevel være sket inter partes mellem datterselskabet og administrationsselskabet, hvis f.eks. administrationsselskabet accepterer "modregningen" blot som en forøgelse af datterselskabets gæld til administrationsselskabet. Der vil imidlertid i en sådan situation ikke være tale om betaling i selskabsskattelovens forstand, jf. § 31, stk. 4, 11. pkt., og hæftelsesforpligtelsen består derfor i dette tilfælde fortsat hos datterselskabet i forhold til skattemyndighederne.

4. Konkurs

Er der tale om, at et sambeskattet selskab bliver erklæret konkurs, gælder det, at selskabet udgår af den obligatoriske sambeskatning fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet bliver afsagt, jf. konkursskattelovens § 4, stk. 3.

Selskabsskattekrav anmeldes i konkursboet som simple krav, jf. konkurslovens § 97. Krav på betaling af tillæg til skat som følge af urigtig eller undladt selvangivelse er dog § 98-krav.

Det kan opstå situationer, hvor et konkursramt datterselskab året før havde en positiv indkomst, men hvor der er tvivl om, hvorvidt selskabet har betalt sin andel af selskabsskatten til administrationsselskabet. I en sådan situation bør skattemyndighederne anmelde kravet i konkursboet og herefter lade kurator undersøge, hvorvidt der eventuelt er sket betaling med frigørende virkning til administrationsselskabet.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der eventuelt kan ske omstødelse af et konkursramt administrationsselskabs skatteindbetalinger til SKAT eller af et konkursramt datterselskabs betalinger af skat til administrationsselskabet, reguleres dette nærmere af konkurslovens almindelige omstødelsesregler, jf. konkurslovens kap. 8. I praksis vil det især være konkurslovens §§ 67, 72 og 74, der vil kunne finde anvendelse. Der henvises til Inddrivelsesvejledningens afsnit H.3.12 for den nærmere gennemgang af disse regler.