Landsskatterettens kendelse
28. februar 2006
2-3-1919-1698
Der klages over skønsmæssige omsætningsforhøjelser.
Landsskatterettens afgørelse
ToldSkat har foretaget følgende ændringer af klagerens skatteansættelser:
2001
Personlig indkomst
Skønnet yderligere omsætning 144.023 kr.
Landsskatteretten stadfæster ToldSkats skatteansættelse.
2002
Personlig indkomst
Skønnet yderligere omsætning 202.558 kr.
Landsskatteretten stadfæster ToldSkats skatteansættelse.
2003
Personlig indkomst
Skønnet yderligere omsætning 179.031 kr.
Landsskatteretten stadfæster ToldSkats skatteansættelse.
Sagens oplysninger
Klageren har i perioden 1. januar 2001 til juli 2003 ejet og drevet H1 og H2 i perioden 1. juli 2002 til 28. august 2004. Virksomheden drives som en enkeltmandsvirksomhed. H1 sælger både mad i restauranten og mad ud af huset. Desuden var der i perioder diskoteksaftener om fredagen.
De regnskabsmæssige bruttoavancer har i 2001 udgjort 59,5 %, i 2002 59,8 % og i 2003 53,2 %.
ToldSkats afgørelse
ToldSkat har anført, at virksomheden er omfattet af bogføringslovens bestemmelser samt mindstekravsbekendtgørelsen, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale.
Der er imidlertid efter regionens opfattelse så væsentlige fejl og mangler i regnskabsgrundlaget, at dette kan tilsidesættes. Der er således ikke blevet foretaget effektive kasseafstemninger, ligesom en del af regnskabsmaterialet ikke har kunnet fremskaffes. Det har ikke været muligt at fremlægge en eneste kasserulle til dokumentation for omsætningen, ligesom en del købs- og omkostningsbilag synes bortkommet eller ikke opbevaret.
ToldSkat har herefter henvist til, at kravene til det regnskabsmæssige grundlag for det skattemæssige årsregnskab (behørig selvangivelse) ikke er opfyldt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 3. Som følge heraf kan indkomsten ansættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.
Virksomhedens omsætning i de enkelte regnskabsår er derfor ansat skønsmæssigt under hensyntagen til regulering af privat vareforbrug, svind (5%) og påvirkninger som følge af lagerforskydninger. Der er regnet med 33 genstande pr. flaske spiritus. Differencebeløbene de enkelte år mellem den skønnede omsætning og omsætningen ifølge virksomhedens egne regnskaber må anses for at være udeholdt omsætning. Ifølge HORESTAS undersøgelser for 1999/2000 har restaurationer med en omsætning på under 3 mio. kr. en gennemsnitlig bruttoavance på 64,4 %.
Skatteansættelserne er herefter forhøjet med henholdsvis 144.023 kr., 202.558 kr. og 179.031 kr.
Klagerens repræsentanters påstande og argumenter
For Landsskatteretten har klagerens revisor oplyst, at klageren og dennes ægtefælle i 2001 og 2002 var fuldtidsbeskæftigede med driften af H1. I løbet af 2003 ophørte driften pr. 30. juni. Klageren havde sideløbende drevet H2 fra lokaler i nærheden af H1 og fortsatte hermed indtil ophør i 2004. Ægtefællen fik lønnet arbejde som slagter i 2003.
Efter revisorens opfattelse viser en udskrift af bogholderiets kassekonto, at bogføringen er blevet foretaget løbende. Eventuelle kassedifferencer er ikke blevet bogført dagligt, men det fremgår af det bogførte, at differencerne ikke kan have været af væsentlig størrelse. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte regnskabsmaterialet.
Ifølge regnskaberne vedlagt selvangivelserne fremgår følgende hovedtal.
| |
Overskud før renter |
Selvangivet indkomst |
Privatforbrug |
| |
|
Klageren |
Ægtefællen |
|
|
2001 |
291.850 kr. |
252.465 kr. |
90.145 kr. |
492.560 kr. |
|
2002 |
323.059 kr. |
301.214 kr. |
125.170 kr. |
438.542 kr. |
|
2003 |
321.811 kr. |
284.135 kr. |
90.906 kr. |
363.047 kr. |
Privatforbruget for 2001 indeholder omkostninger vedrørende salg af hus og flytning.
Ud over et overskud viser regnskabsmaterialet meget store hævninger til privatforbrug.
ToldSkat foretager imidlertid ingen sammenholdelse til de selvangivne privatforbrug eller vurderinger af privatforbrugenes størrelser. Omsætningsbeløbene svarer i øvrigt her til de, som må forventes realiseret af den dygtige restauratør.
Klageren og dennes ægtefælle har med de alt for store hævninger til privatforbrug vist, at de ikke har talent for at drive selvstændig virksomhed.
For Landsskatteretten har klagerens advokat henvist til, at klagerens bogføring viser, at der kun forekommer små og helt sædvanlige kassedifferencer. Ved en fejl har klageren ikke løbende registreret den daglige kassedifference, men der er efter advokatens opfattelse tale om helt uvæsentlige fejl, som ikke giver grundlag for at kassere regnskabsmaterialet og foretage en skønsmæssig ansættelse.
Hvis retten i øvrigt måtte anse, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, skal avancen efter advokatens opfattelse sættes lavere end sket af ToldSkat.
Grundlaget for den skønsmæssige ansættelse af bruttoavancen er gennemsnitstal fra en undersøgelse foretaget af HORESTA i 1999/2000. Det fremgår af kommentarerne til undersøgelsen, at bruttoavancen for de mindre restauranter er faldet markant i perioden 1997 - 1999 på grund af faldende omsætning. Det hedder videre: "Faldende omsætning kombineret med faldende bruttoavance og stigende lønninger betyder en særdeles kritisk situation for landets mindste restaurantvirksomheder". Klageren har som følge af denne udvikling lukket sin virksomhed i 2003.
På grundlag af disse oplysninger må det lægges til grund, at klagerens angivelse af bruttoavancen er korrekt, eller i al fald skal sættes væsentlig lavere end den, som ToldSkat har skønnet.
Skattecentrets udtalelse
Skattecentret har i den anledning bl.a. udtalt til Landsskatteretten, at tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget skyldes, at der mangler daglige kasseafstemninger, og at en del af regnskabsmaterialet er bortkommet. De manglende kasseafstemninger indikerer, at regnskabet ikke er blevet ført på betryggende vis.
Det er korrekt, at der ikke er blevet taget hensyn til privatforbrugene i forbindelse med de skønsmæssige forhøjelser. Omsætningsberegningen hviler således på nøjagtige oplysninger om indkøb og salgspriser, hvorfor privatforbruget og indehaverens evner som restauratør er uden betydning. Desuden foreligger der en anonym anmeldelse, der indikerer, at den udeholdte omsætning kunne være brugt til aflønning af "sort" personale.
Grundlaget for de skønsmæssige forhøjelser er således ikke HORESTAS normtal. Disse normtal er alene brugt til at underbygge avanceopgørelsen.
Revisorens replik
Klagerens revisor har hertil anført, at en skriftlig anonym vidneforklaring er helt uden bevismæssig værdi. Henvisningen hertil må derfor afvises som bevis i sagen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Landsskatteretten bemærker, at det ifølge domspraksis tillægges betydelig vægt ved bedømmelsen af et regnskabs bonitet, om regnskabet er opstillet på grundlag af en bogføring, hvor kontrolsporet kan følges. Den manglende forekomst af registrerede kassedifferencer underbygger efter rettens opfattelse, at egentlige effektive kasseafstemninger ikke er blevet foretaget.
Under disse omstændigheder og hvor klageren ved regnskabstilrettelæggelsen således har forhindret eller umuliggjort det for ToldSkat, at påvise konkrete udeholdelser, er retten enig med regionen i, at regnskabsgrundlaget må anses for tilsidesætteligt, og at en skønsudøvelse er berettiget.
Da ToldSkats beregninger i øvrigt er baserede på indkøbs- og salgspriserne, og derfor er konkretiserede, anser retten ikke udviklingen i privatforbrugene for at have betydning ved bedømmelsen. De påklagede skatteansættelser stadfæstes derfor.