Dato for udgivelse
29 sep 2008 13:28
Gyldig til
02 nov 2009 12:47
Til
virksomheder, der er registreret efter registreringsafgiftsloven
Sagsnummer
08-029918
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

Fra 1. oktober 2008 kan registrerede virksomheder i et vist omfang selv foretage værdiansættelser af brugte køretøjer.

Nye beløbsgrænser fra 1. januar 2009.


Ved nyhedsbrev af 3. juli 2008 (se nyheder for virksomheder på www.skat.dk) orienterede vi om ændring af registreringsafgiftsloven, hvorefter registrerede virksomheder fremover i et vist omfang selv kan foretage værdiansættelse af brugte køretøjer ved såvel import som eksport.

Til brug for afgiftsberigtigelse eller eksportgodtgørelse af brugte køretøjer har SKAT udarbejdet et brugtcertifikat (blanket 21.045), der er tilgængelig på www.skat.dk under blanketter for virksomheder.

Herudover vil der ske en tilretning af afgiftsangivelsen for betaling af den månedlige afgift (blanket 21.002), således at der også kan medtages eksportekspeditioner, ligesom der er udarbejdet en ny specifikation 3 (blanket 21.046) til brug for eksportekspeditioner.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at et køretøj først kan medtages på specifikationen og månedsangivelsen, når køretøjet er afmeldt fra registrering og rent faktisk udført fra landet, og når virksomheden er i besiddelse af den nødvendige dokumentation herfor.

Regulerede beløbsgrænser for 2009

Efter registreringsafgiftslovens bestemmelser sker der en årlig regulering af visse beløbsgrænser for afgiftsberegningen.

De regulerede beløbsgrænser bliver pr. 1. januar 2009:

Motorcykler: 105 pct. af 8.900 - 24.900 kr. og 180 pct. af resten.

Personbiler mv.: 105 pct. af 79.000 kr. og 180 pct. af resten.

Mindre varebiler, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1: 0 kr. af 16.900 kr. og 50 pct. af resten.

Større varebiler, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2: 0 kr. af 34.100 kr. og 30 pct. af resten (uændret).

Maksimum for afgiften for varebiler med tilladt totalvægt over 3 tons, men ikke over 4 tons, udgør 56.800 kr. (uændret).

Afgiftsfrie leveringsomkostninger:

Motorcykler

 960 kr.

Personbiler og varebiler som nævnt i
registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1 (50 pct.)

 2.000 kr.

Varebiler, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2 (30 pct.)

 2.480 kr.

190 kr. pr. ekspedition.

Yderligere spørgsmål

Har De spørgsmål, bedes De kontakte SKAT.

Husk at De kan tilmelde Dem automatisk mail om nyheder fra SKAT via www.skat.dk - virksomheder, nyhedsmail.