Landsskatterettens kendelse
17. august 2007
2-3-1836-2767

Klagen skyldes, at der ikke er godkendt fradrag for udgifter til underleverandør.

Landsskatterettens afgørelse

2002

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandør. Klageren har selvangivet 497.400 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

2003

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandør.

Klageren har selvangivet 1.018.420 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Repræsentanten har haft forhandling med landsskatterettens sagsbehandler.

Klagerens brev af 31. august 2005 til skatteankenævnet er anset som en klage over skatteansættelsen for 2002 og 2003 alene med påstand om ugyldighed. For Landsskatteretten vedrører påstanden sagens materielle indhold.

Sagens oplysninger

Klageren har i 2002 og 2003 drevet virksomheden H1 Company, SE-nr. ..., som er registreret under rengøring i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Omsætningen har været på henholdsvis 556.100 kr. og 1.188.093 kr., mens udgift til fremmed arbejde er fratrukket med henholdsvis 497.400 kr. og 1.018.420 kr.

Den 21. juni 2005 har skatteforvaltningen udsendt forslag til ændring af skatteansættelsen for 2002 og 2003. I forslaget er der ikke godkendt fradrag for udgift til fremmed arbejde. Forslaget er vedlagt kopi af notat af 9. juni 2005 fra ToldSkat til skatteforvaltningen. Klageren har ikke reageret herpå, hvorefter ny årsopgørelse er udskrevet.

I notatet fremgår, at ToldSkat har været i kontakt med klageren, idet hendes virksomhed har været underleverandør til selskabet G3 ApS. Politiet og ToldSkat har foretaget ransagning i G3 lokaler i september 2003, idet der var mistanke om omfattende økonomisk kriminalitet.

Om samarbejdet med G3 ApS har klageren oplyst, at hendes virksomhed ikke selv har ansatte, men at hendes ægtefælle har kontaktet en virksomhed ved navn G1 v/DF, SE-nr. ..., når de har fået en aftale med G3 ApS. Det er så G1, som har leveret arbejdskraften. Klagerens ægtefælle har fungeret som tilsynsførende for de personer, som G1 har stillet til rådighed. Der er ikke noget skriftlig aftalegrundlag mellem G1 og H1, eller mellem H1 og G3 ApS.

ToldSkat har konstateret, at G1 er afmeldt momsregistrering den 31. december 1990, samt at indehaveren af virksomheden hedder KF og ikke DF. KF har på et møde med ToldSkat den 22. oktober 2004 oplyst, at han i den periode, hvor fakturaer med hans stempel er udskrevet, har afsonet en fængselsstraf, hvilket er bekræftet af politiet.

Klageren har endvidere oplyst, at de store beløb på regningerne fra G1 sædvanligvis blev betalt kontant, men at der enkelte gange blev betalt med checks. Det var altid ægtefællen, som betalte regningerne. Der er ikke sket betaling af fakturaerne via klagerens bankkonto.

Klagerens ægtefælle har under en afhøring hos politiet indrømmet, at det er ham, som har skrevet fakturaerne fra G1, og at de blev skrevet i 2003 for DF, som var ordblind, og som han i øvrigt ikke kunne identificere nærmere, andet end at han kørte i en sort BMW. Klagerens ægtefælle oplyste endvidere, at samtlige fakturaer fra G1 vedrørte arbejde, som er udført på G2 for G3 ApS.

Skatteankenævnets afgørelse

Den påklagede afgørelse er ikke anset for ugyldig.

Klageren har ikke sandsynliggjort, at hun ikke har modtaget underretning om ændringen af skatteansættelserne. Der er henset til at underretning ligeledes er sendt i kopi til klagerens revisor.

Der er henvist til skattestyrelseslovens § 3, stk. 4.

Klagerens påstand og argumenter

Fradrag for udgifter til fremmed arbejde skal godkendes med 497.400 kr. i 2002 og med 1.018.420 kr. i 2003.

Der er ingen ansatte i klagerens firma, hvilket indebærer, at ydelser fra klagerens virksomhed, som er købt og betalt af tredjemand, må være købt. Det må endvidere lægges til grund, at arbejdet er udført, idet G3 ApS har betalt for udførelsen af arbejdet på G2.

Aftalen gik ud på, at G3 udbød et konkret stykke arbejde til en konkret pris, var det virksomhedens opgave at finde en underleverandør, der ville påtage sig det konkrete arbejde blot til en mindre pris, således at klagerens virksomhed tjente differencen.

Selv om det er usædvanligt, at fakturaerne fra G1 er blevet betalt kontant, er dette ikke ulovligt, ligesom det forhold, at klagerens ægtefælle har udskrevet fakturaerne ikke kan medføre nægtelse af fradrag, idet årsagen hertil var, at DF var ordblind. Fakturaerne fra G1 udgør derfor den udgift, som klageren har haft i forbindelse med udførelsen af arbejdet for G3 ApS.

Fakturaerne er endvidere lavet løbende i forbindelse med indlevering af momsregnskabet, og ikke i 2003, som det ellers fremgår af ToldSkats notat.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige kan i den skattepligtige indkomst fradrage udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den omstændighed, at H1 Company har modtaget betaling fra G3 ApS for udført arbejde kan ikke i sig selv medføre, at klageren kan opnå fradrag for udgift til fremmed arbejde som angivet i virksomhedens regnskaber.

Det er en forudsætning for fradrag, at klageren kan dokumentere udgiften. De pågældende fakturaer fra G1 må anses som fiktive. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er nogen dokumentation for betaling af fakturaerne, ligesom klagerens ægtefælle har indrømmet, at det er ham som har skrevet fakturaerne. Ægtefællens forklaring for baggrunden herfor forekommer ikke sandsynlig.

Det kan på denne baggrund ikke anses for tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at klagerens firma har afholdt de omhandlede udgifter.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.