Dato for udgivelse
19 Jun 2008 14:03
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Jun 2008 11:17
SKM-nummer
SKM2008.550.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-010522
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Motorkøretøjer
Emneord
Gulpladebiler, vagtordning, kørsel hjem-arbejde, specialindrettet, 3 ton
Resumé
Den ændrede adgang til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton, når der er et erhvervsmæssigt behov for at køretøjet er indrettet på den specielle måde og det specialindrettede køretøj er nødvendigt for at brugeren kan udføre sit arbejde, gør det muligt at køre hjem i et sådant køretøj selv om betingelserne for kørsel mellem hjem og arbejde som led i en vagtordning, jf. retningslinierne i SKM2008.354.SKAT, ikke er opfyldt.
Hjemmel

08-089037

Lovbekendtgørelse nr. 966 af 14/10/2005 (momsloven)
Reference(r)
Momsloven § 41
Henvisning
Momsvejledningen 2008-2, afsnit J.2.4.1
Redaktionelle noter
Der er foretaget renummerering af spørgsmålene.

Spørgsmål

  1. Vil kørsel mellem skiftende arbejdssteder og det faste forretningssted midt på dagen for at supplere værktøj, manglende materiale og hente arbejdstegninger mv. altid kunne anses som kørsel i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, hvis denne kørsel startes og sluttes på et skiftende arbejdssted, hvorfra der køres til medarbejderens bopæl ved arbejdsdagens ophør - forudsat der ikke foretages private ærinder?
  2. Hvis spørgsmål 1 svares benægtende, vil SKAT så give tilladelse til, at kørslen mellem det skiftende arbejdssted og det faste forretningssted kun, i enkelte uger, sker maksimal 2 gange, mens der i andre uger ikke sker kørsel til det faste forretningssted, uden dette får konsekvenser for momsfradragsretten?
  3. Kan SKAT bekræfte, at det ikke får konsekvenser for momsfradragsretten på anskaffelsen, at medarbejderne kører fra bopælen til det faste forretningssted én gang om ugen - og endvidere ca. 2 gange om ugen kører mellem det skiftende arbejdssted og det faste forretningssted, midt på dagen, for at supplere værktøj, manglende materialer mv. Herefter køres der tilbage til det skiftende arbejdssted, hvorfra medarbejderen kører til bopælen ved arbejdets ophør?
  4. Har det nogen betydning for momsfradragsretten på købet af varebilerne, om medarbejdernes kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder, sker sammen med den nedenfor beskrevne vagtordning - forudsat at betingelserne for kørslen til de skiftende arbejdssteder er overholdt?
  5. Vil den beskrevne vagtordning for indehaveren medføre, at varebilen kan anses for udelukkende at blive anvendt til momspligtige formål?

Svar

  1. Ja
  2. Udgår
  3. Ja
  4. Nej
  5. Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold

Virksomheden er drevet som en enkeltmandsvirksomhed.

Virksomheden har 10 varebiler under 3 tons, som anvendes af virksomhedens medarbejdere til kørsel fra bopælen til skiftende arbejdssteder og retur til bopælen ved arbejdets ophør.

Alle varebilerne er specialindrettet med fastspændte reoler til værktøj og varelager. Værktøjet og varelageret har en værdi af DKK 18-25.000.

Medarbejderne har underskrevet en fratrædelseserklæring med følgende ordlyd:

"Medarbejderen erklærer sig hermed indforstået med, at den af vort firma udleverede bil registreringsnummer (xx) udelukkende må anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Bilen må på intet tidspunkt anvendes til private formål. Det er således ikke tilladt at medtage passagerer, der ikke har tilknytning til virksomhedens momspligtige aktiviteter og omsætning.

For medarbejdere med vagtordning (døgnvagt) med udkald til uvisse arbejdssteder gælder følgende instrukser.

For at kunne opfylde formålet med døgnvagten er det tilladt i meget begrænset omfang at benytte bilen til anden form for kørsel under døgnvagten..

Der føres kørebog for den under døgnvagten foretagne kørsel.

Såfremt en tilsidesættelse af ovenstående påfører virksomheden omkostninger, er undertegnede indforstået med at hæfte for disse."

Endvidere har virksomhedens indehaver en varebil, som medtages til bopælen som led i en vagtordning.

Opkald uden for den normale arbejdstid indgår til indehaveren, som vurderer, om opkaldet vedrører en situation, som indehaveren selv kan udføre, eller om en medarbejder skal sendes til opgaven.

Ad spørgsmål 1

Medarbejderne kører ved arbejdets påbegyndelse fra bopælen til det skiftende arbejdssted samt retur fra det skiftende arbejdssted til bopælen ved arbejdets ophør.

Enkelte medarbejderne kører jævnligt fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted for at supplere værktøj, afhente arbejdstegninger mv.

Det ønskes oplyst, om kørsel mellem det skiftende arbejdssted og det faste forretningssted altid anses for at være kørsel i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, forudsat der ikke sker kørsel til private ærinder.

Ad spørgsmål 2

Den lejlighedsvise kørsel fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted vil i enkelte uger maksimalt være to gange om ugen - mens medarbejderne i andre uger slet ikke vil komme til det faste forretningssted.

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes det oplyst, om kørsel fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted i det beskrevne omfang for at hente specialværktøj eller manglende materiale og tilbage til det skiftende arbejdssted, anses for kørsel der opfylder betingelserne for at være lejlighedsvis kørsel til det faste forretningssted.

Medarbejderne kommer således som udgangspunkt ikke til det faste forretningssted i forbindelse med fastlagte møder mv., men kun hvis der opstår et behov for at supplere værktøj, afhente arbejdstegninger mv. Denne kørsel til det faste forretningssted vil således ske fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted og retur til det skiftende arbejdssted.

Ad spørgsmål 3

Det ønskes endvidere oplyst, om det har betydning for momsfradragsretten på anskaffelsesprisen, hvis medarbejderne lejlighedsvis kører fra bopælen til det faste forretningssted ved arbejdets start og videre til det skiftende arbejdssted, hvorfra medarbejderen kører til bopælen ved arbejdets ophør.

Kørslen fra bopælen til det faste forretningssted vil være rent undtagelsesvis, i forbindelse med, at medarbejderen kommer i en situation, hvor der ved arbejdets start eller slutning er et behov for at supplere værktøj, materialer, hente tegninger mv.

Der kan således, i visse uger, forekomme kørsel, hvor medarbejderen lejlighedsvis, 1 gang om ugen, kører fra bopælen til det faste forretningssted, samt 1-2 gange om ugen kører fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted midt på dagen.

Ad spørgsmål 4

De medarbejdere, som tager varebilen hjem til bopælen i forbindelse med kørsel fra bopælen til skiftende arbejdssteder, er endvidere omfattet af en vagtordning.

Virksomheden har aftaler om vagtordning både ved kunder og privatpersoner.

Medarbejderne bliver sendt ud til disse opkald efter deres fagspecialisering.

Medarbejderne er specialiseret inden for forskellige områder som eksempelvis forsyningsvirksomheder, styresystemer, foderstofsfabrikker, landbrug, ventilation mv. En medarbejder har således ikke forudsætninger for at kunne udføre alle typer af vagtopkald.

Dette medfører, at medarbejderne som udgangspunkt kun bliver sendt ud til kunder inden for medarbejderens fagspecialisering, idet el-branchens kompleksitet medfører, at denne specialisering er nødvendig, og medarbejderne derfor som udgangspunkt kun kan udføre el-arbejde inden for deres fagspecialisering.

Kan denne vagtordning få indflydelse på virksomhedens fradragsret for købsmomsen?

Ad spørgsmål 5

Med spørgsmål 5 ønskes det oplyst, om indehaveren af virksomheden kan medtage en varebil til bopælen som led i en vagtordning, uden dette får konsekvenser for momsfradragsretten på anskaffelsen.

Opkald vedrørende vagtordningen indgår til indehaveren, som af hensyn til virksomhedens økonomi, i videst omfang, selv udfører diverse reparationer i forbindelse med vagtopkald.

Det er et faktum, at indehaveren i gennemsnit er kaldt ud ca. 2 gange om ugen til forskellige arbejder uden for den normale arbejdstid, hvilket kan dokumenteres af virksomheden.

Indehaverens private bopæl ligger ca. 300 meter fra det faste forretningssted.

Indehaveren har en personbil til rådighed til privat kørsel.

Når indehaveren afholder ferie og ved andre lejligheder, hvor indehaveren ikke selv har mulighed for at være på vagt, videregives vagttelefonen til en af medarbejderne, som får betaling for dette arbejde. I disse perioder har indehaveren ikke varebilen med til bopælen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Lovgrundlag

Momslovens § 41, stk. 1:

"Afgift, der vedrører anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons, kan ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede leveringer af varer og ydelser."

Momsvejledningen, 2007-3:

"Efter § 41, stk. 1, kan købsmoms vedrørende anskaffelse af vare- og lastvogne med en tilladt totalvægt på højst 3 tons ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende bruges i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer.

Bestemmelsen indebærer, at delvis fradragsret for købsmomsen ikke anvendes for små vare- og lastvogne. Vare- og lastmotorkøretøjet skal således udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, for at der er fradragsret. I denne forbindelse er det ikke alene privat kørsel, herunder kørsel hjem/arbejdsplads, men også enhver anden kørsel, der anses for at være den momspligtige virksomhed uvedkommende.

I vurderingen af, om der er fradragsret, kan der lægges vægt på forskellige momenter af faktuel karakter. Som eksempler på momenter, der taler imod fradragsret kan nævnes:

  • Motorkøretøjet benyttes til egentlig transport mellem virksomhedens faste forretningssted og den private bolig
  • Motorkøretøjet bruges til anden kørsel, herunder kørsel i forbindelse med momsfrie aktiviteter
  • Motorkøretøjet bruges til kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdspladser
  • Brugeren beskattes af privat benyttelse af motorkøretøjet
  • Der eksisterer en aftale mellem virksomheden og brugeren om privat benyttelses af motorkøretøjet.

Som eksempler på momenter, der taler for fradragsret, kan nævnes:

  • Motorkøretøjet er forsynet med værktøj eller lign. (montørvogne), eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl med henblik på udkald til reparationsarbejder mv., jf. UfR 1984.1083 H, Mn. 1068 og Mn. 1099 og
  • Virksomheden afskriver skattemæssigt motorkøretøjet som fuldt ud erhvervsmæssigt benyttet.

Det skal bemærkes, at i de tilfælde, hvor brugeren beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal det momsmæssigt vurderes, om beskatningen/den konkrete anvendelse er at anse for privat kørsel.

Kørsel hjem-arbejde

Ved kørsel mellem hjem og arbejde foreligger der et privat formål, der er den registrerede virksomhed uvedkommende, hvorfor der ikke er fradragsret for vognens købsmoms.

Kørsel bopæl-skiftende arbejdssteder

Kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder, herunder lejlighedsvis kørsel til det faste forretningssted for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lign., anses dog for foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge på betingelse af:

  • At vare- eller lastmotorkøretøjet er forsynet med det for arbejdet relevante værktøj, eller der er etableret et laget på medarbejderens bopæl
  • At virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på vare- eller lastmotorkøretøjet og
  • At medarbejderne ikke må og ikke anvender vare- eller lastmotorkøretøjerne til private formål.

Ved skiftende arbejdssteder forstås arbejde i den momsregistrerede virksomheds tjeneste, men uden for virksomhedens faste forretningssted. Ved bedømmelsen af, om der køres mellem skiftende arbejdssteder, er det ikke afgørende, hvor lang arbejdsperioden er det enkelte sted, eller hvor mange arbejdssteder, den pågældende har, men kun om det er forskellige arbejdssteder uden for virksomhedens faste forretningsadresse. Det centrale kriterium for, om der foreligger skiftende arbejdssteder, er arbejdets - fagets - karakter. Der skal være tale om arbejdssteder, der skifter geografisk på grund af arbejdets karakter, fordi arbejdsfunktionen på et sted er tidsbegrænset.

Vagtordning

Told- og Skattestyrelsen har i en konkret sag, jf. TfS 1999.336 truffet afgørelse om, at Momsnævnets afgørelse nr. 1099 fra 1990, hvorefter en naturgasvirksomhed havde fuld fradragsret for moms af anskaffelse af varevogne, også kan finde anvendelse på virksomheder inden for servicesektoren, der under tilsvarende omstændigheder har etableret en vagtordning, som indebærer, at medarbejderne skal være til rådighed uden for almindelig arbejdstid, uanset hvor de opholder sig.

Herefter kan medarbejdere, der er omfattet af en vagtordning, hvor de skal være til rådighed døgnets 24 timer, deltage i familiefester og lign. inden for området, når de er i virksomhedens tjeneste, uanset hvor de befinder sig, uden at varemotorkøretøjet anses for at være benyttet privat.

Med familiefester og lign. forstås arrangementer af en enkeltstående art, som er planlagt længere tid i forvejen. Familiebesøg og idrætsarrangementer, som f.eks. deltagelse i ugentlig fodboldtræning, falder derimod ikke inden for den type af arrangementer, der kan tillades, uden at der nægtes fradrag for motorkøretøjets købsmoms.

Hvis en medarbejder flytter fra den faste bopæl til en midlertidig bopæl (sommerhus eller lign.), må medarbejderen ikke anvende motorkøretøjet til kørsel mellem de to adresser, idet kørslen anses for privat. Såfremt motorkøretøjet skal fra den ene bopæl til den anden, skal det ske i forbindelse med kørsel til og fra arbejde. Dette har virkning fra den 19. november 1998.

Følgende betingelser skal således være opfyldt, for at kørslen mellem bopæl og virksomhedens faste forretningssted som led i en vagtordning ikke anses for privat kørsel:

  • Kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov
  • Motorkøretøjet er udstyret med værktøj el.lign., som de forekommende reparationer kan udføres med
  • Brugeren har fået et klart forbud mod at bruge bilen privat
  • Der er lavet en vagtplan, og der er rapportpligt over udkald mv.
  • Det kan konstateres hvilket motorkøretøj, der er brugt til de enkelte vagter
  • Antallet af motorkøretøjer står i rimeligt forhold til vagtordningens omfang
  • Den vagthavende medarbejder skal være i tjeneste hele vagtperioden."

Vores opfattelse

Spørgsmål 1

Den omstændighed, at medarbejderne kører mellem det skiftende arbejdssted og det faste forretningssted, for at hente arbejdstegninger, supplere værktøj mv. anses, efter vores opfattelse, for at være kørsel i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, som ikke påvirker virksomhedens fradragsret for købsmomsen af anskaffelsen.

Ved denne vurdering har vi henset til følgende begrundelse:

Denne kørsel foretages altid midt på dagen, og der startes og sluttes altid på det skiftende arbejdssted - hvorfra der køres til medarbejdernes bopæl ved arbejdsdagens ophør.

Kørsel mellem en momspligtig virksomheds forskellige afdelinger eller arbejdssteder i virksomhedens interesse, kan ikke anses som privat kørsel, der ikke vedrører de afgiftspligtige aktiviteter.

Det er således kun kørsel, hvor kørsel direkte til eller fra medarbejdernes bopæl involveres, eller kørsel i hvilken forbindelse, der foretages private indkøb eller ærinder, der kan anses som privat anvendelse af varebilen.

Kørsel mellem det faste forretningssted og det skiftende arbejdssted bør altid anses for at være kørsel i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter - uanset hvor ofte den foretages.

  • Forudsat der ikke foretages private ærinder i forbindelse med kørslen, og
  • Forudsat der startes og sluttes på det skiftende arbejdssted.

Der vil således ikke være tale om privat kørsel, hvis ovennævnte forudsætninger overholdes.

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, vil SKAT så tillade, at kørslen mellem det skiftende arbejdssted og det faste forretningssted i enkelte uger kun sker to gange om ugen - og i andre uger vil der ikke ske kørsel til det faste forretningssted - jf. vores begrundelse under spørgsmål 1.

Medarbejderne kommer som udgangspunkt ikke til det faste forretningssted i forbindelse med fastlagte møder mv., men kun hvis der opstår et behov for at supplere værktøj, afhente arbejdstegninger mv., når medarbejderen opholder sig på det skiftende arbejdssted. Kørslen til det faste forretningssted vil således ske fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted og retur til det skiftende arbejdssted.

Kørslen bør anses for lejlighedsvis, uanset om medarbejderen undtagelsesvis har et behov for at supplere værktøj mv. to gange om ugen.

Som tidligere anført er det vores opfattelse, at kørsel mellem det faste forretningssted og det skiftende arbejdssted altid anses for at være en kørsel i forbindelse med virksomhedens aktiviteter som for virksomheden er momspligtige aktiviteter.

Spørgsmål 3

Det er vores opfattelse, at medarbejdernes eventuelle lejlighedsvise kørsel fra bopælen til de faste forretningssted, kan anses som kørsel i forbindelse med momspligtige aktiviteter.

Vi finder således, at medarbejdernes eventuelle kørsel fra bopælen til det faste forretningssted kan ske lejlighedsvis en gang om ugen, for at koordinere arbejdet samt for at afhente arbejdstegninger, supplere værktøj mv., idet denne kørsel er af en sådan karakter, at den opfylder betingelserne for at kunne anses som lejlighedsvis kørsel.

Ved denne vurdering har vi henset til Momsnævnets afgørelse i TfS 1988.528, som vedrørte et murerentreprenørfirmas fradragsret for vare- og lastvogne, hvor vognene kørte direkte fra medarbejdernes bopæl til de skiftende arbejdssteder og derfra til sidst til bopælen igen.

Momsnævnets afgørelse indbefattede varevogne, der anvendtes som formandsvogne. I afgørelsen anføres, at:

"Vognene - bortset fra de 2 ledelsesvogne - kommer ret sjældent på forretningsstedet. Det sker kun, når der skal hentes værktøj mv. og for formandsvognene fredag eftermiddag, når den følgende uges arbejde skal koordineres, eller der skal hentes tegninger, nøgler, måleudstyr mv. på kontoret. Ellers kører vognene direkte fra medarbejderens bopæl til de skiftende arbejdssteder og derfra til sidst til bopæl igen, da det giver den mest effektive og rationelle drift for arbejdskraft og materiel.

Det er indskærpet medarbejderne, at vognene ikke må bruges privat, og der sker derfor heller ikke nogen beskatning hos medarbejderne for privat kørsel.

Nævnet har truffet afgørelse om, at vognene, bortset fra de 2 ledelsesvogne, udelukkende anvendes erhvervsmæssigt under de af firmaets oplyste omstændigheder.

Kørsel mellem medarbejdernes bopæl og skiftende arbejdspladser, herunder lejlighedsvis kørsel til det faste forretningssted, samt kørsel mellem skiftende arbejdssteder anses herefter som kørsel i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser på betingelse af,

  • At vare- eller lastvognene er forsynet med det for arbejdet relevante værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl
  • At virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på vare- eller lastvognene
  • At medarbejderne ikke må og ikke anvender vare- eller lastvognene til private formål, og
  • At medarbejderne ikke beskattes for benyttelse af vare- eller lastvognene."

Det regelsæt, som afgørelsen er truffet efter i 1988, er identisk med det gældende regelsæt i momslovens § 41. I bemærkningerne til ændringen af momsloven i 1994 er der ingen anførsel af, at dette lovgrundlag ændres. Den gældende lovtekst er således en videreførelse af den samme lovtekst, som var gældende før 1994. Momsnævnets afgørelse i TfS 1988.528 har derfor stadig retsvirkning.

Virksomheden kan derfor, efter vores opfattelse, fratrække den moms, som vedrører købet af varevogne, uagtet at medarbejderen møder på det faste forretningssted 1 gang om ugen i forbindelse med kørslen til de skiftende arbejdsstedet - og så kører fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted 1-2 gange om ugen midt på dagen.

Ad spørgsmål 4

Det er vores opfattelse, at medarbejdernes vagtordning sammen med kørslen fra bopælen til skiftende arbejdssteder fortsat medfører, at varebilerne udelukkende anvendes til momspligtige formål.

Medarbejderne bliver sendt ud til opkald efter deres fagspecialisering.

Medarbejderne er specialiseret inden for forskellige områder som eksempelvis forsyningsvirksomheder, styresystemer, foderstofsfabrikker, landbrug, ventilation mv.

Dette medfører, at medarbejderne som udgangspunkt kun bliver sendt ud til kunder inden for medarbejderens fagspecialisering, idet el-branchens kompleksitet medfører, at denne specialisering er nødvendig, og medarbejderne derfor som udgangspunkt kun kan udføre el-arbejde inden for deres fagspecialisering.

Ad spørgsmål 5

Det er vores opfattelse, at indehaveren er omfattet af en vagtordning, som medfører, at varebilen kan medtages til indehaverens bopæl uden dette får momsmæssige konsekvenser for virksomhedens fradragsret vedrørende anskaffelsen af varebilen.

Ved denne vurdering har vi henset til følgende begrundelse:

Der er tale om en indehaver af en enkeltmandsvirksomhed, som i videst omfang selv ønsker at udføre de reparationer, som tilkaldene vedrører.

Det er et faktum, at indehaveren, gennemsnitlig 2 gange om ugen, er kaldt ud til vagtopkald uden for den almindelige arbejdstid. Tilkaldene vedrører både opkald fra virksomheder, privat personer og offentlige myndigheder. Eksempelvis kommer flere af tilkaldene fra Falck, som, i forbindelse med ildebrande, skal have hjælp til frakobling af el-forsyningen.

Det er kun i specielle situationer, at en medarbejder bliver tilkaldt. Dette kan eksempelvis være på grund af den tilkaldte situations kompleksitet, der medfører, at en af medarbejderne har bedre forudsætninger for at udføre den tilkaldte reparation - det kan eksempelvis være, hvis opkaldet er fra El-forsyningen.

Når indehaveren holder ferie, eller han positivt ved, at han ikke kan være til rådighed for tilkaldevagten - videregives tilkaldevagten til en medarbejder, som honoreres for dette arbejde. I disse perioder har indehaveren ikke varebilen med til bopælen.

Indehaveren har en personbil til rådighed for privat kørsel.

Indehaveren opfylder således efter vores opfattelse det gældende regelsæt om vagtordninger, idet

  • Kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov
  • Motorkøretøjet er udstyret med værktøj eller lign., som de forekommende reparationer kan udføres med
  • Indehaveren bruger ikke bilen privat
  • Der udfærdiges rapporter over udkald mv.
  • Det kan konstateres hvilket motorkøretøj, der er brugt til de enkelte vagter
  • Indehaveren er i tjeneste hele vagtperioden.

En tilkaldevagt, som her er beskrevet, medfører efter vores opfattelse, at indehaveren kan medtage varevognen til bopælen, uden dette giver konsekvenser for virksomhedens afløftning af købsmomsen på anskaffelsen.

SKATs indstilling og begrundelse

Praksis for kørsel i vare- og lastvogne med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton er ændret ved SKM2008.354.SKAT med virkning fra 15. april 2008.

Af SKM2008.354.SKAT fremgår bl.a.:

"Ændring af momspraksis

Følgende kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen, er nu også tilladt:

  • Kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer.
  • I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer kan der foretages svinkeærinder på op til 1.000 km/år, som for eksempel at aflevere/hente børn eller handle. Små svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute medregnes ikke til de 1.000 km/år.
  • Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året, når bilen den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt, f.eks. til kørsel til et møde, et kursussted eller en lufthavn med henblik på videretransport til møde mv. Det gælder også kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året dagen efter, bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. I dette eksempel tæller kørslen 2 gange.
  • I tilknytning til kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder kan der køres ubegrænset mellem skiftende arbejdssteder og virksomhedens faste forretningssted. Der er ikke knyttet betingelser til formålet med at køre fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted.
  • Der kan køres til spisning eller hentes mad, når kørslen sker i arbejdstiden.
  • I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation.

Ved vurderingen af, om der konkret er tale om et specialindrettet køretøj, skal der altid være tale om, at køretøjet ikke egner sig som et alternativ til en privat bil, og:

  • at der er et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde
  • at det specialindrettede køretøj er nødvendigt for at brugeren kan udføre sit arbejde

Moms - sådan må der nu køres i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton

Efter momslovens § 41, stk. 1, kan købsmomsen vedrørende anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende bruges i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Ved kørsel mellem hjem og arbejde foreligger der et privat formål, der er den registrerede virksomhed uvedkommende, hvorfor der ikke er fradragsret for vognens købsmoms.

I enkelte tilfælde og på særlige betingelser anses kørsel mellem hjem og arbejde dog for foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge, jf. nedenfor.

Kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer

Kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer anses for foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge på betingelse af:

  • at der er et erhvervsmæssigt behov for at køretøjet er indrettet på den specielle måde
  • at den specialindrettede bil er nødvendig for at brugeren kan udføre sit arbejde

Den ændrede adgang til kørsel mellem hjem og arbejde i et specialindrettet køretøj medfører, at reglerne om kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder ikke længere er relevante for kørsel i disse køretøjer.

I tilknytning til kørslen mellem hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation.

Svinkeærinder i specialindrettede køretøjer

Er betingelserne for kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer opfyldt, kan der i tilknytning til kørslen mellem hjem og arbejde foretages svinkeærinder på op til 1.000 km/år, som for eksempel at aflevere/hente børn eller handle. Små korte svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute medregnes ikke til de 1.000 km/år.

Hvis der køres mellem hjem og arbejde i et ikke-specialindrettet køretøj, må der ikke foretages svinkeærinder.

Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året

Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året anses for foretaget i virksomhedens interesse, når køretøjet den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt, f.eks. til kørsel til et møde, et kursussted eller en lufthavn med henblik på videretransport til møde mv. Det gælder også kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året dagen efter, bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. I dette eksempel tæller kørslen 2 gange.

I tilknytning til kørslen mellem og arbejde kan der afhentes/afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation.

Når den undtagelsesvise kørsel mellem hjem og arbejde foregår i et ikke-specialindrettet køretøj, må der ikke køres svinkeærinder i tilknytning til kørslen.

Kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder i ikke-specialindrettede køretøjer

Kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder i ikke-specialindrettede køretøjer, herunder lejlighedsvis kørsel mellem hjem og virksomhedens faste forretningssted for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lign., anses for at være foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge på betingelse af:

  • at vare- eller lastmotorkøretøjet er forsynet med det for arbejdet relevante værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl
  • at virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på vare- eller lastmotorkøretøjet og
  • at medarbejderne ikke må og ikke anvender vare- eller lastmotorkøretøjerne til private formål.

Kørsel mellem et skiftende arbejdssted og virksomhedens faste forretningssted anses altid for at være foretaget i virksomhedens interesse. Der kan derfor køres ubegrænset mellem skiftende arbejdssteder og det faste forretningssted. Der er ikke knyttet betingelser til formålet med at køre fra et skiftende arbejdssted til det faste forretningssted.

Ved skiftende arbejdssteder forstås arbejde i den momsregistrerede virksomheds tjeneste, men uden for virksomhedens faste forretningssted. Ved bedømmelsen af, om der køres mellem skiftende arbejdssteder, er det ikke afgørende, hvor lang arbejdsperioden er det enkelte sted, eller hvor mange arbejdssteder, den pågældende har, men kun om det er forskellige arbejdssteder uden for virksomhedens faste forretningsadresse. Det centrale kriterium for, om der foreligger skiftende arbejdssteder, er arbejdets - fagets - karakter. Der skal være tale om arbejdssteder, der skifter geografisk på grund af arbejdets karakter, fordi arbejdsfunktionen på et sted er tidsbegrænset.

I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation.

Når kørslen mellem hjem og skiftende arbejdssteder foregår i et ikke-specialindrettet køretøj, må der ikke foretages svinkeærinder i tilknytning til kørslen.

Kørsel mellem hjem og arbejde som led i en vagtordning

Kørsel mellem hjem og virksomhedens faste forretningssted som led i en vagtordning anses ikke for privat kørsel på betingelse af, at:

  • kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov
  • motorkøretøjet er udstyret med værktøj eller lignende, som de forekommende reparationer kan udføres med
  • brugeren har fået er klart forbud mod at bruge bilen privat
  • der er lavet en vagtplan, og der er rapportpligt over udkald m.v.
  • det kan konstateres hvilket motorkøretøj, der er brugt til de enkelte vagter
  • antallet af motorkøretøjer står i rimeligt forhold til vagtordningens omfang
  • den vagthavende skal være i tjeneste hele vagtperioden

Medarbejdere, der er omfattet af en vagtordning, hvor de skal være til rådighed døgnets 24 timer kan deltage i familiefester og lignende inden for området, uden at køretøjet anses for at være benyttet privat.

Med familiefester og lignende forstås arrangementer af enkeltstående art, som er planlagt længere tid i forvejen. Familiebesøg og idrætsarrangementer, som f.eks. deltagelse i ugentlig fodboldtræning, falder derimod ikke inden for den type arrangementer, der kan tillades, uden at der nægtes fradrag for motorkøretøjets købsmoms.

I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde kan der afhentes, afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation.

Når kørslen mellem hjem og arbejdssted som led i en vagtordning foregår i et ikke-specialindrettet køretøj, må der ikke foretages svinkeærinder i tilknytning til kørslen.

Kørsel til spisning eller afhentning af mad i arbejdstiden

Både specialindrettede køretøjer og ikke-specialindrettede køretøjer kan benyttes til kørsel til spisning eller afhentning af mad, når det foregår i arbejdstiden.

Kørsel til spisning eller afhentning af mad uden for arbejdstiden betragtes som privat kørsel, og denne kørsel er derfor ikke tilladt, medmindre der køres i et specialindrettet køretøj, og der er tale om et svinkeærinde på vej hjem fra arbejde, jf. ovenfor."

Der er ved besvarelsen af spørgsmålene ikke taget stilling til, om spørgers køretøjer er specialindrettede.

Spørgsmål 1

Den ændrede adgang til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer medfører, at kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder ikke længere er relevante for kørsel i disse køretøjer.

Da der ikke er nogen grænser for, hvor ofte et specialindrettet køretøj må køre til virksomhedens faste forretningssted indstiller SKAT, at spørgsmålet besvares med ja.

Spørgsmål 2

Da der er svaret bekræftende på spørgsmål 1 udgår spørgsmål 2.

Spørgsmål 3

Den ændrede adgang til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer medfører, at kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder ikke længere er relevante for disse køretøjer.

Da der ikke er nogen grænser for, hvor ofte et specialindrettet køretøj må køre til virksomhedens faste forretningssted indstiller SKAT, at spørgsmålet besvares med ja.

Spørgsmål 4

Den beskrevne vagtordning opfylder ikke betingelserne for kørsel mellem hjem og arbejde som led i en vagtordning, jf. retningslinerne i SKM2008.354.SKAT.

Den omhandlede kørsel er omfattet af adgangen til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer, og i tilfælde af udkald fra hjemmet vil kørslen mellem hjem og arbejdssted blive anset for erhvervsmæssig. SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med nej.

Spørgsmål 5

Den beskrevne vagtordning opfylder ikke betingelserne for kørsel mellem hjem og arbejde som led i en vagtordning, jf. retningslinierne i SKM2008.354.SKAT.

Den omhandlede kørsel er omfattet af adgangen til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer, og i tilfælde af udkald fra hjemmet vil kørslen mellem hjem og arbejdssted blive anset for erhvervsmæssig. SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.