Tidligere instans: Byrettens dom af 1. februar 2006, 499/05

Byrettens dom
1. februar 2006
499/2005

1. tiltalen (som ændret under domsforhandlingen)

Begge de tiltalte

momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. lovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21

ved i perioden fra 1. juli 2000 - 31. maj 2003 i forening og efter forudgående aftale - T.2 som direktør i H2 A/S, T.1 som reel indehaver af virksomheden H1.1 - med det formål at skaffe sig uberettiget vinding at have afgivet urigtige oplysninger til ToldSkat med forsæt til at vildlede ToldSkat til at udbetale momsrefusion, hvilket medførte, at statskassen blev tilføjet et tab på 60.425.000 kr. og risiko for tab på 13.453.000 kr., i alt 73.878.000 kr. under følgende nærmere omstændigheder:

T.2 bogførte i H2 A/S i ovennævnte periode køb af 1907 biler fra H1.1 til et samlet beløb af 371.523.986 kr. incl. moms. I samme periode bogførte T.2 et beløb på 311.318.155 kr. excl. moms vedrørende salg af bilerne til Tyskland og fremsatte krav om refusion af moms på i alt 73.878.000 kr., uagtet de af T.1 på vegne H1.1 fremsendte fakturaer vedrørte fiktive transaktioner, dels fordi mindst 1349 fakturaer vedrørte ikke-eksisterende biler med opdigtede stelnumre, og resten vedrørte biler, som var indkøbt af H1.1 excl. moms og videresolgt til Tyskland excl. moms samtidig med, at samme biler blev faktureret til H2 A/S incl. moms og i H2 A/S bogført som værende solgt til Tyskland, uden at der lå et reelt salg til grund herfor, dels fordi der i mindst 26 tilfælde var tale om dobbeltfaktureringer.

T.2

momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 1

ved i perioden fra marts 2001 - januar 2003 som direktør i H2 A/S for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have opgivet urigtige oplysninger til ToldSkat med forsæt til at vildlede regionen til at udbetale momsrefusion, hvilket medførte, at statskassen blev tilføjet et tab på 190.546 kr., idet han i nedennævnte tilfælde dobbeltbogførte fakturaer vedrørende biler indkøbt i Danmark incl. moms og videresolgt til Tyskland excl. moms med krav om momsrefusion som følger:

Faktura 85177 vedr. AUDI ... stelnr. ... købsmoms : 28.824 kr. (også faktura 85311)
Faktura 85178 vedr. VW ... stelnr. ... købsmoms : 26.414 kr.(også faktura 85312)
Faktura 86489 vedr. AUDI ... stelnr. ... købsmoms: 32.234 kr. (også faktura 84549)
Faktura 86692 vedr. BMW ... stelnr. ... købsmoms: 32.500 kr. (også faktura 86852)
Faktura 86938 vedr. VW ... stelnr. ... købsmoms: 19.125 kr. (også faktura 86804)
Udgår
Faktura 84436 vedr. RENAULT ... stelnr. ... købsmoms : 22.625 kr. (også faktura 84427 og 84505)
Faktura 84435 vedr. RENAULT ... stelnr. ... købsmoms : 28.824 kr. (også faktura 84426 og 84506)
Udgår

T.2

mandatsvig efter straffelovens § 280, nr. 1 ved den 24. september 2002 som direktør for H2 A/S i forbindelse med den i forhold 2 nævnte dobbelt fakturering af BMW ... at have overført et selskabet tilkommende beløb på 125.000 kr. til sin private konto, idet tiltalte i forbindelse med dobbeltfaktureringen udstedte en check på 125.000 kr., der blev bogført som betaling til G1, men blev endosseret af tiltalte og indsat på hans private konto.

Begge tiltalte

bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2

ved i perioden fra begyndelsen af 2001 til den 21. maj 2003 i forening med den reelle indehaver af firmaet G2 Handel, Tyskland, tysk statsborger V.3, hvis sag behandles særskilt, og efter forudgående aftale for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have bestemt personalet i F1 Bank til at indløse 198 checks på i alt 24.086.600 DM og 294 checks på i alt 58.751.000 EUR, hvilke checks var underskrevet af "V.3" og trukket på fa. G2 Handel's konto nr. ... i F2 Bank, Tyskland, idet de tiltalte og V.3 retsstridigt fremkaldte, bestyrkede eller udnyttede den vildfarelse hos F1 Bank, at der var dækning på kontoen, uagtet dette ikke var tilfældet, idet dækning i det enkelte tilfælde først blev tilvejebragt ved indsættelse af provenuet fra den udstedte check og under udnyttelse af den tidsforskydning på 2-3 bankdage, der hengik, inden checken blev præsenteret til betaling i F2 Bank, Tyskland, idet følgende fremgangsmåde var aftalt mellem de tiltalte og V.3:

Tiltalte T.2 var i besiddelse af et antal blancochecks underskrevet "V.3." I det enkelte tilfælde udfyldte tiltalte T.2 efter aftale med tiltalte T.1 checken med dato og beløb og indsatte checken på H2 A/S's konto .... i F1 Bank samtidig med, at et beløb ligeledes aftalt med tiltalte T.1 - blev overført fra kontoen i F1 Bank til H1.1's konto nr. ... i F1 Bank, hvorefter tiltalte T.1 udbetalte beløbet eller dele deraf til V.3 enten kontant eller via fuldmagter.

Herved skabtes i hele perioden betydelig risiko for formuetab for banken og et realiseret formuetab på ca. 9 mio. kr. i forbindelse med at 3 checks på henholdsvis 460.000, 440.000 og 350.000 EUR udstedt henholdsvis den 15., 19. og 20. maj 2003 af V.3 til H2 A/S og hævet samme datoer i F1 Bank, ...1, blev returneret fra F2 Bank, Tyskland som værende. dækningsløse, alt hvorved F1 Bank led et tilsvarende formuetab.

2. Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at begge de tiltalte idømmes straf på fængsel i ikke under 5 år samt en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. nedlagt påstand om, at begge tiltalte frakendes retten til at være stifter af eller direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse eller en fond og at begge tiltalte frakendes retten til erhvervsmæssigt at beskæftige sig med salg af motorkøretøjer.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte dømmes til at betale sagens omkostninger, nærmere udgifter til PricewaterhouseCoopers for udarbejdelse af revisionsrapport m.m., opgjort til 1.062.500 kr. og omkostningerne til egne forsvarere.

ToldSkat har nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum dømmes til at betale erstatning på 60.425.000 kr. og herudover T.2 dømt til betaling af 190.546 kr.

F1 Bank A/S har mod begge tiltalte in solidum nedlagt påstand om erstatning på 9.231.375 kr., svarende til modværdien af 1.250.000 euro.

Tiltalte T.1 har erkendt sig skyldig i forhold 1. Tiltaltes erkendelse er betinget af, at medtiltalte T.2 ligeledes kendes skyldig.

Såfremt T.2 frifindes for forholdet, har T.1 påstået frifindelse, subsidiært alene domfældelse for forsøg på medvirken.

Til støtte herfor er det gjort gældende, at der i den situation, hvor T.2 frifindes ikke retligt kan lægges til grund, at der er sket overtrædelse som beskrevet i anklageskriftet, således at det ikke kan statueres, at der imellem de tiltalte har foreligget en forudgående aftale om, ved afgivelse af urigtige oplysninger til ToldSkat, at have vildledt regionen med det formål at skaffe sig - H2 A/S (herefter benævnt H2) - nogen uberettiget vinding.

Det er herved anført, at skatteregionens udbetaling af momsrefusion er baseret på momsindberetninger, foretaget af H2. Dette skal sammenholdes med, at T.1 ikke har bistået H2 umiddelbart ved indgivelse af urigtige afgiftstilsvar eller urigtige oplysninger til regionen.

Til støtte for den subsidiære påstand er gjort gældende, at T.1 alene kan straffes for medvirken til forsøg, idet forbrydelsen ikke er fuldbyrdet.

T.1 har vedrørende forhold 4 påstået frifindelse, idet det er gjort gældende, at der ikke fra hans side retsstridig er fremkaldt, bestyrket eller udnyttet nogen vildfarelse hos F1 Bank om, at der var dækning på checkudstederens konto på udstedelsestidspunktet.

Tiltalte T.2 har påstået frifindelse.

Vedrørende forhold 1 er det gjort gældende, at T.2 ikke har forsæt, idet han ikke har tilstræbt, har anset det for overvejende sandsynligt, eller har indset og accepteret den mulighed, at fakturaerne fra H1.1 ikke dækkede over reelle salg af biler til H2.

Vedrørende forhold 2 er det ikke bestridt, at der er foretaget dobbeltfaktureringer i et antal tilfælde. T.2 har gjort gældende, at der er tale om en fejl, og at han ikke har haft forsæt til at vildlede ToldSkat til at udbetale momsrefusion.

Vedrørende forhold 3 er det gjort gældende, at beløbet på 125.000 kr. udgør et privat lån fra T.1, og at han ikke har påført H2 formuetab.

Vedrørende forhold 4 er det gjort gældede, at T.2 ikke var bekendt med, at der ikke var dækning for checkbeløbene på kontoen i F2 Bank, Tyskland, henholdsvis at H2s betalinger til H1.1 ikke fuldt ud er medgået til H1.1, henholdsvis H1.1's og G2 Handel's indkøb af biler, men i stedet i vidt omfang indsat på kontoen for at skabe dækning for tidligere trukne checks. T.2 er gået ud fra, at de omhandlede checks udgjorde betalinger i forbindelse med H2s salg af biler til især G2 Handel samt tilbagebetaling af lån, ydet af H2, til finansiering af T.1's og V.3's indkøb af biler til videresalg. Der har derfor ikke foreligget forsæt hos T.2 til at fremkalde, bestyrke eller udnytte den vildfarelse F1 Bank, ...1, måtte have befundet sig i.

På samme grundlag er det bestridt, at der har foreligget forsæt til i forening med T.1 og V.3 at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ligesom det bestrides, at T.2 har haft forsæt til i hele perioden at skabe betydelig risiko for formuetab.

De tiltalte har begge påstået frifindelse for påstandene om erstatning. Vedrørende krav om erstatning, fremsat af ToldSkat, er det endvidere gjort gældende, at erstatningskravets behandling bør udskydes til civilretlig behandling. Det er herved gjort gældende, at det endelige tab ikke kan opgøres, førend der foreligger en endelig afgørelse af ToldSkat's krav mod H2. Denne sag verserer ved Landsskatteretten. Sagen er udsat på afventning af straffesagen mod de tiltalte. Endvidere er det gjort gældende, at kravet ikke endeligt kan opgøres forud for afslutning af konkursbehandlingen af H2.

De tiltalte har endvidere nedlagt påstand om frifindelse over for det af F1 Bank A/S fremsatte erstatningskrav, idet det er gjort gældende, at F1 Bank A/S har været vidende om tabsrisikoen i forbindelse med H2s modtagelse af udenlandske checks, og at banken har accepteret en sådan risiko. Erstatningskravets størrelse er ikke bestridt.

Tiltalte T.1 har påstået hel eller delvis fritagelse for krav om betaling af udgifter til udarbejdelse af revisionsrapport.

3. Oplysninger om de tiltalte og involverede selskaber

T.1 er uddannet automekaniker. I 1993 stiftede han selskabet H1.2 Cars ApS sammen med en tysk statsborger. Selskabet købte biler i Danmark, som blev eksporteret til Tyskland. Selskabet blev tvangsopløst i 1998. T.1 fortsatte herefter virksomheden under navnet H1.2 Cars frem til den 17. december 1999, hvor han blev erklæret personlig konkurs.

Det fremgår af udskrift fra H2s bogholderi, at H2 den 17. december 1999 havde et tilgodehavende hos T.1 på 108.943,10 kr. Tilgodehavendet udgjorde med udgangen af december 1999 229.218,02 kr.

Efter konkursen fortsatte T.1 virksomheden med eksport af biler til Tyskland i firmaet H1.1. Firmaet blev momsregistreret fra den 20. december 1999 med T.1's ægtefælle SS som indehaver. Den reelle indehaver var T.1. Virksomheden blev drevet som enkeltmandsfirma fra T.1's private bopæl i ...2, Danmark.

T.1 har ikke angivet lønindtægt for årene 2000 og 2001, hvorfor han er pålagt dagbøder på i alt 2,8 mio.kr., som er betalt.

T.1 er tidligere straffet ved byrettens dom af 18. juni 2001 med betinget dom med udsat straffastsættelse og bøde 5.000 kr. for dokumentfalsk.

T.2 kom i lære i H2. Han blev ansat i 1984 som sælger i H2. I 1988 blev han udnævnt til salgschef og i 1992 til direktør og medindehaver. I 2000 overtog han i forbindelse med et generationsskifte aktiemajoriteten i H2.

T.2 er ikke tidligere straffet.

H2 var 100%-ejet af H2 Holding A/S.

De øvrige aktionærer var bestyrelsesformanden V.25, V.9, V.7 og NT med hver 10% af aktiekapitalen.

V.25 havde forud for 2000 været ansat i Revisionsfirmaet R1, som var H2s revisionsfirma. V.25 deltog ikke i den daglige drift, men var ansat freelance. De øvrige aktionærer var alle ansat i virksomheden og indgik sammen med T.2 og V.25 i ledelsen.

Forretningsområdet for H2 var salg af nye og brugte biler samt leasing og reparation af biler. Der var ansat fra 27 personer i selskabet H2 var autoriseret folkevognsforhandler. Frem til år 1999 havde selskabet også været autoriseret forhandler af Audi.

H2s sidste offentlige regnskab blev aflagt den 30. september 2002. Selskabet havde forskudt regnskabsår. Ifølge regnskaberne var selskabets omsætning for 1999/2000 - 2000/2001 og 2001/2002 på ca. h.h.v. 67,4 - 158 og 229,8 mio.kr. Omkostningerne udgjorde h.h.v. 10,2 -16 og 20,3 mio. kr. Resultatet var ca. h.h.v. -450.000 kr., 1,1 mio.kr. og 1,1 mio.kr. Det fremgår af referat fra generalforsamlingen den 18. decemer 2001 af bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i regnskabsperioden 2000/2001, at resultatet før skat var på 1.550.000 kr. Endvidere fremgår bl.a. af bestyrelsesformandens beretning:

"...

dykker vi lidt ned i nævnte resultat (på de 1,5 mio.) er resultatet faktisk et andet, idet:
- alle afdelinger afviger negativt i forhold til budget
- omsætningen/indtjeningen pr. medarbejder ligger på et utilfredsstillende niveau
- image analyse ser stadig ikke ud til, at afspejle gennemførte investeringer
- alt taget i betragtning:
  - et år, hvor vi kan prise os lykkelig ved, at have haft et "lille" niche salg af brugte vogne som har indbragt over t.DKK 3.000!!!!!!! Som "ekstern"kan man ikke andet end sige "hvordan ville det have set ud, hvis vi ikke havde været i denne "heldige" situation ?!??!?!Jeg er klar over, at mange tiltag ville have været sparet, hvis vi ikke havde haft nævnte, men alligevel!!!!

..."

Af referatet fra generalforsamlingen den 12. december 2002 fremgår det af bestyrelsens beretning vedrørende regnskabsåret 2001/2002, at resultatet før skat var på ca. 1.700.000 kr. Af bestyrelsesformandens beretning fremgår bl.a.:

"...

- et år, hvor vi kan prise os lykkelig ved, at have haft vores "niche "salg, som isoleret set har indbragt i størrelsen t.DKK. 3.500 (når indirekte omkostninger er modregnet). Resultatet ville med sort/hvide briller følgelig have set MEGET anderledes ud end tilfældet er !!!

..."

Bestyrelsesformandens omtale af "niche"salg vedrører selskabets re-eksport af biler til Tyskland, der iflg. H2s fakturaer omfattede salg af 2502 biler i perioden fra 1. juli 2000 til 31. maj 2003.

Omsætningen på 2502 biler var for årene 2000/2001 og 2001/2002 på henholdsvis 89,1 og 151,5 mio.kr., svarende til 56,4% og 65,9% af den samlede omsætning. Omsætningen på 1907 biler købt hos H1.1 var for samme periode på 67,3 og 122,2 mio.kr., svarende til 42,6% og 53,2% af den samlede omsætning. For perioden 1. oktober 2002 til 3. juni 2003 er omsætningen vedrørende biler købt hos H1.1 opgjort til 128,7 mio.kr.

Indtægterne for salg af 2502 biler, erhvervet fra H1.1 m.fl. i perioden 1. juli 2000 - 3. juni 2003 er af Revisionsfirmaet Pricewaterhousecoopers opgjort som følger:

Figur 2 Oversigt over køb og salg af 2.502 biler erhvervet fra H1.1 mfl. i perioden 1. juli 2000 - 3. juni 2003

		DKK
Salg af biler til Tyskland ekskl. moms		388.087.420
Køb af biler fra H1.1 m.fl. inkl. moms	-415.243.916
Refusion af moms køb	89.602.658	-361.641.258
Avance		26.446.162
Bogførte provisionsudgifter		-10.631.532
Nettoindtjening iflg. bogføringen		15.814.630

Kilde: Udarbejdet på grundlag af bogføringsdata fra G3 IT A/S

Figur 10 Oversigt over køb af 1.907 biler erhvervet fra H1.1 og efterfølgende solgt til blandt andre G2 Handel i perioden 1. juli 2000 - 3. juni 2003

		DKK
Salg af biler til Tyskland ekskl. moms		318.155.123
Køb af biler fra H1.1 inkl. moms	-371.523.986
Refusion af moms køb	73.877.905	-297.646.081
Avance		20.509.042
Bogførte provisionsudgifter		-10.631.532
Nettoavance iflg. bogføringen		9.877.510

Kilde: Udarbejdet på grundlag af bogføringsdata fra G3 IT A/S

H2 anmeldte betalingsstandsning den 4. juni 2003. Selskabet er efterfølgende erklæret konkurs og er efter rekonstruktion og salg videreført med en ny ejerkreds.

De biler, der er eksporteret til Tyskland er overvejende solgt til G2 Handel, Tyskland og G4 Handel, Tyskland.

G2 Handel var registreret i navnet VM. Selskabet blev reelt drevet af VM's samlever V.3. Virksomheden drev handel med personbiler. Virksomheden ophørte ifølge forklaring, afgivet af V.3, i februar 2004 på baggrund af anmeldelse fra F1 Bank. Der er i Tyskland rejst sigtelse mod V.3 i anledning af anmeldelsen fra F1 Bank.

G4 Handel driver virksomhed med handel med personbiler ved køb i udlandet. Virksomhedens indehaver er V.1.

4 Anmeldelser og sagens indledende efterforskning

ToldSkat foretog i januar - marts måned 2003 en rutinemæssig kontrol i H2. I forbindelse hermed anmodede ToldSkat om dokumentation for eksporten af biler. I tidsrummet 1.7.2000 - 3.06.2003 havde H2 angivet EU-salg af 2502 biler for et samlet beløb på 388.087.420 kr. Ifølge regnskabsbilag fra virksomheden var disse hovedsageligt faktureret til G2 Handel i Tyskland og G4 Handel i Tyskland.

ToldSkat meddelte henholdsvis den 20. marts 2003 og 23. april 2003 at udbetaling af negativ moms for februar og marts måned 2003 blev standset indtil der forelå tilstrækkelig dokumentation for udførslen. Standsningen af udbetalingen gav anledning til flere henvendelser fra H2. Der er af H2 den 24. marts, den 9. april og den 6. maj 2003 til ToldSkat fremsendt 3 lister vedrørende bekræftelse af levering af et antal biler til G2 Handel. Listerne er stemplet med G2 Handel's stempel og underskrevet "VM". T.1 har forklaret, at listerne er underskrevet af ham efter at være forsynet med G2 Handel's stempel uden V.3's vidende.

ToldSkat anmeldte den 25. marts 2003 T.1 og T.2, som direktør og medindehaver af H2, for at have givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen i forbindelse med køb, salg, og eksport af biler, og ved at have dokumenteret oplysninger med fiktive bilag, alt med det formål at tilegne sig refusionsmoms.

F1 Bank A/S anmeldte den 7. juli 2003 H1.1 v.SS og T.1 og H2 for bedrageri (checkrytteri) ved at have foranlediget, at F1 Bank i betydeligt omfang indfriede dækningsløse checks trukket på G2 Handel's konto i F2 Bank, Tyskland.

På baggrund af anmeldelsen anmodede Politimesteren om rettens kendelse for, at det blev tilladt politiet at foretage ransagning hos T.1 og SS, T.2 og H2.

Ransagningskendelser blev afsagt den 16. april 2003 og 8. maj 2003 Ransagningerne blev gennemført den 21. maj 2003.

Ved ransagning af familien SS's bopæl blev fundet i alt 262.000 kr. i kontanter foruden diverse dokumenter og edb udstyr. Der fandtes intet regnskabsmateriale.

Ved ransagning af H2s lokaler blev foruden diverse dokumenter og edbmateriale fundet 10.104 Euro og 223.850 kr. samt blancochecks underskrevet af V.3.

V.3 der er den reelle indehaver af G2 Handel udleverede den 12. juni 2003 til politiet konvolut med logo fra H2, poststemplet den 11.06.2003 indeholdende 41 stk. fakturaer, alle med fakturadato den 3. juni 2003 udstedt af H2 til G2 Handel.

Ved afhøring den 2. juli 2003 udleverede V.3 til politiet 12 ringbind indeholdende fakturaer vedrørende hans forretninger med H1.1. Materialet blev fotokopieret og tilbageleveret til V.3.

V.1 udleverede den 5. november 2003 222 kopier af fakturaer udstedt af H1.1 til G4 Handel.

Ved ransagning hos henholdsvis G2 Handel og G4 Handel foretaget af tysk politi den 12. marts 2004 på begæring af den danske anklagemyndighed blev diverse materiale regnskabsmateriale taget i bevaring, herunder kontoudtog for G2 Handel's konto hos F2 Bank, Tyskland. Sidstnævnte materiale er ikke komplet, idet der mangler kontoudtog for juni måned 2000. Der er i forbindelse med domsforhandlingen fremlagt regnskaber for G2 Handel, indhentet af advokat Nis Møller, fra V.3.

Ved gennemgang af kosterne taget i bevaring af tysk politi blev der fundet 10 stykker blank brevpapir forsynet med T.1's underskrift.

Der blev herefter på grundlag af indhentede editionskendelser udleveret kontoudtog m.v. fra F1 Bank, ...3, og ...1 vedrørende konto tilhørende H1.1 v.SS og konti tilhørende H2.

Fra F3 Bank, ...1 og fra F4 Bank A/S, ...2 er der indhentet kontoudtog vedrørende diverse konti tilhørende T.2 og hustruen LL.

Der er af H2s revisor R1 den 5. oktober 2001 og den 4. oktober 2002 til G2 Handel fremsendt forespørgsler vedrørende saldo (Tilgodehavender hos G2 Handel på henholdsvis 1.650.149,98 kr. og 1.215.381,60 kr).

Der foreligger intet svar på disse forespørgsler.

T.1 og T.2 blev den 21. maj 2003 sigtet for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, (anklageskriftets forhold 1 og 2). T.1 blev den 5. august 2003 og T.2 den 15. september 2003 sigtet for bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2 (anklageskriftets forhold 4).

T.2 blev den 25. november 2003 sigtet for mandatsvig efter straffelovens § 280 nr. 1, (anklageskriftets forhold 3).

T.1 erkendte allerede ved afhøringen d. 21. maj 2003, at der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til ToldSkat, idet de af H1.1 til H2 udstedte fakturaer indeholdende moms vedrørte fiktive transaktioner, idet en stor del af bilerne slet ikke eksisterede, og resten allerede af H1.1/T.1 var solgt til Tyskland, fortrinsvis G2 Handel i Tyskland og V.1 i Tyskland.

5. Samhandel mellem H2 og H1.1 v/T.1

Som følge af den høje registreringsafgift på biler i Danmark, var priserne for import af biler til Danmark væsentligt lavere end i andre europæiske lande. Dette bevirkede en omfattende re-eksport af biler fra Danmark. Bilimportørerne stillede krav om, at bilerne blev solgt til en udenlandsk slutbruger. På denne baggrund udviklede der sig angiveligt en praksis blandt bilforhandlerne, hvorefter der blev udstedt en pro-forma faktura til en tysk slutbruger. Fakturaerne var fiktive i den forstand, at der ikke reelt var tale om salg til den angivne slutbruger.

De biler, der er omfattet af tiltalen er erhvervet fra forskellige danske forhandlere, herunder køretekniske anlæg. Herudover er der erhvervet et antal biler fra Sverige. Bilerne er erhvervet uden registreringsafgift. Det drejer sig bl.a. om såkaldte "banebiler", der er erhvervet fra køretekniske anlæg.

H2 og T.1 havde også forud for 1. juli 2000 samarbejdet om eksport af biler til Tyskland. Bilerne blev solgt fra H2 til T.1, der herefter videresolgte bilerne til Tyskland. H2 finansierede T.1's køb af bilerne ved at udlevere bilerne på kredit. Fra december 1999 til august/september 2000 blev der ført et håndskrevet regnskab over samhandlen. Papiret blev fundet på T.2's kontor ved ransagningen den 21. maj 2003.

Fra omkring august 2000 ændrede samhandlen sig således, at H1.1 købte biler fra andre forhandlere. H2 fortsatte med at finansiere købet ved at lægge penge ud til T.1's køb af biler. I forhold til bilforhandlerne optrådte T.1 som mellemmand vedrørende pro-forma salg til tyske "slutbrugere", og erhvervede på denne måde biler uden moms.

Omkring august 2000 blev der indgået aftale mellem T.2 og T.1, hvorefter H1.1 fakturerede bilerne til H2. Der er afgivet divergerende forklaringer af de tiltalte om baggrunden herfor og på hvis initiativ dette skete.

Mellemværendet mellem H2 og H1.1 blev udlignet ved, at H1.1's mellemregningskonto i H2 blev debiteret betaling excl. moms og krediteret kontoen med beløbet incl. moms.

H2 videre-fakturerede bilerne til Tyskland uden moms, hovedsaglig til G2 Handel. H1.1 v/T.1 oppebar samtidig en provision svarende til 50% og senere 60% af prisforskellen.

Køb og salg af de 595 biler (2502-1907), der ikke er omfattet af tiltalen er også formidlet af T.1. Disse biler er faktureret direkte til H2 fra danske forhandlere.

T.1 har erkendt at omkring 1349 af de fakturaer, der er udstedt fra H1.1 til H2 vedrører ikke-eksisterende biler. Han har endvidere forklaret, at han solgte de eksisterende biler til G2 Handel og V.1 ved udstedelse af faktura til de pågældende samtidig med, at han fs.v. angår de biler, der var indkøbt til H1.1, udstedte fakturaer til H2.

T.2 har nægtet kendskab til, at der var tale om ikke-eksisterende biler og kendskab til H1.1's salg af bilerne til G2 Handel og V.1.

V.3 og V.1 har begge forklaret, at de udelukkende har handlet med H1.1 og har benægtet at have modtaget fakturaer fra H2.

Det fremgår af H2's registreringer, at biler indkøbt fra H1.1 ofte er bogført indkøbt til samme pris. For ialt 1057 (55%) af det registrerede bilkøb hos H1.1, er der bogført 4 forskellige købspriser:

554 biler bogført til 150.000 kr., 160 biler bogført til 170.000 kr., 290 biler bogført til 290.000 kr. og 53 biler bogført til 420.000 kr. Der er bl.a. bogført køb af 239 Audi A4 1,9TDI Avant 130 HK Quattro til 150.000 kr. pr. stk. excl. moms på 17 indregistreringsdatoer og 260 Audi A4 1,9TDI Avant til 150.000 kr. pr. stk. excl. moms på 22 indregistreringsdatoer. Endvidere er der bogført køb af 149 VW til 170.000 kr. pr. stk. excl. moms på 30 indregistreringsdatoer og 61 BMW 530 D til 200.000 kr. pr. stk. excl. moms på 10 indregisteringsdatoer.

6. Oplysninger vedr. stel

Politiet har efterforsket, i hvilket omfang de stelnumre, der fremgår af de enkelte fakturaer refererer til eksisterende biler eller ikke-eksisterende biler. Der er således foretaget undersøgelser hos diverse importører af biler til Danmark vedrørende de bilmærker, der optræder i sagen. Politiets undersøgelse skete med udgangspunkt i en oversigt som ToldSkat udarbejdede på baggrund H2s fakturaer.

Der er rettet henvendelse til følgende importørerer

Peugeot Danmark, GM Danmark, BMW & Rover Import A/S, SMS A/S, Ford Motor Co., Renault/ Volvo, Toyota Danmark, Mazda Motor, Fiat Automobiler Danmark og Svenska Volkswagen AB, Ekobrottmyndigheten, Stockholm.

Importørerne har for hver bil svaret, hvorvidt bilen udfra stelnumret er importeret til Danmark, et andet land eller er ikke-eksisterende.

For biler, som fra fabrikken blev leveret til udlandet, blev der bedt om oplysning om modtagerlandet.

Der er herefter rettet henvendelse til de forhandlere i Danmark, der fremgik af ovennævnte materiale med henblik på konstatering af omstændighederne i forbindelse med forhandlernes køb og salg af de biler, der var reelle biler.

Der er rettet henvendelse til 44 forhandlere.

De enkelte forhandlere har til politiet udleveret bilagsmateriale, herunder fakturaer og - i et vist omfang - checkkopier.

7. ToldSkats bearbejdning af det indkomne materiale

ToldSkat foretog en bearbejdning af det indhentede materiale og fremsatte på denne baggrund krav om betaling af moms på 59.742.906 kr. for perioden 1.7.2000 - 31.5.2003. Den negative moms for månederne februar - maj 2003 på 14.473.000 kr. var blevet tilbageholdt af ToldSkat.

Oplysningerne vedrørende samtlige de af eksportsalget omfattede biler, hvor der var udstedt faktura fra H2 til G2 Handel m.fl. blev af ToldSkat indarbejdet i et regneark på baggrund af H2s salgsfakturaer.

Det viste sig ved bearbejdelsen af materialet, at der udover at være skrevet fakturaer på biler med ikke-eksisterende stelnumre også i et ikke ubetydeligt omfang var tale om, at samme stelnummer blev anvendt flere gange. Dette gjaldt både for så vidt angår eksisterende stelnumre som ikke-eksisterende stelnumre.

Fakturasættene indeholdende diverse oplysninger vedrørende diverse købs- og salgsfakturaer blev katagoriseret således:

Grønne mapper, bind 1-7
Biler faktureret til H2 fra andre leverandører end H1.1. (ikke omfattet af tiltalen)
Røde mapper, bind 1-6
Eksisterende biler faktureret til H2 fra H1.1.
Hvid mappe
Dobbeltfaktureringer.
Blå mapper, bind 1-8
Fiktive biler faktureret til H2 fra H1.1.

ToldSkat har placeret biler, der af fabrikken er leveret til udlandet under kategorien fiktive biler ud fra den opfattelse, at disse biler ikke har været handlet af H1.1, og at det beror på en tilfældighed, at T.1 har konstrueret stelnumre, der passer på en eksisterende bil leveret til udlandet.

Det er det ovenfor nævnte regneark, der har dannet baggrund for opdelingen i de forskellige kategorier. Regnearket har fungeret som ToldSkat's arbejdsmateriale.

8. H2s bogføring

G3 IT A/S, der har fungeret som servicebureau for H2 har til politiet i elektronisk form udleveret finans-, debitor/kreditor- og faktura/vogndatatransaktioner for H2 for perioden 1. oktober 1999 - 30. september 2003.

Bogføringssystemet er således indrettet, at hver bil, der indtastes i systemet som indkøbt af H2 tildeles et unikt vognkortnummer i faktura-/vogndatasystemet, som for så vidt angår biler importeret af G5-Biler A/S, indeholder oplysninger om den købte bil, herunder model, årgang, kørte km., købspris m.v. Når bilen efterfølgende sælges, registreres oplysninger om købers navn, salgspris m.v. ligeledes på vognkortnummeret.

Forhandlerne kan i systemet ud fra stelnummer søge oplysninger på biler, som er importeret til Danmark af G5-Biler A/S. Hvis en dansk forhandler søger på et stelnummer på en bil, som er leveret fra fabrikken til feks. Tyskland, vil han få at vide, at stelnummeret er ukendt.

I faktureringssystemet forefindes en rubrik beregnet til angivelse af stelnummeret. Når man i systemet fakturerer, vil man som hovedregel anvende denne rubrik. Ved at bruge stelnummerrubrikken i forbindelse med faktureringen vil man samtidig få at vide, om bilen er kendt i systemet.

Såfremt bilens stelnummer ikke indtastes i den dertil indrettede rubrik, indføjer systemet et midlertidigt stelnummer i rubrikken. Denne fremgangsmåde har været benyttet i forbindelse med H2s salg af biler til eksport.

9. Revisionsrapport udarbejdet af Pricewaterhousecoopers.

Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (herefter PWC) er den 2. marts 2004 og den 30. august 2004 blevet anmodet om at foretage en revisorundersøgelse i sagen mod T.1 og T.2.

Revisionstemaerne er blevet forelagt de for T.1 og T.2 beskikkede forsvarere.

PwC har på baggrund af det af politiet indhentede materiale, herunder kostermateriale, kontoudtog og dokumentation fra pengeinstitutter, bogføringsdata fra G3 IT og offentliggjorte årsregnskaber udarbejdet.

"Analyse af handels- og betalingstransaktioner vedrørende køb og salg af biler mellem H1.1 m.fl., H2 A/S og G2 Handel m.fl. i perioden 1. juli 2000 - 30. juni 2003."

Regnskabsmaterialet fra G2 Handel, der under domsforhandlingen er fremskaffet af advokat Nis Møller har ikke i sin helhed været til rådighed for PwC ved udarbejdelse af rapporten. Dele af det indhentede regnskabsmateriale indgår dog i det materiale som PwC har været i besiddelse af.

Rapporten er dateret den 20. juni 2005. Revisionsrapporten er efterfølgende suppleret af bilag A og B, dateret 15. november 2005.

10 Køb og salg af 2502 biler med tilhørende beløbsmæssige transaktioner iflg H2s bogføring

H2 har i perioden 1. juli 2000 - 3. juni 2003 bogført køb og salg af 2502 biler erhvervet fra H1.1 med flere. Registreringerne viser et stigende køb/salg i perioden med det største køb i februar måned 2003, hvor der er købt 117 biler hos H1.1.

Købet af 1907 biler blev udgiftsført i H2s regnskab på grundlag af fakturaer udstedt af H1.1, som imidlertid ikke til ToldSkat har angivet nogen del af den moms, der ifølge ovennævnte fakturaer skulle være faktureret til H2.

H2 var omfattet af reglerne om månedsvis indberetning momstilsvar.

Det angivne momstilsvar er sammensat af følgende

- Udgående afgift (moms af salg)
- Indgående afgift (moms af køb)

For eksportsalg til EU-lande gælder, at der ikke skal afregnes salgsmoms heraf. H2 skal således ikke beregne moms ved salg af de biler, som er solgt til Tyskland. I forbindelse med momsfrit EU-salg skal sælgeren i stedet indberette salget til det såkaldte "listesystem". H2 har i overensstemmelse med gældende regler indsendt listeopgørelser kvartalsvis med angivelse af modtager og pågældendes momsnummer. H2 har derudover månedsvis til ToldSkat indgivet blanketter indeholdende varebeskrivelse og modtagerland, benævnt "Intrastat".

Den indgående moms udgør det fradrag i tilsvaret, som H2 kan henføre til køb af biler, herunder de 2502 eksporterede biler. Dette momsfradrag betinger, at H2 løbende har haft negativ moms og har fået refunderet merbeløbet for købsmoms.

1907 biler blev angivet indkøbt med moms hos H1.1. Yderligere 595 blev indkøbt hos andre forhandlere (hovedsageligt) med moms for efterfølgende at blive solgt uden moms til Tyskland.

Den af H2 angivne momsrefusion vedrørende disse biler andrager i alt 89.057.000 kr

Af den samlede indberetning af negativ moms har H2 modtaget 74.584.000 kr. idet der ikke er sket udbetaling af den negative indberettede moms for månederne februar - maj 2003.

For så vidt angår de i sagen omhandlede 2502 biler, der er registreret solgt til tyske forhandlere, er de elektroniske vognnumre identificeret i H2's bogføring, og via vognnumrene er køberen af hver bil identificeret sammen med købs- og salgspris, fakturanummer m.v.

Der er på baggrund af de oplysninger, der fremgår af H2s bogføring af PwC udarbejdet et regneark indeholdende oplysninger om samtlige 1907 biler indkøbt hos H1.1.

De indhentede svar fra importørerne vedrørende bilernes status eksisterende/ ikke-eksisterende er for hver bil indtastet i regnearket.

Biler, som ifølge producenten er leveret til andre lande end Danmark, er klassificeret som eksisterende.

I det omfang, der hos G2 Handel er fundet salgsfakturaer udstedt af G2 Handel til tyske kunder på biler, som de danske importører har oplyst som ikke-eksisterende, er bilens status i konsekvens heraf ændret fra fiktiv til eksisterende.

Oversigten viser herefter 1349 ikke-eksisterende biler med en klar stigende tendens i løbet af perioden. For år 2000 er der således alene angivet 3 ikke-eksisterende biler. For 1. halvår 2001 er der angivet 72 biler, som ikke-eksisterende. Antallet af ikke-eksisterende biler er herefter stærkt stigende frem til 31. maj 2003. I 2003 er der således bogført 527 fakturaer, hvoraf 368 vedrører ikke-eksisterende biler.

For så vidt angår de i sagen omhandlede 2502 biler, der er registreret solgt til tyske forhandlere er disse iflg. H2s bogføring købt hos H1.1 m.fl. for et samlet beløb på 451.243.916 kr. incl. moms og solgt til Tyskland for et samlet beløb på 388.087.420 kr. excl. moms.

2398 biler er iflg. H2s bogføring faktureret til G2 Handel, 97 biler er faktureret til G4 Handel og 7 biler er faktureret til andre forhandlere.

...

De 1907 biler, der er omfattet af tiltalen som angivet indkøb hos H1.1, er iflg. H2s bogføring, solgt med 1864 biler til G2 Handel og 43 biler til øvrige tyske forhandlere.

Momsrefusionen vedrørende de 1907 biler indkøbt hos H1.1 andrager 73.878.000 kr. Heraf udgør moms vedrørende 1349 ikke-eksisterende biler 57.305.000 kr. og 558 eksisterende biler 16.573.000 kr.

11. Eksempler på faktureringer

Anklagemyndigheden har i forelæggelsen vist dels et eksempel på fakturering vedrørende en bil, der ikke er omfattet af tiltalen, idet den pågældende bil er købt og betalt af H2 incl. moms, dels eksempler på faktureringen i forbindelse med de fakturaer, der er udstedt af H1.1 til H2 og som efter anklagemyndighedens opfattelse vedrører fiktive transaktioner, idet de dels vedrører biler, der allerede var solgt til Tyskland uden moms, dels vedrører ikke-eksisterende biler.

Endelig er der eksempler på dobbeltfakturering, og fakturering uden angivelse af stelnummer.

Eksempel 1 Grøn mappe - faktura 87851 (Ikke omfattet af tiltalen)

...

Bilen bliver faktureret fra G6 den 25.03.2003 til H2 for 123.825,00 kr. + moms 30.781,00 kr., og viderefaktureret fra H2 til G2 Handel den 29.04.2003. for 131.825,00 kr.

Samme bil sælges af H1.1 ved faktura af 14.05.2003 til fa. G7 i Tyskland for en pris af 17.400 Euro.

G2 Handel's bogholderi viser intet om denne bil.

Eksempel 2

Rød mappe - faktura 84091 (Eksisterende bil omfattet af tiltalen)

...

Fra forhandleren udstedes der 06.09.2000 faktura på bilen til en slutbruger ved navn SM. (Bilaget er udleveret af forhandleren).

Årsagen til, at der sælges til fiktiv slutbruger er sandsynligvis, at det på daværende tidspunkt var uønsket fra importørernes side, at der blev reeksporteret til forhandlere i de andre EU-lande, hvilken regel generelt blev omgået ved, at der fra forhandleren blev solgt til en fiktiv slutbruger.

Forhandleren får sin betaling via H1.1.

H1.1 sælger ved faktura af 28.08.2000 bilen til G4 Handel for en pris af 29.400 DM (Fakturaen er fundet ved ransagning hos V.1).

Samme bil faktureres af H1.1 ved faktura af 25.08.2000 til H2 for en pris af 105.000 kr. + moms 26.250 kr. og viderefaktureres ifgl. H2's bogføring ved faktura af 28.08.2000 til G4 Handel for en pris af 114.000 kr.

Eksempel 3

Hvid mappe: - faktura 85025 (Dobbeltfakturering)

...

Fra forhandler G8 udstedes der 13.07.2001 faktura på bilen ... (Ford Mondeo) til en slutbruger ved navn PV. (Bilaget er udleveret af forhandleren).

Virkeligheden er, at bilen sælges til G9-Car ApS, der ved faktura af 23.07.2001 sælger bilen til H2 for 114.400 kr. + moms 28.600 kr.

Samme bil faktureres af H1.1 ved faktura af 09.07.2001 til H2 for en pris af 117.000 kr. + moms 29.250 kr. og faktureres af H1.1 ved faktura af 12.07.2001 til G2 Handel for en pris af 29.500 DM (Fakturaen er udleveret/fundet ved ransagning hos G2 Handel).

Iflg. H2s bogføring faktureres samme bil ved faktura af 16.07.2001 fra H2 til G2 Handel for en pris af 126.000 kr. (faktura 84971).

H2 bogfører den 12.08.2001 kreditnota vedrørende køb fra H1.1, og bilen viderefaktureres iflg. H2s bogføring samme dag til G2 Handel for en pris af 124.400 kr. (faktura 85025).

Nøjagtig samme fremgangsmåde ses anvendt ved faktura 85026 og 85027.

Eksempel 4 Blå mappe:- faktura 84125 (Ikke-eksisterende bil)

...

De to fakturaer vedrører et stelnummer, der ikke refererer til nogen eksisterende bil.

Eksempel 5

Blå mappe: eksempel 5 - faktura 87002 (Ikke-eksisterende bil)

...

Der er på de to regnskabsbilag, der er udfærdiget henholdsvis den 14.11.2002 og den 16.11.2002 ikke anført noget stelnummer til identifikation af, hvilken bil transaktionen drejer sig om. Sammenhængen mellem de to regnskabsbilag er fastlagt ved hjælp af vognkortnummeret (29000281)

Eksempel 6

Blå mappe: eksempel 6 - faktura 84151(ikke-eksisterende bil)

...

Bilen sælges ved faktura af 13.10.2000 af autoforhandler G13 til tysk slutbruger, der har hentet bilen i Danmark.( bilag udleveret af forhandler)

Bilen faktureres den 27.09.2000 fra H1.1 til H2 og videre fra H2 til G2 Handel den 29.09.2000.

12. Dobbeltfaktureringer

Ifølge revisionsrapporten er der identificeret 37 dobbelte bogførte varekøb i perioden fra 1. juli 2000 til 30. juni 2003. 34 biler med samme stelnummer er bogført indkøbt 2 gange og 3 biler med samme stelnummer er bogført indkøbt 3 gange. Fælles for de 37 dobbelte varekøb er, at H2s bogholderi indeholder 2 eller 3 købsfakturaer, hvor samme stelnummer er påført begge fakturaer.

27 af de dobbelte varekøb er foretaget hos H1.1 både 1. og 2. gang (forhold 1). Anklagemyndigheden har efter bevisførelsen ændret tiltalen til alene at omfatte 26 tilfælde.

F.s.v. angår de sidste 10 dobbelte varekøb er det konstateret, at 1 dobbelt varekøb er bogført som følge af en fejl i faktura fra leverandøren, hvor samme stelnummer er benyttet til 2 forskellige biler. Dette forhold er ikke medtaget i tiltalen.

Anklagemyndigheden har efter bevisførelsen ændret tiltalen i forhold 2 til alene at omfatte 7 dobbelte varekøb.

Den under pkt. 1 nævnte Audi A3 er bogført købt 1. gang for 115.927,20 kr. excl. moms den 18. september 2001. Betalingen foretages den 13. september 2001. Samme bil er bogført købt 2. gang den 18. oktober 2001 til samme pris. Der foreligger faktura af 15. juni 2001 fra G6 Automobiler A/S på 115.927,40 kr. excl. moms og faktura af 9. oktober 2001 fra G10 Køretekniske Anlæg ApS til H2 med samme pris. Bilen bliver bogført solgt til G2 Handel 1. gang den 18. september 2001 til 124.000 kr. og 2. gang den 18. oktober 2001 til 127.000 kr. Den 29. oktober 2001 er der foretaget ompostering af det skyldige beløb til G10 Køretekniske Anlæg til H1.1's mellemregningskonto.

Den under pkt. 2 nævnte VW er bogført købt 1. gang for 105.655,50 kr. excl. moms den 18. september 2001. Betalingen foretages den 13. september 2001. Samme bil er bogført købt 2. gang den 18. oktober 2001 til samme pris. Der foreligger faktura af 20. juni 2001 fra G6 A/S til G10 Køretekniske Anlæg og faktura af 9. oktober 2001 fra G10 Køretekniske Anlæg til H2.

Bilen bogføres solgt til G2 Handel 1. gang den 18. september 2001 til 115.000 kr. og 2. gang den 18. oktober 2001 til 114.000 kr.

Den 29. oktober 2001 er der foretaget ompostering af det skyldige beløb til G10 Køretekniske Anlæg til H1.1's mellemregningskonto.

Den under pkt. 3 nævnte Audi A4 er bogført købt 1. gang den 13. august 2002 for 128.935,60 kr. Betalingen foretages den 7. august 2002 sammen med betaling for en anden bil. Samme bil er bogført købt 2. gang den 23. august 2002 til samme pris.

Der foreligger 2 fakturaer af 31. juli 2002 fra G6.

Bilen bliver bogført solgt til G2 Handel 1. gang den 13. august 2002 for 136.935,60 kr. og 2. gang den 23. august 2002 for 138.935,60 kr.

Den 27. august 2002 foretages en ompostering af det skyldige beløb til G6 til H1.1's mellemregningskonto.

Den under pkt. 4 nævnte BMW er indkøbt af H2 hos G1 Automobiler A/S. Bilen er bogført købt den 20. august 2002 til 130.000 kr. excl. moms. Betaling for bilen foretages den 20. august 2002 via girokonto. Bilen blev bogført solgt til G2 Handel den 23. august 2002 for 139.000 kr.

Den 16. september 2002 bliver den samme bil bogført indkøbt til samme pris. Betaling for bilen foretages 2. gang, dels via udstedt check på 125.000 kr., dels ved kontant udbetaling på 37.500 kr. Checken på 125.000 kr. er ifølge checkbilaget udstedt til G1 Automobiler A/S, men beløbet er indsat på T.2's private konto hos F4 Bank, jf. forhold 3.

Bilen bogøres solgt 2. gang til G2 Handel den 16. september 2002 for 139.000 kr.

Den samme bil er således betalt 2 gange, først via girokonto til G1 Automobiler A/S og efterfølgende med check på 125.000 kr. og kontantbetaling 37.500 kr.

Den under pkt. 5 nævnte VW Golf 1,6 er købt fra G11 ApS. Bilen er bogført købt 1. gang den 14. oktober 2002 for 76.500 kr. excl. moms. Betaling for bilen foretages den 11. oktober 2002 via en check stilet til G11 ApS. Betaling bogføres på H1.1's konto og ikke på G11 ApS' konto, hvor det skyldige varekøb var bogført. Det fremgår af notat fra ToldSkat, at G11 ApS har modtaget betaling for bilen den 11. oktober 2002. Bilen bogføres som solgt til V.1 den 14. oktober 2002.

Den 7. november 2002 bliver bilen med samme stelnummer bogmm indkøbt i H2 til samme pris.

På G11's konto i H2s bogholderi udestår gælden for både 1. og 2. bogførte varekøb på i alt 191.250 kr. incl. moms.

Betaling af gæld til G11 ApS på i alt 191.250 kr. er dokumenteret ved 2 udbetalingsbilag underskrevet af T.2 på henholdsvis 100.000 kr. den 5. december 2002 og 91.250 kr. den 16. januar 2003, der bogøres på G11 ApS' konto, hvorved saldoen udlignes.

Bilen bogføres som solgt til V.1 den 7. november 2002 for 87.633 kr. Den samme bil er betalt 3 gange, først med check til G11 ApS og efterfølgende 2 gange via udbetalingsbilag underskrevet af T.2.

De under pkt. 7 og 8 nævnte Renault er begge bogført indkøbt hver 2 gange fra G9-Car ApS til 90.500 kr. excl. moms. For begge biler er bogføring foretaget 1. gang den 12. februar 2001 og 2. gang den 11. marts 2001. For begge biler foreligger der 2 fakturaer fra G9-Car ApS med samme fakturanumre. Fakturaerne fremtræder for begge bilers vedkommende i begge tilfælde som originalfakturaer.

Den under pkt. 7 nævnte bil er 1. gang bogført solgt til G2 Handel til 101.000 kr. den 12. februar 2001 og 2. gang til 99.500 kr. den 11. marts 2001.

Den under pkt. 8 nævnte bil er 1. gang bogført solgt til G2 Handel til 98.500 kr. den 12. februar 2001 og 2. gang til 99.500 kr. den 11. marts 2001.

Beløbene vedrørende de første køb vedrørende begge biler er udlignet den 15. februar 2001 med posteringer benævnt: "tilbageførte renter". Modposten er i begge tilfælde G2 Handel's konto hos H2, hvortil gælden således er overført.

For samtlige de 33 dobbelte bogførte varekøb er købsmomsen fratrukket i forbindelse med begge køb. Den for meget angivne købsmoms for 7 dobbelte varekøb, foretaget hos andre forhandlere end H1.1, er opgjort til 190.546 kr.

13. Pengetransaktioner foretaget mellem H2, H1.1 og G2 Handel

Ind-og udbetalinger fra og til henholdsvis G2 Handel/ V.1 og H1.1 blev i H2 bogført på mellemregningskonti mellem H2, H1.1 og G2 Handel.

På et tidspunkt eksisterede der en særskilt mellemregningskonto for V.1. Kontoen udviste den 7. august 2001 et tilgodehavende på 1.072.858,99 kr. Kontoen blev udlignet hos H2 ved, at beløbet blev modposteret på H1.1's konto.

Det fremgår af mellemregningskontiene med G2 Handel og H1.1, at der netto er modtaget 540.882.000 kr., og at der af H2 netto er udbetalt 523.197.000 kr. til H1.1, uagtet der kun er solgt biler til Tyskland for 376.556.000 kr. og købt biler af H1.1 for 371.524.000 kr.

H2 har til H1.1 udbetalt mere (166.120.000 kr.), end der er bogført køb for af biler, hvorved der er fremkommet et tilgodehavende hos leverandøren (H1.1)

G2 Handel har indbetalt et større beløb (164.752.000 kr.), end der er bogført salg for af biler, hvorved der er fremkommet en gæld til kunden (G2 Handel).

Der er således ikke umiddelbar sammenhæng mellem køb og udbetalinger, respektive salg og indbetalinger.

I perioden omposteres der beløb mellem de to konti, således at gælden til G2 Handel udlignes med tilgodehavendet hos H1.1.

Betalingerne fra G2 Handel til H2 af 540.882.000 kr. viser en stigende tendens i løbet af perioden fra 1. juli 2000 til juni 2003, især i perioden august 2002 til maj 2003. Der er især fra perioden fra september 2002 til juni 2003 en betydelig difference mellem de månedlige indbetalinger sammenholdt med salget af biler. Sammenhængen er grafisk gengivet i revisionsrapporten således:

...

Betalingerne til H1.1 fra H2 af 523.197.000 kr. viser ligeledes en stigende tendens i løbet af perioden fra 01. juli 2000 til juni 2003. Den største udbetaling foretages i april måned 2003 med 46.259.000 kr. Der er ligeledes fra perioden september 2002 til juni 2003 en betydelig difference mellem de månedlige udbetalinger til H1.1 sammenholdt med køb af biler. Sammenhængen er grafisk gengivet i revisionsrapporten således:

...

14. Pengestrømme mellem G2 Handel, H2 og H1.1

H2s bogføring sammenholdt med kontoudtog fra F2 Bank, Tyskland viser, at der i perioden 1. juli 2000-3. juni 2003 flere gange om ugen og i alt for et samlet beløb på 536.082.000 kr. er trukket checks på G2 Handel's konto i F2 Bank, Tyskland. I starten var det checks udfyldt af V.3. Senere i forløbet modtog T.2 fra T.1 blancochecks, underskrevet af V.3. De pågældende blancochecks blev herefter udfyldt af T.2 med angivelse af H2 som modtager og angivelse af beløb efter aftale mellem T.2 og T.1.

Det fremgår af revisionsrapporten, at identifikationen er foretaget ved at sammenligne de valutabeløb, der fremgår af H2s bogføring med det hævede valutabeløb på kontoen i F2 Bank, Tyskland.

H2s bogføring sammenholdt med kontoudtog fra F1 Bank viser, at der i perioden 1. juli 2000 - 3. juni 2003 er identificeret overførsler fra H2 til H1.1's konto i F1 Bank på i alt 447.163.000 kr.

Identifikationen er foretaget ved, at det overførte beløb og dato for overførslen er ens i bogføringen hos H2 og på H1.1's bankkonto.

Det kan endvidere konstateres, at der i perioden er hævet kontantbeløb i valuta på H1.1's konto på 275.511.000 kr. og tilsvarende beløb samme dag er indsat på G2 Handel's konto i F2 Bank, Tyskland.

Identifikationen er sket ved, at H1.1's kontoudtog er påført det hævede beløb i valuta, og at samme beløb samme dag er indsat på G2 Handel's konto i F2 Bank, Tyskland.

Forløbet er illustreret som følger

- Der blev udskrevet en check fra G2 Handel's konto til H2.
- Beløbet blev indsat på H2s konto hos F1 Bank.
- Det modtagne beløb blev helt eller delvist overført til H1.1's konto.
- Fra denne konto blev beløbet helt eller delvist hævet kontant og indsat på G2 Handel's konto.

Disse transaktioner skete samme dag. Det fremgår af PwC, bilag A, at overførslerne fra H2s konto til H1.1's konto sker umiddelbart efter, at checken fra G2 Handel er indsat på H2s konto.

- Checken hæves med 3-4 dages forsinkelse på G2 Handel's konto i F2 Bank, Tyskland.

Der er ikke i alle tilfælde overensstemmelse mellem det beløb i valuta, som checken udstedes på, og det beløb, som hæves på H1.1's konto.

Der er ej heller i alle tilfælde overensstemmelse mellem det beløb i valuta, som hæves via fuldmagt på H1.1's konto, og det beløb, som efterfølgende indsættes på G2 Handel's konto.

Det kan endelig konstateres, at G2 Handel's konto i F2 Bank, Tyskland i hele perioden har bevæget sig omkring nulpunktet.

Den 21. maj 2003 var der udskrevet 3 checks, underskrevet af V.3, som var indsat på H2s bankkonto. Modværdien heraf var efterfølgende overført til H1.1 og udbetalt til V.3, hvoraf en del var indsat på G2 Handel's konto i F2 Bank, Tyskland. Efter indsættelserne udviste bankkontoen for G2 Handel et indestående den 21. maj 2003 på 63.000 Euro før hævning af de 3 udskrevne checks på ialt 1.250.000 Euro. De 3 udskrevne checks blev ikke honoreret og indbetaling på H2s konto hos F1 Bank blev derfor tilbageført. F1 Bank led herefter et tab på 1.250.000 Euro.

F1 Bank, Juridisk Afdeling, har i brev af 11. juli 2003 oplyst

"Det forhold, at der er gået euro-check ind, som er omvekslet til danske kroner for så igen at blive udbetalt helt eller delvist i Euro har i gennemsnit kostet T.1/H2 ca. 1,8% af det indgåede beløb. "

15. Undersøgelse vedrørende oppebårne momsbeløb

Det er forsøgt klarlagt, hvorledes den oppebårne momsrefusion på knap 60 mio. kr. er fordelt.

Der er iflg. H2s bogføring, jf, revisionsrapporten side 24, opgjort en samlet positiv likviditetspåvirkning for perioden 1. juli 2000 - 3. juni 2003 på 26.446.000 kr.

Iflg. bogføringen for H2 er der udgiftsført en provision på i alt 10.632,000 kr. og den samlede likviditetsmæssige effekt af H2s bogførte køb af 2502 biler fra H1.1 m.fl. og det efterfølgende salg til tyske forhandlere kan derfor opgøres til et plus på 15.815.000 kr. efter fradrag af provision.

Den isolerede likviditetspåvirkning af de foretagne køb af biler hos H1.1 af 1907 biler udgør iflg. bogføringen 9.878.000 kr.

PwC har i oversigtsform angivet pengestrømmene mellem de involverede parter i nedennævnte diagram:

...

Det fremgår heraf, at det for væsentlige beløbs vedkommende ikke er muligt at verificere, hvorvidt den angivne modtager eller betaler er korrekt.

Dette gælder således for så vidt angår de beløb, der knytter sig til pile, der ikke kan føres i hele sit forløb mellem to af de tre parter.

Stiplede pile angiver, at beløb delvis stemmer mellem udbetaler og modtager.

Der er ikke ved denne analyse skabt klarhed over, hvor det oppebårne momsbeløb har aflejret sig.

16. Indsætninger på T.2s private konti

Der er i perioden fra oktober 2000 - april 2003 indløst checks, underskrevet af V.3, svarende til 80.000 DM og 2 checks, dateret 12. februar 2002 og 15. april 2003 på henholdsvis 6.000 Euro og 26.000 Euro. Checkbeløbene er indsat på T.2's eller dennes ægtefælles private konti.

Checkene indgår i den rækkefølge af checks, som indgår i checks fra V.3 til H2.

Der er herudover den 6. september 2000 på T.2's private konto indsat 30.428,40 kr., som stammer fra check på 8.000 DM, udstedt af V.1.

Der er ved ransagningen den 21. maj 2003 fundet håndskreven seddel, der ifølge T.2's forklaring vedrører privat lånemellemværende med T.1. T.1 har benægtet at have foretaget udlån til T.2.

17 Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte T.1 og T.2. V.3 har afgivet forklaring uden vidneansvar som sigtet. Forklaringerne er gengivet i dommen som dikteret til retsbogen. De tiltalte har afgivet forklaringer i flere retsmøder og har efter medtiltaltes og vidners forklaringer afgivet supplerende forklaringer. Flere vidner har været genindkaldt til at afgive forklaringer. Forklaringerne er i dommen gengivet i sammenhæng:

...

Tiltalte T.1 forklarede, at han blev færdiguddannet som automekaniker i 1988 eller 89. Efter uddannelsen har han arbejdet som chauffør i faderen NN's møbelfirma, G12 Møbler frem til omkring 1993.

I 1993 begyndte han at købe nogle biler sammen med en tysk statsborger. De havde stiftet et selskab sammen under navnet H1.2 Cars. Selskabet beskæftigede sig med køb af biler i Danmark og eksport til Tyskland. De havde en aftale om, at de fakturerede fra H1.2 Cars til den tyske statsborgers selskab i Tyskland. Da hans samarbejdspartner ikke betalte, stod han tilbage med en gæld til banken. Det endte med, at selskabet blev tvangsopløst.

Han har købt biler fra T.2 tilbage fra 1993/94. Han kendte T.2 fra ...2 på den måde, at de har hilst på hinanden. Han mener, at T.2 på det tidspunkt var sælger i H2 A/S.

I december 1999 blev han erklæret personlig konkurs. Han ville prøve at betale kreditorerne i H1.2 Cars tilbage og samtidig drive virksomhed i H1.1. H1.1 drev den samme forretning som H1.2 Cars. Financieringen af H1.1s virksomhed skete i flere tilfælde ved, at han modtog forudbetalinger fra de tyske kunder. Derudover havde han på det tidspunkt en kassekredit. Kunderne var tyske forhandlere, heriblandt V.1 og V.3. Forudbetalingerne skete ved, at han hentede checks hos de tyske kunder og satte dem ind på sin fars konto. Banken tillod ikke, at han indsatte tyske checks på egen konto.

Danske Bilimportører skulle have et navn på en tysk slutbruger. I starten købte han på sit eget navn, idet han var registreret i Tyskland. Da dette på et tidspunkt blev for meget, blev han blacklistet, og han skulle derfor finde frem til andre navne som slutbrugere. Det skete ved, at han fandt frem til en tilfældig tysk person. Han skulle fra denne have paskopi og folkeregisterattest.

I denne periode udleverede han kun i mindre omfang blancochecks til den pågældende danske forhandler, som havde den pågældende check liggende. Dette skete bl.a. til G6 ved V.20, men også til G5 ved V.18. V.18 har åbenbart haft flere sådanne checks liggende i temmelig lang tid uden at indløse dem, hvilket skaffede V.18 problemer.

Kort tid før hans konkurs i 1999 havde han ringet til T.2 og hørt, om han kunne låne til indkøb af to biler, som stod hos G13. Han spurgte rettelig T.2, om han kunne flytte bilerne over til H2. G13 er også Audi/VW forhaldler, og bilerne stod G13, men var ikke afregnet overfor importøren. Bilerne blev herefter registreret hos H2, som betalte importøren. På den måde skyldte han H2 for betaling for bilerne. Dette skete med sikkerhed forud for hans konkurs. Han vil skyde på, at det har været 10 dage forud for konkursen. Han fik at vide af T.2, at han skyldte ca. 300.000 kr. til H2. De aftalte, at beløbet ikke skulle indgå i konkursen, men at han skulle afdrage gælden efterfølgende. Det var en mundtlig aftale.

Han fortsatte herefter sin virksomhed i sin kones navn. Han mener, at det har været fra omkring marts måned 2000. Hans kone har ikke haft nogen funktioner i firmaet. I starten førte han regnskab, herunder momsregnskab. Han vil skyde på, at det skete indtil et tidspunkt oktober/november 2000.

I starten lånte han penge af T.2. Han kan erindre en bestemt Audi. Det var, en brugt bil, hvor de ikke skulle afregnes moms, da den var importeret fra Tyskland. Han lånte herefter penge af T.2 til indkøb af en eller to biler, som han solgte i Tyskland. Han fik herfra penge, som han afleverede til T.2. H2 fik provision i denne forbindelse. Det kunne være 1.000 - 2.000 kr. Han kan ikke huske beløbet. De har vel delt provenuet. Nogen gange gav han hele provenuet til T.2 for at få nedbragt sin gæld til H2.

Det foregik sådan frem til sommeren 2000, hvor T.2 oplyste, at han skulle have en faktura. T.2 sagde, at han ikke ville kunne blive ved med at låne penge ud til ham uden at have dokumentation for, at der var indkøbt noget. Det kan godt passe, at dette startede i august 2000.

Hans gæld til H2 blev større og større, da der blev skrevet renter på. Han ved ikke, hvor meget der blev beregnet renter med. Han fik at vide, at det var noget, systemet beregnede. Han havde ikke styr på rigtigheden af mellemværendet. Han troede, at det passede, hvad T.2 oplyste. Han accepterede nok tingene ud fra den betragtning, at han stod og manglede penge, og hvis T.2 havde lukket kassen, ville han være uden indtægtsgrundlag.

Han fortsatte som nævnt med at købe biler fra danske forhandlere og sælge til Tyskland. Han og T.2 talte om, at der skulle betales moms. Han fik ikke momsen betalt fra T.2. Som nævnt lavede han momsregnskab i det første kvartal, hvor handlen foregik. Han konstaterede, at han skulle af med ca. 400.000 kr. og ophørte derfor med at føre momsregnskab, da han ikke var i stand til at betale.

Han fik samtidig at vide fra T.2, at mellemværendet med H2 var oppe på svimlende tal, og han skulle skaffe nogen penge.

I sommeren 2000 havde han haft en autotransporter, som T.2 købte fri. Han kan huske, at han skulle betale ca. 45.000 kr. tilbage i moms. Han erindrer, T.2 ringede og rykkede for betaling af de 45.000 kr. Han fik imidlertid ikke selv pengene tilbage fra ToldSkat.

Om konkursen i 1999 har han yderligere forklaret, at konkursen blev begæret af F5 Bank. Han havde på det tidspunkt kassekredit i F5 Bank. Forud for konkursen havde han indsat nogle checks fra tyske forhandlere. De tyske forhandlere havde imidlertid spærret checkene som følge af, at han ikke kunne levere bilerne. Den ene check var udstedt af V.3. Størstedelen af checkene var udstedt af G14. Han kan ikke huske saldoen på kassekreditten efter indsættelse af checkene.

Forud for konkursen havde han konto i F6 Bank, Tykland. Han mener dog, at kontoen var lukket før konkursen. Han havde overgivet underskrevne blanco-checks til T.2. De talte normalt om, hvornår T.2 kunne indløse checkene. Det skete da også, at T.2 indløste checkene uden aftale. T.2 udtalte bl.a., at det kunne skyldes betaling for reparation af bil.

Han har ikke på noget tidspunkt set oversigt over sit mellemværende med H2. Han har på et tidspunkt fået nogen sedler, men fik at vide, at han ikke skulle regne med det. Han fik bl.a. at vide, at der skulle tages højde for bogføringen af indløste check. Han var reelt uden indflydelse på, hvordan mellemværendet blev styret.

På et tidspunkt kan han bl.a. huske, at T.2 oplyste, at saldoen var 89.000.000 kr. Han kan huske, de var ovre i bogholderiet og fandt ud af, at der manglede bogføring af udstedte checks.

Der foretoges dokumentation af kontoudtog fremlagt som bilag 53-001-051. T.1 forklarer, at han aldrig er blevet præsenteret for dette kontoudtog eller som nævnt andre kontoudtog. Påny forespurgt om, hvorfor han ikke bad om en opgørelse, gentager han, at han ikke turde spørge. Han var som nævnt bange for, at der ville blive lukket for hans fremtidige virksomhed.

Det var T.2, der fra et tidspunkt i sommeren 2000 insisterede på, at der skulle udstedes faktura. Følgen var, at hans gæld til H2 ville blive reduceret i og med, at han skrev moms på fakturaen.

Anklageren foretog dokumentation af bilag, udfærdiget af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers, herefter angivet som PwC, bilag 1, specifikation af 25. februar, biler handlet gennem H2, ...1, i perioden 1. juli 2000 - 30. juni 2003.

T.1 forklarede, at han kender de pågældende forhandlere med undtagelse af A/S G15, G16 Byggeforretnings Eftf. og G17.

Det er ham, der har købt bilerne ind til H2. H2 har betalt forbilerne. Han har enten selv haft fakturaer med fra de pågældende forhandlere til H2 eller disse er sendt direkte fra forhandleren til H2.

Salget til Tyskland har han selv stået for. Han havde solgt bilerne, inden der blev faktureret til H2. Det er bl.a. sket til G2 Handel, V.1, G7, G14 og andre.

Han vidste godt, at H2 skulle udfakturere til Tyskland for at få momsen retur. I forbindelse med H2s fakturering til Tyskland spurgte T.2, hvad han skulle ansætte prisen til. De blev enige om, at der skulle lægges 6, 12.000 eller som udgangspunkt 10.000 kr. på prisen. Dette var ikke udtryk for den reelle pris for bilen. Prisen for bilen var fastsat i forbindelse med H1.1s fakturering til den tyske forhandler. Det var klart, at H1.1 ville få et tab. Det var ikke noget, han talte med T.2 om. De talte ikke om den enkelte bilhandel. Det var kun en eller to gange om måneden, han skrev faktura ud til H2.

Ved fakturering til H2 skrev han fakturanummer på. Numrene var noget, han havde i hovedet.

Anklageren foretog herefter dokumentation af bilag, faktura 84091 fra H2 A/S til V.1, rødt ringbind bind 1 faneblad 1 og fakturaer udfærdiget vedrørende samme bil. Der henvises til forelæggelsen side 16, eksempel 2.

T.1 forklarede, at H1.1 i dette tilfælde købte bilen hos G6 Automobiler A/S. Han kender indehaverne V.19 og V.20. Forhandleren skal ved salg til Tyskland have et tysk navn. Det er noget, alle i branchen ved. Han skulle således som tidligere forklaret fremskaffe pasoplysninger og folkeregisteroplysninger på en tysk person.

Han har selv solgt bilen til V.1. Salget er faktureret den 28. august 2002 med en pris på DM 29.400. Fakturaerne til V.1 blev generelt nummereret. Det var ligeledes numre, han havde i hovedet.

Som tidligere forklaret blev der generelt udskrevet en check til forhandleren, i dette tilfælde G6 Automobiler fra H2. Senere blev der i andre tilfælde foretaget overførsel fra H2 til hans konto, hvorefter han overførte beløbet til G6.

Han vil tro, at H2 i forbindelse med denne handel har udskrevet check, da han på dette tidspunkt ikke havde penge på sin konto i F1 Bank, ...3.

I forbindelse med samme bil udskrev han faktura til H2 med moms, da T.2 ville have en faktura. De tyske forhandlere kendte ikke noget til H2. De tyske forhandlere modtog faktura direkte fra H1.1. Det var H1.1, de havde handlet med.

Han var bekendt med, at H2 efterfølgende udfærdigede en faktura til de tyske forhandlere, i dette tilfælde V.1. V.1 har aldrig modtaget de pågældende fakturaer. Fakturaerne blev lagt i en bunke i en bakke på T.2s kontor i H2. Han kom selv daglig på H2. Måske engang hveranden måned spurgte T.2, om han ikke skulle tømme bakken med fakturaer. Det var klart for ham, at han skulle tage fakturaerne og kassere dem.

Det var soleklart for ham, at fakturaerne skulle kasseres. For at få en bil indregistreret i Tyskland skulle den tyske forhandler have en faktura. Denne faktura fik forhandleren, i dette tilfælde G4 Handel, direkte fra H1.1. Hvis den tyske forhandler, i dette tilfælde G4 Handel, skulle afvente fakturaer fra H2, der som nævnt havde ligget i en bakke, måske op til 2 måneder, ville G4 Handel ikke kunne få bilen indregistreret. I forbindelse med indregistrering af biler i Tyskland er det endvidere en fordel at have en såkaldt EWG. Hvis man er i besiddelse af en sådan blanket, kan syn i Tyskland undgås.

H1.1 havde på et tidspunkt, han mener i starten af 2000, indkøbt en autotransporter. Der kunne være to biler på transporteren. De biler, som blev solgt til Tyskland, blev transporteret på H1.1s autotransporter, normalt af V.5. I den sidste periode fra et tidspunkt i år 2002 foretog V.5 også transporterne på en autotransporter, som H1.1 havde lånt af V.3. Den pågældende transporter kunne transportere op til fire biler.

Bilerne blev som regel hentet af H1.1 med V.5 som chauffør. Det skete også indimellem, at H2 selv hentede biler på en autotransporter ved chaufføren V.8. H2 har en transporter, der kunne transportere en bil.

V.5 blev betalt kontant. Han mener, at V.5 udskrev faktura for transporterne ca. hveranden måned.

V.5 kom også i H2. Det skete i forbindelse med, at han og T.2 havde aftalt, at V.5 skulle afhente checks, til betaling til de danske forhandlere.

Han ved ikke, hvor mange gange V.5 har været i H2, men hvis han siger 50 gange, er det ikke forkert.

De checks, som blev udstedt af T.2, lød på betaling af bilen uden moms. T.2 vidste selvfølgelig, at beløbet var uden moms. T.2 kendte udmærket priserne på biler.

Han ved ikke, hvor meget hans mellemværende med H2 var. Han ved ikke, hvor meget mellemværendet blev nedskrevet med efter udstedelse af fakturaer. Han ved således ikke, om det var med fakturabeløbet, og om det var med eller uden moms. Han har aldrig interesseret sig for det.

Vedrørende mellemværendet kunne han som nævnt ikke få et reelt tal for størrelsen, og derfor opgav han at få det at vide. Til sidst var det ligegyldigt for ham, hvad han skyldte. Han havde på et tidspunkt overvejet at stige af.

De fakturanumre, han benyttede overfor G4 Handel og H2, var for så vidt fortløbende. Han startede måske med 0 og op til 3.000, men der kan så ind imellem været et spring på 30 - 40 - 100 numre.

På hans computersystem var H2, V.3 og V.1 indtastet. På skabelonen for V.3 var der ikke angivet fakturanumre. V.3 havde aldrig bedt om fakturanummer. Hvorfor skulle han så huske fakturanumre for så vidt angår V.3.

Han kan ikke mindes, om T.2 har bedt ham om at angive fakturanumre.

Fakturaerne udstedt af H2 til de tyske forhandlere blev aldrig sendt. Det ville være en katastrofe, hvis de tyske forhandlere modtog faktura fra H2. Det var H1.1, der havde handlet med de tyske forhandlere.

Fakturaerne lå som sagt i en bunke i en bakke på T.2s kontor. Ind imellem lå der EWG-blanketter i bakken, som han skulle bruge overfor de tyske forhandlere. Disse EWG blanketter udtog han. Når bakken var blevet stor, skete det som nævnt, at T.2 sagde, om han ikke skulle tømme den. T.2 har ikke givet udtryk for, at han skulle kassere fakturaerne.

V.3, G4 Handel og andre tyske forhandlere har som nævnt aldrig vidst, at der blev udstedt faktura fra H2. Han har ikke givet udtryk for, at tyske forhandlere ikke ville have sådan faktura. De havde ikke kendskab til fakturaerne.

V.3 og V.1 har også hentet biler hos H2.

De tyske forhandlere skulle bruge en faktura fra en dansk forhandler, i dette tilfælde H1.1, for at få bilen indregistreret i Tyskland. Han er 99% sikker på, at situationen var sådan i 2000 - 2003.

I forbindelse med indregistrering skal der indhentes et såkaldt KFZ-brief, som svarer til et dansk indregistreringsbevis. G4 Handel, V.3 og andre indregistrerer ikke selv. Det sker først ved salget til slutkunden. Derimod får de tyske forhandlere, V.3, G4 Handel og andre udfærdiget KFZ-brief. Det sker på samme måde som en dansk forhandler ville forberede et salg og dermed en indregistrering af bilen efter salg til kunden.

Det var praktiske grunde, der afgjorde, om der skete betaling til dansk forhandler ved udstedelse af check eller overførsel. Det afhang bl.a. af, om han selv var i ...3, så han kunne hente pengene. Han havde ikke selv checks til sin konto i banken.

Han har selv handlet biler med bl.a. G6. Baggrunden for, om salg skete fra f.eks. G6 til H2 eller direkte til H1.1, mener han lå i, at det var brugte biler, som blev solgt fra G6 til H2.

Foreholdt oplysninger i bilagsfortegnelsen kan han bekræfte at have handlet bl.a. med G18 Motorcenter, G19, G5, ..., G5, ..., G20 Motor, G5, ...13, G21 og en række andre. Udover køb fra danske forhandlere har han købt 8-9 biler hos V.1. G4 Handel havde på et tidspunkt købt 40-50 biler i Sverige. Af disse biler købte han som nævnt 8-9, som han videresolgte til Tyskland. Bilerne var af V.1 købt af G22 Group ved V.24 fra Sverige. De 8-9 biler, som han selv købte fra V.1, blev samtidig faktureret til H2.

Han har kendt V.3 fra 1997-1998. V.3 solgte på det tidspunkt brugte biler fra en plads i ...4, Tyskland. V.3 havde måske omkring 20 biler stående. V.3 begyndte at købe nogle brugte biler fra H1.1. Det var mens han drev H1.1 i eget navn. I starten blev der ikke foretaget forudbetaling fra V.3, men det skete senere, nok fra omkring sidste halvdel af 1999. Forudbetalingerne skete på den måde, at han fandt en bil, V.3 skrev en check, hvorefter han betalte for bilen. Der var ikke på det tidspunkt tale om udstedelse af blankocheck. Forud for hans konkurs skete det som tidligere forklaret, at V.3 spærrede nogle check, fordi han ikke kunne levere bilerne.

Han mener, at han skyldte V.3 omkring 20.000 DM i forbindelse med konkursen. Han fortsatte samarbejdet det med V.3 efter konkursen.

V.3 driver virksomhed under navnet G2 Handel. Virksomheden er registreret i V.3s kones navn, men drives at V.3.

Han vidste godt, at V.3 ikke var millionær, men heller ikke fattig. V.3 har måske været god for 150.000 DM. Han ved det ikke nærmere.

Senere flyttede V.3 sin virksomhed til et hus, som han havde lejet. Forretningen foregik fra bopælen. Bilerne blev leveret rundt omkring hos forhandlere i ...4, Tyskland, bl.a. G23, G24 og andre steder.

Hans samarbejde med G4 Handel var startet tidligere end samarbejdet med V.3. G4 Handel drev virksomhed med salg af nye biler. Han vidste, at G4 Handel havde en mellemregningskonto i H2, nok fra omkring august 2000. Det var en aftale mellem ham og T.2, at G4 Handel skulle have en mellemregningskonto. G4 Handel havde ikke kendskab til kontoen. Baggrunden var, at H2 skulle kunne udfakturere for at få momsen retur. Han vil tro, at mellemregningskontoen eksisterede til ultimo 2003.

Nogle gange sagde T.2, at G4 Handel skyldte så og så meget. T.2 oplyste herefter, at han havde udlignet G4 Handels konto ved at tage pengene fra H1.1s konto. Det er sket, at han har afleveret check, som han har modtaget fra G4 Handel, i H2. Checken blev så indsat på H1.1s mellemregningskonto.

Forespurgt om baggrunden for, at der blev oprettet en mellemregningskonto med G4 Handel udover mellemregningskonto med V.3 forklarede han, at det var fordi, kontoen med V.3 ikke skulle vise for meget. Oplysningerne på mellemregningskontoen skulle vel bruges overfor ToldSkat.

Vedrørende mellemværende med H2 forklarede han, at han skrev provisionsnotaer ud til H2, f.eks. på halvdelen af det provenu, som en handel indbragte. Som udgangspunkt var dette provenu fastsat til 10.000 kr. Han forklarer herved påny, at den pris, som H1.1 havde handlet til overfor den tyske forhandler, ikke nødvendigvis var den samme pris, som H2 fakturerede til overfor den tyske forhandler. Denne pris, som altså udgør prisen fastsat i faktura fra H2 til f.eks. V.3 eller G4 Handel, blev fastsat efter aftale mellem ham og T.2, således at der blev lagt et rundt beløb ovenpå, som udgangspunkt 10.000 kr. I denne forbindelse udskrev han provisionsnota til H2, således at H1.1 f.eks. fik provision på halvdelen af det provenu, som H2 havde fået ifølge viderefaktureringen til den tyske forhandler. Der var således ikke nogen sammenhæng mellem den pris, som H1.1 opnåede fra den tyske forhandler og prisen fastsat i fakturaen fra H2 til den tyske forhandler. Han har ikke foretaget nogen nærmere beregninger af det provenu, som han har fået i forbindelse med udstedelse af provisionsfakturaer. Det kan måske have været 2.000.000, 5.000.000, han ved det ikke. Fremgangsmåden blev fulgt over en periode på omkring 2½ år. Det foregik nærmere på den måde, at T.2 oplyste, at nu havde de solgt så og så meget, og at der var en provisionsfortjeneste på feks. 300.000 kr. til H1.1. Han udskrev herefter provisionsnota. Det skete også nogen gange, at han fik udbetalt kontante beløb fra T.2, men det har været i størrelsesorden 20 - 30 - 40.000 kr., måske 20 - 30 gange. Han ved ikke nærmere. Beløbene i henhold i provisionsnotaer blev nogen gange overført til hans konto i F1 Bank. Andre gange blev beløbet afregnet på hans mellemregningskonto med H2. Det var pengene fra provisionsnotaerne, han levede af.

Anklageren dokumenterede bilag 46-009-003, notat fra ToldSkat af 19. november 2003, hvorefter ToldSkat på baggrund af beregning af 707 biler har opgjort H2s bogførte avance, således at denne overstiger H1.1s beregnede avance på de samme biler med ca. 8.000.000.

T.1 forklarede, at han ikke kan kommentere tallene. Han har som sagt ikke foretaget nogen beregninger af oppebåret beløb. Han har ikke ført regnskab over avancen.

Ved fastsættelse af prisen i forbindelse med H1.1s salg til de tyske forhandlere blev prisen fastsat udfra, at bilerne skulle kunne sælges hurtigst muligt. I forbindelse med indkøb af et større antal biler sker det, at man må tage en bil med, som giver tab. Han har således også solgt biler med tab til Tyskland.

De kontante udbetalinger af provisionsbeløb, som han modtog, kvitterede han for. Herudover modtog han chaufførerne kontantbeløb fra H2, som chaufførerne kvitterede direkte for. Han kan ikke huske andre tilfælde, hvor han har modtaget kontante udbetalinger fra H2.

Foreholdt forklaring, gengivet i politirapport, vedrørende afhøring foretaget den 22. oktober 2003, bilag 36-001-112, side 1 nederst og side 2, første hovedafsnit, forklarer han, at det nok skal passe, at han har forklaret til politiet som gengivet i rapporten. Han kan i dag ikke huske, at han skulle have modtaget andre kontantbeløb end kontantbeløb vedrørende provisioner i størrelsesorden 20 - 30 - 40.000 kr.

Han kan i dag ikke huske, hvornår han begyndte at fabrikere ikke eksisterende stelnumre. Forevist bilag A til revisionsrapporten forklarer han, at det godt kan passe, at det startede i november måned 2000. I starten skete det kun i enkeltstående tilfælde. Anvendelsen af ikke eksisterende stelnumre tiltog efterhånden. I slutningen af perioden i 2003 var det allerværst.

Han har stelnumre i hovedet, f.eks. har en folkevogn begyndelsescifrene ... og herefter 6 cifre. Personbiler af andet mærke har tilsvarende stelnumre med bogstavsangivelser i starten. Han førte ikke nogen liste over benyttede stelnumre. Han kunne ikke vide, om han ramte et stelnummer, som i forvejen eksisterede. Han ved ikke, hvor mange stelnumre han har fabrikeret. Foreholdt oplysninger i revisionsrapporten forklarede han, det godt kan passe, at det har været størrelsesorden 1349. Udover de 8-9 biler, som han købte via G4 Handel, og som var importeret fra Sverige, har han ikke købt biler importeret fra andre europæiske lande.

En folkevogn, der eksisterer i Danmark, vil kunne udfindes ved at indtaste stelnummer, hvorefter det kan konstateres, at bilen findes. Dette kan ske på computersystem, som forhandlerne har, men som han ikke er i besiddelse af. Det gælder tilsvarende for andre mærker. Med hensyn til anvendelse af stelnummer kan det også være sket, at han i tilfælde i forbindelse med eventuelt køb af biler fra eksempelvis G13 har fået oplyst stelnumre på de pågældende biler. Såfremt han herefter ikke har købt bilerne fra G13, har han alligevel benyttet stelnumrene i forbindelse med fakturering til H2.

De provisionsfakturaer, som han har udstedt til H2, er også udskrevet på baggrund af ikke eksisterende biler.

Han har ham bekendt ikke genbrugt stelnumre, men det har han ikke kunnet sikre sig. Det kan ligeså godt være, at det samme stelnummer tilfældigvis har været benyttet tre eller fire gange. Han har ikke opdigtet stelnumre på biler, som han rent faktisk har solgt.

Vedrørende sit mellemværende med V.3 forklarede han videre, at han på et tidspunkt fik at vide, hvor meget hans konto i H2 stod i minus. Han spurgte V.3, om han kunne låne ham penge. Han fik udleveret en check fra V.3. Han kan nævne som eksempel, at hvis han fik udleveret en check på 100.000 DM, afleverede han den i H2, hvorefter hans mellemværende blev nedbragt. Der gik herefter tre dage, før pengene blev trukket på V.3s konto. Der opnåedes således kredit i denne periode. Han vil tro, at dette er startet fra starten af 2001. Forinden dette tidspunkt havde han modtaget checks fra V.3 for biler, som denne havde købt af H1.1. Disse checks havde han også afleveret til H2 enten til T.2 eller V.12 til indsættelse på hans konto. For V.3 ville der ikke kunne ske noget, idet V.3 kunne spærre checkene, såfremt han ikke inden beløbet blev hævet på hans konto havde fået biler eller indbetalt penge.

T.2 sagde, at han skulle have penge, penge, penge. Overfor T.2 oplyste han, at de checks han kom med, var penge fra V.3. Til sidst gik der penge frem og tilbage hver dag.

Overfor T.2 oplyste han, at han skulle bruge nogen penge. Han vidste fra V.3, hvor meget der skulle indsættes på V.3s konto. Det var ikke altid, at V.3 skulle have beløbet svarende til checkpålydende tilbage. Hvis han f.eks. havde fået en check på DM 100.000 fra V.3 og samme periode solgt to biler á 30.000 DM til V.3, skulle denne selvfølgelig kun have 40.000 DM retur.

Han vidste ikke, hvor meget V.3 havde indestående på sin konto. Det har ikke været millioner. Han ved ikke, om V.3 ville kunne klare en check på f.eks. 50.000 DM.

Denne transaktion accellererede efterhånden. Han vil tro, at det i starten var checks i størrelsesorden 50 - 100.000 DM hver 3. dag.

Overførslerne fra H2 til H1.1 stod ikke i forhold til H1.1s salg af biler. Han udskrev fakturaer måske to eller tre gange om måneden til H2. T.2 sagde, at banken havde sagt, at han med den omsætning H2 havde, måtte der være flere fakturaer. T.2 sagde til ham, at han måtte lave nogle flere fakturaer.

Det kan godt ske, at han har solgt biler til V.3, som han har indkøbt i Danmark, uden at der er sket fakturering til H2. Der er ikke tale om biler, som han har købt i Tyskland. Udover nogle personbiler har han således solgt en lastvogn og nogle landbrugsmaskiner direkte til V.3. Han kan ikke huske værdien af landbrugsmaskinerne, men det har måske været omkring 2,5 mill. kroner.

Foreholdt oplysninger i anklagemyndighedens forelæggelse side 21, hvoraf fremgår, at H2 havde et tilgodehavende på ca. 166.000 kr. og samtidig en gæld til V.3, forklarede han, at det ikke er oplysninger, som han har modtaget fra T.2. Han var helt klar over, der ikke var overensstemmelse mellem mellemværendet og de udstedte fakturaer. T.2 blev ved med at sige, han skulle levere fakturaer, men han kunne ikke levere flere end dem, han gjorde. Han tog det ikke alvorligt, at han skulle skylde H2 et millionbeløb. Mellemværendet hang sammen med H2s mellemregningskonto med V.3.

T.2 oplyste et par gange i perioden, at han havde foretaget omposteringer fra H1.1s konto til V.3/G4 Handels mellemregningskonto.

Anklageren dokumenterede PwC bilag 2. T.1 forklarede, at V.3 ikke vidste andet, end at han gav check ud til ham og fik samme beløb tilbage, medmindre der tilbagebetaltes et mindre beløb på grund af samtidig køb af biler. V.3 havde ikke kendskab til, at der forelå en mellemregningskonto i H2. Han har aldrig sagt det til V.3, og V.3 har aldrig været i kontakt med T.2 om dette spørgsmål.

Som nævnt fortalte han ikke T.2, hvad han skulle bruge pengene til. Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring, foretaget den 16. december, bilag 36-001-155, side 1, 2. afsnit og følgende, forklarede han, at det godt kan passe, at han har forklaret til politiet som gengivet i rapporten. Denne forklaring er ikke en fuldstændig beskrivelse af forholdet. Han forklarede herved, at han ringede til T.2 hver morgen. T.2 spurgte, hvormeget checken skulle lyde på. Det kan godt være, at han den pågældende dag skulle bruge f.eks. 2.000.000 kr. til at tilbagebetale V.3, men samtidig 300.000 kr. til indkøb af bil. Han kunne således ikke overfor T.2 oplyse, at et var tale om penge til den og den bil.

Han var ikke i besiddelse af noget regnskabsmateriale, da politiet foretog ransagning. Han havde smidt regnskabsmaterialet ud kort tid før, politiet kom.

Der har aldrig været sammenfald mellem de beløb, han fik fra T.2 og de fakturerede biler, men i starten af perioden frem til 2001, var der større sammenhæng end senere.

Han talte hver morgen med T.2. Forinden havde han talt med V.3 og vidste fra V.3, hvor meget der skulle indsættes på V.3s konto. Han havde fra V.3 fået udleveret blancocheck, underskrevet af V.3. Han fik normalt 5 underskrevne check af gangen. Disse blanco-check overlod han til T.2. V.3 vidste ikke i starten, hvor han afleverede checken. V.3 skulle have pengene igen den dag, de blev trukket på hans konto.

Han talte ikke meget med T.2 om systemet. Det foregik på den måde, at han som nævnt hver morgen talte med T.2 om, hvor meget han skulle bruge. Hvis der f.eks. dag 1 var udskrevet en check fra V.3 på 100.000 Euro, dag 2 et tilsvarende beløb og dag 3 et tilsvarende beløb, skulle han dag 4 have et beløb fra T.2 til at dække den check, der var udstedt dag 1. Han ringede som nævnt til V.3 hver dag for at høre, hvor meget han skulle have. V.3 skulle sikre sig, at der var dækning på kontoen. Det var ikke nødvendigvis det beløb, som V.3s check var udstedt på. Hvis V.3 som nævnt havde købt en eller to biler fra ham, skulle værdien heraf fratrækkes i det beløb, som V.3 skulle have. Han meddelte T.2, hvor meget han skulle bruge. T.2 spurgte så, hvor meget han måtte udstede checken fra V.3 på. Denne fremgangsmåde har været anvendt i måske omkring 2 år.

Forespurgt, mener han ikke, at T.2 kan have troet på, at der var køretøjer bag checkudstedelserne. I så fald skulle han have kørt biler med autotransporter til Tyskland hele tiden. T.2 fik heller ikke fakturaer på beløb svarende til de udstedte check. Der var ingen sammenhæng mellem udstedte fakturaer og overførslerne. T.2 sagde, at han skulle have faktura svarende til de beløb, der var overført. Disse fakturaer måtte nødvendigvis være på fiktive biler. Han kunne ikke fabrikere flere fakturaer end sket. I så fald ville det måske være kommet op på krav på tilbagebetaling af 20.000.000 kr. fra ToldSkat indenfor en måned.

Det overordnede mål med denne fremgangsmåde med udstedelse af checkoverførsel var, at H2 kunne få tilført likvide midler.

Han havde ikke selv nogen sikkerhed for, at T.2 ikke udstedte checken til andre formål. Han ved fra V.3, at dette er sket i så få tilfælde. V.3 har oplyst, at der var udstedt en check på f.eks. 10.000 Euro, som han ikke havde kendskab til. I disse tilfælde sørgede han selv for, at V.3 fik dækning.

Den nærmere fremgangsmåde var i øvrigt, at T.2, efter at de havde aftalt, hvor meget checken skulle lyde på, indsatte beløbet på H2s konto i F1 Bank. F1 Bank overførte herefter beløbet til H1.1s konto i F1 Bank, ...3. I starten anmodede han herefter selv F1 Bank, ...3, om at udfærdige bankcheck til V.3. Disse bankcheck afhentede han selv, ellers blev de afhentet af hans fars sekretær, V.10, eller af V.3 selv. Det var dog noget risikabelt, da bankchecken blev udstedt til samme person som checkudstederen.

Efterfølgende blev V.3 betalt kontant. Det skete ved, at han enten selv hentede pengene i F1 Bank, ...3, og afleverede dem til V.3, men oftest ved at V.3 selv hentede pengene i henhold til fuldmagt fra ham. Han sendte en fax til F1 Bank, ...3, om at de kunne udbetale beløbet til V.3. V.3 var godt kendt i banken. V.3 fortalte således om et tilfælde, hvor han i forbindelse med skærtorsdag, hvor der kun er helligdag i Danmark, dagene forinden oplyste overfor F1 Bank, at nu skulle de være klar over, at han næste dag skulle have dobbelt udbetaling.

Det er korrekt, han har overladt V.3 10 stk. blank brevpapir fra H1.1. Formålet var, at V.3 eventuelt kunne benytte papiret, hvis han ikke selv var i stand til at give fuldmagt. Brevpapiret er aldrig benyttet af V.3.

Det er sket et par gange, hvor T.2 ikke havde flere checks fra V.3 liggende, at han selv mødtes med V.3 i F1 Bank, ...3. De indsatte check, udstedt af V.3, på H2s konto, hvorefter et beløb blev overført til H1.1s konto, og samtidig blev der herefter udbetalt beløb til V.3. Alt under hensyntagen til udnyttelse af de tre bankdage. F1 Bank vidste udmærket godt, hvad der foregik. Direktør V.14 spurgte ham på et tidspunkt, om han havde lavet regnskab. Han sagde, at det havde han ikke. Han havde kun indlånskonto i banken.

V.3 blev på et tidspunkt vidende om, at checkene var indløst af H2. Det kunne V.3 se ud af betalingsadvis. V.3 spurgte, hvorfor pengene var indsat på H2s konto. Han oplyste overfor V.3, at han ikke kunne indsætte penge på sin egen konto.

V.3 og T.2 talte kun sammen, når V.3 var oppe ved H2 for at hente biler. Han kan ikke udtale sig nærmere om, hvad de to personer har talt om.

Anklageren foretog dokumentation af bilag 21-001-017 og 018, breve af henholdsvis 5. oktober 2001 og 4. oktober 2001 fra R1 til G2 Handel.

T.1 forklarede, at han kan huske, at V.3 på et tidspunkt sagde, at han havde fået noget fra et revisionsfirma i Danmark. V.3 spurgte, hvad det var. Han sagde til V.3, at han ikke vidste det. V.3s reaktion var et "nå". V.3 sagde, at det var noget han var bedt om at skrive under på, men at han ikke ville. Hans egen reaktion var "nå". Han kan ikke huske, om han og V.3 talte om henvendelsen fra revisionsfirmaet i relation til checkforløbet. Foreholdt afhøringsrapport af 4. juni 2003, bilag 36-00 1-022, sidste og næstsidste hovedafsnit, bemærker han, at han mener, at han besvarede en henvendelse fra revisionsfirmaet. Han kan i øvrigt ikke i dag huske, om han har forklaret som gengivet i rapporten.

Forespurgt om sit kendskab til H2s økonomiske situation forklarede han, at han vidste, at T.2 havde overtaget H2 i 2000, men at han ikke kendte nærmere til økonomien i selskabet. T.2 udtalte på et tidspunkt, at det var unfair, at bilsalget var gået tilbage.

Han talte med T.2, efter at ToldSkat havde nægtet at udbetale momsrefusion til H2. Det indebar, at checkene fra V.3 blev større og større, ligesom han selv i den efterfølgende periode solgte flere biler.

Anklageren foretog dokumentation af bilag 38-003-002 - 009, lister over biler, leveret henholdsvis februar 2003, marts 2003 og april måned 2003. T.1 forklarede, at T.2 henvendte sig til ham, efter at ToldSkat havde meddelt, at de ikke ville udbetale momsrefusion. T.2 bad ham om at lave nogle lister over, hvad der var leveret, og hvordan det var leveret. Han modtog lister fra T.2 med angivelse af bilmærke og stelnummer. Han skulle herefter selv angive, hvordan og af hvem bilerne var leveret til Tyskland. Han udfyldte de oplysninger med håndskrift, hvorefter listerne blev renskrevet i H2. Herefter kom H2s ansatte, chauffør V.8, ned til ham i ...3, medbringende listerne. Han kørte herefter selv til V.3 og satte G2 Handels stempel på listerne, ligesom han underskrev listerne med angivelse af VMs navn. Det hele skete uden V.3s og/eller VMs vidende. Det skete af en eller to eller tre gange. Han kendte VMs underskrift. Listerne omfatter for 80 - 90% af tilfældene fiktive biler. De angivne Peugeot biler kan være gode nok.

Han udstedte fakturaer fra H1.1 til H2 2, måske 3 gange om måneden. Det skete normalt den 15. i måneden og den sidste i måneden.

Han fik at vide af T.2, at han skulle køre hjem og lave en stak fakturaer. Det er sket i forbindelse med månedens udgang. Han fik at vide, at han hvert fald skulle lave faktura for så og så stort et beløb. Det er også sket, at han bagefter har fået at vide, han har lavet for mange fakturaer og fik i den forbindelse besked om, at han ikke skulle lave så mange i den efterfølgende måned. T.2 oplyste, at ellers ville kravet om momsrefusion overfor ToldSkat blive for stort. T.2 oplyste, at han var bange for, at han i så fald ville få besøg af ToldSkat.

Anklageren henviste til PwC, bilag b, side 54, 55 og 56, 57.

Han var bekendt med, at H2 var registreret med månedsvis momsafregning. T.2 havde oplyst, at bogføring skulle ske senest den 30. i måneden.

T.2 oplyste nærmere, at han f.eks. skulle lave 50 fakturaer på biler til en værdi af 100.000 kr. Sådanne oplysninger fik han hver måned. Han har ikke præcist fået at vide, hvor H2 ønsker at lande med hensyn til momsrefusion, men han kunne regne ud, at det var i størrelsesorden 5 - 6 - 7.000.000 kr. om måneden.

Med hensyn til oplysninger om H1.1s eventuelle køb af biler i udlandet forklarede han, at han overfor T.2 på et tidspunkt oplyste, at han bl.a. sammen med V.3 var ved at købe 20 biler i Belgien. Han mener, at det var i slutningen af 2002. Det blev imidlertid ikke til noget. Han spurgte T.2, om han kunne låne til køb af disse biler. T.2 oplyste, at det kunne han sagtens.

Foreholdt forklaring, gengivet i afhøringsrapport af 23. september 2003, bilag 36-001-111, bemærkede han, at han ikke kan bekræfte at have forklaret som gengivet i politirapporten. Han fastholder, at han overfor T.2 fremkom med oplysninger om det eventuelle køb af biler fra Belgien som nu forklaret.

Foreholdt nærmere forklaring, gengivet i samme bilag, 4. afsnit, forklarede han, at T.2 en gang har fået 200.000 kr. i kontanter. Det var penge, han afleverede i en kuvert til T.2. Han kan ikke huske i hvilken forbindelse. Han er vel blevet bedt om at hente pengene.

Foreholdt forklaring, gengivet i afhøringsrapport af 4. juni 2003, bilag 36001-023, 2. hovedafsnit og følgende, forklarede han, at han flere gange har afleveret kontantbeløb til T.2. Det var T.2, der spurgte, om han kunne hæve kontantbeløbene på H1.1s konto. Det gjorde han uden at stille spørgsmål. Han forklarer igen, at det som tidligere forklaret skyldtes, at han var bange for, at T.2 ville lukke kassen og dermed hans indtægtsgrundlag. Han kan erindre, at han en gang afleverede en kuvert med kontantbeløb til T.2, mens en anden ansat i H2, V.7, var tilstede. V.7 så, at der var kontantbeløb i kuverten.

T.1 forklarede herefter påny om T.2s kendskab til V.3, at V.3 som nævnt kom i H2 for at hente biler. På et tidspunkt havde T.2 personligt købt en VW hos importøren. Han forstod på T.2, at bilen skulle bruges til kørsel i udlandet. T.2 spurgte, om han kunne få V.3 til at hjælpe med at få bilen indregistreret i Tyskland. V.3 skulle have en faktura, og derfor blev der udstedt en faktura fra H2 til V.3 med henblik på indregistrering i Tyskland. Han ved ikke, hvem der har bragt fakturaen fra H2 til V.3. Han kan ikke huske, om V.3 var tilstede, da dette blev aftalt.

Da T.2 havde haft bilen måske nok omkring et års tid, solgte han den til V.3. Han kan huske, at V.3 skrev en check vedrørende denne bil til T.2. Han fik at vide af T.2, at checken skulle udstedes kun på denne bil og direkte til T.2. Han mener, at det var ham selv, der afhentede checken og afleverede den til T.2. Det har måske været i ultimo 2002.

Han har regnet sig frem til, at hans udbytte på arrangementet med H2 har været på omkring 9 mill. kroner. Han har ikke afregnet nogen moms. ToldSkat var på kontrolbesøg i august/september 2002. De medtog nogle mapper. Han blev i den forbindelse spurgt, hvad han levede af og oplyste, at det var provisionsindtægter. Han kan ikke huske, om han havde udfærdiget nogle falske provisionsfakturaer.

Han har betalt tvangsbøder til ToldSkat i størrelsesorden 2,5 mill. kroner. Beløbene er betalt ud af hans provisioner. Han kan huske, at han har udskrevet provisionsfaktura til V.3 på et tidspunkt på måske omkring 30.000 Euro. Det skyldes regulering i forhold mellem ham og V.3 i forhold til bilsalget.

Da politiet i maj 2003 foretog ransagning, var han i ...3. Da han fik besked om ransagningen, ringede han til V.3. Han var godt klar over, at V.3 ville spærre kontoen, således at de sidst udstedte checks ikke ville blive dækket.

Han kan ikke erkende sig skyldig i bedrageri. F1 Bank var fuldt ud klar over, hvad der foregik. Banken var tilfreds med at kunne tjene ca. 40.000 kr. pr. dag på vekselgebyr. Checkbeløbene var i størrelsesorden omkring 300.000 Euro. F1 Bank havde altid kontantbeløb klar. De blev hentet af F1 Bank i pengetransport. Det blev som nævnt aftalt med den ansatte V.29, F1 Bank, ...3, hvor store kontantbeløb der skulle udleveres. Som tidligere forklaret blev det overfor F1 Bank i forbindelse med den dag, hvor der kun var helligdag i Danmark, oplyst, at der skulle udbetales det dobbelte, altså kontantbeløb i størrelsesorden 600.000 Euro.

V.3 var velkendt i F1 Bank, ...3. Der blev talt til ham som en gammel ven af huset. Det var mest V.29 fra F1 Bank, der havde kontakt med V.3, men også en anden ansat, NJ, har talt med V.3, mens han selv var tilstede. Banken har ikke kunnet undgå at være klar over transaktionerne, herunder at kontantbeløbene, der blev udleveret til V.3, havde sammenhæng med de af V.3 udstedte checks. Han ved, at T.2 i nogle tilfælde, hvor banksystemet var ude af funktion har faxet kopier af check, underskrevet af V.3, til ...3, for at vise, at han havde den.

Han har aldrig fået forespørgsler fra banken om baggrunden for udlevering af så store kontantbeløb. Han kunne ikke indsætte udenlandske checks på sin konto i banken. Hvis han ønskede at indsætte dansk udstedte check, skulle de ligge, indtil beløbene ville kunne udlignes.

Med hensyn til udbyttet fra arrangementet med H2 forklarede han videre, at han har anvendt beløb i størrelsesorden ca. 3 mill. kroner til forbedringer på ejendommen, ... Ejendommen ejes af hans far, NN. Han har boet til leje for en leje på kvartalsvis kr. 24.000. Han har bl.a. forbedret ejendommen ved installation af nyt badeværelse, haveanlæg med granitsten og f.eks. installeret badekar til en værdi af ca. kr. 200.000. Beløb anvendt til ejendommen er afholdt i år 2002. Hans konkursbo har efterfølgende rejst krav overfor hans far NN på grund af påstået berigelse. Sagen er afsluttet ved hans fars betaling af et beløb i størrelsesorden ca. 1 mil. kroner.

Han har ikke nogle aktiver i Malaga eller udlandet i øvrigt.

Udover T.2 har han i nogle tilfælde spurgt bogholder V.12, om hun kunne se, hvor hans konto stod. Hun oplyste, at det måtte hun ikke oplyse for T.2. Han har ikke talt med andre end T.2 om fakturering til H2.

Hans opfattelse af arrangementet med H2 med udstedelse af faktura og checkforløb er, at han er helt sikker på, at T.2 har vidst, hvad der foregik. Der blev lavet så mange fakturaer, at T.2 må have vidst, der var tale om fiktive fakturaer. Det ville være komplet umuligt at finde frem til så mange biler af bl.a. BMW'er, som der er faktureret.

Han har ikke udtrykkeligt talt med T.2 om arrangementet. T.2 har givet udtryk for, at ToldSkat ville komme, hvis der blev rejst krav om tilbagebetaling af for store momsbeløb.

Anklageren foretog herefter dokumentation fra ringbind "Dobbelt faktureringer.". Hun henviste til PwC, bilag 5, vedrørende fortegnelse over 27 biler. Fortegnelsen over 10 biler anført først i bilaget vedrører forhold 2. Samtidig dokumenteredes fra PwC bilag A og B. I de tilfælde, hvor dokumentationen refererer sig til biler anført som "ikke-eksisterende" angivet med IE.

Der foretoges dokumentation af følgende

(Faneblad 3)

bilag 45-004-504 ff, faktura fra H2, nr. 85379 af 30. oktober 2001 og faktura nr. 85431 af 15. november 2001 samt faktura fra H1.1 til H2, nr. 1014 af 30. oktober 2001 og 1041 af 8. november 2001.

(Faneblad 4)

bilag 45-004-500 ff, faktura fra H2, nr. 85377 af 30. oktober 2001 og faktura nr. 85429 af 15. november 2001 samt faktura fra H1.1 til H2 nr. 1016 af 30. oktober 2001 og nr. 1043 af 8. november 2001.

(Faneblad 5)

bilag 45-004-502 ff, faktura fra H2, nr. 85378 af 30. oktober 2001 og faktura nr. 85430 af 15. november 2001 samt faktura fra H1.1 til H2, nr. 1015 af 30. oktober 2001 og nr. 1042 af 8. november 2001.

T.1 forklarede, at T.2 i nogle tilfælde havde oplyst, at der var nogle fakturaer, der var blevet væk, og han blev bedt om at lave en ny. Da han ikke gemte fakturaerne i computersystemet, kunne han ikke se, om han tidligere havde udfærdiget faktura på samme bil med samme stelnummer.

Herefter foretoges dokumentation af

(Faneblad 6)

bilag 45-004-154 ff, faktura fra H2, nr. 84822 af 13. juni 2001 og faktura nr. 85541 af 20. december 2001 samt faktura fra H1.1, nr. 646 af 6. juni 2001 og faktura nr. 1110 af 16. december 2001.

T.1 forklarede, at hvis han købte biler hos G25, modtog han en fax med oplysning om, hvad der skulle afhentes. Ved afhentning har han fået en slip med vedrørende bilen. Han har sikkert fra T.2 fået at vide, at der igen manglede en faktura og har udfærdiget en ny på baggrund af oplysningerne på slippen.

Der foretoges dokumentation af

(Faneblad 8)

bilag 45-005-004 ff , faktura fra H2, nr. 84971 af 16. juli 2001 og nr. 85025 af 12. august 2001 samt faktura fra H1.1, nr. 97 af 12. juli 2001 og nr. 724 af 9. juli 2001 og bilag 45-004-888, faktura fra G9-Car til H2.

(Faneblad 9)

bilag 45-004-997, faktura fra H2, nr. 84969 af 16. juli 2001 og faktura nr. 85026 af 12. august 2001 samt faktura fra H1.1, nr. 722 af 9. juli 2001 samt faktura fra G9-Car til H2 vedrørende samme stelnummer.

(Faneblad 10)

bilag 45-005-002, faktura fra H2, nr. 84973 af 16. juli 2001 og 85027 af 12. august 2001 samt faktura fra H1.1, nr. 723 af 9. juli 2001 samt faktura vedrørende samme stelnummer fra G9-Car til H2 af 23. juli 2001.

T.1 forklarede i relation til bilag 45-005-004 og 45-004-997 og 45005-002 med tilhørende fakturaer, at G9-Car garanteret har stillet bilerne i kommission. Han har herefter lavet en faktura fra H1.1 til H2. Det har bagefter vist sig, at bilen skulle forhandles direkte fra G9-Car til H2 med moms.

Herefter foretoges dokumentation af

(Faneblad 11)

bilag 45-005-946, faktura fra H2, nr. 84172 af 9. oktober 2000 og nr. 84639 af 22. april 2000 og faktura fra H1.1, nr. 262 af 5. oktober 2000 og faktura nr. 524 af 20. april 2000.

T.1 forklarede, at det kunne se ud til, at han har skrevet den første faktura på et for stort beløb. Han købte en stak biler hos G19, og har sikkert forhandlet prisen ned og derfor skrevet en ny faktura til H2. Han mener, han må have meddelt T.2 dette. Han ved ikke, om den første faktura blev kasseret.

(Faneblad 12)

bilag 45-005-263, faktura fra H2, nr. 84707 af 15. maj 2001 og faktura nr. 84715 af 15. maj 2001 samt faktura fra H1.1, nr. 569 af 7. maj 2001 og faktura nr. 573 af 8. maj 2001.

T.1 forklarede, at han ganske givet er kommet til at taste samme stelnummer ind to gange på to forskellige biler. Han kan se af bilag, indsat under samme faneblad, at der er købt to biler til henholdsvis 109.000 kr. og 103.000 kr. Der må således være et andet stelnummer på den ene af bilerne.

(Faneblad 13) IE

bilag 45-001-497, faktura fra H2, nr. 87797 af 22. april 2003 og faktura nr. 87825 af 29. april 2003 og faktura fra H1.1, nr. 2455 af 22. april 2003 og 2539 af 25. april 2003.

T.1 forklarede, at hvis der er tale om ikke eksisterende bil, kan det godt være, at han ved en tilfældighed har ramt samme stelnummer to gange.

(Faneblad 14) IE

bilag 45-005-076, faktura fra H2, nr. 84787 af 5. juni 2001 og faktura nr. 85209 af 23. september 2001 og faktura fra H1.1 til H2 nr. 555 af 2. maj 2001 og 624 af 25. maj 2001.

(Faneblad 15) IE

bilag 45-003-063, faktura fra H2, nr. 86401 af 11. juli 2002 og faktura nr. 86402 af 11. juli 2002 og faktura fra H1.1 til H2, nr. 1615 af 9. juli 2002 og 1616 af 9. juli 2002.

T.1 forklarede, at han kan se af det forudgående bilag, at der er købt to biler. Han er i forbindelse med faktureringen kommet til at benytte samme stelnummer to gange. Der må være et andet stelnummer for den ene af bilerne.

(Faneblad 16) IE

bilag 45-005-102, faktura fra H2, nr. 84801 af 10. juni 2001 og faktura nr. 84982 af 18. juli 2001 og faktura fra H1.1 til H2 nr. 631 af 29. maj 2001 og 734 af 16. juli 2001.

T.1 forklarede, at han kan huske den pågældende bil, som blev købt af G26. Bilen blev solgt til G4 Handel fra H1.1. G4 Handel solgte bilen videre til en aftager i Tyskland. V.3 ville gerne købe bilen. H1.1 købte den tilbage og solgte den herefter til V.3. Han fik penge herfra fra T.2. T.2 bad om at få en faktura igen.

(Faneblad 17)

bilag 45-004-669, faktura fra H2, nr. 85242 af 25. september 2001 og faktura nr. 85244 af 25. september 2001 og faktura fra H1.1 nr. 919 af 17. september 2001 og 921 af 17. september 2001.

(Faneblad 18)

bilag 45-004-804, faktura fra H2, nr. 85092 af 30. august 2001 og faktura nr. 85382 af 30. oktober 2001 og faktura fra H1.1 nr. 812 af 20. august 2001 og 1002 af 25. oktober 2001.

T.1 forklarede, at han kan se, at bilen i første omgang er købt hos G13 den 5. oktober 2001. Han må derfor have ramt et eksisterende stelnummer ved udfærdigelse af fakturaen af 20. august 2001.

(Faneblad 19)

bilag 45-004-542, faktura fra H2, nr. 85165 af 12. september 2001 og faktura nr. 85266 af 27. september 2001 og faktura fra H1.1 nr. 853 af 30. august 2001 og 943 af 26. september 2001.

(Faneblad 20)

bilag 45-003-757, faktura fra H2, nr. 85825 af 26. juli 2002 og faktura nr. 85826 af 26. februar 2001 og faktura fra H1.1 nr. 1251 af 10. februar 2002 og 1252 af 10. februar 2002.

T.1 forklarede, at han i de tilfælde, hvor der er udfærdiget faktura samme dag med angivelse af samme stelnummer i forbindelse med udskrivningen af nr. 2 faktura må have glemt at slette stelnummeret fra den første faktura.

(Faneblad 21) IE

bilag 45-005-100, faktura fra H2, nr- 84800 af 7. juni 2001 og faktura nr. 84796 af 6. juni 2001 og faktura fra H1.1 nr. 613 af 22. maj 2001 og 614 af 22. maj 2001.

T.1 forklarede, at det er den bil, som ikke eksisterer. Han har tilfældigt ramt samme stelnummer. Man kan ud af stelnummeret se, at den ene af bilerne ikke er en Volvo, som det er angivet.

(Faneblad 28) IE

bilag 45-001-803, faktura fra H2, nr. 87313 af 13. januar 2003 og faktura nr. 87274 af 7. januar 2003 og faktura fra H1.1 nr. 2130 af 7. ja nuar 2003 og 2130 af 7. januar 2003.

T.1 forklarede, at de dokumenterede fakturaer fra H1.1 er en og samme faktura. Det er ikke efter aftale med ham, at H2 har brugt fakturaen to gange i forbindelse med fakturering.

(Faneblad 30) IE

bilag 45-001-829, faktura fra H2, nr. 87329 af 14. januar 2003 og faktura nr. 87321 af 14. januar 2003 og faktura fra H1.1 nr. 2157 af 7. januar 2003 og 2145 af 7. januar 2003.

T.1 forklarede påny, at han sikkert har skrevet 20 eller 25 fakturaer ud samme dag og så ved et tilfælde ramt samme nummer to gange. Biler af pågældende mærke anført med Q er reelt ikke eksisterende i Danmark. Der er tale om en fire-hjulstrækker, som nok eksisterer på verdensplan, men der er ingen importører, der tager sådanne biler hjem til Danmark til 1,9. De forhandles som firehjulstrækkere i modellen 2,5.

Han lavede flere fakturaer på biler med det pågældende mærke, selv om de ikke forhandles i Danmark, fordi bilens pris bevirkede, at han kunne få fakturabeløbet højere op. Derved undgik han at lave for mange fakturaer.

(Faneblad 31) IE

bilag 45-002-703, faktura fra H2, nr. 86709 af 28. september 2002 og faktura nr. 86826 af 15. oktober 2002 og faktura fra H1.1 nr. 1847 af 14. oktober 2002 og 1789 af 23 september 2002.

(Faneblad 32) IE

bilag 45-004-661, faktura fra H2, nr. 85238 af 25. september 2001 og faktura nr. 85121 af 31. august 2001 og faktura fra H1.1 nr. 796 af 20. august 2001 og 836 af 28. august 2001.

(Faneblad 33) IE

bilag 45-003-179, faktura fra H2, nr. 86227 af 8. juni 2002 og faktura nr. 86253 af 10. juni 2002 og faktura fra H1.1 nr. 1481 af 6. juni 2002 og 1482 af 6. juni 2002.

T.1 forklarede, at han ikke har noget kendskab til, hvorfor angivelsen at stelnummeret på H2s faktura er rettet.

(Faneblad 34) IE

bilag 45-002-955, faktura fra H2, nr. 86570 af 26. august 2002 og faktura nr. 86571 af 26. august 2002 og faktura fra H1.1 nr. 1711 af 22. august 2002 og 1711 af 22. august 2002.

T.1 forklarede i overensstemmelse med forklaring, gengivet vedrørende faktura indsat under faneblad 28.

(Faneblad 35) IE

bilag 45-003-201, faktura fra H2, nr. 86238 af 8. juni 2002 og faktura nr. 86235 af 8. juni 2002 og faktura fra H1.1 nr. 1490 af 6. juni 2002 og 1490 af 6. juni 2002.

T.1 forklarede i overensstemmelse med forklaring, gengivet under faneblad 34, sammenholdt 28.

Anklageren bemærkede, at bilen med det angivne stelnummer ifølge revisionsrapporten er leveret fra fabrikken til udlandet.

(Faneblad 36) IE

bilag 45-001-345, faktura fra H2, nr. 87640 af 14. marts 2003 og faktura nr. 87635 af 14. marts 2003 og faktura fra H1.1 nr. 2410 af 14. marts 2003 og 2410 af 14. marts 2003.

T.1 forklarede i overensstemmelse med forklaring, gengivet vedrørende bilag under faneblad 35, 34 og 28.

Vedrørende faneblad 4, dokumenteredes endvidere faktura nr. 7794 fra G13 af 30. oktober 2001 og faktura fra H1.1 til V.1 nr. 1461 af 16. maj 2002.

T.1 forklarede, at han mener, han kan huske den pågældende bil. Det var en bil med brunt indtræk, som derfor var usælgelig. Den har derfor stået i længere tid, inden den kunne sælges til G4 Handel. Som tidligere forklaret måtte man tage skidtet med, når man købte mange biler af gangen. Han har også i flere tilfælde købt mange biler samtidig fra G13.

T.1 oplyste, at han ønskede at afgive en supplerende forklaring vedrørende checkforløbet. Han forklarede med hensyn til F1 Banks kendskab til, at checkene oprindelig var udstedt af V.3, at T.2 på et tidspunkt, han mener det var medio/ultimo 2002, fortalte, at bankens system i F1 Bank, ...1, var gået ned. Da klokken nærmede sig 16, og han skulle bruge pengene, sagde han til T.2, at de måtte gøre noget, og at det ellers ramlede. Han mener herved, at hvis han ikke kunne aflevere pengene til V.3 den pågældende dag, ville V.3s bank spærre kontoen. Det bevirkede, at der blev faxet en kopi af checken, underskrevet af V.3 fra F1 Bank, ...1, til F1 Bank, ...3, hvorefter F1 Bank, ...3, tillod et midlertidigt overtræk på H2s konto.

Han forklarede herefter, at H1.2 Cars blev drevet som anpartsselskab. Selskabet blev drevet i samarbejde med den tyske statsborger PL. De ejede hver halvdelen af selskabet. Han vil tro, at gælden var omkring 1,5 mill. til F1 Bank i forbindelse med tvangsopløsningen.

Han fortsatte herefter i personlig regi under navnet H1.2 Cars indtil sin konkurs i 1999.

Hans pengeinstitut, mens han drev H1.2 Cars i personlig regi var F5 Bank.

Advokat Hans Henrik Wurlitzer foretog dokumentation af bilag 53-001-002, udskrift af retsbogen.

T.1 forklarede, at han ikke kan huske hvor stor gælden var til Sparekassen.

Advokat Wurlitzer fremlagde herefter regnskab for T.1 under konkurs. Det fremgår af side 10, at aktiverne er opgjort til 403.753,63 kr. og at der efter betaling af boomkostninger kr. 263.715,- fremkom en dividende på 2,3% til simple kreditorer, opgjort til ialt 7.262.219 kr.

Efter konkursen fortsatte han som nævnt med at drive virksomhed under navnet H1.1, registreret i hans kones navn. Han har ikke noget grønt bevis. Han kunne måske være gået til sin far for at få hjælp.

H1.1 har ikke fået fakturaer fra danske forhandlere.

T.1 har efter, at der er afgivet vidneforklaringer og forklaring af T.2, supplerende forklaring.

T.1 blev foreholdt forklaring, afgivet af T.2. Foreholdt forklaringen, gengivet på side 41, 4. afsnit, forklarede han, at han ikke har lånt penge ud til T.2. Han har regnet med, at de checks, som han er kommet med fra V.3, er indsat på H2s konto. Det er korrekt, at V.3 i starten udfyldte checkene. Han tror nok, at det var først var medio 2002, at der blev lavet blancocheck.

Han har selv kun lånt penge ud til en enkelt af sine kammerater ved navn TK. Det har været i størrelsesorden 10 - 15.000 kr. Ellers har han ikke lånt penge ud.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 45, 2. afsnit, og foreholdt bilag 36-003085/086 forklarede han, at han ikke har set disse lister før. T.2 har ikke præsenteret ham for sådanne lister. Han kan se af teksten, at der er omtalt 5 gange Opel Zafira vedrørende V.23. Han bemærkede herved, at der i starten af samhandlen blev lavet lister over leverede biler. Han kan herved henvise til bilag 38-028-001. Det er disse sedler, han har fået forevist og talt med T.2 om.

Foreholdt oplysning i bilag 36-003-085 vedrørende ur forklarede han, at han i et tilfælde bad T.2 om fra sin provisionskonto at overføre et beløb til F7 Bank vedrørende betaling af et ur. Dette beløb androg kr. 52.800.

Vedrørende forklaring, afgivet af T.2 ifølge retsbogen side 41, 6. afsnit, forklarede han, at det nogle gange er sket, at T.2 har sagt, om han kunne skaffe noget valuta. Han vekslede selv hver dag valuta i F1 Bank, ...3, og skaffede på den måde T.2 valuta, når T.2 skulle ud at rejse. Enten bragte han pengene eller også mødte han T.2 undervejs til Tyskland. Han fik at vide af T.2, at pengene ville blive krediteret hans konto i H2. Han kender overhovedet ikke noget til bonusudbetalinger til T.2. Han bemærkede i den forbindelse, at han aldrig har modtaget checks på beløb på 2-3-4.000 Euro fra V.3. De mindste check fra V.3 har været på 10.000 Euro/DM og opefter.

Vedrørende forklaring, gengivet i retsbogen side 43, 4. afsnit m.p. forklarede han, at han ikke har fået kontoudtog fra H2. Som tidligere forklaret fik han af T.2 at vide, at mellemværendet var højt, men T.2 oplyste altid, at der ikke var foretaget bogførsel af fakturaer og check, således man ikke kunne opgøre kontoen korrekt. Han kunne ikke få kontoudtoget at se. Han har som nævnt aldrig fået kontoudtog, men i starten lavede de opgørelsen, fremlagt som bilag 38-028-001. Der har heller aldrig ligget kontoudtog i bakken på T.2s kontor.

Vedrørende forklaring, gengivet i retsbogen side 45, 3. sidste afsnit, forklarede han, at han ikke har talt med T.2 om betaling af moms.

Vedrørende forklaring, gengivet i retsbogen side 46, 3. nye afsnit til og med 6. afsnit, forklarede han indledningsvis, at han selv kunne være taget til Sverige og købt bilerne. Han har kontakter i Sverige. Han har kun handlet et eller to læs biler med V.24. Han har ikke overfor T.2 givet udtryk for, at han kunne skaffe mange biler fra V.24 eller Sverige.

Vedrørende forklaring, gengivet i retsbogen side 51 nederst og 52 første nye afsnit, forklarede han, at udbetalingen af provision foregik på den måde, at T.2 i alle tilfælde sagde, at han skulle sende en provisionsfaktura på f.eks. 300.000 kr. Han lavde provisionsfakturaerne, og pengene blev overført. I starten delte man 50 - 50. Senere blev fordelingen 60 - 40 i hans favør. Forklaringen fra T.2 var, at der blev beregnet renter af hans gæld, hvorfor han skulle have en større procentsats. Det havde ifølge T.2 noget at gøre med, at maskinen automatisk tilskrev renter.

Han har ikke selv foretaget beregning af de provisionsbeløb, han fik udbetalt. Han fik som nævnt beløbene opgivet af T.2. Han bemærkede i den forbindelse, at han ikke havde tal på, hvor meget der var skrevet faktura ud på. Han fik, hvad han regnede med. Han har aldrig ringet til V.12 og anmodet om provision. Han vidste godt, at han ikke kunne få noget ud af at ringe til V.12. Han har heller ikke bedt T.2 om yderligere provision. Det er sket, at T.2 selv har ringet op og sagt, at han havde overført 100.000 kr. ekstra til mellemregningskontoen og bedt ham om at sende en provisionsfaktura på dette beløb.

Foreholdt forklaringen, gengivet i retsbogen side 67, sidste afsnit, og 68, første nye afsnit, forklarede han, at han intet kender til det, der er forklaret af T.2. Han forklarede, at når de hentede biler, havde de altid checks med, eller også var pengene overført forinden.

Vedrørende forklaringen, gengivet i retsbogen side 69, 4. nye afsnit, forklarede han, at han aldrig har haft kontanter med til G11. Det gælder såvel når han selv har hentet biler, og det gælder også, hvis V.5 har hentet biler. Der blev som nævnt altid til bilforhandleren betalt med checks eller ved overførsel.

Vedrørende forklaring, gengivet i retsbogen side 52, 3. afsnit, forklarede han, at han var bekendt med, at V.1 havde en mellemregningskonto i H2. Han havde aftalt med T.2, at der skulle oprettes mere end en mellemregningskonto, for at der ikke skulle stå for store beløb på V.3s mellemregningskonto. Det havde også været meningen, at der skulle oprettes en mellemregningskonto for G.14, men det blev ikke til noget. Han har ikke fortalt V.1, at der var en mellemregningskonto. Hverken V.3 eller V.1 ville finde sig i, hvis de fik at vide, at der forelå en sådan mellemregningskonto i H2.

Vedrørende forklaring samme side, 4. afsnit, forklarede han, at han ikke har fortalt T.2, at han har fået penge fra V.1.

Han kendte ikke noget til omposteringer mellem V.3 og/eller G4 Handels konto til H1.1s konto.

Vedrørende forklaring samme side, 5. afsnit, forklarede han, at han ikke kender noget til nogen aftale med T.2 om, at der skulle foretages omposteringer som forklaret af T.2. Det, T.2 altid oplyste var, at der altid stod et kæmpe minus på H1.1s konto. T.2 oplyste også, at V.3s konto stod i minus. Han fik at vide, at kontiene skulle udlignes. Det skulle ske ved udstedelse af fakturaer fra H1.1 og ved checkindbetalinger fra V.3. Han har aldrig på noget tidspunkt fået at vide, at H1.1s konto skulle have stået i plus.

Vedrørende forklaring, gengivet i retsbogen side 54, 1. afsnit, forklarede han, at han fik en opringning. Han vil tro, at det var i begyndelsen af januar. Han tror nok, at det var om eftermiddagen. Han tror nok, der blev ringet til hans mobil. T.2 oplyste, at ToldSkat ville komme på revision. Han sagde til T.2, at det var noget pis. Han sagde til T.2, at han ville brænde alt sit. T.2 sagde, at det samme kunne han ikke gøre.

I forbindelse med, at ToldSkat var på revision hos H2 i februar, ringede han til T.2. Han ringede fra sin mobil til H2s fastnettelefon. T.2 oplyste, at ToldSkat var ved at se i fakturaerne fra H1.1. Han regnede herefter med at få besøg. Han havde en samtale igen enten samme dag eller et par dage senere, hvor T.2 sagde, at de nu havde ro en måned, fordi ToldSkat skulle vente på, at der kom en CD-rom fra G5.

Efter nogle dage ringede T.2 og oplyste, at ToldSkat havde udbetalt momsen for januar 2003. Det kan også have været for december 2002.

Han holdt selv en indflytterfest den 24. februar 2003, hvor T.2 var med. T.2 sagde i den forbindelse, at ToldSkat havde tilbageholdt momsen for februar måned. Han sagde til T.2 at løbet var kørt.

Nogle dage senere oplyste T.2, at ToldSkat ville udbetale momsen, hvis de kunne lave nogen lister over transporterne. Han fik nogle lister og satte selv nogle oplysninger på. T.2 sagde, at de skulle have underskrevet listerne. Han sagde til T.2, at det ikke ville være godt, idet han ikke ville kunne få V.3 til at underskrive. T.2s reaktion var, at han sagde, at han måtte finde på et eller andet. Han opholdt sig på G12, da V.8 kom med papirerne. Han sendte V.8 tilbage og sagde, at han ikke kunne klare det med det samme. Han kørte selv herefter ned til V.3. Under påskud af, at han skulle have en hovedpinepille, satte han G2 Handels stempel i, hvorefter han selv bagefter underskrev listen. Han mener, at nr. 2 liste blev afhentet af ham hos H2. Han mener, at nr. 3 liste blev bragt af V.8 på samme måde som den første liste. V.8 havde i ingen af tilfældene fået listen med tilbage i underskrevet stand.

Foreholdt oplysninger vedrørende dobbeltfaktureringer vedrørende biler, indsat under faneblad 1-2, bilag 38-030-001 og foreholdt, at to biler af mærket Renault, er faktureret til H2 både fra G9-Cars og fra H1.1 forklarede han, at han kan forestille sig, at han har fået en seddel med fra T.2 om, at der manglede faktura på biler med disse bestemte stelnumre. Sådanne sedler fik han indimellem med fra T.2.

Anklageren bemærkede vedrørende T.1s tidligere forklaring vedrørende dobbeltfaktureringer, at Pricewaterhouse Coopers har udfærdiget en ny version af PWC bilag A og B den 15. november 2005 sammenholdt med nyt bilag 5. Det fremgår heraf, at biler under faneblad 13-16 og 35 vedrører eksisterende biler og ikke som anført i retsbogen side 24 ff ikke eksisterende biler. I denne forbindelse bemærkedes, jf. retsbogen side 23, at T.1s forklaring i 3. nye afsnit refererer sig til bil omhandlet under faneblad 7.

T.1 foreholdtes nye fremkomne oplysninger om, at fakturaer vedrørende biler, omhandlet under faneblad 28 og 34, fremtræder i 2 originaleksemplarer.

T.1 forklarede, at det som tidligere forklaret kunne ske, at der blev lavet to fakturaer fra H1.1 til H2. Enten er fakturaen ved en fejl blevet printet ud to gange, eller hvis fakturaerne ikke har samme nummer, har det kunnet ske, at han ved udfærdigelsen af den seneste faktura har glemt at slette stelnumre vedrørende den første faktura.

Foreholdt T.2s forklaring, gengivet i retsbogen side 57, 5. afsnit, forklarede T.1, at han aldrig har haft noget med den pågældende VW at gøre. Han har aldrig kørt i den. Det, han har foretaget sig, er at hjælpe med at få den indregistreret i Tyskland. Da T.2 ville sælge den, sagde han, at han gerne ville have en seperat check fra V.3 på denne bil, da bilen tilhørte ham privat. Han mener, man kan genfinde oplysninger om overførslen fra V.3 til T.2 i V.3s regnskaber.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 18, 2. afsnit, sammenholdt med hans forklaring afgivet i retsmødet den 8. december og forespurgt, om hvorfor han ikke har afgivet denne forklaring tidligere, bemærkede han, at han ikke mener, at han er blevet spurgt direkte om kontakten og dialogen med T.2 efter ToldSkats henvendelser i starten af 2003. Han har som forklaret den 8. december besluttet sig for at fortælle sandheden, og det er dette han har gjort.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 22, 3. og 4. nye afsnit, og forespurgt, om der forelå en udtrykkelig aftale med T.2 vedrørende arrangementet med udstedelse af faktura og checkforløbet, forklarede han, at der ikke forelå en udtrykkelig aftale, men de var begge vidende om, hvad der foregik.

Det var aftalt med T.2, at han skulle tømme bakkerne. Hvis V.5 har modtaget noget fra indholdet af bakken, har det været EWGer, som skulle bruges i forbindelse med indregistreringen. Foreholdt forklaring, gengivet side 11, 3. sidste afsnit, forklarede han, at han og T.2 har talt om arrangementet, men ikke særlig meget.

På spørgsmål fra advokat Nis Møller forklarede han, at fakturaerne i bakken skulle fjernes hver anden til tredie måned. Når han fjernede fakturaerne, lå der som regel en stak på 10 -15 cm. Han og T.2 har ikke talt meget om det. Han bemærkede, "hvad skulle de tale om". De vidste begge, hvad der foregik. Det var kun ham og T.2, der var vidende om, hvad der foregik. Når han var på kontoret, var der også mange gange andre tilstede, bl.a. V.12.

Han forklarede yderligere, at hvis han f.eks. kom med 30 fakturaer, sagde T.2, at det ikke var nok, og at han skulle køre hjem og lave 30 fakturaer mere. Dette kan også ses ud fra, at flere fakturaer er udskrevet f.eks. den 26. i måneden, og når T.2 så har bedt ham om at skrive flere, har han udskrevet fakturaer igen, enten måske den 27. eller 28. Som tidligere forklaret sagde T.2 også i nogle tilfælde, at han havde skrevet for mange fakturaer ud. I det tilfælde blev fakturaerne liggende og først bogført i den efterfølgende måned.

På spørgsmål fra advokat Wurlitzer forklarede han, forespurgt, om han og T.2 talte om, at man benyttede opdigtede stelnumre, at det har de på den måde, at T.2 sagde, at han måtte komme med nogle flere fakturaer. Han sagde i den forbindelse flere gange til T.2, hvor han skulle tage dem fra, og T.2s svar var, at han måtte se at finde dem.

Foreholdt forklaring, gengivet til politiet i afhøringsrapport af 10. juli 2003, side 5, 3. og 4. afsnit (bilag 36-001-075) forklarede han, at han kan bekræfte at have forklaret til politiet som gengivet i rapporten. Han har i forbindelse med denne afhøring ikke udtalt sig om T.2s kendskab til brugen af ikke eksisterende stelnumre.

Foreholdt hans forklaring om, at han havde en aftale med T.2 om, at fakturaerne fra bakken skulle kasseres, og foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 10, 3. afsnit, hvoraf det fremgår, at han skulle have forklaret, at T.2 ikke har givet udtryk for, at han skulle kassere fakturaerne, bemærkede han, at de begge vidste, at fakturaerne skulle kasseres. Det var ikke nødvendigt i de konkrete tilfælde at sige dette til T.2. Der henvistes herved tillige til forklaring, gengivet i retsbogen side 8, næstsidste og sidste afsnit.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 9, 2 sidste afsnit, og side 10, 1. afsnit, forklarede han, at han vil tro, at han har fået at vide, at han skulle skrive numre på fakturaen til H2. Han kan ikke huske det. Det er normalt, at danske virksomheder skriver numre på fakturaerne.

Foreholdt oplysninger i PwC bilag 3.5.2, hvorefter checks udstedt af H2 til H1.1 for ca. 36,3 mill. kroner, er hævet af G12, forklarede han, at han ikke måtte sætte check ind på sin konto i F1 Bank. Det er noget, V.14 har oplyst. Man kan også se af kontoen, at der ikke har været mange bevægelser i den første periode. Han blev derfor nødt til at sætte checks ind på sin fars konto og hæve dem herfra. Hvis han havde købt biler, skrev hans far checkene ud til forhandlerne. Han forklarede i den forbindelse, at han har købt biler fra bl.a. G6 og flere andre. Ellers er checkene indgået i checkcirkuset, forstået på den måde, at det er gået til dækning af V.3. Hvis han skulle have sat check ind på sin egen konto i F1 Bank, skulle han have ventet med at få dem indløst til de 2-3 dage, der går, før checkene var blevet clearet. Det var i så fald kun danske check, han måtte sætte ind. Tyske check måtte han slet ikke sætte ind.

Foreholdt forklaring side 5, 2. afsnit og side 6, 3. afsnit, forklarede han påny, at han altid fik at vide af T.2, at hans konto stod med et stort minus. Han forklarede påny om situationen, hvor han fik oplyst, at saldoen var omkring 9 mill. kroner i minus, hvor man gennemgik forholdet på H2 og fandt flere checks fra V.3, som var indløst, men ikke bogført. Han sagde i denne forbindelse til T.2, at hvis de var blevet bogført, ville H2 skylde ham penge. Samme dag sagde T.2 senere, at de nu var blevet bogført, og han kun skyldte 4 mill. kroner. Han følte på en måde, at T.2 udnyttede ham. Han henviser hertil, at han som nævnt altid fik oplyst, at han skyldte så og så meget. Dette var baggrunden for, at han efterhånden ikke turde spørge. Det er korrekt, at han som forklaret manglede penge, men det var i starten af forholdet.

Den bakke, som fakturaerne lå i, stod til venstre på en reol, når man kom ind af døren på T.2s kontor. Det var en bakke i mørkt træ, ca. 5 cm høj i siderne.

Han smed indholdet i skraldespanden eller brændte det. Han gik ikke indholdet igennem. Nærmere adspurgt forklarede han, at han tjekkede for, om der lå EWG'er blandt papirerne, som han tog fra. Der har aldrig været kontoudtog i bunken.

Han forklarede supplerende vedrørende indsætning af checks på G12s konto, at det forholdt sig sådan, at når han modtog en check fra H2, satte han den ind på G12s konto. Hans far skrev herefter check ud til betaling for de biler, som er omhandlet i sagen. Forespurgt, hvorfor han ikke har indsat kontantbeløb på sin konto i F1 Bank, forklarede han, at F1 Bank ikke ville have store indsætninger på H1.1s konto. Det er V.14, der har sagt dette. V.14 ville åbenbart ikke have, at han brugte kontoen til firmabrug. Kontoen blev brugt til mindre beløb.

Hvis han skulle have sat checks ind på kontoen, skulle han have ventet 2 - 3 dage, før de blev indløst. V.14 oplyste, at H2 havde lov til at spærre checkene. Han bemærkede, at i starten fik han også mange checks fra F3 Bank.

Han brændte som nævnt sit regnskabsmateriale. Der var ikke så meget. Det var bankkontoudtog og små notater, bl.a. sedler fra T.2 om, hvilke stelnumre, han skulle bruge. Herudover var der ind-og udbetalingsbilag.

Direkte adspurgt af advokat Wurlitzer, om han har handlet som sammensvoren med V.3 for at unddrage ToldSkat moms, forklarede han, at V.3 aldrig har vidst noget om arrangementet mellem ham og T.2.

Advokat Wurlitzer henviste til revisionsrapporten figur 20 A, side 45, figur 16, side 34 og figur 11, side 26. Foreholdt, at der er faktureret biler fra H1.1 til H2 for ca. 371 mio., og at der fra H2 er overført identificerede betalinger på 447 mio. og herudover provision med kr. 6,6 mio. og overført 33,6 mio. kroner til G12, og foreholdt herved, at der er plads til momsen, idet det angives, at de 371 mio. er incl. moms, forklarede T.1, at når der er tilgået H1.1 mere, end der er faktureret for, skyldes det checkforløbet med V.3 og H2 som tidligere forklaret.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 11, 2. afsnit, og side 74, næstsidste afsnit, sammenholdt med side 27, næstsidste afsnit, forklarede han, at han udmærket vidste, at der ikke var dækning på V.3s konto. Risikoen for, at der eventuelt ikke ville være dækning på V.3s konto, ville være F1 Banks og/eller H2s. V.3 ville ikke have nogen risiko. Han ville også selv have haft en risiko, hvis hans konto havde stået i plus.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 15, 2. nye afsnit og side 17, 4. nye afsnit, bemærkede han, at V.3 ville have sagt, hvis T.2 havde nævnt, at der skulle være en mellemregningskonto. Hverken T.2 eller V.3 har nævnt, at de havde talt herom. V.3 har også kun højst en gang været i H2, uden han selv var tilstede.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 17, 6. nye afsnit, forklarede han, at både han og V.3 er sikker på, at det brev, der kom fra revisionsfirmaet, var på dansk. Han sagde til V.3, at det var ikke noget, der havde betydning for ham. Han har ikke herudover assisteret V.3 som tolk ved oversættelse af breve på dansk.

Foreholdt forklaringen side 22, 2. nye afsnit, forklarede han, at han havde talt med T.2, inden han ringede til V.3.

Herefter foreholdtes forklaring, gengivet i retsbogen side 15, 3. nye afsnit, og påny forklaring, gengivet i politirapporten, nævnt i retsbogen. Han forklarede påny, at han som nævnt blev ringet op om morgenen af T.2. De aftalte, hvad checken fra V.3 skulle lyde på, og hvor meget der skulle overføres. I den forbindelse kan det godt være nævnt overfor T.2, at man lige skulle huske betaling for de og de biler, som man netop havde købt.

T.1 foreholdtes herefter forklaring vedrørende afhøring den 23. september 2003, side 8 (bilag 36-001-111, 1. - 3. afsnit). Han kan ikke vedstå at have forklaret som gengivet i rapporten. Han har fortalt T.2, at der var købt nogle biler i udlandet nogle gange. Han kan ikke bekræfte at have forklaret til politiet som gengivet i 3. afsnit.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 177, 3. nye afsnit, forklarede han påny, at han ikke har lånt store beløb ud til andre. Det er ikke noget, der siger ham noget. Foreholdt forklaring, gengivet i politirapport vedrørende afhøring foretaget den 5. august 2003, side 3, (bilag 36-001-097), kan han vedstå forklaringen. Vedrørende beløbet anført vedrørende MK forklarede han, at det vedrører en bil, som han købte sammen med MK og lavede en fortjeneste på. Der er således tale om betaling i forbindelse med køb og salg af bil.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 180, forklarede han, at han ikke kan huske, hvordan han de sidste to gange fik V.3 væk for at kunne sætte G2 Handels stempel på listerne. Det var ikke svært at få adgang til stemplerne, uden at V.3 var tilstede.

Foreholdt V.3s forklaring, gengivet i retsbogen side 109, 5. afsnit, kan han bekræfte, at han i denne forbindelse har været uærlig overfor V.3. Han kan bekræfte, at han har et venskab med V.3.

Foreholdt forklaring, gengivet side 179, 5. nye afsnit, og følgende to afsnit, bemærkede han, at han kan vedstå forklaringen. Han er næsten sikker på, at det var den 24. februar. Det var i hvert fald i februar måned, han holdt indflytterfest. Det kan ikke have været i januar måned.

Udover V.3 skyldte han efter sin konkurs penge til flere andre, bl.a. G26, G6 og H2. Han fortsatte samarbejdet med alle de pågældende efter sin konkurs.

Forelagt den kendsgerning, at der nu er fremlagt regnskabsmateriale for V.3, forklarede han, at V.3 meget gerne vil have regnskabsmaterialet fremlagt. V.3 ønsker at vise, at alt er kørt lige efter bogen.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 5, 1. afsnit, forklarede han, at det var hans opfattelse, at det ikke gik særlig godt for H2 på det tidspunkt. Derfor skulle han skrive faktura ud med moms, for at H2 kunne trække momsen fra.

Han forklarede i denne forbindelse, at indtil sommeren 2000 fandt han køretøjerne hos forskellige forhandlere, som fakturerede til tyske slutbrugere. Kopi af denne slutbrugerfaktura blev faxet til T.2, der herefter lånte ham penge til køb af bilen, som han herefter solgte til Tyskland. Lån fra H2 til forudbetaling for bilen skete typisk ved at H2 udstedte en check direkte til forhandleren eller overførte pengene til forhandleren. Baggrunden for, at han ikke på det tidspunkt var i stand til selv at forestå salget til Tyskland var, at han ikke havde penge nok.

T.1 forklarede endeligt, at H1.1 har været drevet af ham personligt fra hans private bopæl. Der har ikke været nogen ansatte.

T.1 forklarede supplerende, at han efter retsmødet i går har taget kontakt med sin søster og konstateret, at datoen for indflytterfesten ikke var den 24. februar 2003, men fredag den 22. marts 2003. Det var i denne forbindelse, han havde en samtale med T.2, som tidligere forklaret. Han har tillige rettet henvendelse til restauration G27, hvor festen blev holdt, og anmodet om kopi af fakturaen, hvoraf datoen fremgår.

T.1 forklarede, at han i forbindelse med de daglige morgensamtaler med T.2 oplyste, at de skulle købe de og de biler, og i den forbindelse angav stelnummer. Han holdt ikke selv regnskab med de opgivne stelnumre. Han modtog flere gange checkkopier fra T.2, hvor stelnumrene fremgik og i den forbindelse benyttede han det samme stelnummer, når han udstedte fakturaer. Ellers opfandt han stelnummeret i forbindelse med udstedelse af faktura.

I 99% af tilfældene er de beløb, han har fået udbetalt fra H2 alene nettobeløbet vedrørende bilerne uden moms. Nærmere forespurgt i relation til hans forklaring om, at han under de daglige samtaler oplyste, hvilke beløb han skulle have overført med henblik på betaling til V.3 forklarede han, at dette havde sammenhæng med, at der i så fald skulle udstedes fakturaer for et tilsvarende beløb. Men det var som nævnt kun nettobeløbet han modtog.

Tiltalte T.2 forklarede om sine personlige forhold, at han er 44 år. Han har siden 1992 været gift med LL. Sammen med sin ægtefælle har han 2 børn, en pige på 17 år og en dreng på 13 år. I 1978 kom han i lære i H2 A/S som lagerekspedient. Han blev ansat i 1984 som sælger i H2. I 1988 blev han udnævnt til salgschef og i 1992 til direktør og medindehaver af H2. I 2000 overtog han i forbindelse med et endeligt generationsskifte aktiemajoriteten i H2 A/S.

De tillidsposter, han har bestridt, er bl.a. medlem af bestyrelsen for Europæiske Folkevognsforhandlere. Derudover har han siddet i forskellige brancheforeninger, indkøbsudvalg. Hans arbejde har indebåret en del rejseaktivitet. Han vil skyde på, at han i perioden 2000 - 2003 skønsmæssigt har rejst 60 - 70 dage om året i Danmark og udlandet.

Da han i 2000 overtog aktiemajoriteten indtrådte der samtidig 4 andre deltagere i ledelsen hver med 10% af aktiekapitalen. Selskabet var 100% ejet af et holdingselskab.

De øvrige aktionærer var V.25, V.9, V.7 og NT.

V.25 havde forud for år 2000 været ansat i revisionsfirmaet R1, som var og er H2s revisionsfirma. Efter at V.25 udtrådte af revisionsfirmaet, havde V.26 ansvaret for H2s revision.

V.25 deltog ikke i den daglige drift, men var ansat freelance. Han havde en kontrolfunktion. Han lavede opstillinger og gjorde regnskabet færdig efter at have modtaget regnskabsmaterialet fra bogholderen V.12. V.25 var derudover formand for bestyrelsen. Han fungerede som en slags intern revisor i selskabet.

V.9 arbejdede som afdelingsleder i ...5 afdeling fra år 2000 og frem. Afdelingen i ...5 beskæftigede sig udelukkende med reparationer og salg af brugte biler i Danmark.

V.7 var ansat som salgschef i hovedafdelingen i ...1. Den sidste aktionær, NT, blev hentet til virksomheden i 2000 og ansat som værkstedschef.

Sidste offentlige regnskab blev aflagt den 30. september 2002. Selskabet havde forskudt regnskabsår.

Anklageren henviste til oplysninger i forelæggelsen, hvorefter omsætningen for perioden 30. september 2000 - 30. september 2002 udgjorde ca. 158.041.000 kr. og for perioden 1. oktober 2001 - 30. september 2002, 229.769.000 kr.

Der foretoges endvidere dokumentation af bilag 45-001-004 og /005 og /006, udvisende en årsindtægt for T.2 for år 2000 med kr. 447.845, år 2001 466.557 kr. og for år 2002 kr. 583.548.

T.2 oplyste, at den skattepligtige indkomst er incl. fri bil m.v. Han mener, at han i år 2000 startede med en løn på 37.000 kr., som senere blev hævet til 40.000 kr. og senere 45.000 kr.

H2 var i perioden fra juli 2000 til maj 2003 inde i en positiv udvikling. Selskabet var autoriseret VW forhandler. Frem til år 1999 havde selskabet også været forhandler af Audi. Nyvognssalget gik generelt ned fra et tidspunkt midt i år 2000, men der var andre indtægtskilder, bl.a. værksted og reservedele. Udover afdelingen i ...5 oprettede de senere to små værksteder i ...1 og ...6, som udelukkende beskæftigede sig med service af ældre biler og ikke havde noget med VW at gøre. Hovedafdelingen i ...1 havde pladeværksted og person-og varevognsværksted, ligesom administrationen lå der.

Han havde kontor i ...1. Antallet af ansatte svingede fra 26 og i den sidste del af perioden til slutningen af 30'erne.

Som direktør havde han den overordnede kontrolvirksomhed, herunder kontakt med større kunder, såkaldt flådeejere. Desuden var han beskæftiget i salgsafdelingen og med udfakturering af biler. I salgsafdelingen var herudover ansat V.9, V.7 som salgschef og to øvrige ansatte.

I regnskabsafdelingen var ansat V.12 og V.25. Derudover havde de en udlejningsafdeling med to ansatte. De ansatte i udlejningsafdelingen assisterede V.12 i regnskabsafdelingen.

I forbindelse med salg og udfakturering anvendte de et system, udarbejdet af G5, nu under G3 IT A/S.

De biler, som H2 solgte, passerede H2s plads, hvis bilerne blev solgt til ...1-kunder. Ved salg til flådeejere skete det, at man anmodede en anden forhandler i f.eks. ... om at gøre bilerne klar.

Hvis man køber en bil fra en anden forhandler, kan man ikke føre bilen ind ved udstedelse af faktura. Bilen skal købes ind ved udfærdigelse af kreditnota. Bilerne får alle et vognkortnummer, som er unikt.

Anklageren foretog dokumentation af bilag 41-004-045 og 45-005-987, indsat i mappe med forelæggelsen under faneblad 2.

T.2 forklarede, at der i førstnævnte tilfælde er anført stelnummer på bilen i den dertil anførte rubrik. I det andet tilfælde er der i rubrikken anført et midlertidig stelnummer, idet stelnummeret er angivet i den nedenfor nævnte beskrivelse. Forskellen er, at der i første tilfælde er tale om en ny bil og i det andet tilfælde en brugt bil. Nye biler omfatter biler, som H2 har indkøbt direkte hos importøren eller hos anden forhandler, hvis den pågældende forhandler ikke forinden allerede har udfaktureret bilen. Hvis biler købes fra anden forhandler, som tidligere har udfaktureret bilen, skal bilen tages tilbage igen, og bilen betegnes herefter som en brugt bil.

Når H2 udfakturerede en ny bil, skulle stelnummeret anføres i den dertil indrettede rubrik for at bilen kunne komme ud af systemet. Hvis der er tale om salg af en brugt bil, som ovenfor forklaret, har man mulighed for at anføre stelnummeret udenfor den dertil indrettede rubrik.

Hvis man benytter fremgangsmåden med at anføre stelnummeret i rubrikken kan man til enhver tid gå ind på stelnummeret og se en beskrivelse af bilen, herunder farve på indtræk m.v. I H2 har man kun adgang til systemet for så vidt angår folkevogne, men derimod ikke andre biler, omfattet af systemet, såsom Audi, Skoda og Seat.

T.1 henvendte sig på et tidspunkt og oplyste, at han havde mulighed for at købe såkaldte banebiler, som han kunne finde aftagere til i Tyskland. Banebiler var biler, som var solgt fra en forhandler til kørebaner og køretekniske anlæg. Fremgangsmåden med salg af banebiler blev benyttet, da det i mange år havde været bandlyst at eksportere biler. Det foregik på den måde, at bilerne fra forhandleren blev solgt som banebil og for det meste herefter eksporteret til udlandet.

Han modtog en henvendelse fra G6 ved V.20, der havde opkøbt banebiler. V.20 forespurgte, om de ikke kunne registrere sådanne biler, som skulle eksporteres i et separat selskab. Han drøftede spørgsmålet med V.25. De blev enige om, at de ikke ville oprette et separat selskab på grund af ekstraomkostninger. For at imødekomme V.20s ønske valgte de at benytte fremgangsmåden med, at stelnummeret på bilen ikke blev anført i den dertil indrettede rubrik. Herved opnåede man, at importøren af bilen ikke kunne konstatere, at en bil, solgt som banebil, få dage efter blev solgt til eksport.

De begyndte således at købe banebiler op, bl.a. fra G6, G28 Køretekniske anlæg og G29 Køreteknisk anlæg m.fl. H2 havde ikke tidligere solgt sådanne brugte biler til Tyskland, men tidligere solgt fabriksnye biler, købt direkte hos importøren til Tyskland.

Salget foregik på den måde, at T.1 sagde, han havde en kunde til bilen. Som forklaret af T.1 var alle i branchen klar over, at man skulle have en tysk slutbruger, som ikke nødvendigvis var identisk med køberen af bilen. I den forbindelse skulle man, som forklaret af T.1, have et navn på en tysk statsborger og herudover folkeregisterattest.

Han har altid ringet til importøren og hørt, om det opgivne navn eventuelt skulle være blacklistet i Tyskland.

Han forelagde situationen for V.15, ToldSkat, idet han oplyste, at man for at imødekomme bl.a. V.20s ønske om, at importøren ikke kunne se, at bilen blev videresolgt til eksport, ikke ville anføre stelnummer i rubrikken. Det eneste, V.15 bemærkede var, at de så skulle anføre nummer svarende til dansk SE-nummer på den tyske køber oppe i navneteksten. V.15 bad også om, at der blev fremsendt fotokopier af samtlige fakturaer.

Han husker tidspunktet for henvendelsen til V.15 som sommeren 2000. Der blev herefter sendt fakturaer til ToldSkat i et års tid. Herefter ringede ToldSkat til V.12 og oplyste, at de fremover kun skulle sende kopi af fakturaer vedrørende salg til tyske slutbrugere.

For den tyske kunde var der ikke nogen ulemper ved, at man ikke benyttede systemet. I Tyskland kunne man under ingen omstændigheder trække oplysninger om bilen. Det er heller ikke relevant i relation til spørgsmål om service, idet tyske kunder altid får biler repareret i Tyskland, hvor reparationsudgifterne er mindre end i Danmark. Med hensyn til spørgsmålet om garanti giver det heller ikke anledning til problemer, idet en garanti på en f.eks. folkevogn er worldwide.

De anvendte konsekvent midlertidige stelnumre på såkaldt brugte biler, købt fra andre steder end fra G5, for biler, der blev eksporteret. Systemet blev anvendt for brugte biler, der blev handlet i Danmark.

Fordelen for H2 ved ikke at anvende systemet for så vidt angår brugte biler til eksport, var også, at man kunne adskille sådanne biler fra H2s øvrige forretning. Det var vigtigt at have oversigt over kerneforretningen i H2, som ikke var salg af eksportbiler. Det var vigtigt bl.a. af hensyn til budgetplanlægningen, herunder for værkstedet. Biler til eksport kunne ikke forventes serviceret i H2. Eksporthandlen måtte endvidere ikke blive til en sovepude for virksomheden.

Han vil skønne, at H2 i perioden fra juli 2000 til maj 2003 har handlet i alt omkring 3500 biler, heraf indgår de i sagen omtalte 2502 biler. De 2502 biler er alle biler, der er betegnet som "brugte", dvs. biler, der tidligere har været udfaktureret fra anden forhandler.

Alle sådanne biler er solgt til V.1 og G2 Handel, V.3. Der er ikke solgt sådanne biler til danske kunder, da bilerne ikke har været afgiftsberigtiget.

Han har ikke på noget tidspunkt gjort sig tanker om at kontrollere stelnumre. I nogle år var det normalt, at mange danskere købte biler i Tyskland, så det var ikke usædvanligt, at stelnummer ikke eksisterede i systemet. Hvis han skulle til at kontrollere stelnumre, skulle man have en vis mistillid.

Selskabet var som nævnt inde i en positiv udvikling. Det skyldes nye kræfter i selskabet og ikke udelukkende eksporten. Men provenuet fra eksportsalget er anvendt til at udvikle virksomheden. Der er måske brugt omkring 1 mill. kroner om året til personaleudvikling, ligesom der er sket forbedring af bygninger i størrelsesorden måske 1 mill.

Som folkevognsforhandler får man hvert år får tildelt en vis kvote biler. Denne kvote vil, hvis importøren konstaterer eksportsalg, kunne blive reduceret. Den anvendte fremgangsmåde har således sammenhæng med spørgsmål om tildeling af kvoter.

Man kan godt sige, at alle folkevognsforhandlere har en slags fælles lager. Det var muligt for den enkelte forhandler efter aftale med andre forhandlere at få flyttet biler over til sig.

Vedrørende sit kendskab til T.1 forklarede han, at han lærte T.1 at kende i 1992 på et tidspunkt, hvor han var salgschef i H2. Han har tidligere kendt T.1 fra bybilledet i ...2. De indgik en samhandel, hvor T.1 købte biler i H2 til salg i Tyskland. Dette samarbejde foregik frem til slutningen af 1999 på den måde, at T.1 ringede op og spurgte, om han havde den og den bil, eller kom forbi. Salget skete til tyske slutbrugere. Fremgangsmåden var som tidligere forklaret, at man skulle bruge navnet på en tysk slutbruger med kopi af pas og folkeregisteroplysninger. I forbindelse med disse salg blev bilens stelnummer anbragt i rubrikken i fakturaen, hvorom der tidligere er forklaret. Som nævnt var det ikke nødvendigvis den angivne slutbruger, der var den reelle køber.

H2 foretog altid registrering af bilen på danske grænseplader.

Betalingerne foregik i forbindelse med levering. I nogle tilfælde blev bilerne udleveret mod efterfølgende betaling. Betaling skete enten i DM-check eller kontant. Som regel blev bilerne hentet af T.1 eller nogle af hans folk. Det skete nok også nogle gange, at de kørte bilen ned til H1.2 Car. Han vil tro, at det i den omhandlede periode frem til slutningen af 1999 drejede sig om mellem 30 og op til 60 biler om året. Samhandlen foregik uden problemer.

Der var måske mange indenfor branchen, er sagde, at T.1 ikke var nogen god fyr, men alle ville gerne kunne levere biler til ham. Forud for konkursen kendte han godt folk i branchen, som ville give T.1 kredit.

Han var ikke vidende om T.1s konkurs i december 1999, før T.1 selv oplyste herom. T.1 fortalte, at hans kompagnon PL, havde taget ham ved næsen og efterladt ham med stor gæld.

Efter konkursen var der ikke mange indenfor branchen, der ville give T.1 kredit.

T.1 har efterfølgende fortalt om episoden med V.18, ansat i G5, ...13. Det har nok været omkring julen 1999. Sådan som han opfattede T.1s forklaring, gik det ud på, at G5 som led i en kampagne havde tvunget T.1 til at aftage en del biler. Bilerne var udleveret til T.1, der prøvede at sælge dem. Han havde i den forbindelse overladt nogle checks til V.18, som skulle kunne indløse dem i forbindelse med salg. Han ved ikke, om det var blancocheck, forstået på den måde, at han ikke ved, om beløbet var udfyldt på forhånd.

Han vil sige, at det ikke er ualmindeligt at benytte fremgangsmåden ved overlevering af checks. Fremgangsmåden har ikke været benyttet i H2 forud for år 2000. Han mener, at andre forhandlere, bl.a. G30, G26 biler og andre har benyttet fremgangsmåden.

T.1 havde ikke nogen gæld til H2 i forbindelse med konkursen. Han erindrer de to overførsler af en Passat og en Bora, der fandt sted fra G13 til H2. Såvidt han erindrer det, var bilerne betalt ved konkursen. Bilerne blev efter overførslen til H2 viderefaktureret til tyske brugere, og som nævnt havde disse inden konkursen, såvidt han erindrer det, betalt via T.1.

T.1 har ikke i forbindelse med eller efter konkursen talt om, at han skyldte 300.000 kr. til H2. De har heller ikke talt om, at T.1/H1.1 skulle have et tilgodehavende hos H2.

Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring foretaget den 15. september 2003, bilag 36003-014, sidste afsnit, vil han ikke afvise, at han har forklaret til politiet som gengivet i rapporten. Han bemærker, at der under afhøringen blev henvist til en konkursdato den 3. december 1999. Under afhøringen sad man med kontoudtog og har derfor kunnet se beløbet på kr. 89.659,89. Han kan ikke sige, om dette beløb var efter indbetaling af det oplyste beløb på kr. 217.000 uden at have set de pågældende kontoudtog.

Han kan ikke huske tidspunktet for, hvornår de to biler af mærket Passat og Bora blev overført fra G13. De kan ikke være udfaktureret inden køb. Han erindrer ikke, om H2 rent faktisk havde et tilgodehavende hos T.1/H1.1 i forbindelse med konkursen, eller om det modsatte var tilfældet.

Han har mødt V.3 i H1.2 Cars regi, det vil sige før 1999. Han erindrer ikke, han før år 2000 har solgt biler til V.3/G2 Handel. Han ved, at nogle af de biler, som T.1 har solgt til en angivet slutbruger, reelt var solgt til V.3.

I slutningen af 1999 efter konkursen spurgte T.1, om han ikke kunne hjælpe ham. Han ville gerne hjælpe, og T.1 fik yderligere biler til sig til slutbrugere i Tyskland, idet han gav T.1 kredit ved at udlevere bilerne for senere at få betaling. På det tidspunkt var det en enkelt eller måske op til 2-3 biler af gangen. Det var enten biler, som H2 havde stående eller fik hjem fra andre forhandlere, der havde haft dem stående i konsignation. Han stolede på, T.1 ville betale. T.1 har aldrig snydt ham.

Der blev betalt både med checks og kontanter. Han har ikke studeret checkene nærmere, men vil tro, at de kan være udstedt af V.3 og G4 Handel.

V.1 kender han også i sammenhæng med T.1. V.1 er bilhandler fra Tyskland, som også sælger EU biler.

Han vil skønne, at der i perioden efter T.1s konkurs og frem til det tidspunkt, hvor ordningen med fakturering fra H1.1 til H2 startede, blev handlet måske omkring 10 biler om måneden.

På et tidspunkt startede man med at fakturere fra H1.1 til H2. Han mener, at dette startede i sommeren 2000. T.1 var i stand til at købe biler fra andre forhandlere, men kunne ikke finansiere købene på grund af sin økonomiske situation. Der var tale om biler, som ikke var belagt med registreringsafgift og derfor kunne sælges til udlandet, enten fordi de var brugt som banebiler, natobiler, ministerbiler eller lignende. T.1 foreslog, at de kunne lave en aftale, således at bilerne blev faktureret fra H1.1 til H2, således at betaling for bilen skete ved overførsel fra H2 til H1.1, hvorefter H2 skulle udfakturere bilen igen. Avancen på bilen skulle således deles.

Ved opstarten nævnte T.1 aftagere som V.3 (G2 Handel), V.1/G31 og et par stykker mere.

T.1 må have købt bilerne incl. moms, da det har været køb fra andre forhandlere. Han har ikke haft kendskab til, at T.1 har købt uden moms.

De drøftede altid, om bilen var solgt, inden de købte dem Det skal forstås på den måde, om T.1 havde fundet en køber til bilen i Tyskland. I modsat fald ville bilen skulle gå ind på lageret.

Det var T.1, der oplyste, hvad bilen var solgt til. Han havde ikke andre oplysninger end T.1s. Der blev lagt en fortjeneste på fra 4.000 kr. til 12.000 kr. Han havde selv lagt op til, at der skulle være en bruttoavance for H2 på 8%.

Det kan godt passe, at der kun blev solgt 3 biler til G31. Resten af bilerne er solgt til V.3 og V.1.

Han har ikke kendskab til, at T.1 har solgt til andre, men han har hørt, at V.3 skulle have solgt bilerne videre til G32 i Sydtyskland.

Betalingen skete på den måde, at T.1 fik penge til betaling af bilen fra H2. Han kan ikke huske, hvordan pengene blev overført i starten. Det er også sket, at H2 har betalt forhandleren direkte.

Der er to kategorier af biler. Biler, leveret fra bl.a. G33 Biler, G6, G9-Car m.fl. er faktureret incl. moms til H2.

Den anden kategori af biler, som er indkøbt fra forhandlere som G18 Motorcenter, G34 m.fl. er biler, der oprindelig er udfaktureret til en tysk slutbruger. Dette er som tidligere forklaret under sagen en ren proformamæssig transaktion for at muliggøre salg til Tyskland. Fremgangsmåden er den, at de pågældende forhandlere, hvorfra H1.1 købte bilerne, proformafakturerede til den tyske slutbruger. H1.1 har herefter bilen, som H1.1 herefter fakturerer til H2. Betaling til f.eks. G18 Motorcenter skete enten ved at H2 betalte H1.1, der herefter foretog betaling, eller ved at H2 på vegne af H1.1 betalte beløbet direkte til G18 Motorcenter. Denne betaling til G18 Motorcenter udgjorde prisen excl. moms, da G18 Motorcenter som nævnt fra starten proforma havde solgt bilen til en tysk slutbruger. Mellemværendet mellem H2 og H1.1 blev herefter udlignet ved at H1.1s mellemregningskonto blev debiteret betaling excl. moms og krediteret kontoen beløbet med moms.

Det var T.1, der oplyste, om han skulle fakturere til V.3 eller til G4 Handel.

Han har ikke andet kendskab til V.3 end at han ved, at V.3 har solgt mange biler, herunder at han annoncerede mange biler på internetsider. Endvidere har han kendskab til V.3 fra T.1s omtale af ham.

Han har kendskab til det seneste sted hvorfra V.3 drev virksomhed. Det var et sted i Tyskland. Det var et træhus med et tilhørende salgslokale med plads til biler.

Han har ikke vidst meget om V.1. Han har ikke haft noget samarbejde med G4 Handel udenom T.1.

Betalinger fra V.3/G4 Handel kom med check i DM og senere Euro, svarende til det beløb, H2 havde lagt ud. Nærmere adspurgt svarende til det beløb, som der var faktureret for. Der var ikke nogen medfølgende slip med angivelse af, hvilke biler betalingen vedrørte. Checkene er blevet overbragt af T.1 eller i forbindelse med afhentning af biler. Han ved, at V.1 har afhentet biler i H2 og i den forbindelse afleveret checks. Han kan ikke huske til hvem, men de er afleveret i butikken. Han kan ikke sige, hvem de modtagne check er udstedt af. Det har han ikke studeret.

Han vil tro, at betalinger i starten ved check i ca. halvdelen af tilfældene er sket i forbindelse med afhentning af biler. Checkene var alle normalt udstedt på runde beløb i DM/Euro.

Betalingerne og faktureringerne blev større og større i perioden.

Han kunne hele tiden gøre kontiene op. I forbindelse med udfakturering bogfører systemet automatisk. Han kunne hele tiden se, hvor kontoen stod.

Såvel V.3, G4 Handel og H1.1 havde mellemregningskonto i H2. Han havde en aftale med T.1 om, at der måtte være et spænd på det samlede mellemværende på 1 mill. kroner. Indenfor denne ramme var H2 villig til at yde kredit. Det slog ikke hele tiden til. Men det skete også mange gange, at de så fik forudbetaling fra V.3.

Der blev i starten sendt kontoudtog til både V.3, G4 Handel og H1.1. Han vil tro, at det har været frem til slutningen af 2000 - starten af 2001. Herefter er det korrekt, at posten til de tre blev samlet i en bakke. Dette skete på grundlag af en samtale med T.1. T.1 havde oplyst, at der ved en fejl var sendt oplysninger til G4 Handel vedrørende en bil, som G4 Handel havde fået lovning på at få, men som i stedet var solgt til V.3. T.1 sagde, at det ikke gik, og de blev herefter enige om at lægge posten til V.3/G4 Handel i en bakke, således at T.1 kunne tage posten med. Fra dette tidspunkt havde T.1 sin daglige gang i H2. I den forudgående periode var han ikke kommet i samme omfang.

Nærmere forespurgt om, hvorledes man kunne kontrollere mellemværendet med V.3/G4 Handel, forklarede han, at V.12 havde styr på, at indbetalingerne fra de to svarede til, hvad der var solgt. Man kan f.eks. i forhold til V.3 se, om fakturabeløb og indbetaling udligner hinanden. Det er klart, at hvis man gør kontoen op på en enkelt dag, vil der være et mellemværende, men kontiene udlignede sig hele tiden ved bogføring af indbetaling.

Hvis indbetalingerne ikke stemte med de foretagne salg, havde T.1 altid en forklaring herpå.

Når T.1 ringede om morgenen kunne han f.eks. oplyse, at V.3 ikke havde fået indbetaling fra G32 i Sydtyskland, og at de således ikke kunne udskrive checken på det beløb, som var påtænkt.

Han har ikke anmodet V.3, G4 Handel om rapporter vedrørende bekræftelse af modtagne biler. Han har ikke i sin vildeste fantasi kunnet tro på, at de ikke har modtaget bilerne. Han påpeger, at hvis man har tillid til folk, skal man ikke mistænke dem for sådant. Han har aldrig haft mistanke til, at V.3 ikke fik bilerne. Han påpeger, at V.3 selv har afhentet biler, og at der hele tiden kom betaling for leverede biler.

Det er ikke alle de 2502 biler, der har passeret H2. Det var kun ham selv, der i H2 håndterede salgene til Tyskland med T.1. Fremgangsmåden er taget op på hvert enkelt bestyrelsesmøde. Han kan ikke huske, om fremgangsmåden blev drøftet med selskabets daværende advokat, JD.

Han har også talt med revisor V.26 om fremgangsmåden.

Når han selv har udstedt check, har han på den tilhørende blanket anført, hvad betalingen vedrørte. Han er ikke sikker på, at der er sådan en blanket på Eurocheck.

Checkindbetalingerne blev i starten - ligesom andre kassebilag - ikke bogført samme dag som modtagelsen. Der kunne godt gå nogle dage inden bogførelsen. V.12 havde opfattelsen af, at hun kunne samle checkene. Det blev senere ændret til, at der blev foretaget bogførsel samme dag som modtagelsen af checken. Han kan ikke huske, hvornår denne ændring fandt sted.

T.2 forklarede videre vedrørende betalinger fra V.3 (G2 Handel)/G4 Handel. I den første periode blev der som tidligere forklaret betalt med check, der blev overbragt enten af T.1 eller hans chauffør. Han fik at vide, hvem indbetalingerne stammede fra. Han kunne ikke på baggrund af checkbeløbene konstatere nøjagtig, hvilke biler indbetalingerne vedrørte.

Fremgangsmåden ved fremsendelse af check fra Tyskland eller udlandet i øvrigt var normal kutume. Han har ikke på noget tidspunkt bedt om at betaling skete ved bankoverførsel.

På et tidspunkt gik de over til at have blancocheck, underskrevet af V.3, liggende i H2. Han vil mene, at det har været fra i slutningen af foråret 2001. Det fungerede således, at T.1 som nævnt ringede ham op hver morgen og oplyste, at han kunne købe f.eks. 8 Audi og 2 Passat'er. Samtidig oplyste T.1, hvilke betalinger V.3 havde fået ind, og han fik fra T.1 at vide, hvilke beløb han skulle udskrive checken på. Det var ikke nødvendigvis det beløb, som T.1 skulle købe biler for. Dette skyldtes som nævnt, at de havde en aftale med T.1 om, at H1.1/V.3/G4 Handel havde en kreditramme på 1 mill. hos H2. T.1 oplyste i forbindelse med disse daglige henvendelser om penge til køb af biler, at der var en kunde til bilen i Tyskland. Han fik således bekræftet fra T.1, at bilerne var afsat til V.3/G4 Handel.

Han havde altid en snak med V.12, inden pengene blev overført til H1.1 med hensyn til, om H2 havde luft nok til at foretage betalingerne indenfor den aftalte kreditramme.

I starten havde han 2-3 og senere 5-6 blancocheck liggende, underskrevet af V.3. Han erindrer ikke, at han skulle have modtaget blancocheck underskrevet af V.1.

Han har ikke udskrevet blancocheck, uden at det er sket efter aftale med T.1.

Det var V.12, der tog sig af indbetalingerne. Han vil mene, at checkene er indsat i F1 Bank, ...1. H2 havde også engagement med F3 Bank og et mindre arrangement med F8 Bank.

Der er ingen af disse blancocheck, der er udstedt og indsat på hans eller hans ægtefælles konto.

Det er sket, at han i nogen tilfælde har lånt penge privat af T.1. I sådanne tilfælde fik han checks udfyldt og underskrevet af V.3. Pengene er indsat på hans private konto. Han har lånt beløb fra omkring 10 - 20.000 kr. op til 40.000 kr. Han bemærkede, at T.1 tjener mange penge. I hele perioden er der foretaget udlån fra. T.1 til ham 4 - 5 gange.

Han betalte ikke renter. Der blev ikke lavet nogen lånedokumenter. Det var mundtlige aftaler. Derudover havde han og T.1 en fælles seddel, som han udfyldte og havde liggende i en skuffe på hans kontor. Den seddel tog han frem, når T.1 var på kontoret, hvor den blev ført á jour. Låneforholdet har varet helt op til maj måned 2003. Politiet beslaglagde sedlen eller rettere de to eller tre sedler, der var tale om.

Derudover har han privat modtaget checks som bonus. Forholdet er det, at T.1 ind imellem kom og sagde, at det var gået så og så godt, og han skulle have en bonus på måske 2.000 - 3.000 Euro. Det er sket 3 - 4 gange. Disse bonusbeløb, som han har modtaget med udfyldte checks fra V.3 er sat ind på hans egen konto.

Hans private lån og bonusindbetalinger har han ikke drøftet med V.25 eller andre i H2.

Det er kun fra den sidste del af perioden, fra omkring efteråret 2002, at der blev skrevet renter på H1.1s mellemværende med H2. Baggrunden var, at T.1 fra dette tidspunkt begyndte at låne penge i H2. Det startede på den måde, at T.1 kom og oplyste, at de havde mulighed for at købe en masse biler i Tyskland og andre europæiske lande. T.1 foreslog, at de skulle lave et selskab sammen i Tyskland sammen med V.3. Han tog en snak med selskabets revisor, V.26, der frarådede, at han deltog af hensyn til H2s forbindelse med danske importører.

Udlånsvirksomheden startede i den periode, hvor V.3 flyttede ud til den sidste adresse i træhuset.

V.26 sagde, at han var nødt til at oplyse om udlån til T.1 på generalforsamlingen. Det skete på generalforsamlingen november og december 2002. Der var tale om udlånsvirksomhed til T.1s køb af biler i Tyskland. Der var tale om store biler bl.a. ... og .... Udlånsvirksomheden var ikke i overensstemmelse med formålet for H2 A/S.

I bestyrelsen var V.25 meget nervøs for arrangementet. Dette skyldes, at arrangementet efter V.25s opfattelse kunne være til skade for H2s virksomhed med handel af biler i Danmark. Det blev besluttet at give tilladelse til arrangementet med udlån. Der blev ikke drøftet grænser for udlånsvirksomheden. Man drøftede, hvor lang tid pengene ville være udestående. Han tror nok, bestyrelsen kendte T.1 lige så godt som han selv og havde tillid til T.1.

Udlånene foregik på den måde, at T.1 i forbindelse med de samtaler, der fandt sted, hver morgen udover oplysninger om, hvad der skulle købes i Danmark, gav oplysninger om, hvad han skulle bruge af penge til køb af biler i Tyskland. T.1 oplyste ikke nødvendigvis, hvilke biler det konkret drejede sig om.

Der blev ikke foretaget nogen specifikation af, hvad der skulle betales eller overføres til H1.1 til brug af køb af biler i Danmark og til udlån til H1.1s køb af biler i Tyskland. Han havde således ikke nogen oversigt over, hvor meget der var lånt ud til T.1 i forhold til de samlede overførsler til H1.1. Beløbene blev bogført i en post. Arrangementet byggede på tillid til T.1. Han havde ikke nogen betænkeligheder ved ordningen. Han kunne som tidligere forklaret hele tiden se, at der gik penge ind på mellemregningskontiene.

Han har ikke drøftet indestående på V.3s konto i ...4, Tyskland med T.1. T.1 oplyste som nævnt om morgenen i forbindelse med drøftelse af, hvor mange penge der skulle udbetales, at V.3 havde oplyst, at der var gået så og så mange penge ind.

Med hensyn til udlånsvirksomheden havde han igen en drøftelse med V.12, om de havde mulighed for indenfor den aftalte kreditramme på 1 mill. at foretage udbetalinger. Kreditrammen på 1 mill. blev ikke udvidet i forbindelse med udlånsvirksomheden. Kreditrammen har heller ikke været forelagt for bestyrelsen.

Det skete, at V.12 sagde, at det ikke kunne lade sig gøre at foretage udbetalinger i den størrelsesorden, som han ønskede, hvorefter han så meddelte T.1 dette. Det kunne så bevirke, at de skubbede køb eller udbetalinger til en efterfølgende dag. Udlånsvirksomhed er ikke i overensstemmelse med formålet for H2 A/S.

De blancocheck, som blev udfyldt, blev normalt udstedt på et rundt beløb.

Anklageren dokumenterede PwC bilag 3.20.

T.2 forklarede, at han vil tro, at udlånsvirksomheden er påbegyndt i august/september måned 2002. Der var tale om stigende udbetalinger til T.1 i den efterfølgende periode.

Når han drøftede sagerne med T.1 om morgenen, sad han ikke med kontoudtog. Han vil tro, at V.12 ca. hveranden dag lavede oversigt over de samlede mellemværender med H1.1/V.3/G4 Handel. Som tidligere forklaret kunne man ikke se en minutopgørelse, men måtte se mellemværendet over nogle dage. T.1 har ikke efterspurgt en minutopgørelse. T.1 har bedt om opgørelse over mellemværendet og har fået kontoudtog udvisende mellemværende hver måned. Som nævnt måtte opgørelse af mellemværendet ses i lyset af, at der kunne være en række bilag, som manglede at blive bogført, eller der kunne ske det, at man ikke havde modtaget fakturaer på solgte biler fra H1.1 eller andre forhandlere endnu.

Forrentningen af T.1s mellemværende vedrørte ikke de beløb, for hvilke der var købt biler. Renteberegningen skete på baggrund af saldoen for mellemværendet ved månedens udgang. Rentetilskrivningen blev oplyst overfor T.1, der også kunne se denne ud af kontoudtogene.

Betalinger til H1.1 foregik som tidligere forklaret enten ved overførsel til H1.1 eller ved, at H2 udstedte en check direkte til forhandleren. Når forhandlerne ønskede en bankcheck, blev beløbet overført til H1.1, der udstedte en sådan bankcheck.

Foreholdt revisionsrapporten side 6 med angivelse af graf udvisende månedlige udbetalinger til H1.1, sammenholdt med H2s køb af biler hos H1.1, bemærkede T.2, at man herfra kan konstatere påbegyndelsen af udlånsvirksomheden i september/oktober 2002. Forespurgt, om forskellen mellem udbetalinger og faktureringer henviste T.2 til, at oversigten skal ses ud fra, om den aftalte kreditramme blev overholdt, og at betalinger nødvendigvis ikke havde nøjagtig sammenhæng mellem fakturerede biler.

Der foretoges herefter dokumentation af bilag 53-041-191 og 192.

T.2 forklarede, at denne saldoopgørelse er udskrevet i H2 af V.12 efter sagens opstart. Opgørelsen er bl.a. udfærdiget på baggrund af forespørgsler fra selskabets revisonsfirma R1. Oversigten viser saldo ved månedens udgang for de samarbejdspartnere, som H2 havde i forbindelse med eksportsalget. Oversigten viser, at kreditrammen i visse måneder bl.a. 11. måned 2000, 12. måned 2001, 1. måned 2002, overskrider kreditrammen. Dette har som tidligere forklaret sammenhæng med dato for bogførslen, modtagelse af faktura m.v. Oversigten viser et tilgodehavende i juni måned 2003 hos H1.1 på ca. 60.000 kr.

Foreholdt PwC bilag 1, hvoraf fremgår, at H2 skulle have flere samarbejdspartnere i forbindelse med eksportsalget forklarede T.2, at saldoopgørelsen i bilag 53-001191/192 alene udviser de samarbejdspartnere, som havde en åben saldo i forbindelse med månedens udgang. Saldien for de i PwC bilag 1 nævnte forhandler, der ikke er medtaget i bilag 53-001191/192, må være udlignet ved månedens udgang.

Der foretoges herefter dokumentation af bilag 53-001-339 ff.

T.2 forklarede, at dette er oversigter, som V.12 udfærdigede og afleverede til ham. Man kan af oversigten på side 341 se mellemværende med H2s bankforbindelser med angivelse af likvid beholdning, beregnet ud fra kreditmaksimum. Endvidere kan man nedenfor konstatere tilgodehavender hos G4 Handel/V.3 og T.1. I dette tilfælde kan man konstatere, at H2s tilgodehavende overstiger det aftalte kreditmaksimum.

I forbindelse med udlånsvirksomheden til T.1 forklarede han, at han ikke havde nogen faktisk indsigt i, om pengene blev brugt til bilhandel. Biler er nødvendigvis ikke dyrere i Tyskland. Ifølge T.1s oplysning var der tale om køb af store biler. Derudover kunne der være tale om biler fra andre lande og brugte biler. T.1 kom ind imellem, kørende i en ... eller en ... eller en større ...

Han troede, at udlånsvirksomheden kun skulle være en opstart for T.1 og V.3 i Tyskland.

Anklageren dokumenterede bilag 53-001-051-052. Foreholdt, at der ifølge kontoudtoget er beregnet renter af 27. december på kr. 859,46 og 27. februar 2000 renter med kr. 174,23, og 27. januar 2000 kr. 3.810,41, forklarede T.2, at renteberegningen refererer sig til f.eks. værkstedsfaktura. Systemet udskriver automatisk renteberegning vedrørende sådanne fakturaer. Systemet udskriver generelt renteberegning for fakturerede forfaldne beløb. Hvis dette skal ændres, sker dette manuelt. Fra samarbejdets opstart i 2000 blev der ikke beregnet renter af beløb vedrørende køb af biler købt hos H1.1.

Advokat Nis Møller dokumenterede bilag 53-001-093. Foreholdt posteringer foretaget den 27. august og 28. august 2002 anført med renter og tilbageførte renter, forklarede T.2, at der her er tale om renteberegning og en tilbageførsel af renter. Posteringen, foretaget den 30. august, anført som "tilbageførte renter" 5.000.000 kr. må referere sig til en fejl ved bogføringen. Det ser for ham ud som om der er tale om en ompostering mellem V.3 og H1.1s konti.

Anklageren dokumenterede bilag 36-003-085/086. T.2 forklarede, at sedlen vedrører en liste over lån fra T.1. Han mener, der må være en seddel mere. Der mangler herudover oplysninger om et lån på 125.000 kr., som T.1 ydede ham medio 2002. For dette lån har han ikke modtaget check, udstedt af V.3. Foreholdt oplysninger i bilaget om 4 gange Opel kan han ikke huske, hvad dette vedrører.

Herefter foretog anklageren dokumentation af bilag 46-007-001. Forevist de i bilaget anførte checks, som alle er indsat på privat konto, forklarer han, at indsætningerne enten vedrører lån ydet fra T.1, jf. ovenfor nævnte liste, eller de tidligere nævnte bonusbeløb. Checken nævnt sidst i bilaget på 8.000 DM er udstedt af V.1. Forklaringen er den samme som vedrørende V.3. Det var T.1, der ydede ham lånene ved check udstedt af V.3 eller måske G4 Handel, og det var T.1, der henvendte sig og oplyste, at bilsalget nu var gået så godt, at han skulle have en bonuscheck. Disse check var som nævnt også udstedt af V.3/G4 Handel. Såvidt han husker, fik han den første bonusudbetaling i sommeren/slutningen af 2001. Han har ikke talt med hverken G4 Handel eller V.3 omkring bonusudbetalinger. Checkene var i alle tilfælde udfyldt. Han kan dog se, at i et af tilfældene har han selv skrevet sit navn på. Han mener, at checken fra G4 Handel var udfyldt på forhånd med hans navn som modtager.

Vedrørende gælden til T.1 ifølge de dokumenterede lister bemærkede han, at han ikke kan huske, fra hvilket tidspunkt gældsbeløb på 104.720,- kr. stammer. Han mener, der kan være udfærdiget en liste vedrørende opgørelsen af gælden til 104.720.

Vedrørende bilag 46-007-001 forklarede han vedrørende første indsætning, foretaget den 22. august 2002 på kontantbeløb svarende til 3.000 Euro, at beløbet kan vedrøre rejsepenge. Hvis han i forbindelse med rejser har haft kontantbeløb i Euro tilbage, har han indsat dem på kontoen.

Han undersøgte ikke, om T.1 betalte moms, men har helt klart haft dialog med T.1 om momsbetaling. T.1 ringede ind imellem og spurgte, om han ikke kunne få forudbetalt provision fordi, han skulle betale moms.

Sådan som han har forstået det, har ToldSkat også kontaktet V.12 forud for udbetaling af negativ moms. ToldSkat skulle, sådan som han har forstået det, have bekræftelse på, at det vedrørte samhandel med H1.1 og eksporten til Tyskland.

Anklageren dokumenterede bilag 45-002-061/62, opgørelse over tilsvar for årene 2000, 2001 og 2002 og eksempel på momsangivelse, bilag 45-002003. T.2 forklarede, at det var V.12, der lavede momsopgørelserne.

Fakturaer fra H1.1 blev bragt til H2 af T.1. Det varierede fra 2 - 4 gange om måneden med hensyn til, hvornår T.1 udskrev faktura. De gik fakturaerne igennem. T.1 oplyste til hvem bilen var solgt og til hvilken pris. I nogle tilfælde havde T.1 på forhånd på fakturaen med håndskrift skrevet til hvem og til hvilken pris bilen var solgt. De talte på det tidspunkt ikke om, hvilke betalinger fakturaerne refererede sig til, herunder hvor bilerne var købt. Dette var oplysninger, som T.1 fremkom med under morgensamtalerne, hvor han oplyste, hvilke biler han kunne købe og fra hvem. Disse oplysninger skrev han ikke ned.

Når han fik tid, som regel en af de førstkommende dage, købte han herefter selv bilen ind til H2 ved udstedelse af kreditnota og lavede fakturaer til V.3/G4 Handel. Fakturaerne fra H1.1 blev afleveret i bundter på måske fra 10 - 30, idet bilerne var indkøbt i bundter.

De Audier, som H2 har købt - han vil tro det drejer sig om omkring 500 stk.- har T.1 oplyst, at det var biler, som en person ved navn V.24 kunne skaffe rundt omkring i Europa. T.1 havde fortalt, at V.24, der skulle være dansker, var en meget driftig mand, der kunne skaffe mange biler. V.24 skulle have gode forbindelser, der kunne lægge gode puljer ind.

Audifabrikken gjorde meget ud af at fremhæve Quatro-modellen, som er en 4-hjulstrækker, og derfor blev der leveret mange modeller som Quatro.

Han forstod på T.1, at V.24 fik betaling for bilerne, efter at V.24 havde sørget for transporten af Audierne til ...3. Han har forstået, at bilerne blev leveret til G12s plads i ...3. Han har ikke selv set disse biler.

Hans indtryk var, at V.24 skaffede Audierne fra Sverige, hvor bilerne stadig er billigere end i Tyskland.

Foreholdt oplysninger i forelæggelse side 14 vedrørende køb af Audier til enhedspris, forklarede han, at han fra starten fik at vide, at der skulle købes ind i puljer, hvorfor de skulle tage forskellige modeller med i en pulje, men til ens pris.

Tanken om at kontrollere, om bilerne eksisterede, har ikke strejfet ham.

Det er ham selv, der foretog fakturering af biler i H2. Han stod for alt udfakturering, dvs. både faktura vedrørende eksportsalg og øvrige fakturering. Hvis der var tidsnød, f.eks. hvis han skulle ud at rejse, har der været ansatte fra kontoret, der har hjulpet ham.

Selv om han har beskæftiget sig med biler i mange år, drejede hans kendskab sig udelukkende om folkevogn. Han ved ikke, hvordan stelnummer på andre mærker er opbygget.

Foreholdt tidligere dokumenterede faktura, indsat under faneblad 21 i mappen "dobbeltfaktureringer" bemærkede han, at han ikke af stelnummeret har kunnet se, at det ikke refererede sig til en Volvo. I forbindelse med dokumentation af faktura fra H1.1 bemærkede han, at der på denne faktura af T.1 er anført, at bilen er solgt til G2 Handel for 127.000 kr.

Foreholdt faktura i relation til eksempel 5 i forelæggelsen, bilag 45-002-184, faktura fra H2 870002, bemærkede han, at det er en fejl, at der overhovedet ikke er anført stelnummer i fakturaen. Der har været faktura fra H1.1, ellers ville H2 ikke have kunnet købe bilen ind ved udstedelse af kreditnota, og ellers er fejlen med manglende angivelse af stelnummer på fakturaen fra H2 til G2 Handel rettet efterfølgende i forbindelse med bogføring.

Vedrørende bilerne af mærket Audi forklarede han om sit kendskab til, at de har været placeret på G12s plads i ...3, at dette skyldes oplysninger fra T.1 i forbindelse med opringninger om overførsel af penge til betaling af nævnte V.24. Han ved derudover fra V.11, F1 Bank, at denne fra sin arbejdsplads i ...3 har kunnet se, at der blev opbevaret biler på G12s plads. V.11 har ikke kunnet udtale sig om mærke på disse biler. Derudover har H2s chauffør, V.8, kørt andre biler til G12s plads. Han har også selv set, at der holdt biler på pladsen.

Udover køb af Audi i større puljer ved han, at der blev købt BMW'er fra en forhandler, som måtte tage bilerne tilbage efter forgæves leasing. Han kendte ikke vedkommende forhandler, men har nok fået oplyst den pågældendes navn. Såvidt han erindrer, var der tale om BMW 520, ca. 40 stk., til en værdi af 200.000 kr. De har også købt dyre BMW'er. Såvidt han husker, var det model 745. Disse blev købt i forbindelse med et topmøde, hvor Audi og BMW havde konkurreret om salg af biler. BMW havde tabt, og derfor var der en del BMW til salg. Han var udover, hvad T.1 havde oplyst om konkurrence mellem Audi og BMW, også selv bekendt med dette fra branchen.

Han har overhovedet ikke haft nogen mistanke om, at der skulle være tale om opdigtede stelnumre.

Af de ca. 2502 biler, der er omtalt i sagen, vil han mene, at bilerne i ca. 500 tilfælde har været i forbindelse med H2 enten således, de har været placeret på H2s plads eller transporteret af H2s chauffør, V.8.

Vedrørende momsafregning forklarede T.2 videre, at H2 selvfølgelig gerne ville have faktura på de biler, der var købt ind i løbet af måneden, for at få momsen retur. Han har ikke overfor T.1 givet udtryk for, at han ikke måtte levere for mange eller fakturaer med et for stort momsbeløb. Han har ikke givet udtryk overfor T.1, at han var nervøs for, at ToldSkat ville finde beløbet for stort.

Såvidt han erindrer, har ToldSkat også været tilstede i H2, mens V.12 lavede momsopgørelse ved månedens afslutning.

Anklageren foretog dokumentation af PwC bilag B side 54. Foreholdt, at der ifølge kolonne 1 er medtaget en række fakturaer, dateret den 26. februar 2003, og at kun en del af fakturaerne er bogført den 28. februar, mens de sidste først er bogført den 7. marts, forklarede tiltalte, at han kan se, at de sidste fakturaer vedrører biler, leveret fra V.23. V.23 kom generelt sent med fakturaen, dvs. V.23 afleverede fakturaerne i forbindelse med aflevering af bilen. Hans fakturaer var dateret på et tidligere tidspunkt.

T.2 forklarede, at alt materiale vedrørende eksportsalg til H1.1/V.3/G4 Handel blev lagt i den bakke, hvorom han tidligere har afgivet forklaring. Han mener, at bakken blev oprettet i sensommeren 2000. Indtil det tidspunkt var alt post, herunder fakturaer, fremsendt fra H2 til V.3/G4 Handel.

Han vil tro, at T.1 i starten tømte bakken 1 - 2 gange om måneden. Senere var det kun ca. en gang om måneden. Han husker en episode, hvor han spurgte T.1, om han ikke skulle tømme bakken. T.1 oplyste det ikke var så afgørende, at fakturaerne fulgte bilen. Det var kun revisoren i Tyskland, der havde brug for fakturaen. T.1 oplyste, at indregistrering skete på grund af de fakturaer, som V.3/G4 Handel skrev ud. Han kendte ikke selv de nærmere regler for indregistrering af biler i Tyskland. Han vidste, at når H2 havde solgt biler direkte til slutbruger i Tyskland, skulle man bruge en KBA og en faktura, ligesom bilen skulle til syn i Tyskland.

Forespurgt, hvordan V.3 kunne viderefakturere uden at have modtaget faktura fra H2, bemærkede han, at han ikke ved, hvad V.3 har gjort. Hvis V.3 fysisk har haft bilen og ved, hvad den har kostet, kan han viderefakturere. Han talte ikke med V.3 om fremgangsmåden. Håndteringen med hensyn til køb af biler, aftaler med V.3/G4 Handel og overgivelse af papirer til V.3/G4 Handel tog T.1 sig af. Han fik selv informationer fra T.1, og som tidligere forklaret fik han hele tiden penge i kassen. Han har altid drevet forretning ud fra et tillidsforhold. Ved salg til erhvervskunder følger fakturaen nødvendigvis heller ikke med bilerne, men bliver fremsendt senere. Det har således været tilfældet i forhold til større erhvervskunder som G35, G36 m.fl.

Der har været en eller to gange, hvor han selv har tømt bakken og lagt indholdet en kuvert, hvorefter kuverten er blevet taget med til Tyskland af vognmanden. Han mener, at V.8 har taget sådan en kuvert med til Tyskland. Han kan ikke sige, på hvilket tidspunkt det er sket, et rent gæt ville være, at det har været i 2001/2002. Det er også i et tilfælde sket, at han har tømt bakken og puttet i en kuvert. Det blev gennem T.1 aftalt, at kuverten skulle afleveres til V.3, der var på vej nordpå for at hente en bil. De havde aftalt, at der skulle afleveres en check til V.3, som H2 havde udskrevet til en leverandør. Samtidig overgav han kuverten med indholdet fra bakken til aflevering til V.3. Det var V.4, der fik besked på at køre ud til motorvejen og møde V.3. Han mener, det har været i starten af sommeren 2002. V.4 kendte ikke V.3 i forvejen, men kendte selvfølgelig den bil, som V.3 var kørende i.

I bakken blev som nævnt lagt al post til de pågældende, bl.a. fakturaer, korrespondance, EVG'er og valutadokumenter. Han forklarede i denne forbindelse, at udover banebiler blev der også solgt såkaldt valutabiler til Tyskland. Valutabiler er biler, som har været udlejet. Udlejer kan oppebære en pulje, hvor udlejer kan få bilen afgiftsfritaget. ToldSkat udsteder der i den forbindelse et dokument om afgiftsfritagelse. Det var sådanne dokumenter, der også blev lagt i bakken. Han er ikke klar over, om det var vigtigt for de tyske købere, at valutapapirerne blev overbragt. De fleste biler fra V.23 var valutabiler.

Han havde den 20. maj 2003 modtaget en stak fakturaer fra T.1, muligt 41. Han mener, at T.1 kom om eftermiddagen den 20. maj. Normalt gennemgik de fakturaerne og blev enige om til hvilke beløb, der skulle viderefaktureres. Han kan ikke i dag huske, om det skete den 20. maj.

Den 21. maj skulle han til Rom. Han blev kontaktet og fik at vide, at politiet var tilstede i H2, hvorefter han tog tilbage. Dagen efter indkaldte han alle sine rådgivere. Det blev vedtaget, at der skulle ske udfakturering af de nævnte biler, for at bøgerne kunne lukkes. Som han erindrer det, stod der på fakturaen fra H1.1 til hvem og til hvilken pris, der skulle faktureres. Han er ikke sikker på det. Tilstede ved mødet var V.25, revisor V.26 og muligvis advokat Wurlitzer. Kontakten til T.1 var afbrudt på det tidspunkt. Det var efter aftale med rådgiverne, at der blev foretaget udfakturering. På det tidspunkt kendte man situationen fra politiets oplysninger og var klar over, at faktureringen ikke ville medføre indbetalinger. F1 Bank havde på det tidspunkt fået standset checks.

Advokat Nis Møller foretog dokumentation af fakturaer, indsat i ringbind, blå mappe 8 under faneblad 38 vedrørende fakturaer fra H1.1 til H2, som vedrører faktureringer fra H2 efter den 21. maj. T.2 bemærkede, at der med håndskrift er tilføjet beløb varierende fra 10.000 - 9.000 m.m. Han vil mene, at det er T.1s håndskrift. Han kan ikke huske, om beløbene var påført H1.1s faktura, da han modtog dem fra T.1. T.1 har angiveligt den 20. maj oplyst, at fakturaerne skulle udstedes til G2 Handel.

Foreholdt, at der i fakturaen, indsat i blå ringbind 8 under faneblad 38 med håndskrift er anført beløb vedrørende biler af mærket Audi A4 1,9, jf. PwC, bilag B side 61 og 62 med kr. 10.000 og beløb vedrørende Opel, 10 stk. med kr. 9.000, men ikke anført beløb med håndskrift vedrørende 11 BMW'er, forklarede han, at han som nævnt ikke i dag kan huske, hvordan prissætningen ved faktureringen efter 21. maj skete. Hvis han ikke har fået oplysningerne fra T.1, kan priserne være taget ud fra erfaringer fra tidligere handler med de pågældende biler.

V.3 har været i H2 3 - 5 gange, sådan som han erindrer det. Han har selv talt med V.3 ved disse lejligheder. Han har altid ved disse møder overfor V.3 betegnet ham som "mein grösste Kunde". Han har også talt i telefon med V.3 i starten af forløbet, hvor han havde modtaget blancocheck underskrevet af V.3. V.3 ringede i den forbindelse og anmodede dem om, at checkene blev udfyldt i nummerrækkefølge, hvilket ikke var sket i starten.

V.3 har også under en telefonsamtale oplyst, at stelnummer på en faktura var angivet forkert. Han mener, det var en Opel. Det har været i starten af forløbet, formentlig august/september 2000. Han kan erindre, at stelnummeret på H2s faktura var angivet i overensstemmelse med stelnummeret angivet på fakturaen fra H1.1.

De priser, som T.1 angav som videresalgspriser, var efter hans opfattelse fornuftige priser, bedømt efter markedet.

V.12 havde ansvaret for udfærdigelse af listeangivelser og såkaldte Intrastat til ToldSkat. Listeangivelser indeholdt oplysninger om købers momsnummer. Han mener, de skulle udfærdiges hver tredie måned og skulle fremsendes til ToldSkat. Intrastat er en blanket, indeholdende en varebeskrivelse med modtagerland m.v. Han mener, at denne skulle indleveres en gang om måneden til ToldSkat. Derudover havde V.12 ansvaret for hver måned at udfærdige regneark med angivelse af biler, som var solgt til eksport, med opgørelse af avance og beregning af provision til T.1. Opstillingeme blev enten lavet af V.12 selv eller V.4.

På et tidspunkt blev beregningen af provision til T.1 overtaget af V.25. Med hensyn til provisionsudbetalingerne modtog de løbende fra T.1 provisionsfakturaer, hvorefter der blev udbetalt á conto provision. På baggrund af de udarbejdede regneark blev der hver måned lavet en efterregulering af den udbetalte provision. I starten, da V.12 lavede regnearket, blev oplysningerne ikke udleveret til T.1, men da V.25 overtog dette arbejde, udleverede han selv opgørelserne til T.1 i form af regneark. Der var en separat provisionskonto. Reguleringerne skete hver måned ved at T.1 enten fik udbetalt et tilgodehavende kontant eller ved overførsel til hans konto. Kontantbeløb blev, sådan som han husker det, udbetalt i størrelsesorden op til 50.000 kr. I nogen tilfælde blev beløbet reguleret over mellemregningskontoen, hvis kreditrammen var ved at blive overskredet. Der har været situationer, hvor T.1 har ringet til V.12 og anmodet om udbetaling af provision. Dette er så sket efter forelæggelse for ham. Provisionsbeløbene var normalt med runde beløb på 50.000, 150.000 og 200.000 kr. Det største beløb han erindrer var et beløb på 250.000 kr.

Anklageren foretog herefter dokumentation af revisionsrapporten side 30, punkt 3.2, "Sammenhæng mellem pengetransaktioner samt køb og salg af biler" og dokumentation af PwC bilag 2, indsat i forelæggelsen under faneblad 4. Foreholdt oplysninger i revisionsrapporten vedrørende H2s gæld til G2 Handel og tilgodehavende hos H1.1, forklarede T.2, at dette har sammenhæng med aftalen, indgået i august/september 2002 vedrørende udlån af penge til T.1 til brug for køb af biler i Tyskland og andre europæiske lande. Han kan ikke give nogen forklaring på forudgående omposteringer uden at have set bilagene.

Nærmere vedrørende omfakturering af G4 Handels konto, foretaget den 7. august 2002, forklarede han, at V.1 vidste, at der var oprettet en mellemregningskonti i H2. Han erindrer ikke at have talt med G4 Handel herom. Håndtering af G4 Handels mellemregningskonto skete på samme måde som V.3s konto.

Samarbejdet med G4 Handel ophørte i august 2001. Baggrunden var, at der ikke kom penge fra V.1. Han tog fat i T.1 og bad ham om at få G4 Handel til at udligne kontoen. T.1 oplyste, at han havde fået penge fra G4 Handel, og derefter blev G4 Handels konto godskrevet saldoen og H1.1s konto belastet med saldoen. Efter hans opfattelse var G4 Handels konto herefter i 0. Vedrørende omposteringer mellem H1.1s og G2 Handels konto indtil 27. september 2002, hvor lånearrangementet med T.1 påbegyndtes, forklarede han, at han vil tro, at det skyldes fejlposteringer. Betegnelsen "tilbageførte renter" må være udtryk for en fejl, desværre var det ikke altid, at bogholderiet benyttede den rette kode.

Fra den 27. september 2002, hvor lånearrangementet med T.1 påbegyndtes, blev indbetalinger bogført på V.3s konto og udbetalinger på H1.1s konto. Ved månedens udløb udlignede man de to konti. Dette skete i henhold til en aftale, som han havde lavet med T.1. Han har ikke talt med V.3 om de foretagne omposteringer. Omposteringerne fremgik af bogholderiet. Han har ikke drøftet fremgangsmåden med omposteringer med virksomhedens rådgiver. Han troede ikke, der var noget forkert i den anvendte fremgangsmåde. Hvis V.3 havde rejst krav om betaling, ville han have bedt V.3 om at få betaling fra H1.1. Han vidste, at H1.1 tjente gode penge. Han kan konstatere det ud af de foretagne udbetalinger, T.1s livsførsel og oplysninger fra T.1 om, at han havde købt ejendomme og aktier. Nærmere vedrørende postering, foretaget den 24. februar 2003, kasseindbetaling på kr. 22 mill., forklarede han, at han kan formode, at det skyldes, at posteringen er forkert betegnet.

Der foretoges dokumentation af bilag 46-006-005.

Han vil tro, at bilaget efter håndskriften er skrevet af V.12. Hun har fået instrukser fra ham og overført et beløb fra V.3s konto til H1.1s konto. Omposteringer var noget, han talte med T.1 om. Det skete mundtligt. Der lå ikke nogen skriftlige aftaler herom. Omposteringerne blev aftalt fra gang til gang. Omposteringerne blev altid foretaget med et rundt beløb. Som sagt var der tale om levende konti, hvor der var bevægelser hver dag.

Herefter dokumenteredes bilag 46-006-006.

Han kan se af bilaget, at det er V.12s håndskrift. Posteringen må være sket efter instruktion fra ham.

Herefter dokumenteredes bilag 46-006-007/008.

Bilagene er forsynet med T.1s underskrift og teksten på bilagene er skrevet af ham. Han vil tro, at bilagene er lavet, mens T.1 var oppe hos ham.

Omposteringer vedrørende de beløb, der havde været udlånt til T.1, foregik på den måde, at han forespurgte T.1, om han havde fået alle fakturaer. Han kunne herefter gå ind på kontoen og se, at det overskydende beløb vedrørte lån til T.1.

Indbetalinger, der optræder på G2 Handels konto vedrører alle de blancocheck, som de har fået overdraget fra V.3 via T.1.

Ompostering havde ikke sammenhæng med den samlede kreditramme for H1.1, G2 Handel, G4 Handel på 1 mill. kroner.

Advokat Nis møller dokumenterede bilag 53-001-093 og 53-001-165, mellemregningskonto med henholdsvis H1.1 og G2 Handel. T.2 forklarede, at efter hans opfattelse er saldoen for H1.1 pr. 30. august 2001 kr. 161.969,59, udgørende gæld til H1.1 og saldoen for G2 Handel for 30. august 2002 kr. 537.760,80, ligeledes udgørende gæld til G2 Handel. Han mener ikke, at saldi angivet i bilagenes yderste højre kolonne vedrører samlet saldi.

Anklageren foretog dokumentation af bilag 36-001-132 ff/136 fog 139 ff.

T.2 forklarede, at ToldSkat i januar/februar måned 2003 foretog kontrolbesøg i virksomheden. V.16, ToldSkat, ønskede dokumentation for eksportsalg i form af fragtbreve. På det tidspunkt havde ToldSkat tilbageholdt momsrefusionen. Han talte med T.1 i anledning af ToldSkats besøg og tilbageholdelse af moms. T.1 sagde, at der ikke var noget galt. Efter anmodning fra ToldSkat udfærdigede de en liste over leveringer i februar. Han pointerede overfor T.1, at det var meget vigtigt, at de fik underskrevet listen. Han gav V.8 besked på at køre ned til V.3 og få dennes underskrift. Sådan som han erindrer det, var det et specifikt ærinde for V.8. Han havde forinden talt med T.1 om, at listen skulle underskrives af V.3. T.1 ringede fra V.3, som han plejede, og sagde, at V.8 nu var på vej tilbage. T.1 var således også hos V.3, da listen blev underskrevet. V.8 vidste godt, at det var V.3, han skulle tale med. Underskriften på listen er VM, som var V.3s kone.

Han sendte herefter listen til ToldSkat med et følgebrev.

Han fik at vide, at ToldSkat fortsat tilbageholdt momsen og fik at vide, at de også skulle indgive oplysninger om, hvem bilerne var transporteret med. Han oplyste overfor V.16, at det kunne være svært for allerede transporterede biler. De fik at vide, de skulle gøre det så godt som muligt. Han udfærdigede herefter påny en liste for marts måned. Han bad T.1 om at notere på listen, hvem der havde fragtet de enkelte biler. Listen blev herefter skrevet ren, og herefter kørte de endnu engang ned til V.3 for at få listen underskrevet. Det var igen V.8, der fik besked på at køre ned til V.3 og få listen underskrevet og komme tilbage. En tilsvarende liste for april blev udfærdiget, efter at T.1 havde noteret oplysninger om, hvem der havde stået for transporten. Denne liste fik V.8 også besked på at køre ned til V.3 og få underskrevet. Han havde forinden talt med T.1 om, at denne skulle sørge for, at listerne blev underskrevet. Det var ikke aftalt med T.1, at han skulle være tilstede hos V.3 i forbindelse med underskrift.

Han kan huske, at han i det andet eller tredie tilfælde fik oplyst fra V.8, at han havde truffet V.3 og T.1 sammen på G12, hvorefter de kørte ned til Tyskland, hvor V.8 skulle vente. På den sidste liste var der anført bekræftelse på, at G2 Handel havde importeret bilerne, og at de var leveret på dennes adresse. Disse oplysninger var påført efter anmodning fra ToldSkat og efter drøftelse med R1.

Med hensyn til transportører vidste han, at G32 havde en af de store autotransporter. Han har ikke set autotransporteren på H2s plads. Han har fået oplyst, at G32 skulle have købt biler af V.3.

Han forklarede supplerende, at han nu erindrer, at en af de gange at listerne skulle underskrives, var V.8 blevet sendt hjem, hvorefter T.1 kom op med listen.

Han kontaktede ikke V.3 vedrørende kravet fra ToldSkat om udfærdigelse af lister med underskrift fra køberen. Han var ikke i tvivl om, at T.1 havde fortalt V.3, at de skulle have listerne. Han går ud fra, at han ville have fået henvendelse fra V.3, hvis der havde været noget galt med listerne. Han fandt ingen grund til at kontrollere T.1 eller gå bagom ryggen på T.1 til V.3. Han har ikke efter ToldSkats afgørelse om at tilbageholde momsen taget kontakt til andre for at få T.1s oplysninger bekræftet. Det gælder også som nævnt V.3. Samhandelen fortsatte jo, og betalingerne indgik fortsat.

Selv om ToldSkat havde tilbageholdt momsrefusionen, klarede virksomheden situationen på grund af bankernes velvillighed. Der var ikke tale om, at der skulle udskrives ekstra checks i en efterfølgende periode. Derimod var han ikke i stand til at give samme kredit og var nødt til at få penge ind i kassen. Han skrev ikke flere blancocheck ud i den periode, end tidligere udover, hvad der var aftalt med T.1. Han kan ikke svare på, om de største checks blev udskrevet, efter at ToldSkat havde besluttet at tilbageholde momsrefusionen.

Efter ToldSkats beslutning om at tilbageholde momsen havde han dialog herom med V.11, F1 Bank, der forespurgte til situationen.

Anklageren foretog dokumentation af revisionsrapporten side 58.

T.2 forklarede i forhold til punkt 1 - 3, at han som tidligere forklaret hver morgen aftalte med T.1, hvilke beløb der skulle overføres til H1.1s konto til betaling af biler og senere i forløbet til udlån. Der blev herefter sendt telefax til F1 Bank, ...3, med anmodning om overførsel. Der var ingen forbindelse med det beløb, som blev overført fra H2 til H1.1, og det beløb, som han aftalte med T.1, at der kunne udskrives blancocheck på. Checkbeløbet fik han som tidligere forklaret oplyst af T.1. Såvidt han forstod, havde det sammenhæng med hvilke betalinger G2 Handel havde modtaget i forbindelse med handlerne.

Der var den sammenhæng mellem overførsel til H1.1 og udstedelsen af blancocheck, at det skulle hænge sammen med kreditrammen.

Han havde ikke noget kendskab til V.3s konto i ...4, Tyskland.

Han har ikke noget kendskab til overførslerne eller betalingerne fra H1.1s konto til V.3. F1 Bank har aldrig underrettet ham om udbetalinger fra H1.1 til V.3 eller kontantbetalinger.

Han var vidende om, at der gik nogle dage fra en Eurocheck blev indløst til den blev clearet i udstederbanken. Fra årsmøder med F1 Bank havde han fra V.11 fået indtryk af, at F1 Bank havde mulighed for at cleare checkene af med den tyske bank. V.11 havde bl.a. oplyst, at man kunne ringe derned. V.11 var fremkommet med sådanne oplysninger under årsmøderne, men han kan ikke huske den præcise formulering. Det er ikke noget, han blot har antaget. Årsmøderne blev holdt i slutningen af året efter regnskabet forelå. De indkaldte bankerne og gennemgik regnskaberne. F1 Bank omtalte altid samhandlen omkring eksporthandlen meget positivt. Han drøftede i forbindelse med årsmøderne med V.11, at V.3 var hans største kunde. Han erindrer ikke, om V.11 gav udtryk for, at F1 Bank havde kendskab til V.3.

H2 havde i perioden 2000 - 2003 varierende kreditmaksimum. De havde en kassekredit i F1 Bank og i F3 Bank. Kreditmaks varierede fra 5 mill. og op til 7,5 mill.

Han har ikke tænkt på, hvad der ville kunne ske, hvis V.3 spærrede en check. Han har ikke kontrolleret V.3s økonomi og har ikke bedt om regnskab. Han havde indtryk af, at V.3s forretning gik godt.

Anklageren dokumenterede revisionsrapporten side 66, punkt 6.6, "Likviditetsvirkning hos H2 A/S" samt PwC bilag 3.20, side 79 ff.

F1 Bank var som nævnt meget positiv overfor samhandlen med H1.1. Han kan nævne et eksempel, hvor T.1 havde fået en check fra F3 Bank, udstedt af H2, som han indløste i F1 Bank. Han blev straks efter ringet op fra V.11, der havde set checken fra F3 Bank, hvorefter V.11 sagde, han gerne ville hæve kreditten.

Uanset om checkene i den sidste del af perioden blev udstedt på større beløb, blev der til stadighed holdt styr på, at man holdt sig indenfor kreditrammen.

De Eurocheck, som checkene fra V.3 lød på, blev indsat på H2s konto med et beløb i danske kroner. På et tidspunkt havde de en drøftelse med banken om gebyr i forbindelse med indsætning af Eurocheck. Banken gav afkald på gebyr. Han var klar over, at de beløb, som blev overført til H1.1 i forbindelse med udlån, skulle anvendes til køb af biler i bl.a. Tyskland med Euro.

Anklageren dokumenterede PwC bilag B, side 48, vedrørende indbetalinger fra G2 Handel og udbetalinger til H1.1 vedrørende datoen 2. januar 2003 og 4. januar 2003. Det fremgår, at indbetalinger fra V.3 er sket tidsmæssigt kort tid før udbetaling til H1.1 har fundet sted.

T.2 forklarede, at det altid var sådan, at indbetalingerne fra G2 Handel kom før udbetalingerne til H1.1.

Han har ikke stillet krav om sikkerhedsstillelse fra T.1 eller andre til sikkerhed for kreditrammen på 1 mill.

Anklageren dokumenterede fra ringbind II, bilag 36-003-088, brev af 15. april 2003 fra F1 Bank til H2.

T.2 forklarede, at den pågældende check på Euro 26.000, svarende til 192.766,60 kr., er indsat på hans ægtefælles konto. Baggrunden var, at H2 havde købt en folkevogn VW, der skulle bruges som turbus. Kunden i udlandet var sprunget fra. T.1 foreslog, at de kunne få bilen indregistreret i Tyskland og bruge den som turbus. Bilen blev registreret på tyske plader i V.3s navn. Der blev udfærdiget en proformafaktura fra H2 til den oprindelige køber som slutbruger. Det var meningen, at både han og T.1 skulle have råderet over bilen. Købet blev sat i mellemregning over H1.1s konto med H2. Bilen stod i Tyskland i 14 dage - 3 uger. Han fik herefter bilen op til ...1. T.1 oplyste, at bilen nu var blevet solgt af V.3. Salget fandt sted ca. 1 år efter, at bilen var blevet indregistreret i Tyskland. Den har således stået i Danmark/Tyskland i ca. 1 år. Det blev aftalt med T.1, at bilen i forbindelse med salget ikke skulle indgå i regulering af H1.1s konto, men at beløbet skulle indsættes på hans ægtefælles konto. Han erindrer ikke, om den check, som er indløst og indsat på hans ægtefælles konto, var en udfyldt check fra V.3 eller der var tale om en af de blancocheck, som han havde liggende.

Bilen var blevet solgt for 236.000 kr. Differencen mellem de indbetalte 192.766,60 kr. og 236.000 kr. skulle ifølge T.1 komme senere. Der gik noget tid, hvorefter T.1 kom med hele summen for salg af bilen på 236.000 kr. i kontanter. Han lagde dette beløb i sin boks. Checken, som han tidligere har modtaget, blev herefter bogført tilbage til H1.1s konto. Han vil tro, at denne tilbageførsel er sket før ransagningen. Ved ransagningen blev der fundet kr. 223.850,-. Differencen havde han selv brugt i mellemtiden. Grunden til, at de 236.000,- kr. ikke indgik på H1.1s konto var, at han og T.1 havde besluttet, at beløbet skulle anvendes til køb af en anden bil af mærket VW, også en 4-hjulstrækker, som skulle anvendes på samme måde. Han har selv været på to ture i VW'en. Han vil tro, at T.1 også har brugt den.

Som nævnt blev H1.1s konto belastet i forbindelse med indregistrering af bilen i Tyskland. T.1 oplyste i samme forbindelse, at han havde fået Fahr-brief til bilen, som T.1 oplyste kunne lægges i banken til sikkerhed for et billigt lån. Grunden til, at H1.1s konto ikke blev godskrevet i forbindelse med salget af bilen fra V.3 var som nævnt, at det var aftalt mellem T.1 og ham, at beløbet ikke skulle indgå i det sædvanlige mellemværende, men derimod, at beløbet skulle anvendes til køb af en VW til brug til samme formål. Derfor blev beløbet lagt i hans boks.

Anklageren foreholdt forklaring, gengivet i politirapport, vedrørende afhøring foretaget den 3. marts 2004, side 5, bilag 36-003-080, 1. afsnit.

T.2 kan bekræfte at have forklaret som gengivet i rapporten til politiet. Han bemærkede, at baggrunden for overførslen fra hans private konto til H1.1s konto hang sammen med, at beløbet retmæssigt tilhørte H1.1.

Der foretoges samtidig dokumentation af bilag 38-020-010, bilag dateret den 23. maj 2003.

T.2 forklarede, at bilaget er udfærdiget af V.12, formentlig efter instruks fra ham.

T.2 forklarede supplerende vedrørende aflevering af post, der henlå i bakke på hans kontor. Han foreholdtes forklaring, gengivet i bilag 36-003017, afhøring foretaget den 15. september 2003, politirapporten side 8, næstsidste afsnit. Han bekræftede at have forklaret som gengivet i rapporten. Han forklarede, at han som nævnt kan huske to tilfælde, hvor han pakkede indholdet af bakken i kuverter og sendte dem ned til V.3 med vognmænd. Han kan huske en episode, hvor kuverten er overleveret til V.8 og en episode, hvor kuverten blev overleveret til V.5. Han erindrer med hensyn til V.8, at der lå noget i bakken, som T.1 havde hårdt brug for. Han kan huske, at T.1 ringede for at høre, om indholdet af posten blev overbragt. Han kunne høre, at V.3 sad ved siden af T.1 under samtalen. Han mener at kunne huske, at det var en sommerdag. Han kan kun gisne om, at det har været i år 2002. Han kan huske, at han gik ud og heppede på V.8 for at få denne til at køre ned til V.3. V.8 fik besked på at tage kuverten med ned til V.3.

Med hensyn til tilfældet med V.5 kan han huske, at V.5 sagde, at han ikke kunne køre direkte ned til V.3 men først skulle op i landet. Han kan ikke udelukke, at der har været flere tilfælde, hvor indholdet af bakken i kuverter er blevet bragt til V.3. Udover de nævnte tilfælde kan han som nævnt erindre situationen, hvor indholdet af bakken i en kuvert blev bragt ud til V.3 ved motorvejen.

Med hensyn til tidspunktet for oprettelse af bakken, mener han, at det var i sensommeren 2000.

Anklageren foretog herefter dokumentation af bilag, indsat i mappe benævnt "Dobbeltfaktureringer".

Der dokumenteredes bilag, indsat under faneblad 1 og faneblad 2 (forhold 2).

T.2 bemærkede, at der i begge tilfælde i den ene af fakturaerne fra G9-Car er indsat H2s modtagelsesstempel. Han vil gerne have oplyst, om der i det beslaglagte materiale foreligger to originalfakturaer fra G9-Car vedrørende de pågældende biler.

Han kan fra afhøringen hos politiet huske, at man i begge tilfælde havde konstateret, at der var bogført to fakturaer fra G9-Car. Fejlene blev opdaget, fordi G9-Car stod med et tilgodehavende, da bilen var købt ind to gange. Efter fejlen blev opdaget, blev V.3s konto godskrevet og beløbet belastet G9-Cars konto. Han kan ikke uden at se konteringsbilag svare på, om fejlen har medført, at momsafregningen er blevet rettet.

Foreholdt, at der vedrørende begge biler er sket fakturering tre gange, forklarede han, at den sidste fakturering er sket på grundlag af faktura, modtaget fra H1.1. Det er ikke i forbindelse med denne viderefakturering til G2 Handel konstateret, at der var tale om bil med samme stelnummer, som bilen erhvervet fra G9-Car.

Foreholdt forklaring, afgivet til politiet, jf. politirapport af 9. december 2003, bilag 36-003067 forneden og 068 foroven bekræftede han at have forklaret til politiet som gengivet i rapporten. Han kan således erkende, at han har forklaret, at man i forbindelse med omposteringen lavede en fejl, idet det var hele beløbet incl. moms, der blev krediteret V.3s konto. Han kan endvidere bekræfte, at han har forklaret, at momsbeløbet på kr. 45.250,- skulle være ført på momskontoen, idet dette beløb uberettiget var afløftet. Sådan som han erindrede det, kørte man efter afhøringen op til H2, hvor konteringsbilagene blev medtaget af politiet. Det var anklagemyndigheden, der skulle konstatere, om der var reguleret for moms.

På de fakturaer fra G9-Car, som er påstemplet modtaget i H2, er håndskriften ikke hans. Han er ret sikker på, at det er T.1s håndskrift. De andre fakturaer fra G9-Car er forsynet med påtegning med hans håndskrift. Det var altid kun T.1 og ham selv, der satte påtegning om beløb på fakturaerne. Han vil tro, at i ca. halvdelen af tilfældene har T.1 forsynet fakturaer med håndskrift om pris og i den anden halvdel af tilfældene er det sket enten efter telefonsamtale mellem T.1 og ham eller i forbindelse med møder med T.1.

Han har aldrig modtaget nogen reaktioner fra V.3 som følge af, at denne skulle have modtaget flere fakturaer vedrørende bil med samme stelnummer. Han bemærkede, at fakturaen til G2 Handel er dateret den 12. februar 2001, og at tilbageførslen skete den 15. februar 2001. Fejlen er således blevet rettet, inden at G2 Handel modtog fakturaen, og fejlen er reguleret over mellemregningskontoen. G2 Handel har således ikke modtaget fakturaen, dateret 12. februar 2001, idet den selvfølgelig blev taget ud af bakken.

Der dokumenteredes bilag indsat under faneblad 4 og 5.

T.2 forklarede påny, at man igen ikke har opdaget, at der er tale om fakturaer vedrørende bil med samme stelnummer. Han er rimelig overbevist om, at det er T.1s håndskrift, som er på fakturaen fra H1.1.

Der dokumenteredes bilag indsat under faneblad 6.

T.2 forklarede, at der her helt klart er tale om en fejl. Han bemærkede, at han igen må spørge til, om der foreligger to originalfakturaer fra H1.1. Han kan se af kreditnotaerne, at det er DL, der har udfærdiget det ene. Hvis der havde foreligget to originalfakturaer, kan det være grunden til, at der er faktureret to gange til G2 Handel. Hvis der ikke har foreligget to originalfakturaer, kan han ikke give nogen logisk forklaring på, at der er faktureret to gange til G2 Handel.

Foreholdt, at der på fakturaen fra H1.1 ikke er angivet nogen pris, forklarede han, at man som nævnt handlede flere biler i puljer. I forbindelse med en handel om sådanne puljer har man aftalt videresalgsprisen for alle biler i samme pulje.

Anklagemyndigheden bemærkede under henvisning til PwC, bilag B, at denne bil i revisionsrapporten er angivet som ikke eksisterende.

Der dokumenteredes bilag indsat under faneblad 7.

T.2 forklarede påny, at der foreligger to fakturaer fra H1.1. Dette er ikke blevet opdaget i forbindelse med viderefakturering til V.3.

Der foretoges dokumentation af bilag indsat under faneblad 8 - 21.

T.2 forklarede, at H2 i alle tilfælde har modtaget to fakturaer. Man har ikke i forbindelse med viderefakturering konstateret, at der var tale om biler med samme stelnummer.

I forbindelse med dokumentationen bemærkede advokat Wurlitzer, at beskrivelsen af bilerne i fakturaer fra H1.1 med samme stelnumre afviger både med hensyn til udstyr og i nogle tilfælde farve og motortype.

Advokat Wurlitzer dokumenterede i forbindelse med dokumentation af nævnte bilag dato for G2 Handel/G4 Handels videresalg af bilerne.

T.2 forklarede, at han ikke i forbindelse med modtagelse af fakturaer minutiøst gennemgik beskrivelsen af bilen. Ved H2s fakturering blev der altid alene angivet bilens mærke og motorvariation. Der blev ikke medtaget beskrivelse af bilens udstyr m.v.

Vedrørende bilag indsat under faneblad 12, bemærkedes, at der er ½ år mellem første og anden fakturering.

Han har aldrig modtaget nogen reaktion fra V.3 som følge af, at to fakturaer angiver samme stelnummer.

I forbindelse med dokumentationen konstateredes det, at betegnelsen ikke eksisterende/eksisterende i forbindelse med tidligere afhøring af T.1, jf. retsbogen side 22 ff, ikke er dækkende. Bilerne er i PwC bilag A og B anført som eksisterende. Den pågældende bil er således i forbindelse med første fakturering fra H1.1 anført som eksisterende og i forbindelse med anden fakturering fra H1.1 anført som ikke eksisterende.

Anklageren oplyste, at der nu vil blive foretaget en gennemgang af biler anført som "dobbeltfakturering" med henblik på en konstatering af, hvorvidt bilerne i de enkelte tilfælde tidligere reelt vedrørende eksisterende eller ikke eksisterende stelnummer.

Herefter dokumenteredes bilag indsat under faneblad 23.

Foreholdt, at bilen med samme stelnummer er faktureret to gange til V.1, forklarede T.2, at han vil tro, at det er foregået på den måde, at man i første omgang har fået en faktura fra G11 A/S pr. fax. Man modtog faxkopier fra nogle forhandlere, men ikke sådan som han erindrer fra H1.1. Man bogførte på grundlag af disse faxede fakturaer. Når man så ved afhentning af bilen modtog den originale faktura, blev fakturaen skiftet ud. Det må være en fejl, at det ikke er sket i dette tilfælde. Han erindrer ikke, om det blev opdaget, eller om fejlen blev rettet. Foreholdt kontoudtog med G11 A/S må han konstatere, at fejlen ikke er opdaget. Han erindrer ikke, at han har modtaget nogen reaktion fra V.1 på fremsendelse af to fakturaer med samme bilnummer.

Foreholdt tidligere forklaring om, at samhandlen med V.1 ophørte i 2001 i forbindelse med udligning af G4 Handels konto, forklarede han, at han ikke kan erindre denne handel. Det har været en handel, som T.1 har været involveret i. Al eksportsalg skete i samarbejde med T.1. Han vil mene, at det er hans egen håndskrift, der er påført fakturaen fra G11.

T.2 forklarede i relation til dobbeltbogføring i overensstemmelse med tidligere forklaring, at man fra nogle forhandlere modtog faxkopier af fakturaen. Man bogførte på baggrund af faxkopien. I dette tilfælde har man ikke været opmærksom herpå og har herefter påny bogført købet efter modtagelse af original faktura. Der er tale om en fejl. Han benyttede denne praksis med bogførsel på baggrund af faxkopier for at være up-to-date.

Foreholdt ovennævnte bilag, indsat i ringbind IV under faneblad 38 forklarede han, at der i forbindelse med de sidste faktureringer af køb og salg af bilen var sket det, at han havde spurgt T.1, om han kunne låne penge til køb af en privat bil. Sådan som han erindrer det, talte de om det ca. 14 dage før, at checken på kr. 125.000,- blev udstedt. T.1 havde under deres samtaler sagt, at han var træt af at være socialkontor. Han hentydede til de mange personer, der lånte penge af ham. Han havde selv store lån i forbindelse med omdannelsen af H2. Han spurgte derfor T.1, om han kunne være en del af hans socialkontor og låne penge. T.1 sagde ja hertil.

I forbindelse med afhentning af bilen hos G1 sagde T.1, at han selv havde penge nok til at lægge ud og betale G1. Sådan som han erindrer det, skulle han herefter låne kr. 125.000,- af T.1. Resten af beløbet som var lagt ud til G1, kr. 37.000,- blev afhentet senere samme dag i kontanter enten af T.1 selv eller V.5. Checken på de 125.000,- kr. indsatte han på sin private konto som et lån fra T.1. Skriften på bilag 38-016-011 ligner V.12s. Det er korrekt, at man ikke ud af checken kan se, hvem den er udstedt til. Bilag 38-016-013 er det tilhørende bogføringsbilag til checken. Man har i forbindelse med bogføringen konstateret, at checken skulle bogføres på G1s konto, hvilket er sket. Teksten på bogføringsbilaget er således tilføjet i forbindelse med bogførsel af posteringen.

Lånet fra T.1 er ifølge checken ydet den 23. september 2002. Det var udelukkende en mundtlig aftale mellem ham og T.1. Der er ikke udfærdiget nogen skriftlige dokumenter vedrørende lånet.

Det var omkring samme tidspunkt H2 begyndte at låne penge til H1.1 til finansiering af H1.1's køb og salg af biler i udlandet. Hans private lån hos T.1 havde ikke noget med den tidligere omtalte kreditramme til H1.1/G2 Handel/G4 Handel at gøre.

Nærmere forespurgt om, hvordan han kunne låne penge af T.1 forklarede han, at det var synligt, at T.1 levede på en høj levefod. Det kunne ses af de biler T.1 kørte i. Ansatte i H2 har været behjælpelige med at hente 4-hjulstrækkere, traktorer og designermøbler hjem til T.1. T.1 har aldrig lagt skjul på, at det gik godt. Man kunne også se det ud af T.1's livsførsel i øvrigt med hensyn til de sommerhuse med pools, som han lejede, herunder leje af sommerhus i Spanien. Hans billede af T.1 var, at han arbejdede hårdt og meget seriøst og tjente gode penge. Forespurgt til sammenhængen mellem H2s lån til H1.1 forklarede han, at denne udlånsvirksomhed havde forbindelse med, at H1.1 som nævnt købte biler ind i større puljer. Det var disse køb, der skulle finansieres.

Han mener ikke, at det var nødvendigt at angive underskrift på udgiftsbilaget (bilag 38-016011), når dette blev bogført under debitorer. Nærmere forespurgt til baggrunden for, at der ikke blev udfærdiget nogle skriftlige dokumenter vedrørende lånet forklarede han, at han også indenfor den i anklageskriftet anførte periode, men på et tidligere tidspunkt end lånet fra T.1 på de 125.000,- kr., havde lånt T.1 omkring kr. 100.000,- til betaling for service på T.1's bil. Der var ret beset ikke tale om lån, men tilbagebetaling af tidligere lån fra T.1. De ca. 100.000,- kr. indgik i lånemellemværendet mellem ham og T.1, jf. tidligere forklaring om de sedler, der blev lavet i forbindelse hermed.

I forbindelse med bilag, indsat under faneblad 23 dokumenteredes endvidere fra revisionsrapporten side 72 og bilagene 38-017-009/005/011.

T.2 bekræftede, at det er hans underskrift på bilagene, fremlagt som 38-017-011.

Bilag 38-017-009 er bilag til check på kr. 95.625,-. Kontoen påført bilaget med håndskrift er kontoen tilhørende H1.1. Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor checken er gået ind på H1.1's konto. Det er ikke muligt for ham at forholde sig til, om fejlen senere er opdaget og rettet.

Han forklarede videre, at det i november måned under gennemgang af kontiene konstateredes, at G11 stod med et tilgodehavende på kr. 191.250,-. Han havde en samtale med T.1 herom. T.1 sagde, at det var rigtig nok. T.1 oplyste, at der var tale om køb af biler, som reelt havde været brugt som banebiler, som skulle repareres inden de kunne afhentes og betales.

Da den ene bil skulle afhentes blev der taget kr. 100.000,- ud af kassen. Han mener, at de blev udleveret til T.1, men det kan også have været V.5 eller en af de andre chauffører. Det var ikke nødvendigt med en underskrift, da det blev bogført ind under en debitorkonto.

Det andet udgiftsbilag vedrører bil nr. 2, der skulle afhentes. Forespurgt til forskellen i beløbet på kr. 100.000,- og kr. 91.250,- forklarede han, at han ikke havde de biler i hovedet, når T.1 ringede. Det var T.1, der gav besked om, at der skulle hentes biler og hvor meget der skulle betales. Han er enig i, at der er trukket købsmoms fra i forbindelse med begge køb.

Der blev hver måned udsendt kontoudtog til leverandører. Kontoudtog blev kun udsendt, hvis der havde været bevægelser på kontoen. Kontoudtoget blev ikke udsendt, hvis kontoen stod på 0 ved månedens udgang.

Betalinger til G11 skete ligesom til andre forhandlere enten ved overførsel, udstedelse af check eller kontant betaling. Han mener, at alle fremgangsmåder har været benyttet i forbindelse med betalinger til G11. Betalinger skete typisk i forbindelse med udlevering af bilerne fra leverandørerne. Det skete nogle gange, at de selv hentede biler hos G11, d.v.s. at de blev afhentet på H2s transporter eller af H1.1 eller G2 Handel. Generelt var det sådan, at de biler som H2 handlede, enten blev afhentet eller leveret til H2 eller leveret ned til grænsen.

Det har ikke været usædvanligt, at G11 har modtaget kontant betaling. Foreholdt, at der blev udbetalt kr. 100.000,- ifølge bilag og at bilens pris ifølge faktura fra G11 udgjorde kr. 95.625,00 forklarede han, at da bilen skulle afhentes har han fra T.1 fået at vide, at der skulle bruges 100.000 kr. Han har ikke selv undersøgt sammenhængen med fakturaprisen. Der skulle hentes 2 biler hos G11. Han er enig i, at der kun er én bil med det pågældende stelnummer.

Der dokumenteredes bilag, indsat under faneblad 24. T.2 forklarede, at man end ikke har opdaget, at der var tale om fakturaer med angivelse af en bil med samme stelnummer. Hvis man skulle have opdaget det kunne det være, hvis G9-Car havde gjort opmærksom herpå.

Der dokumenteredes bilag indsat under faneblad 25 og 26. T.2 forklarede, at der igen er sket det, at man har bogført på baggrund af en modtaget faxkopi af faktura. I disse tilfælde er der tale om kopi af fakturaer fra G6 til G10 Køretekniske Anlæg. Såvidt han erindrer ejes anparterne i G10 Køretekniske Anlæg af V.20 og en anden person. G10 Køretekniske Anlæg var en del af G6.

Som nævnt bogfører man på grund af faxkopien. Det var herefter meningen, at faxkopien skulle tages ud og erstattes af den originale faktura som fremkom efterfølgende. I disse tilfælde er det en fejl, at det ikke er sket.

Faxkopier blev lagt i den tidligere omtalte bakke og blev så taget ud og erstattet af den originale faktura. Når man modtog den originale faktura, udtog man faxkopien på grundlag af angivelse af stelnummer og beskrivelse af bilen.

Bilerne blev viderefaktureret på grundlag af faxkopien. Det skete i forbindelse med afhentning af bilen, som har stået hos G6 eller G10 Køretekniske Anlæg. Det var T.1, der gav besked om, hvornår bilerne kunne afhentes.

I forbindelse med dokumentation af bilagene under faneblad 25 og 26 dokumenterede advokat Nis Møller kontoudtog for G2 Handel, bilag 53-001-140 og 144. T.2 bekræftede, at bogførelsen af beløb på G2 Handel's mellemregningskonto den 18. september på kr. 124.000,- og kr. 115.000,- vedrører henholdsvis bil, omhandlet under faneblad 25 og 26. Tilsvarende er bogførsel over mellemregningskontoen med G2 Handel sket den 18. oktober med kr. 127.000,- og kr. 114.000,- vedrørende bil, omhandlet under faneblad 25 og 26. Hvis fejlen er rettet kan det være sket som følge af, at G10 Køretekniske Anlæg har reageret.

Advokat Nis Møller opfordrede T.2 til ved gennemgang af mellemregningskontoen med G2 Handel at konstatere om fejlen efterfølgende er rettet.

På forespørgsel fra advokat Wurlitzer forklarede T.2, at man ikke har mulighed for at konstatere, at der i forbindelse med fakturering er anvendt samme stelnummer 2 gange, medmindre man har lavet regneark over stelnumre og i forbindelse med fakturering gået ind på regnearket. Det er ikke sædvanligt at lave et sådant regneark, og det er ikke sket.

Hvis man havde anvendt G5-systemet - som kun kunne anvendes for folkevogne - og anført stelnummeret i den dertil indrettede rubrik, kunne man alene konstatere om en bil med det angivne stelnummer eksisterede. Man ville ikke ved anvendelse af systemet kunne konstatere, at bilen var faktureret tidligere og heller ikke konstatere, at bilen havde været registreret under et andet vognkortnummer.

Vedrørende bilag, indsat i mappe med dobbeltfakturering under faneblad 1 og 2 forevistes vedrørende begge biler to fakturaer fra G9-Car, der i begge tilfælde fremtræder som originalfakturaer. Det bemærkes, at forskellen i begge tilfælde er, at den ene af fakturaerne fra G9-Car er forsynet med modtagelsesstempel.

Tilsvarende forevistes vedrørende den omhandlede under faneblad 6 omhandlede bil, 2 fakturaer fra H1.1, der begge fremtræder som originalfakturaer.

Endvidere forevistes vedrørende faneblad 14 faktura fra G34, hvoraf fremgår stelnummeret ...

T.2 afgav påny forklaring vedrørende biler i mappen "Dobbeltfaktureringer".

Der foretoges dokumentation af bilag, indsat under faneblad 27-32 og 34-36.

Anklageren oplyste, at tiltalen i relation til bil vedrørende faneblad 33 bliver frafaldet.

Anklageren foreviste i forbindelse med dokumentationen fakturaer vedrørende faneblad 28 og 34. I begge tilfælde fremtræder fakturaerne fra H1.1 som originalfakturaer.

Anklageren oplyste, at man endnu ikke har kunnet finde originalfakturaer fra H1.1 vedrørende faneblad 35 og 36. Kopierne af fakturaerne fra H1.1, indsat under fanebladene, fremtræder som identiske.

Vedrørende bil under faneblad 27 forklarede T.2 som tidligere forklaret, at baggrunden for, at bilen er faktureret to gange til G2 Handel er, at der er sket udfakturering på grundlag af en fax, som ved en fejl ikke er blevet erstattet. Vedrørende de øvrige fakturaer forklarede han i overensstemmelse med tidligere forklaringer, at man har modtaget 2 originalfakturaer og vedrørende bil under faneblad 32, 3 stk. originalfakturaer og har viderefaktureret på grundlag heraf. Han har ikke konstateret, at der var tale om biler med samme stelnumre.

Vedrørende bil under faneblad 29, fremgår det af faktura fra H2 til G2 Handel af 15. november 2002, at der med håndskrift er påført "fejlagtig bogført dobbelt". T.2 forklarede, at det kunne ligne V.12s underskrift, men at han ikke er sikker herpå.

Advokat Nis Møller bemærkede, at det fremgår af bilag 53-001-173 og 175, at der er sket tilbageførsel af posteringen.

T.2 forklarede, at han ikke kan huske bilen nærmere og kan ikke huske, om der samtidig er sket tilbageførsel af moms.

T.2 forklarede i øvrigt, at den post, man modtog med postvæsenet, i hvert fald i den sidste periode, blev stemplet med modtagelsesstempel. Post, der blev overbragt, blev ikke stemplet.

Anklagemyndigheden forelagde T.2 bilag 36-003-113.

T.2 forklarede, at han ikke kender det pågældende bilag og ikke kan genkende det som H2s momsregnskab.

Der henvises til forklaring, afgivet af T.2 den 10. november, gengivet i retsbogen side 60, 2. afsnit.

T.2 forklarede, at de konteringsbilag, som han henviste til under afhøring den 10. november, er andre bilag end det foreviste. Han erklærede sig villig til sammen med politiet at gennemgå bilagene hos H2 for at udfinde de bilag, som han henviser til.

Anklageren dokumenterede herefter bilag 46-005-048, notat fra ToldSkat vedrørende provisionsudbetalinger samt de heri nævnte bilag.

T.2 forklarede, at håndskriften på bilag 46-005-052 er hans. Han har ligeledes med sine initialer påtegnet provisionsfakturaer fra H1.1, bilag 46-005-053 og 057 . Bilag 46-005-054 er underskrevet af V.12. Alle fakturaer, der kom ind til H2, forsynede han med sine initialer som godkendelse for, at betaling kunne finde sted.

Han forklarede generelt, at hvis bilagene er posteret på provivionskontoen, må der være tale om á conto provision, udbetalt til T.1. Hvis beløbene er belastet H1.1s konto, går beløbene ind på en debitorkonto, og derfor underskrev han ikke bilagene. Hvis udbetalingerne er sket kontant og der ikke er fremkommet fakturaer bagefter, skulle han have forsynet bilagene med underskrift. Han har fra sin revisor fået at vide, at hvis et beløb belastes debitorkontoen, kan den pågældende se posteringen af kontoudtoget, hvorfor han ikke behøver underskrive bilaget. Det var normalt, at T.1 eller chauffører ikke kvitterede for modtagelsen ved udbetaling af penge.

Anklageren dokumenterede bilag 46-005-005, notat fra ToldSkat vedrørende udbetalinger, bogført på mellemregningskontoen med H1.1 med tilhørende kassebilag.

T.2 forklarede efter gennemgang af bilagene, at det vedrører kontante udbetalinger til T.1 eller hans chauffører. H2 havde altid kontanter liggende, ellers hentede man penge i banken i forbindelse med udbetaling af kontantbeløb til T.1 eller chauffører. Der er reelt tale om udlån til H1.1, som er ført over mellemregningskontoen. I de tilfælde, hvor der på kassebilag er angivet provision, kan der være tale om á conto provision. Hvis udbetalinger vedrører provision, skulle føres på provisionskontoen forudsat, at der forelå en faktura fra H1.1 på provisionen. H2 modtog måske 2-3 provisionsfakturaer fra H1.1 om måneden. Vedrørende udbetalingerne forklarede han endvidere, at der også kan være tale om betaling for ting, som de har hentet for T.1, f.eks. hentede de som tidligere forklaret firehjulstrækker og designermøbler.

For så vidt angår de anvendte bilagsnumre forklarede han, at der reelt var tale om kassenumre, idet alle bilag, som blev ført i samme kasserapport, fik samme nummer. I starten blev kassebilag samlet over et par dage og ført i samme kasserapport.

Vedrørende bilag 1184 forklarede han, at han vil tro, at underskriften er V.23s. V.23 er fra G33.

Han forklarede iøvrigt, at han ikke kan erindre de enkelte bilag nærmere.

Vedrørende bilag nævnt i ToldSkats notat fra bilag 480 og følgende kan han bekræfte, at bilagene er forsynet med hans signatur, som anført af ToldSkat. Vedrørende bilag 1750 mener han, at det er DLs signatur. Vedrørende bilag 1274 kan han ikke genkende underskriften, men mener at erindre fra afhøring hos politiet, at der blev talt om, at det kunne være V.5s underskrift.

I forbindelse med gennemgang af de nævnte kassebilag konstateredes det, at postering af bilag 480 ikke umiddelbart fremgår af mellemregningskontoen. De øvrige bilag er alle posteret på mellemregningskontoen.

Advokat Wurlitzer fremlagde som nyt bilag brev af 8. oktober 2001 fra Skattekontoret med vedhæftet rapport fra Skattekontoret. Der henvises særskilt til oplysning i rapporten side 3 vedrørende oplysninger om, at selskabet opkøber banebiler m.v., som sælges til udlandet. Salget foregår gennem H1.1, ...2. Oplysninger side 5 under punkt 4, side 11, under punkt 4.1.6 vedrørende gennemgang af debitorliste og renteberegning samt udsendelse af saldomeddelelse og konklusion under punkt 5, side 27.

T.2 forklarede, at der blev afholdt formøde med skattevæsenet. Herefter modtog de besøg af tre personer. Han mener, at de to personer var fra skattevæsenet og mener, den tredie person var fra ToldSkat. Personen, som han mener er fra ToldSkat gik alle biler i databasen igennem, herunder biler eksporteret til udlandet. Et par dage efter havde han møde med den pågældende. Man gennemgik, hvad de havde foretaget sig med hensyn til bilerne, herunder gennemgang af vognkortene. Der var ingen bemærkninger fra den pågældende. Alle fakturaer til G2 Handel sad sammen med andre fakturaer og blev gennemgået. Han erindrer ikke, at der blev talt om anvendelse af stelnummer.

Han gik ud fra, at ToldSkat med de oplysninger, der forelå, kunne kontrollere, hvad der foregik i virksomheden. I hans indre betragtede han det som en blåstempling af den fremgangsmåde, de havde anvendt.

For så vidt angår påtegningen i skattevæsenets rapport, side 3, forklarede han, at han overfor de pågældende oplyste, at H2 købte biler hos H1.1 og solgte dem til G2 Handel.

Forespurgt til oplysningerne i rapporten på side 3 vedrørende omsætning i årene 1998 -2000 forklarede han, at nedgangen i omsætningen fra 1999 - 2000 efter hans opfattelse har sammenhæng med salg af en udlejningsbygning. Det er ligeledes korrekt, at omsætningsnedgangen, som anført i rapporten side 4 øverst, har sammenhæng med salg af nye biler.

Inden mødet med skattevæsenet fremsendte de samtlige indtægts-og udgiftsbilag for perioden 1. oktober 1998 - 31. december 2000 i henhold til skattevæsenets anmodning af 8. oktober 2003. Han kan ikke huske, hvor mange fakturaer de havde fået fra H1.1 pr. 30. december 2000.

Der foretoges endvidere dokumentation af oplysningerne i rapporten side 20 under punkt 4.2, afsnittet midt på siden og to efterfølgende afsnit.

T.2 forklarede, at han i dag ikke kan huske, hvad der blev drøftet med skattevæsenet omkring manglende oplysninger på udgiftsbilagene.

T.2 har efter, at der er afgivet vidneforklaringer og forklaring af T.1, afgivet supplerende forklaring.

T.2 foreholdtes oplysninger i bilag 38-030-001 vedrørende tre dobbeltfaktureringer vedrørende bil med samme stelnummer, indkøbt to gange fra G9-Car og en gang fra H1.1. Han forklarede vedrørende omposteringen, jf. bilaget under punkt 5 og 6, at det eneste, han i dag kan regne ud er, at dobbeltbogføringen fra G9-Car er blevet opdaget i bogholderiet, og at der er foretaget ompostering på G2 Handels konto. Omposteringen er foretaget forkert. Omposteringen burde være delt op som henholdsvis køb og ompostering på indgående moms. Differencen mellem de to beløb udgør momsen med fradrag af avancen.

Foreholdt, at omposteringen er foretaget den 15. februar, mens nr. 2 faktura først er dateret den 11. marts, forklarede han, at han kan forestille sig, at bilen er købt ind, og at man herefter har fået at vide, at man ikke fik bilen alligevel. Han kan ikke huske det.

Herefter foreholdes oplysninger i bilag 38-029-001 vedrørende dobbeltfaktureringer vedrørende bil, omhandlet under faneblad 25 og 26.

Foreholdt, at der er foretaget ompostering af saldo på kr. 117.500 på G10 Køretekniske Anlægs konto og foreholdt, at ompostering er sket ved, at beløbet er krediteret H1.1s konto, forklarede han, at han ikke kan huske omposteringen præcist. Han kan kun forestille sig, at man har spurgt T.1, om man manglede en bil og på grund af svaret foretaget ompostering på H1.1s konto. Han kan forestille sig, at T.1 har oplyst, at han havde betalt G10 Køretekniske Anlæg, og at beløbet derfor skulle krediteres H1.1s konto. Det var sådan, det foregik, når man blev opmærksom på, at en forhandler stod med et tilgodehavende eller en gæld. Man spurgte T.1, og på baggrund af T.1s oplysninger foretog man eventuel rettelser. Man rettede ikke henvendelse til forhandlerne, men foretog eventuelle rettelser baseret på T.1s oplysninger.

Sådan som han ser det, har man i forbindelse med omposteringen vedrørende bil under faneblad 25 og 26 ikke konstateret, at der var tale om dobbeltfakturering.

Han kunne blive opmærksom på fejl i forbindelse med mellemværender med leverandøren på baggrund af de kontoopgørelser, som han modtog fra V.12 op til to gange om ugen. Hvis han konstaterede fejl, gav han besked til V.12 om at rette det. I det foreliggende tilfælde ville han så have givet besked om, at beløbet skulle omposteres til H1.1s konto. Han gav ikke nærmere instruktioner. Han har ikke haft nogen indflydelse på, hvordan V.12 rettede fejlen momsmæssigt. Han har ikke selv lært at bogføre. Han har ikke haft noget med omposteringslisterne at gøre.

Han forklarede om udsendelse af kontoudtog som tidligere forklaret. Kontoudtog blev udsendt, medmindre der var en saldo på 0 ved månedens udgang og kun hvis der havde været bevægelser på kontoen i løbet af måneden. Hvis man konstaterede en fejl, blev der som nævnt foretaget intern ompostering. Der blev ikke udstedt kreditnota, da man i så fald skulle købe bilen ind igen. Hvis fejlen har været intern, blev fejlen også rettet internt uden meddelelse til kontohaveren. Foreholdt den situation, at en kontohaver havde modtaget kontoudtog, udvisende en forkert saldo ved månedens udgang, forklarede han; at der ikke blev givet nærmere besked til kunden, hvis fejlen var konstateret og ompostering foretaget, men kunden ville typisk ringe op og her få besked om, hvad der var foretaget. Eventuelt omporstering ville fremgå af næste måneds kontoudtog med teksten "ompostering". Dette forudsatte, at kontoudtog blev udsendt i efterfølgende måned, jf. den praksis man fulgte med hensyn til udsendelse af kontoudtog.

Forevist bilag 38-028-003 ff forklarede han, at det er et regnskab over mellemværendet mellem H2 og H1.1. Regnskabet blev brugt i starten og omfatter de såkaldte slutbrugerbiler, som gik ud fra H2. Det var biler, hvor H2 udstedte faktura til slutbrugeren. Det var biler, hvor H2 gav T.1 kredit til at indkøbe bilerne. Baggrunden for, at de holdt op med at føre listen var, at samhandlen tog til, herunder at de begyndte at købe biler fra andre forhandlere, ligesom de begyndte at købe biler, der blev faktureret fra H1.1. De blev derfor nødt til at gå over til at opgøre mellemværendet ved opgørelse af kontoudtog og udfærdigelse af regneark, som forklaret af V.25.

Det er korrekt, at han har givet T.1 lister med stelnumre, som de skulle have fakturaer på. Det forekom i tilfælde, hvor han havde fået at vide, at der skulle købes biler hos andre forhandlere, som han havde betalt, idet han i denne forbindelse havde fået oplyst stelnummer og herved overfor T.1 anmodet om at få faktura på de bestemte stelnumre.

Han kan ikke genkende T.1s forklaring om, at det var ham, der bad om at der fremkom fakturaer fra H1.1. Forholdet var det, at det var T.1, der foreslog, at de skulle indkøbe biler i fællesskab og sælge dem til Tyskland. T.1 havde som tidligere forklaret adgang til køb af banebiler og valutabiler.

T.2 afgav supplerende forklaring om samhandlen med T.1. Man kan inddele samhandlen i fire kategorier. Kategori 1. vedrørte biler, som blev faktureret direkte fra H2 til tyske slutbrugere. Der var tale om biler, som H2 havde købt direkte fra importøren. Disse biler blev udleveret på kredit til T.1.

Han forklarede i denne forbindelse supplerende vedrørende den håndskrevne liste, fremlagt som bilag A 38-028-003, at oplysningerne heri også fremgår af H2s bogholderi. Man kunne godt have taget oplysninger fra bogholderiet. I så fald skulle han have siddet måske med 20 sider udprint, og det ville have givet mere arbejde. Det var derfor de lavede den håndskrevne liste. Den blev lavet i fællesskab med T.1, når han var oppe i H2. Formålet var, at de begge var orienteret om, hvad der foregik. T.1 kunne ud fra listen se, hvad der var indbetalt og se, hvad han skyldte. Foreholdt, at den første postering i det håndskrevne regnskab vedrørende bil med stelnummer med endetal 341251 er anført med kr. 91.000 og ifølge kontoudtog bilag 38-028-009 er anført med kr. 85.348,00 forklarede han, at sådan som han husker det, blev det i starten oplyst, at man kunne få en grænsepladebil for 91.000. Det korrekte beløb er beløbet kr. 85.348,- , som bilen er udfaktureret til. H2 havde indkøbt bilen fra den danske importør og tillagt en avance på 13 - 16%, som er indbefattet i de 85.348,-. Der var ikke tale om provisionsdeling på disse biler.

Som nævnt tog omfanget af samhandlen fart fra omkring august 2000, hvor de begyndte at købe banebiler og valutabiler fra køretekniske anlæg samtidig med, at de begyndte at købe slutbrugerbiler fra andre forhandlere. Kategori 2. omfatter sådanne biler, som blev faktureret direkte til H2. Kategori 3 omfatter biler, der blev faktureret til H1.1, hvorefter H2 købte bilerne i henhold til faktura fra H1.1 til H2.

Kategori 4 vedrørende samarbejdet med H1.1 vedrører udlån til H1.1, som startede fra omkring september 2002.

Man havde i forbindelse med den under kategori 1 omtalte samhandel som nævnt også financieret H1.1s køb af biler ved at udlevere bilerne til T.1 på kredit. H1.1s fortjeneste ved denne samhandel lå i videresalg til tysk aftager. Der henvistes herved til, at fakturaen fra H2 til tysk slutbruger var en proformadisposition, som tidligere forklaret.

Samhandlen under de forskellige kategorier fortsatte frem til 2003, således at der til sidst var tale om samhandel omfattende alle fire kategorier.

Advokat Wurlitzer foreholdt herefter T.2 hans tidligere forklaringer.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 35, sidste afsnit, vedrørende baggrunden for fakturering fra H1.1 til H2 og forespurgt, hvorfor H2 ikke kunne have fortsat med at købe direkte fra forhandlerne, forklarede han, at det havde noget at gøre med, at det var T.1, der havde kontakterne. Forespurgt, hvorfor der ikke kunne ske fakturering direkte til H2, kan han ikke give nogen nærmere forklaring på.

Han bemærkede i denne forbindelse, at G6 ønskede at fakturere direkte til H2 og ville have betaling direkte fra H2.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 41, næstsidste afsnit, vedrørende forrentning af H1.1s konto, forklarede han, at man forud for efteråret 2002 tilbageførte renter. Maskinen tilskrev automatisk renter. Tilbageførslen er sket således, at han har givet besked til V.12 herom hver måned. Efter august 2002 skete der også tilbageførsel af renter, som ikke vedrørte udlånsvirksomheden.

Sådan som han husker det, var baggrunden for, at fordelingen mellem H1.1 og H2, som oprindelig var 50 - 50, blev ændret til 60 - 40, at man sådan som han husker det i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2001 konstaterede, at T.1 ikke havde fået nok i provision. Han husker ikke, at ændring af fordelingen skulle have sammenhæng med spørgsmål om forrentning.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 42, 1. og 2. afsnit, og foreholdt V.26s forklaring, gengivet i retsbogen side 149, 2. sidste afsnit og øverst side 150, fastholder han den forklaring, han tidligere har afgivet. Han talte med V.26 om spørgsmålet i relation til overvejelsen om at stifte et selskab i Tyskland og oplyste i den forbindelse overfor V.26, at de for tiden lånte penge ud.

Foreholdt V.25s forklaring, gengivet i retsbogen side 142, 5. og 6. afsnit, forklarede han, at han ikke husker, han fik direkte ordre om at bringe udlånet til ophør, men man talte om, at det ikke over tid var noget, som H2 skulle beskæftige sig med.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 42, 5. afsnit, forklarede han, at det var generelt, at man i forbindelse med samtalerne om morgenen med T.1 fik oplysninger om, at der nu var kommet penge ind på V.3s konto.

Foreholdt forklaring samme side, 6. afsnit, forklarede han, at kreditrammen på 1 mill. skulle betragtes som en tommelfingerregel. Set dag for dag kunne beløbet godt være højere. Det kom an på, om han fik oplysninger fra T.1 om, at denne kunne foretage nogle køb, som man kunne afvikle indenfor kort tid. Det havde også sammenhæng med, om der var luft indenfor bankkreditten.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 44, 5. nye afsnit, forklarede han, at han som tidligere forklaret ikke kom med i deltagelsen i projektet i Tyskland på baggrund af rådgivningen fra V.26. Han gik derfor ud fra, at T.1 og V.3 fortsatte projektet med financiering i Tyskland, og at H2 kun skulle financiere projektet i opstartfasen. Han gik ind i det, fordi han som nævnt havde samhandlen med T.1 og havde tillid til T.1 og gerne ville hjælpe ham.

Herefter fremlagdes yderligere bilag 36-001-172, kalender for restaurant G27 for datoen 22. marts 2003.

T.2 foreholdes påny tidligere forklaring. Vedrørende forklaring gengivet i retsbogen side 45, 3. afsnit, forklarede han, at han forstod, at han og T.1 fik en fælles bonus fra G2 Handel. Det var derfor for ham ikke underligt, at han derfor modtog en check fra V.3.

Vedrørende forklaring, gengivet side 49, næstsidste afsnit, og forespurgt påny vedrørende V.3s mulighed for at viderefakturere uden at have modtaget fakturaer, forklarede han, at han selv gik højt op i, at bilerne var solgt, før de købte dem. Han gik derfor ud fra, at T.1 overfor V.3 havde oplyst, hvad han skulle give for bilerne.

Vedrørende forklaring, gengivet side 53, 3. nye afsnit vedrørende omposteringer, forklarede han, at han som tidligere forklaret talte med T.1, hver gang der blev foretaget omposteringer. Det gjaldt, indtil udlånsarrangementet blev påbegyndt. Efter påbegyndelsen af dette arrangement ringede han altid til T.1 og spurgte, om de havde fået de fakturaer, de skulle, hvorefter han foretog ompostering.

Vedrørende forklaring, gengivet side 54, 1. nye afsnit, dokumenteredes bilag 37-023002, notat fra ToldSkat af 9. maj 2003. T.2 forklarede, at første gang, han blev gjort bekendt med tilbageholdelse af moms, var den 20. marts 2003. Det havde ikke tidligere været nævnt, at ToldSkat ville tilbageholde moms. Han har ikke været i kontakt med V.3 omkring underskrivelse af listerne til ToldSkat. Det var mest naturligt for ham at have kontakt med T.1. På det tidspunkt antog han også underskrivelsen af listerne for en formalitet.

Herefter foreholdes T.2 vidneforklaringer.

Vedrørende forklaring afgivet af V.13, side 118, forklarede han, at han gik ud fra, at den månedlige indsendelse af Intrastat og indsendelse af listeangivelserne gik til ToldSkat, for at de kunne kontrollere samhandlen udover grænserne. Han var ikke klar over, der kunne gå op til 2 år, før listerne eventuelt blev kontrolleret. Han bemærkede, at han havde haft en samtale med V.15 i starten af forløbet om angivelse af DE-numre på fakturaerne. Han vidste, at DE-nummeret var angivet på listerne.

Foreholdt V.25s forklaring om, at han ikke var vidende om, at H2 havde blancocheck, forklarede han, at han ikke havde set noget forkert i anvendelsen af blancochecks.

Foreholdt V.26s forklaring, gengivet i retsbogen side 149, 3. afsnit, om en forretningsorden, forklarede han, at han aldrig har drøftet noget i retning af forretningsorden med V.26. Han har drøftet eksporthandel med V.26 på samme måde, som man drøftede f.eks. værkstedssiden. V.26 har ikke overfor ham oplyst, at der ikke måtte være noget mellemværende med leverandøren, eller at betalinger skulle følge fakturaerne.

Han har aldrig drøftet spørgsmål om stelnummer. V.26 har aldrig nævnt, at han som følge af travlhed ikke havde fået anført stelnummer på vognkortet.

Vedrørende indsætning af check på G12s konto med i alt kr. 36,3 mill. kroner, forklarede han, at han ikke har været vidende om, at de checks, som H2 udstedte til H1.1, blev indsat på G12s konto. Han gik ud fra, at de var indsat på H1.1s konto.

I relation til V.30s forklaring, gengivet i retsbogen side 170, 5. afsnit, forklarede han, at resten af provisionen til T.1 på ca. 4,3 mill. kroner er godskrevet H1.1s konto.

De tre checks, som blev udstedt sidst i forløbet, og som blev trukket tilbage, er ført som indtægt på G2 Handels konto. Der er ikke foretaget bogførsel af tilbageførslen af checkene på G2 Handels konto.

Foreholdt herefter T.1s forklaring, gengivet i retsbogen side 179, 4. og 5. nye afsnit, forklarede han, at han ikke husker specifikt at have talt med T.1 i telefon om, at ToldSkat ville komme på revision. Han afviser, at han har givet udtryk for det, som T.1 forklarede. Vedrørende T.1s forklaring i 5. afsnit bemærkede han, at han slet ikke mener, at han var i huset, mens ToldSkat var på revision. Han afviser i øvrigt at have givet T.1 oplysninger som forklaret af denne.

ToldSkat havde udbetalt moms for december og januar efter bogen.

Han var med til indflytterfest hos T.1 den 22. marts 2003. Han har ikke i den forbindelse givet T.1 oplysninger som forklaret af denne. Han har således ikke ved den lejlighed oplyst, at ToldSkat havde tilbageholdt moms.

Han forklarede videre, at han aldrig har gjort sig tanker om, at der var noget galt med de checks, som kom fra V.3. F1 Bank var fuldt ud orienteret om handlerne. Han ved ikke, om F1 Bank har kontrolleret checkene. Han gik ud fra, at F1 Bank havde kontrol over det, når de godskrev checkene samme dag, som de blev sat ind. F1 Bank havde også kendskab til T.1.

Han kan anerkende, at der som anført i revisionsrapporten er tale om 1349 ikke eksisterende stelnumre. For ham er det ikke ensbetydende med, at bilerne ikke har eksisteret. Der er således i forbindelse med revisionen under sagen konstateret, at biler, som oprindelig var angivet som ikke eksisterende, er blevet ændret til eksisterende som følge af, at der hos G2 Handel er fundet fakturaer på viderefakturering af sådanne biler.

Derudover kan man, hvis man ser på checkkopier fra H2, se stelnumre, som ikke fremgår af bilag A og B. F.eks. er der på en checkkopi vedrørende to Honda angivet stelnumre, hvor bilerne ikke er medtaget i bilag A og B.

T.2 forklarede i relation til bilag 38-028-008 vedrørende betalinger fra H1.1 i perioden fra 1999 til august/september 2000, at det skete i form af check eller kontantbetalinger. Det var for det meste tyske checks.

T.2 forklarede herefter supplerende på spørgsmål fra advokat Nis Møller, at G6 som nævnt ønskede at fakturere direkte til H2 og ikke til H1.1. I forbindelse med handler til slutbrugere modtog H2 faktura fra H1.1 vedrørende biler, købt fra G6.

Som tidligere forklaret skulle renter vedrørende H1.1 tilbageføres. Han tror, at det er sket.

Vedrørende udlånsvirksomheden forklarede han nærmere, at det V.25 ikke var positiv overfor var, at handlen blev flyttet til Tyskland. V.25 var klar over omfanget af eksportsalget på det tidspunkt, det blev drøftet. V.25 var klar over, at der var en indtjening fra udlånsvirksomheden. Indtjeningen bestod i renter. Der var aftalt en bestemt rente med T.1. Så vidt han husker 1,25% pr. måned, hvilket vil svare til 18% om året. Der forelå ingen skriftlige aftaler herom. Han har ikke drøftet rentetilskrivning eller rentesats med V.25.

Vedrørende spørgsmål om etablering af et selskab i Tyskland med T.1 og V.3 forklarede han, at han ikke med V.25 eller bestyrelsen i øvrigt drøftede, hvad dette ville kunne tilføre H2. Så langt kom man ikke. Det blev opgivet efter revisors rådgivning. Hans beslutning om at foretage udlån til T.1 havde sammenhæng med samhandlen med T.1. Der lå ingen fast beslutning om, hvor lang tid udlånsvirksomheden skulle vare. Det ville ikke have varet regnskabsåret ud. Han bemærkede, at i så fald skulle man have ændret vedtægterne for H2.

Vedrørende bonusudbetalingerne forklarede han supplerende, at disse aldrig har givet anledning til, at han har kontaktet V.3.

Drøftelserne med T.1 om omposteringer var udelukkende mundtlige. T.1 accepterede omposteringerne. Der blev ikke udfærdiget nogen notat herom. Han gav en instruks til V.12 om at foretage omposteringerne. V.12 bogførte herefter omposteringen. Hun havde som nævnt ikke nogen underliggende bilag som grundlag herfor, bortset fra måske et enkelt tilfælde. Sådan som han erindrer det, var der i den sidste del af perioden, efter at udlånsvirksomheden var startet op, tale om månedlige omposteringer på beløb i størrelsesorden måske 10 - 20 mill. kroner.

I relation til forklaringer, afgivet af V.26, forklarede han adspurgt, at han mener, han har underskrevet en tiltrædelseserklæring. Han mener ikke, at denne indeholdt oplysninger som omtalt i den af V.26 angivne forretningsorden.

Vedrørende spørgsmål om indsætning af check, udstedt til H1.1 på G12s konto, forklarede han, at det er korrekt, han har overført beløb til G12. Dette er sket i forbindelse med tilfælde, hvor han har været væk fra H2 og T.1 har lånt penge af sin far. I disse tilfælde har han overført pengene til G12 Møbler. Han har som forklaret ikke været bekendt med, at check udstedt til H1.1, blev indsat på G12s konto.

Vedrørende de sidste tre checks kan han ikke erindre, hvordan udligningerne er bogført, efter at checkene blev spærret.

De daglige samtaler med T.1 ophørte den 21. maj 2003. Så vidt han erindrer, var han ikke i huset på de tidspunkter, hvor ToldSkat var på revision. Før den 18. marts 2003 beskæftigede han sig ikke nærmere med, hvad ToldSkat lavede.

Han fastholder, han ikke har talt med T.1 om manglende udbetaling af moms i forbindelse med festen den 22. marts. På dette tidspunkt opfattede han det som nævnt fortsat som en formalitet.

Han kan ikke huske, hvornår ToldSkat skulle have listerne, eller hvornår de rent faktisk afleverede dem.

Vedrørende checkforløbet forklarede han, at F1 Bank efter hans opfattelse var fuldt bekendt med samhandlen med G2 Handel. Banken har også kendt til omfanget af samhandlen. V.14 har som tidligere forklaret ikke haft anden bemærkninger end rosende ord. Han kan ikke huske konkret, hvornår han omtalte G2 Handel, men vil være meget forbavset, hvis G2 Handel ikke har drøftet på møderne med banken. Det blev på møderne med banken oplyst, at H2 købte biler fra H1.1 og solgte til G2 Handel. Banken er ikke fremkommet med negative oplysninger om T.1 i den forbindelse.

Han har som det fremgår stort set dagligt trukket check fra G2 Handel og overført beløb til H1.1. F1 Bank har ikke spurgt nærmere til disse transaktioner og udbetalinger af store kontantbeløb fra H1.1s konto.

T.2 forklarede, som tidligere, at der dagligt blev ført samtaler med T.1 om morgenen. T.1 kan i disse tilfælde have oplyst, at de f.eks. skulle købe 2 VW. Han har så fået opgivet stelnumre. Han udstedte en check på det opgivne beløb til T.1, som T.1 skulle bruge til køb af bilerne uden moms. Beløbet blev belastet H1.1s mellemregningskonto. Han afventede herefter en faktura fra H1.1 incl. moms. Fakturaen blev bogført ved, at bilen blev købt ind ved udstedelse af kreditnota med bilens pris incl. moms. Beløbet incl. moms blev herefter godskrevet H1.1s konto.

Forespurgt nærmere om, hvor pengene til H1.1s betaling af moms fremkommer, forklarede han, at H1.1s konto, som nævnt, efter modtagelse af faktura blev godskrevet med beløbet incl. moms. Der var, som nævnt, tale om et løbende mellemværende og kontoen blev udlignet hen ad vejen ved, at der f.eks. blev overført et større beløb på et senere tidspunkt end man modtog fakturaer for.

I starten af forløbet blev betaling til H1.1 hovedsagligt foretaget med checks. I forbindelse med de daglige morgensamtaler skrev han, som nævnt, stelnumre ned på de biler, som T.1 oplyste, at han kunne købe. Han bad herefter bogholderiet om at skrive en check og på checkbilaget anførtes de opgivne checknumre.

Da de gik over til at overføre betalinger til H1.1, skrev han fortsat stelnumre ned på en seddel, på baggrund af de oplysninger som T.1 kom med under morgensamtalerne. Han brugte oplysningerne til at sikre sig, at man fik fakturaer på de biler, som T.1 havde opgivet. Han brugte ikke sedlen med stelnummeret til nærmere at kontrollere sammenhængen mellem stelnummer på sedlen og fakturaerne men til at sikre sig, at man fik fakturaer på alle de biler, som T.1 havde oplyst, at man kunne købe, altså antalmæssigt.

Nogen gange skete det, at han gav T.1 en af disse sedler med hjem for, at T.1 kunne udskrive faktura på de opgivne stelnumre. Han vidste absolut ikke, at T.1 ikke betalte moms.

Anklageren foretog dokumentation af bilag 38-034-001 ff. Det fremgår af bilagene, at der er betalt med check 216.000 kr. til G30 Auto. T.2 forklarede, at beløbet er udlagt af H2 på vegne H1.1, og at beløbet derfor er belastet H1.1's mellemregningskonto. Foreholdt, at der kun er modtaget faktura fra H1.1 vedrørende den ene af 2 biler, købt fra G30 Auto forklarede han, at han, som tidligere forklaret, ikke foretog nogen kontrol af stelnumre. Det var kun antallet af biler, som han kontrollerede. Hvis H2 i dette tilfælde ikke har modtaget faktura fra H1.1 for den ene af de 2 biler, står H2 med et tilgodehavende hos H1.1.

Hvis en tilsvarende situation var opstået i forbindelse med køb fra en anden forhandler, ville man have håndteret det, afhængig af om den pågældende havde en levende konto, ligesom tilfældet var med H1.1. Med levende konto mener han en konto, hvor der var fortsatte store ind- og udbetalinger. Hvis kontoen var levende, ville han håndtere det på samme måde som med H1.1.

T.2 forklarede i forbindelse med det fremhævede eksempel vedrørende køb af biler fra G30 Auto, hvor H2 ikke har fået faktura vedrørende den ene bil, at han kan forestille sig, at han har modtaget faktura på den anden bil med et opdigtet stelnummer, men således at bilen reelt var eksisterende.

Advokat Nis Møller dokumenterede herefter bilag 38-032-001 ff. T.2 forklarede, at alle checks, bortset fra den sidste check med nr. ..., er modtaget i udfyldt stand. Han har i forbindelse med den første check alene selv påført navnet "T.2" som modtager. Checkene må i øvrigt være udfyldt af V.3. Han kan ikke huske de konkrete checks, men det har enten vedrørt lån fra T.1 eller de bonusbetalinger, som han tidligere har forklaret om.

Han bemærkede i den forbindelse, at han ikke i 2000 havde blankochecks liggende fra V.3.

Checken med nr. ... var en blankocheck underskrevet af V.3, som han selv udfyldte. Checken vedrørte betaling af den VW, som han tidligere har afgivet forklaring om. Pengene blev efterfølgende ført tilbage fra hans private konto til H1.1. Han mener, at det skete efter politiets ransagning. Han er dog ikke sikker på tidspunktet.

Vidnet V.1 forklarede, at han har drevet virksomhed i Tyskland under navnet G4 Handel. Virksomheden driver handel med personbiler ved køb i udlandet. De fleste biler kommer fra Skandinavien. Virksomheden har eksisteret i sin nuværende form siden 1991.

Han har kendt T.1 fra 1997. Han lærte at kende T.1 gennem V.21, hvorfra han købte biler. Han omgåes privat med T.1. De har talt om sagen. T.1 sad på samme kontor. Han købte biler af T.1 eller nærmere fra H1.2 Cars i Danmark og solgte dem selv i Tyskland. Han tror nok, T.1 gik fallit. Herefter købte han biler fra H1.1. Han har ført regnskab over alle biler, som er købt. Han overgav alt regnskabsmateriale, indeholdende oplysninger om alle biler, til politiet. En uge efter fik han besøg af kriminalpolitiet. De fotokopierede igen alle oplysninger om alle handler med H1.1. Alle biler, købt hos H1.1, er bogført og videresolgt i Tyskland. Han kan ikke sige nøjagtig hvor mange. Det kan måske være 3 - 4 eller 500. Betalingen til H1.1 skete ved check til T.1 i forbindelse med afhentning af biler.

Det er sket 5 - 10 gange, at han har hentet biler ved H2 i ...1. I 98-99 % af tilfældene har han afleveret checken for køb af biler til T.1. Det er sket nogle gange, måske 2, 3 eller 4 gange, at han har afleveret checken hos H2. Det er sket i forbindelse med, at han har afhentet biler, der henstod hos H2 i ...1. Han mener, at checken er overgivet til T.2, men det kan også være andre personer i H2. Han udfylder aldrig modtager på de checks, han udsteder. I de tilfælde, hvor han har afleveret check i H2, er det sket, fordi T.1 har bedt ham om det. Med hensyn til størrelsen af de check, han har afleveret i H2, forklarede han, at hvis der har været tale om en Passat, har den været på 15-20.000 Euro, måske mindre. Det kan også være et tilfælde, at han har afleveret en check på prisen på to biler.

For at få en bil indregistreret i Tyskland skal man bruge et såkaldt COC papir, også benævnt EWG. Derudover skal man bruge hans indkøbsfaktura. Mere skal man ikke bruge. Hvis COC/EWG bilaget ikke foreligger, har man kunnet klare indregistreringen med papirer fra den tyske bilinspektion.

Han købte altid en eller to biler af gangen. Han modtog faktura på købene fra H1.1 uden moms. Han ved ikke, hvordan H1.1 har erhvervet bilerne.

Han kendte T.2 som direktør i H2. T.2 var jo en god ven af T.1. Han har aldrig købt biler af H2. Han bemærkede, at han altid har fået faktura fra H1.1. Han måtte altid rykke T.1 for papirer for at få bilen indregistreret og måtte selv hente fakturaerne i Danmark.

De biler, som han hentede i H2, var forskellige mærker, VW, Audi, Peugeot. Sælger af de biler var H1.1. Grunden til, at de skulle hentes ved H2 var, at de stod der. De fleste biler har han hentet i Tyskland. Mange af bilerne blev hentet hos G2 Handel. Han har ikke afleveret papirer i H2.

Anklageren foreholdt vidnet forklaringen, gengivet i politirapport af 5. november 2003, bilag 37-011-02/03.

Vidnet kan bekræfte, at han har forklaret som gengivet i rapporten fra afsnittet side 1 i rapporten, der starter med "På given foranledning" og på side 2 i rapporten fra afsnittet, der starter med "I 2000 og i 2 tilfælde" og efterfølgende afsnit. Han forklarede, at de papirer, han på foranledning af T.1 har bragt med navne og papirer vedrørende tyske slutbrugere vedrører navne på familiemedlemmer og venner, som blev brugt proforma.

Foreholdt oplysning om, at politiet i forbindelse med ransagning hos H2 har fundet fakturaer på 97 biler, faktureret til vidnet, forklarede han, at han aldrig har modtaget hverken faktura, kontoudtog eller andre papirer fra H2. Han har ikke noget kendskab til nogen mellemregningskonto i H2.

Han kender V.3 fra firmaet G2 Handel. Han har købt et par biler af V.3. Han kender firmaet G37 eller G11.

Han har købt biler i virksomheden. Han kan ikke sige, om det drejer sig om 50 eller 150, men det står i hans bøger. Han har også formidlet biler fra G11 til T.1. T.1 havde tidligere købt biler hos G11 i H1.2 Cars. Efter at H1.2 Cars gik fallit, havde T.1 en gæld til G11 og kunne ikke længere købe biler hos dem. Han var selv i den situation, at han ofte manglede tilstrækkelig penge. T.1 spurgte, om han ikke kunne købe bilerne hos G11. Han købte derfor bilen ind og solgte den til T.1.

Han kender firmaet G22 Group. Han har handlet med V.24. Han tror nok, at V.24 er dansker. I perioden fra 2000 - 2003 købte han måske 14 Audi A 4, 2,0. I den periode havde han ikke selv tilstrækkelig penge, men T.1 havde penge. Det blev derfor aftalt, at T.1 betalte G22 Group. G22 Group fakturerede bilerne direkte til ham. Han købte måske selv halvdelen, 8 eller 10 biler, og resten blev købt af G2 Handel. Han betalte i forbindelse med disse biler T.1 igen, måske 2 - 3 uger efter, når han havde fået betaling fra slutkøberen af bilerne. Han betalte for bilerne, efterhånden som de blev solgt. Normalt betalte han T.1, når han afhentede biler. Nogle af de biler som blev købt af V.24 kunne måske være solgt allerede et par dage efter modtagelsen eller straks efter modtagelsen. Bilerne stod i ...4, Tyskland, og han hentede dem efterhånden som han solgte dem. Han betalte ca. 40.000 DM netto pr. bil. Han har solgt bilerne for DM 46.900 incl. moms. Hans fortjeneste var ca. 1500 DM pr. bil.

Han køber stadig biler ind fra G22 Group.

Han har ikke haft noget kendskab til, hvordan H1.1s samhandel med H2 var organiseret.

De fleste af de biler, han købte i Danmark, er solgt til andre automobilforhandlere i Tyskland. Det er køber, der skal foretage indregistrering. Visse autoforhandlere havde ikke kendskab til udfærdigelse af såkaldt KZ-Brief. Han sørgede således i nogle tilfælde for udfærdigelse af KZ-Brief. Når han selv skulle lave KZ-Brief, skulle han bruge fakturaen fra H1.1. I de tilfælde, hvor han ikke selv lavde KZ-Brief, kunne han kun bruge fakturaen til sit bogholderi.

Fakturaerne fra H1.1 var forsynet med fakturanummer. Han mener ikke, han udtrykkelig har bedt T.1 om nummer. Det er normalt, at en faktura har nummer. Det er nemmere for bogholderiet.

Det var som nævnt T.1, der i de 2 - 3 - 4 tilfælde bad ham aflevere checks i H2. T.2 vidste selvfølgelig, at der kom en check til T.1. Han har ikke præciseret overfor T.2, at checken skulle afleveres til T.1. Det vidste man.

T.2 har aldrig sagt, at han skulle skylde H2 penge.

Vidnet V.2 forklarede, at han har været indehaver af G31 GmbH, ...4, Tyskland. Virksomheden ophørte i august 2002. Han kender T.1 fra autohandler. Han kender kun H2 A/S under navnet. Han har ikke kendskab til samarbejde mellem T.1 og H2. Han har ikke købt biler af H2 A/S.

Anklageren dokumenterede bilag 37-022-003/005/007.

Forevist de tre fakturaer fra H2 til G31 GmbH, bemærkede han, at det kan være, men at det ikke er ham bevidst. Han mener ikke, at de direkte har købt biler hos H2 og kender heller ingen folk fra H2. Han har bestemt ikke købt en BMW. Han kan huske, at bilen blev tilbudt dem, men de købte den ikke.

Efter afhøring hos politiet har han i sine regnskaber undersøgt, hvorvidt G31 GmbH har købt biler hos H2 og konstateret, at dette ikke er tilfældet.

Vidnet V.3 forklarede, at han har drevet virksomhed under navnet G2 Handel fra 1994/95. Virksomheden var registreret i hans samlever, VM's navn. Han var selv den faktiske leder af virksomheden. Virksomheden drev handel med personbiler. Virksomheden ophørte i februar 2004 på grund af sagen med H1.1. Virksomheden blev tidligere drevet fra en adresse ... i ...4, Tyskland. Fra 2002 med adresse ..., ...4, Tyskland. Han havde selv bopæl på samme adresse. Virksomheden havde lagerplads hos G38, Tyskland og hos G23 Autohandel i ...4, Tyskland.

Hans personlige indkomst var i årene 2000-2003 netto 800 euro om måneden. Ved årenes slutning blev der beregnet en tantieme på årligt mellem 10.000-15.000 euro.

Han vurderede, at omsætningen hos G2 Handel var mellem 3-5 mill. euro om året. Han ved det ikke nærmere. Han vil skønne, at der blev omsat 150- 200 biler om året. Virksomhedens aktiver lå alene i varehandel.

Han tror nok, at han lærte T.1 at kende i 1997/98, hvor T.1 kom ned til ham med en kollega. Fra dette tidspunkt startede han med at købe biler af H1.2 Cars. Han ved ikke, hvor mange biler han har købt af H1.2 Cars men vil tro, at det drejer sig om ca. 100 biler om året. Der var tale om både brugte og nye biler. Det var biler, som han importerede fra Danmark. Han fik altid bilerne i ...7, Danmark.

Han vidste, at T.1's økonomi dengang ikke var så god. I begyndelsen holdt der biler i ...7, Danmark som han købte og betalte. Senere var bilerne der ikke altid og han skulle udskrive checken til H1.2 Cars før levering. Han solgte som regel bilerne med det samme og fik så betaling fra T.1. Fortjenesten har ligget fra 1.000- 1.500 DM, måske ned til 500 og måske op til 5.000 DM pr. bil.

Samhandlen med H1.2 Cars fortsatte indtil T.1's konkurs. Han havde et tab, men det var ikke ret meget. Forud for konkursen havde han måske udstedt m check om onsdagen. Om fredagen havde T.1 sagt, at an skulle bruge en check mere. Han sagde til T.1, at det ikke gik, da han ikke havde penge, og hvis bilerne ikke var der søndag aften, måtte han spærre checkene, hvilket skete mandag morgen. Han mener, at det var 2-3 checks. De spærrede checks lød måske på fra 400.000-450.000 DM.

Han har handlet med H1.1 fra 2000 og frem til 2003. Såvidt han ved var det T.1's hustru, der stod for H1.1. Han har ikke leveret pas og andre papirer på tyske slutbrugere til H1.1. I enkelte tilfælde har han fået sådanne oplysninger fra kollegaer og overgivet dem til T.1.

Fakturaen fra H1.1 blev udstedt til G2 Handel. Betalingen skete altid med check. Fremgangsmåden med forudbetaling til H1.1 kom langsomt igang igen og udviklede sig. Han købte fra H1.1 og checkene blev lidt efter lidt større og større.

Han kan ikke sige præcis hvor mange biler han har købt af H1.1 i årene 2000-2003, men vil tro, at det kan være omkring 300-400 biler.

Han skulle have fakturaer og bilens registreringspapirer for at få bilen registreret i Tyskland uden problemer. Hvis der var tale om brugte biler skulle han have en seddel på, at den tidligere havde været indregistreret i Danmark og afmeldt.

Han modtog ikke altid fakturaerne fra H1.1 ved modtagelsen af bilen. Hvis han skulle bruge fakturaen fik han dog den med det samme. Det kan godt være, at der ikke var fakturanummer på H1.1's fakturaer. Han tror først, at det blev et krav i Tyskland fra 2004.

G2 Handel købte også nogle få biler fra andre forhandlere.

Med hensyn til prisen forklarede han, at han fik et tilbud fra T.1 som han så kunne acceptere. Han kender ikke H1.1's fortjeneste. G2 Handel's fortjeneste var som nævnt måske fra 500 op til 2.000 DM og senere i euro fra 500-2.500. Generelt var fortjenesten måske 1.000 euro eller 2.000 DM.

Nogle gange hentede han selv bilerne med en lastvogn. Andre gange var det en chauffør, der hentede dem. Fra 2001 og fremefter havde han en lastvogn, der kunne transportere 4 biler ad gangen. Chaufførens navn var V.5.

Nogle gange var det H1.1, der sørgede for transporten. Såvidt han ved var chaufføren samme person ved navn MG. Han tror, at den pågældende er dansk, men at han bor i Tyskland. Det er forekommet, at der er kommet biler med en lastvogn fra andre firmaer. Bilerne blev leveret enten til G39 eller til G38 eller G23 Auto i Tyskland.

Han annoncerede selv bilerne til salg via telefax til forhandlere, som han samarbejdede med eller via internettet. Mange af bilerne blev videresolgt til automobilforhandlere. Blandt andet G40, G41 Import, G23 Auto, G24 og G23 Import og til en køber i Berlin og Köln. Herudover havde han et par private købere.

Han kender T.2 og H2. Han har nok lært T.2 at kende, da han mødte T.1 i 1997/98. Han har ikke haft forretninger med H2 eller T.2. Han har aldrig købt biler af H2. På et tidspunkt var der noget om salg af en privat bil.

Forevist en faktura fra H2 til G2 Handel forklarede han, at han har aldrig set fakturaer fra H2. Han ved dog, at VM' s navn er benyttet som køber, men han mener ikke, at der blev sendt fakturaer fra H2 til VM. Det var nok i H1.2 Cars tid.

Foreholdt oplysninger i revisionsrapporten om salg af 2.398 biler fra H2 til G2 Handel forklarede han, at han aldrig har fået disse biler. Han har heller aldrig fået fakturaer fra H2. Han har heller ikke haft kendskab til udstedelsen af fakturaer og aldrig talt med T.1 herom.

Han har måske mødt T.2 20-30 gange. Det er sket i H2. Enten i forbindelse med, at han har kørt med T.1 eller også i forbindelse med, at han har hentet biler hos H2. Han vil tro, at han har hentet biler i H2 15-20 gange. Nogle gange har han fået registreringspapirerne med.

Han har ikke talt med T.2 om H2s forretning. Han kender ikke til forretningen. Han har aldrig hørt T.2 betegne ham som en sine største kunder.

Han vidste, at H1.1 købte bilerne i Danmark. Han har ikke kendskab til, at H1.1 købte biler i andre europæiske lande, heller ikke Belgien.

Han har hørt navnet V.24 eller G22 Group, men kender ikke pågældende nærmere. Han har måske hørt navnet i forbindelse med V.21.

Checkene til H1.1 blev større og større. Hvis han f.eks. fik 2 biler, betalte han flere penge end bilernes pris til H1.1. Disse penge fik han tilbage igen fra T.1. Checkene blev trukket fra hans konto i F2 Bank, Tyskland. Checkene blev altid udleveret til T.1 eller en chauffør. I starten udfyldte han checkene selv. Da det kom til at dreje sig om flere og flere checks blev der udstedt blankocheck, som kun var forsynet med hans underskrift. Han mener, at dette var fra 2001. Han ved ikke, hvad den del af checkbeløbet, som ikke vedrørte køb af biler, skulle bruges til. Han spurgte engang imellem T.1 om, hvad pengene skulle bruges til og sagde til T.1, at der måtte være tale om store vekselgebyrer.

Han talte hver dag med T.1 og oplyste, hvor meget han havde brug for, for at det skulle gå godt. Dette havde sammenhæng med, om der var penge på hans konto. Han havde kun en mindre kassekredit. T.1 betalte altid tilbage.

Han vil tro, at han har overgivet T.1 omkring 5 blankochecks i gennemsnit ad gangen. Måske op til 10. Efter at han begyndte at overgive blankochecks til T.1, blev checkene ikke udstedt på et bestemt beløb.

Han vidste godt, at T.1 efterfølgende havde givet checkene videre. Han havde fået at vide af T.1, at det var på grund af, at han som følge af tidligere forretninger ikke kunne indløse checks i sin egen bank.

Han har ikke givet T.2 fuldmagt til at udfylde checkene. Han har modtaget noget blankt brevpapir fra H1.1, underskrevet af T.1. Han har ikke benyttet papirerne. Grunden til, at han fik papirerne var, at han evt. kunne udstedede fuldmagt, hvis han havde brug for at hæve penge i F1 Bank. Han benyttede som nævnt ikke papiret. Han modtog en fax fra T.1 om, at han kunne hente beløbene i F1 Bank i ...3.

Fordelen ved udstedelse af checks var, at han kunne lave gode forretninger med T.1. Han tjente gode penge og det gav ikke anledning til problemer. Han har aldrig haft telefonisk kontakt med T.2 om disse checks.

Det var som nævnt dagligt, at der var checks i omløb. Han havde netadgang til sin konto. Han kunne f.eks. se, at der var trukket en check på 300.000 og at han selv kun havde 100.000 på kontoen. Han oplyste over for T.1, at han skulle bruge 200.000. Det klappede altid. Tilbagebetalingen fra T.1 skete enten ved at T.1 bragte pengene ned til ham eller også mødtes de i eller ved banken. Han fik som nævnt også fuldmagt pr. fax til selv at hente pengene i F1 Bank, ...3. Det skete i hvert fald 100 gange i perioden fra 2001 til 2003, at han har hentet penge i F1 Bank, ...3. Han havde kontakt med 2-3 personer i banken. De sagde nogle gange til ham, at han nok skulle bruge mange penge. Bankpersonalet kunne selv se, at der var gået checks ind fra G2 Handel og at der blev udbetalt penge til ham. Det var noget enhver kunne se. Det var ikke noget, der blev talt om. Der har måske været et enkelt tilfælde, hvor T.1 ikke havde kontanter og at han i stedet modtog en check. I de tilfælde, hvor der var helligdag i Danmark, men ikke i Tyskland skulle han have det dobbelte af det sædvanlige beløb. Det gav ikke anledning til problemer.

T.1 ringede i maj 2003 og oplyste, at politiet havde været hos ham. På det tidspunkt havde han måske 7-8 checks ude. Han kan ikke huske det præcise antal. Han så efter, hvad der stod på kontoen og konstaterede, hvilke checks han ikke ville få betaling for, hvorfor han spærrede checkene overfor F2 Bank, Tyskland.

Saldoen på hans konto lå normalt omkring 0. Han havde som nævnt kun en lille kassekredit. Han ville ikke være i stand til at dække de checks, der var i omløb. Da han fik meddelelsen om, at politiet havde været hos T.1 vidste han ikke, hvor store beløb de checks, der var i omløb, var udstedt på.

Forespurgt til, hvordan han styrede mellemregningen med T.1 forklarede han, at han som regel fik biler fra T.1. Hvis han f.eks. havde købt 2 biler til 50.000 DM og der var udstedt en check på 300.000 DM. skulle han have betaling af 200.000 DM. Det var de beløb, der blev nævnt under de daglige samtaler med T.1, og pengene gik altid ind.

Det forekom, at han har været i banken i ...3 med T.1, hvor pengene ikke var gået ind på H1.1s konto. I de tilfælde har T.1 ringet, hvorefter forholdene blev bragt i orden.

Han har ikke vidst, at der skulle foreligge en mellemregningskonto for hans virksomhed i H2. Han har aldrig modtaget kontoudtog fra H2. Han har på et tidspunkt modtaget noget fra et revisionsfirma. Han tror nok, han har modtaget sådanne henvendelser 2-3 gange. Han vidste ikke, hvad han skulle stille op med dem. Han tror, at han har ringet til H2 og bedt om at tale med T.2. T.2 har ikke været tilstede, og han har bedt ham om at ringe tilbage. Dette er ikke sket.

Forevist bilag 21-001-017/18 bemærkede han, at han ikke erindrer at have set sådanne henvendelser. Han mener ikke, at det er sådanne henvendelser, han har modtaget. Han bemærkede, at disse bilag kan han jo læse. Han mente ikke, at de papirer, han modtog, var på tysk. Han mener, at de papirer, han modtog, var på omkring 10 sider.

Det kan godt være, han har mødtes med en repræsentant fra H2 ved motorvejen, og det kan godt være, han har fået en kuvert. Han kan ikke konkret erindre dette. Han husker tilfælde, hvor der skulle hentes checks fra H2 til betaling til et andet firma, for at bilerne kunne afhentes f.eks. til G10. Ofte var det checks, der kom fra T.1. Enten har T.1 ringet til ham og sagt, at der kom en med en kuvert. Han har ikke haft kontakt med T.2 om afhentning af sådanne checks eller papirer.

På et tidspunkt var der indregistreret en bil af mærket VW i hans virksomhed. Han vidste, at det var T.2s private bil. T.2 kørte rundt i bilen på tyske nummerplader. Bilen var registreret i G2 Handel men i VMs navn. Han solgte bilen for T.2. Det var T.1, der formidlede salget. Han kan ikke huske hvornår.

Han kan derudover huske, at H2 købte en off-roader gennem G40. Bilen blev solgt til H2 gennem T.1.

Han ved ikke, om T.1 har lånt penge af T.2 eller omvendt. Han har ikke udstedt checks, som skulle udgøre bonus til T.2.

På spørgsmål fra advokat Wurlitzer forklarede han, at han som nævnt ikke vil afvise at have modtaget kuvert på motorvejen. Kuverten har i så fald indeholdt check eller COC papirer. Hvis der har været tale om COC papirer, har det vedrørt papir på biler, som han havde købt. Hvis han har modtaget checks fra H2, har det været igennem T.1, og de pågældende check har skullet afleveres til den forhandler i Danmark, hvor bilen var købt. Han har ikke lagt mærke til, hvem der har udstedt checkene. De check, som han har modtaget direkte fra T.1, var udstedt af andre. Det kunne være fra H2 eller fra G12.

Han går ud fra, at nogle af de check, som han modtog, var udstedt af H2. Checkene skulle som nævnt anvendes til betaling til den pågældende forhandler. Bilerne var købt af T.1, som havde solgt dem videre til ham. Han ved ikke, hvorfor de pågældende forhandlere skulle betales med check, udstedt af H2. Han har ikke tænkt over dette.

Han vidste, at T.1 fik check via H2 og vidste, at T.1 ikke kunne hverken udskrive eller indsætte check på sin konto i F1 Bank.

V.3 foreholdtes bilag 36-001-132 ff, 36-001-136 ff og 36-101-139 ff.

Han har aldrig set disse lister. Han kender ikke underskriften. Man kunne måske læse underskriften som VM, men det ligner ikke VMs underskrift. VM skrev altid under med Vm. Det er ikke ham, der har stemplet listerne.

Han har ikke talt med T.1 om sådanne lister eller lister, som skulle bruges overfor ToldSkat. T.1 sagde på et tidspunkt, hvor checkbeløbene blev større og større, at det havde noget at gøre med, at H2 ikke kunne få penge tilbage fra ToldSkat.

På spørgsmål fra advokat Wurlitzer forklarede vidnet herefter, at han har solgt biler til firmaet G32. Det har måske været mellem 30 og 50. G32 har fået afhentet biler med den speditør, som G32 har anvendt. Han kan ikke huske, hvor de er afhentet.

Der er selvfølgelig lavet regnskaber for G2 Handel. Han kan som nævnt ikke huske omsætningen nærmere for perioden 2000-2003. Det beløb, han har anslået, må være Euro.

Foreholdt forklaring, gengivet i politirapport, vedrørende afhøring foretaget den 2. juli 2003, side 3 (36-004-003), bemærkede han, det kan godt være, han har forklaret som gengivet i rapporten, og at der har været tale om 500 biler, alt er muligt fra 300 - 500. Han ved det ikke.

Han kan huske, at han modtog en henvendelse fra dansk politi og udleverede alle de fakturaer, han havde modtaget fra H1.1. Han fik fakturaerne igen, og senere blev de hentet af tysk politi. Han kan ikke huske, hvordan henvendelsen fra dansk politi fandt sted. Han kan ikke huske, om han blev ringet op. Foreholdt oplysninger i politirapport af 24. juni 2003 (rapporten er dateret 24. juni 2002) bilag 37-003-001, bemærkede han, at han ikke overfor politiet kan have sagt, det drejede sig om 2.000 fakturaer. Det kan han ikke forestille sig, når han har købt 3 - 4, måske 500 biler. Han kan ikke huske, at han har haft en telefonsamtale med dansk politi.

De fleste af de biler, som han købte hos H1.1, blev solgt videre til andre forhandlere. I sådanne tilfælde skulle han ikke sørge for KFZ-Brief. Det gjorde han kun ved salg til enkelte små firmaer og ved salg til slutbrugere.

De biler, han købte fra H1.1, var nogen gange allerede solgt i forbindelse med købet. Nogle gange blev de solgt 1 - 3 dage efter. Til sidst stod bilerne i noget længere tid. De priser, som T.1 gav som tilbud, passede næsten altid, bortset fra nogle enkelte gange. Priserne var interessante for ham. Han kunne tjene penge.

Nærmere forespurgt til priserne på de biler, han købte af T.1, forklarede han, at priserne var meget fordelagtige. Han ved bl.a. ved undersøgelse på internettet, at andre fik biler til samme priser ved køb i Tyskland.

Advokat Wurlitzer dokumenterede bilag, indsat i grøn mappe 6 under faneblad 29 med relation til H2s faktura nr. 86808, bilag indsat under faneblad 31 vedrørende faktura i relation til H2s faktura nr. 87000 og bilag indsat i grøn mappe nr. 7 under faneblad 38 i relation til H2s faktura nr. 85564. Foreholdt priser angivet i Euro og forespurgt, om bilerne ville være interessante, hvis han skulle købe bilerne ind til de beløb, som var faktureret ifølge H2s fakturaer, bemærkede han, at han aldrig har købt biler af H2, men han kan ikke forestille sig, at priserne havde været interessante, med mindre han måske havde haft en slutbruger.

Advokat Wurlitzer dokumenterede herefter bilag indsat i grøn mappe 3 under faneblad 16 vedrørende bil i relation til H2s faktura nr. 85564. Foreholdt, at G2 Handel har udstedt to fakturaer til G42 Automobil henholdsvis den 26. november 2001 og 14. december 2001 vedrørende bil med samme stelnummer, bemærkede V.3, at han ikke umiddelbart kan forklare, hvad der er sket. Normalt ville hans revisor konstatere, at bilen med samme stelnummer er faktureret to gange. Hans revisor bogførte alle køb og salg og ville have set, at bilen allerede var solgt en gang. Han kan forestille sig, der er skrevet forkert stelnummer, og at der er tale om to forskellige biler.

Det er selvfølgelig sket, at en bil er faktureret forkert. Det er så efterfølgende blevet ændret. Det kan også være sket i dette tilfælde, således at den ene faktura ikke er taget ud.

Forespurgt nærmere til hans indkomst i årene 2000 - 2003 under henvisning til forklaring, afgivet i retsmødet den 14. november og foreholdt forklaring, gengivet i politirapport vedrørende afhøring, foretaget den 2. juli 2003, side 2 (bilag 36-004-002), 2. hovedafsnit, bemærkede han, at han går ud fra, at han til politiet har talt om indkomsten i G2 Handel. Firmaet kørte i VMs navn. Firmaets indkomst var for så vidt også hans, men han var ansat. Firmaets formue blev ikke trukket ud, men har været anbragt i biler. Der har måske været tale om biler til en værdi af 120.000 Euro eller mere, han kan ikke sige det nærmere.

Firmaet ophørte på grund af den foreliggende sag. F1 Bank anlagde sag mod G2 Handel i forbindelse med de checks, som blev spærret. F1 Bank rejste krav om betaling af 350.000 Euro. Han var ikke i stand til at betale, da han ikke fik penge fra T.1. F1 Bank foretog udlæg i hans indestående i F2 Bank, Tyskland.

I dag har han selv anmeldt et firma et registrering. Dette firma beskæftiger sig med salg af 4-hjulede motorcykler. Det har ikke noget med import fra Danmark at gøre.

Han havde først en autotransporter af mærket IVECO. Han kan ikke huske præcis, hvornår den er købt. Denne transporter kunne tage tre biler af gangen. Der blev herefter indkøbt en autotransporter af mærket MAN. Han kan heller ikke huske, hvornår den blev købt. IVECOEN blev solgt kort tid efter købet af MAN. MAN transporteren kunne transportere fire biler af gangen.

Bilerne blev mange gange transporteret af chaufføren V.5. Han betalte selv forsikringer på bilen, men det er for det meste T.1, der afholdt udgifter vedrørende transporteren, bl.a. løn til chaufføren.

Nærmere adspurgt vedrørende udstedelse af blancocheck forklarede han, at han ikke på forhånd vidste, at checkene blev givet videre til H2. Han blev senere bekendt med, at dette skete. Han kan ikke erindre, hvornår han fik dette kendskab. Det kan have været i 2002, det kan have været i 2001.

Han har som nævnt ikke kendskab til, hvad H2 skulle bruge checkene til. Som nævnt har han spurgt T.1, hvad han skulle bruge pengene til, men han kan ikke huske præcis, hvad T.1 svarede. Han fik altid pengene igen. Han henviste til tidligere forklaring om, at han drev en god handel med T.1 og altid som nævnt fik pengene igen. Han har ikke overvejet at spørge T.2 om checkene.

Forespurgt til, hvordan han styrede checkbetalingerne, forklarede han, at han havde on-line forbindelse til F2 Bank, Tyskland. Hans konto blev bogført kl. 10. Som tidligere forklaret skete der det, at hvis der f.eks. var trukket en check på 300.000 Euro, og der ikke var dækning på kontoen, meddelte han T.1, han skulle bruge 300.000 Euro. Disse penge skulle så blot indbetales inden lukketid samme dag. I den sidste del af perioden var det hver dag, der blev indløst check og overført penge. Han har aldrig fået forespørgsler fra sin bank, F2 Bank, Tyskland om, hvad der foregik.

Det var uden betydning, i hvilken nummerrækkefølge checkene blev udstedt.

Hvis han ikke havde fået penge fra T.1 senest inden lukketid, ville det være endt med et brag. Han måtte så spærre checkene, som han også havde gjort i 1999 i forbindelse med T.1s konkurs.

Han har ikke tænkt på, hvilken betydning spærring af checken kunne have for H2 eller F1 Bank. Det var T.1, han havde betalt til, og det var T.1, der betalte tilbage.

Den 29. maj 2003 blev han ringet op af T.1. Som han husker det, befandt T.1 sig i ...3 og oplyste, at politiet var i ...2, og at han ikke var i stand til at betale. På det tidspunkt var der 6-7 checks ude i systemet. Alle de checks, som han ikke havde fået betaling for, blev spærret. Han forklarede nærmere, at han førte en bog over de checknumre, som han havde givet til T.1. Hvis han f.eks. gav 5 nye checks til T.1, var der stadigvæk to af de tidligere åbne. Når der indgik penge, krydsede han af, hvilke betalinger han havde modtaget. Det var som tidligere forklaret ikke altid, han fik overført beløb svarende til den udstedte check, idet der jo også var tale om køb af biler. Han kan ikke huske, om der var billeverancer undervejs den 29. maj 2003.

Forevist foto (bilag 52-001-001) forklarede han, at fotoet viser ejendommen ..., Tyskland, hvor han fortsat har bolig. Han havde først og fremmest kontor i boligdelen. Forrest på fotoet er vist kontorcontainer. Han arbejdede mest på kontoret i boligdelen, men kunne også godt sidde og arbejde i kontorcontaineren. T.1 havde ikke fri adgang til kontoret. Han vil ikke udelukke, at han har kunnet have adgang. Han ved ikke af, at T.1 skulle have gjort brug af hans firmastempel. Det kan han ikke forestille sig. T.1 har altid været ærlig overfor ham. Påny forevist lister fremlagt som bilag 36-001-134 m.fl., underskrevet med navnet VM, forklarede han, at det ikke er VMs underskrift. Han mener heller ikke, at det var firmaets stempel. Enhver kan efterligne et stempel. T.1 har ikke på noget tidspunkt spurgt, om han måtte låne hans stempel.

Nogle af de blancocheck, som han udstedte, mener han også er indløst af G12. Hvis der er indløst check af G12, har det været i begyndelsen af perioden 2000 - 2003. Han fik altid brev fra banken om, hvem der havde indløst checkene, men det interesserede ham ikke, og han har ikke lagt mærke til det.

Foreholdt dele af vidnet V.7s forklaring fastholder han, at han aldrig har modtaget fakturaer fra H2 og ikke på noget tidspunkt har vidst, at H2 har udstedt faktura til G2 Handel.

På et tidspunkt, han mener det var i august 2003, modtog han en kuvert med ca. 50 fakturaer fra H2. Han kiggede på dem. Alle fakturaer vedrørte biler, som han ikke kendte. Han ringede til T.1, hvorefter de ringede til kriminalpolitiet i Danmark, hvor fakturaerne blev afleveret. Han var vel overrasket over, at han havde modtaget faktura fra H2.

Foreholdt forklaring, gengivet i afhøringsrapport af 2. juli 2003, side 4, bilag 36-004-004, side 4, sidste afsnit og side 5, første til fjerde afsnit, forklarede han, at han nok har forklaret til politiet som anført i rapporten. Han kan ikke huske præcist, om han har sagt, han blev ophidset, da han modtog fakturaen. Det er korrekt, at han ikke har forsøgt at komme i kontakt med T.2 efter modtagelse af fakturaen. Han bemærkede, han har aldrig haft noget med T.2 at gøre. Det var T.1, han handlede med.

Det var over en længere periode, at der dagligt blev indløst check. Det har nok allerede været fra et tidspunkt i 2000 - 2001.

De checks, der blev spærret den 21. maj 2003, var alle de checks, som han havde givet ud. Han mener, at han havde fået betaling fra T.1 dagen forinden. Saldoen efter spærring af checkene blev effektiv, har været på omkring 50.000 Euro.

Hans revisor er firmaet R2 og Partnere. Det var en revisor, der foretog bogføring. Checkbeløbene er ikke bogført som lån. Checkbeløbene og bilkøbene er bogført over H1.1s konto.

Hans regnskaber befinder sig fortsat hjemme på hans bopæl. Politiet har ikke anmodet om udlevering.

Vidnet V.4 forklarede lovlig formanet, at han blev ansat i H2 1. februar 1999. Frem til år 2000 var han ansat som weekendmedarbejder, såkaldt juniorsælger. Han stod for at fakturere biler til danske kunder. Han tog også imod bilerne og var herudover beskæftiget med forefaldende arbejde. Han har set navnene G2 Handel og G4 Handel. Han har ikke selv faktureret til de pågældende. Han har set fakturaer til de pågældende virksomheder. Han har set dette i forbindelse med, at der i H2 skulle udfærdiges såkaldt Intrastat, hvor man skulle oplyse, hvor meget der var eksporteret i vægt. Han ved ikke, hvem V.3 er og kender ham ikke. På et tidspunkt gav T.2 ham til opgave at køre ud til motorvejen og aflevere en kuvert. T.2 oplyste, den indeholdt faktura og muligvis en check. Det var en A 4 kuvert. Han vil tro, at den var mellem ½ - 1 cm tyk. Han skulle køre ud til motorvejsfrakørslen ved ... og mødes med en person, der kom kørende i lastbil. Han fik at vide, at det skulle være G2 Handel. Han overlod kuverten til den person, han mødte. Han vil tro, at han kan genkende ham. Den pågældende erindrer han som en smule højere end ham. Han vil tro 1,90 meter, korthåret, tæt på det skallede, slank af bygning. Han er sikker på, den pågældende ikke havde skæg og bar briller. Han mener, at tidspunktet var sommeren 2002. Forespurgt om, hvilke sprog den pågældende talte, bemærkede han, at han vel har talt dansk. Han husker det ikke, det kan være tysk. Han vil tro, at den pågældende har været omkring 30-40.

Forespurgt forklarede V.4, at han ikke husker personen, som han mødte som identisk med V.3.

Vidnet V.5 forklarede, at han siden 1997 har boet i Tyskland. Han arbejder nu som selvstændig, idet han driver et værksted. Tidligere hentede han biler og transporterede biler. Han har kendt T.1 fra omkring 1998. Han begyndte at transportere nye biler for T.1 fra omkring 2001. Aftaler om transport foregik på den måde, at T.1 ringede op om morgenen og bad ham om at transportere nogle biler, f.eks. fra Sjælland til Tyskland. Penge og biler skulle altid følge hinanden, så han skulle have penge med til forhandleren. Han fik at vide, at han skulle hente penge i F1 Bank, ...3, eller også skulle han hente en check hos H2.

Pengene i F1 Bank, ...3, lå klar, når han kom. Der var blevet faxet til banken. Der var tale om fabriksnye biler, som skulle sælges til Tyskland. Han anvendte en tysk indregistreret autotransporter, indregistreret i VMs navn. Transporteren stod til rådighed i Tyskland, enten ved ... eller på en transitplads. Man kunne transportere op til fire biler på transporteren.

Bilerne blev typisk afleveret i ... eller på plads, tilhørende G23. Han har også transporteret biler til V.1. Forespurgt, om han også fik penge med, når han skulle transportere biler til V.1, forklarede han, at det skete nogle gange, i andre tilfælde er der sket betaling i forvejen med check.

Til enhver bil følger et servicebrev og en såkaldt EWG. Nogle gange havde forhandleren ikke EWG-beviset, og det blev så eftersendt.

Han kan huske et tilfælde, hvor han i H2 fik en lukket kuvert med. Han kan ikke huske, om han fik den af T.2, V.12 eller LN. Han brokkede sig overfor T.1. Han gad ikke at køre rundt med det lort. Det var en brun prøvekuvert, A4-størrelse. Han kan ikke huske, hvor tyk den var. Såvidt han husker, afleverede han kuverten til T.1.

Han har hentet biler hos H2 og kørt dem til G2 Handel. Han kørte for T.1. Han var godt klar over, at T.1 og T.2 havde et samarbejde.

Han kørte i gennemsnit 2 - 3 gange om ugen med 3-4 biler ad gangen. Han skrev regning engang om måneden til T.1 på de biler, han havde købt. Han havde lavet timesedler og sendt et regneark sammen med fakturaen til T.1. Hans indtjening har ligget på mellem 12 - 20.000 kr. om måneden. Han er blevet bedt om at finde regningerne og har prøvet, men forgæves. Han har været flyttet og har ikke kunnet finde dem i flyttekasserne.

Anklageren dokumenterede bilag 37-007-006.

V.5 forklarede, at de store beløb typisk er beløb, som han har modtaget vedrørende bilhandler. Han har som nævnt fået penge fra H1.1 til betaling til forhandleren.

Yderligere adspurgt vedrørende aflevering af kuvert forklarede han, at han ikke 100% kan huske, hvor han skulle aflevere kuverten. Han kan huske, at han blev irriteret, hver gang han fik noget, som han ikke selv skulle bruge.

T.1 oplyste hver gang, hvor han skulle læsse bilerne af. Det skete på pladsen ved .... Han mener typisk, at der kunne stå 20 - 25 biler på pladsen. Typisk har der vel stået 15 - 20 biler på pladsen. Der stod også andre biler end dem, som han havde transporteret.

Foreholdt forklaring, gengivet i politirapport af 12. september 2003, side 2 (bilag 37-007-001, 2. afsnit), bemærkede han nok, at han nok skal have forklaret til politiet, som det er anført i rapporten.

V.3 kan i nogle tilfælde have sagt, at når der stod mange biler på pladsen på ..., skulle han smide bilerne af på den anden plads, tilhørende G23. Det var nogen gange svært at få plads til alle bilerne.

90 - 95% af de biler, som han har transporteret, vil han tro er afleveret på pladsen på ... eller hos G23. Det er sket, at han har henstillet biler i ...3 på G12s plads. Det er f.eks. sket, hvis G4 Handel har skullet afhente bilerne. Det er måske 1 - 2 gange om måneden, at han har henstillet en eller to biler på G12s plads. De var altid væk nogle dage efter. Han har aldrig set, at der har stået mange biler i længere tid på G12s plads.

Påny forespurgt til, hvor mange biler han transporterede og forespurgt til, hvor mange uger om året, det drejede sig om, bemærkede han, at han vel har beregnet gennemsnittet ud fra 40 - 45 uger.

Foreholdt påny rapport af 12. september 2003, side 2, 5. afsnit, bemærkede han, at han sikkert til politiet har forklaret som gengivet i rapporten, om, at han havde transporteret 3 - 400 biler til G2 Handel på foranledning af T.1 i perioden fra april/maj 2000 - maj 2003. Foreholdt, at hans tidligere forklaring om antallet af biler, transporteret gennemsnitlig pr. uge, giver et helt andet tal, bemærker han, at han nu kommer i tvivl. Antallet af transporterede biler ligger nok nærmere det antal på 3 - 400, som han har forklaret til politiet om.

Anklageren dokumenterede foto, fremlagt som bilag 52-001-001.

V.5 bekræftede, at dette er foto af pladsen i ..., hvor han afleverede biler. Det var primært foran beboelsesejendommen, at bilerne blev henstillet.

Han fik som nævnt betaling fra T.1 efter anvendte timer. Timetaksten var 200 kr. De biler, han hentede på Sjælland, blev hentet i ...8 og ...9. I Jylland hentede han biler i ...10, ...1, ...11 og ...12. Han kender ikke navnet G22 Group eller V.24.

Med hensyn til betalinger til forhandlere kan han ikke sige noget med sikkerhed om hvor ofte han hentede penge i F1 Bank i forhold til afhentning af check i H2. Det forekommer ham, at det skete oftest i ...1.

Vidnet V.6 forklarede, at han oprindelig er uddannet revisorassistent. Han har de sidste 7 år været ansat som EDB-konsulent i G3 IT. G3 IT blev sidste år udskilt fra Skandinavisk Motorcompagni. Systemet lå indtil da under G5. G3 IT administrerer IT system til autobranchen. Det er primært til automobilforhandlere af mærkerne VW, Audi, Seat, Skoda, Porche. Alle VW forhandlere kører efter systemet. IT-systemet tilbyder en løsning, der dækker en hel bilforretning. Det indebærer registrering af oplysning om køb og salg, reservedele og værkstedssiden.

Når en importør bestiller en bil hos fabrikken, får bilen et ordrenummer. Importøren kan herefter følge bilen fra samling af bilen, indtil den får et stelnummer, som automatisk dukker op i systemet. En bil bliver typisk bestilt hos fabrikken af en forhandler, der har en kunde til bilen, og forhandleren kan også følge bilen fra bestilling hos fabrikken. Det gælder dog kun forhandlerens egne biler. Når bilen er kommet hjem, kan enhver VW-forhandler gå ind i systemet og se de biler, der befinder sig i landet.

Faktureringssystemet er indrettet sådan, at en forhandler først kan viderefakturere bilen, når importøren har fået betaling. På dette tidspunkt frigives bilen.

Hvis en forhandler køber en fabriksny bil fra en anden forhandler, bliver bilen automatisk overført til den nye forhandler. Hvis en brugt bil købes ind, kan man via indtastning af stelnumre få alle oplysninger om bilen. Det gælder alle forhandlere, som kører efter systemet. Stelnummeret skal tastes ind.

De oplysninger, man kan se, er bilens stamoplysninger. Han kalder det selv bilens dåbsattest, såsom model, årgang, første registreringsdato. Derudover kan man ved indtastning i systemet få en sygejournal, dvs. alle oplysninger om reparationer, skader, garantireparationer m.v.

Fordelen for forhandleren i forbindelse med faktureringen er, at forhandleren slipper for at indtaste alle oplysninger om bilen på fakturaen. Disse oplysninger kommer automatisk med, når man benytter systemet. Anvendelse af systemet forudsætter, at man indtaster bilens stelnummer i den dertil benyttede rubrik.

Hvis man ikke har bilens stelnummer, bliver der angivet et midlertidig stelnummer. Hvis man ønsker at kalde bilens dåbsattest frem, vil systemet melde, at stelnummeret er midlertidig, og anmode om, at bilens stelnummer indtastes.

Hvis der indtastes et stelnummer, der ikke eksisterer, meddeler systemet dette. Systemet anmoder herefter om oprettelse af bilens oplysninger på det angivne stelnummer. Herefter skal der indtastes oplysninger om bilen, model, årgang m.v.

Når et stelnummer eksisterer, fremkommer automatisk bilens stamoplysninger, dåbsattesten.

Man kan ved anvendelse af systemet ikke fakturere samme bil to gange. Det gælder både nye og brugte biler. Systemet vil melde, at man ikke kan fakturere bilen, da den ikke er på lager.

Hvis en bil er solgt direkte fra fabrikken til udlandet, kan man ikke finde bilen i det danske system.

Der kan ikke rettes i det stelnummer, som ligger i databasen. Der kan heller ikke foretages rettelser af første registreringsdato på biler, som er kommet igennem dansk importør.

Om sammenhængen mellem faktureringssystem og bogføringssystemet forklarede han, at hvis en ny bil indgår i systemet, angives bilens pris incl. moms og registreringsafgift. Det vil sige bogføringssystemet får automatisk oplysning om skyldig registreringsafgift og skyldig moms. Man kan godt rette manuelt i bogføringssystemet ved f.eks. at gå ind og registrere, at bilen skal sælges uden moms og afgift, f.eks. vedrørende banebiler.

En VW-forhandler kan med et opgivet stelnummer godt anvende systemet til at få oplysninger om Audi og andre bilmærker, som forhandles af G5. Der er ingen begrænsninger. Dette har man kunnet i de 7 år, hvor han har været ansat som konsulent. Det gælder, selv om man ikke er servicevirksomhed for Audi og andre bilmærker indenfor G5. Man kan også se, hvornår bilen er udleveret fra importøren.

Systemet omfatter også et såkaldt vognkortnummer. Vognkortnummeret er nærmest et lagernummer. Den enkelte forhandler kan herudfra se oplysninger om bilen, købspris, reparationer og salgspris. Disse oplysninger under vognkortnummeret kan kun ses af den pågældende forhandler selv.

Forhandlerne under G5 bliver oplært i G3 IT-systemet. Han ved ikke, om H2 har fået en sådan undervisning.

Forespurgt til, om importøren har mulighed for at følge en bil, hvis bilen f.eks. er solgt til et køreteknisk anlæg, som har videresolgt den til en forhandler, forklarede han, at dette kan han ikke svare på. Importøren kan ikke se oplysninger om en bil, hvis den er solgt til en slutbruger. Importøren kan selvfølgelig slå bilens stamoplysninger op, men kan ikke se, hvad der er sket med bilen hos forhandleren. Man kan kun se, den er solgt.

Foreholdt politirapport vedrørende afhøring den 15. april 2004, rapporten side 4 (bilag 41-004022), bemærkede vidnet, at han kan bekræfte, at han har forklaret som gengivet i rapporten side 4, 1. og 2. afsnit. Han forklarede supplerende, at han ofte fik spørgsmål fra forhandlere, om importøren kunne følge med i, hvad der skete med hensyn til forhandlerens regnskabssystemer. Importøren havde ikke en sådan adgang.

Hvis man ved indtastning af stelnumre i den dertil indrettede rubrik får meddelelse om, at systemet ikke kender stelnummeret, er der ikke andre end den pågældende forhandler, der får besked herom.

Man skal have adgang til G3 IT-systemet for at få oplysninger om bilen. Det er kun forhandlere, der er tilmeldt systemet, som kan få oplysninger om bilen. Han mener ikke, at der findes forhandlere af bilmærker, som ikke forhandles af G5, som er tilmeldt systemet.

Kreditnotaer benyttes, når man tager biler i bytte. Man kan også benytte fremgangsmåden med udstedelse af kreditnota, hvis man køber en brugt bil ind på lager. Hvis man benytter systemet, kan man ikke sælge en bil med samme stelnummer to gange. Det kan man derimod, hvis man har købt bilen ind to gange, forudsat at bilen er købt ind og solgt og herefter påny købt ind og solgt.

Hvis en bil købes ind på en kreditnota med angivelse af midlertidig stelnummer, og samme bil købes ind en gang til med andet midlertidig stelnummer og viderefaktureres, kan man tilbageføre nummer 2 handel ved at bruge en funktion, hvorefter den sidste kreditnota annulleres. Hermed tilbageføres bogføringen automatisk, således at der sker tilbageførsel af momsen. Dette vil fremgå som en postering. Hvis man har viderefaktureret bilen, inden fejlen opdages, må man tilbageføre salgsfakturaen og derefter tilbageføre bogførslen af den sidste kreditnota. I den yderste konsekvens må dette foretages manuelt. Der vil opstå problemer, hvis man passerer et månedsskift. I så fald vil han bogføre på samme bilagsnummer.

Hvis en bil er solgt til en slutbruger, kan forhandler/importør ikke se oplysninger om efterfølgende køb og salg. G3 IT kan gå ind og få sådanne oplysninger.

Alle data fra H2 ligger hos G3 IT. Han kan selv som supervisor, ansat hos G3 IT, gå ind og trække alle regnskabsoplysninger om H2, herunder oplysninger om H2s videresalg af biler.

Vidnet V.7 forklarede, at han er uddannet revisor. Han har bl.a. arbejdet som revisor for H2 fra 1987 til 1994. I 1994 startede han som salgsassistent i H2 og blev i 1996 udnævnt til salgschef. Han varetog salg af nye og brugte biler. Han udskrev fakturaer på de solgte biler.

I år 2000 blev han medejer med 10% af aktiekapitalen i H2 Holding A/S, som ejede H2 A/S. Han blev samtidig medlem af bestyrelsen. Han er fortsat ansat i H2 A/S.

Han har kendt T.2 fra midt i 80'eme.

Han mødte T.1 første gang i 1994. T.1 købte på det tidspunkt biler af H2. T.1 kom og gik i butikken. Han vil tro, at T.1 i gennemsnit i perioden fra 2000 - 2003 var i H2 en gang om ugen. T.1 talte med T.2. Han havde fornemmelsen af, at T.2 og T.1 havde både et forretningsmæssigt og personligt forhold.

I perioden frem til 2000 foregik samhandlen på den måde, at T.1 købte nye biler af H2. T.1 virkede som mellemmand. T.1 kom med oplysninger om navne på tyske kunder. Bilerne blev reelt købt af T.1, men faktureret fra H2 til tysk slutbruger. Dette var en almindelig fremgangsmåde indenfor branchen. Det var et krav fra importøren i forhandlerkontrakten. Man skulle fakturere til en tysk slutbruger, med mindre der lå en aftale om andet med slutbrugeren. Slutbrugeren kunne komme med erklæring om, at T.1 eller andre kunne købe bilen. Denne samhandel fortsatte til dels, også efter år 2000. Efter år 2000 var det meget få biler, han havde at gøre med med T.1 på den måde. Han har selv efter år 2000 fået henvendelse fra T.1, om han kunne skaffe biler af mærket VW Boa. Han skaffede bilerne, som blev solgt fra H2 til T.1.

Han har ikke nogen indsigt i T.1s økonomiske forhold, andet end at han kunne se, at T.1 brugte mange penge.

Der skete et eller andet i slutningen af 1999. hvor T.1 vist gik konkurs. Herefter startede H2s samhandel med T.1 ved H1.1. H2 købte biler af T.1 og solgte dem videre til Tyskland. Størstedelen af disse biler blev vist solgt til G2 Handel. Han går ud fra, at G2 Handel er mellemhandler, som sælger bilerne videre. Han har set V.3 en eller to gange i butikken sammen med T.1.

Herudover har han en gang, efter at politisagen blev indledt, set V.3, hvor han kom i butikken for at hente en bil, som tilhørte ham. H2 havde haft bilen stående og skulle sælge den for V.3.

V.1 har tit været oppe i butikken for at hente biler. V.1 købte også biler af H2. Det var også biler, som var indkøbt fra H1.1.

Det var T.2, der tog sig af handlen med H1.1 og Tyskland.

Med hensyn til udskrivning af fakturaer på de biler, som han solgte, forklarede han, at fabriksnye biler af G5 var oprettet i systemet, som de kunne gå ind og trække på on line. Man kaldte bilen frem via stelnummeret. I systemet var angivet bilens pris, og der blev faktureret ud via systemet. Alle oplysninger om bilen, herunder udstyr, farve, årgang m.v., indgik i systemet. Endvidere indgik oplysning om registreringsafgift m.m.

I forbindelse med fakturering til Tyskland benyttes samme fremgangsmåde, som han tidligere forklarede om. Man kan i forbindelse med fakturering til Tyskland gå ind i systemet og registrere, at salg skal ske uden registreringsafgift og uden moms. Man benyttede også i den forbindelse rubrikken med angivelse af stelnummer. Fakturering fra H2 til G2 Handel blev udelukkende foretaget af T.2. T.2 har været nødt til at benytte samme fremgangsmåde ved fakturering. Hvis en bil var købt direkte fra udlandet, kunne man ikke benytte systemet. Hvis en bil var kommet ud af systemet, hvis den f. eks. allerede havde været solgt fra importøren til en anden forhandler, var der tale om en brugt bil, som herefter skulle købes ind på normal vis, dvs. ved udstedelse af kreditnota til sælger og herefter viderefaktureres. Systemet kender ikke en brugt bil. Derfor bliver man nødt til at skrive stelnummer og første registreringsdato. Herefter er bilen oprettet, og ved salg kan man via vognkortnummer eller stelnummer gå ind i systemet og foretage udfakturering. Det. kan ikke gøres på anden måde. Forespurgt om, hvad der sker, hvis man ikke udfylder rubrikken med stelnummer, forklarede han, at det kan man også gøre, men det har han aldrig prøvet.

Han har ikke kendskab til betalinger fra H2 til H1.1. Spørgsmål om forudbetalinger ved han ikke noget om, men det kan være sket, da T.1 havde været under konkurs. Han har ikke bidt mærke i, om det spørgsmål har været drøftet på bestyrelsesmøder.

Der blev afholdt bestyrelsesmøder en gang i kvartalet. De fremlagde alle, hvad der var sket indenfor deres område. T.2 fremlagde, hvad der skete med hensyn til samhandel med T.1. Der blev oplyst, at det gik positivt. Der blev solgt biler. Det gik, som det skulle. Der var intet fordægt.

Han har ikke på bestyrelsesmøder eller i anden forbindelse hørt, om der skulle være givet instrukser om, at man skulle holde T.1 i kort snor på grund af dennes konkurs.

Genparter af fakturaer fra H1.1 og fra H2 til G2 Handel var tilgængelig for alle ansatte. Han har selv set fakturagenparter og set, at T.2 har skrevet fakturaer ud til G2 Handel.

Med hensyn til originalfakturaer forklarede han, at han på et tidspunkt havde set, at der i printeren lå en stak fakturaer, udskrevet til G2 Handel. Han så efterfølgende, at der på disken lå en tyk kuvert, indeholdende fakturaer. Han kunne se, at kuverten indeholdt fakturaer gennem ruden på kuverten. Han så umiddelbart efter V.5, der kørte som chauffør for T.1 gå ud af butikken med kuverten i hånden. Han kan huske, at det er sket en gang. Han kan ikke sige, om det er sket flere gange.

Når T.1 kom i butikken, er det hans klare indtryk, at T.1 tog fakturaer med. Han har set T.1 tage noget i den brevbakke, som stod på T.2s kontor. Alle ansatte kunne se, at der jævnligt lå fakturaer i denne bakke. Det kan have været 5, det kan have været 15 af gangen. Han kan ikke svare på, om der er sendt fakturaer med post. Det ville være lidt omsonst, når T.1 kom så tit.

Han har ikke set, at V.3 har fået overgivet fakturaer.

Han har set, at T.2 på et tidspunkt overgav chaufføren V.8 en kuvert og hørte, at T.2 bad V.8 køre ud til motorvejen og mødes med T.1 og aflevere kuverten. Han hørte, at det var fakturaer, der var i kuverten. Han kunne ikke se det.

Salget af biler til Tyskland udgjorde en meget stor del af omsætningen i forhold til H2s omsætning med salg af biler i Danmark. Det var helt klart et større stykantal biler i forhold til, hvad de normalt solgte på det danske marked. Han ved ikke, hvem H1.1 har købt bilerne af. Han vidste, at bilerne blev indkøbt i større puljer. Dette er ikke usædvanligt. Han har set biler af mærket Peugeot, BMW og Audi stå på pladsen ved H2. Han har også set biler af mærket Audi Quatro, som ikke er nogen speciel bil.

Han har ikke nærmere kendskab til betalingerne fra G2 Handel. De har alle fået at vide, at der skulle ligge nogle check, som skulle anvendes til betaling for køb af bilerne. Han mener, at det blev oplyst, at der var tale om blancocheck. Det vigtigste for bestyrelsen var, at T.2 oplyste, at man fik tilgodehavendet hjem. Man har ikke været nærmere inde på proceduren med hensyn til betalinger.

Der blev lavet referat fra bestyrelsesmøderne, hvori der blev refereret oplysninger om beholdning af brugte biler og generelle tilgodehavender. Der er ikke på bestyrelsesmøderne forevist kontoudtog for de enkelte debitorer. Der var tale om oplysninger om samlet tal på udestående fordringer. Der var ikke noget, der så forkert ud. Så vidt han husker har han ikke fået oplysninger om, at der skulle være tilgodehavender hos G2 Handel.

Forespurgt om sit kendskab til udlånsvirksomhed til H1.1 forklarede han, at det eneste han har kendskab til er, at der er sket betalinger til H1.1 for køb af biler. Han kender ikke noget til udlån til T.1 til køb af biler i udlandet.

På generalforsamlingen den 12. december 2002 blev regnskaberne forelagt og gennemgået af revisor. Han kan ikke huske, om der blev talt om H2s tilgodehavende hos H1.1, men det har der givetvis.

Han kan huske, at T.2 kort på et bestyrelsesmøde nævnte muligheden for eventuelt at oprette et seperat selskab til at varetage handel med salg af biler til Tyskland. T.2 nævnte, at det var noget, man måske skulle overveje. Det var ganske kort, og han kan ikke huske, hvorfor det ikke blev til noget.

Anklageren dokumenterede bilag 36-003-097/98/99.

V.7 forklarede, at han har udfærdiget fakturaen fra H2 til G43. Man er som tidligere forklaret nødt til at indtaste stelnummeret i den dertil indrettede rubrik. Han har aldrig prøvet at fakturere biler, hvor stelnummeret ikke er blevet angivet i rubrikken. Det er muligt, man kan gøre det, men det har han aldrig prøvet. Man kan selvfølgelig sætte andre numre ind i stelnummerrubrikken. Det kan ske, hvis man f.eks. ikke har et stelnummer på en bil, dvs. maskinen kan lave et midlertidigt stelnummer.

Advokat Wurlitzer foreholdt vidnet forklaring, gengivet i politirapport af 8. januar 2004, rapporten side 2 fra afsnittet, der starter med "forespurgt om afhøring ..." (bilag 37-016-002).

V.7 forklarede, at han kan se for sig, at V.5 havde nogle fakturaer, udstedt til G2 Handel, liggende i frontruden. De lå ikke i en kuvert. Nærmere adspurgt forklarede han, at han kan huske, at han var oppe i bilen, hvor han så de fakturaer. Han vil tro, at det har været i 2002.

Forespurgt til forklaring, gengivet i politirapporten, til hvem fakturaerne skulle afleveres, bemærkede han, det er lang tid siden. Han bemærkede, at det kunne være, de skulle afleveres til T.1 og han så skulle give dem videre til V.3. Han kan godt se, det er det mest naturlige, at de skulle gives videre til V.3/G4 Handel. Han vil tro, at det har været i foråret 2002, at han så V.5 med kuverten.

I H2 benyttede de samme slags kuverter, enten A4 eller A5. Den kuvert, som han så V.5 tage med, var en A5-kuvert. Det var derfor, den var så tyk. Kuverten var ikke lukket. Han har ikke set, at man i H2 har anvendt prøvekuverter.

Nærmere forespurgt til, om det udelukkende var T.2, der udstedte faktura til G2 Handel/G4 Handel, bekræftede han dette. Der var nogle andre funktioner, der skulle udføres i forbindelse med udlevering af biler. Han har således selv ligesom andre ansatte udleveret biler, der skulle til Tyskland. Han mener ikke, at han i den forbindelse har udleveret andre papirer vedrørende bilerne.

Det var V.12, der stod for indberetninger om eksportsalget til myndighederne.

Forespurgt til oplysninger om T.1s økonomi forklarede han, at han flere gange selv talte med T.1. T.1 fortalte, at han både havde købt biler, rolex-ur, stor båd. T.1 kom kørende i flere forskellige biler. Han havde bl.a. en Audi, som koster mellem 1,5 og 2 mill. kroner. Han forklarede supplerende, at han ikke ved, om det var T.1s egne biler. Han har ikke set registreringsattester. Han er godt klar over, at bilerne i starten havde tyske nummerplader, men senere danske nummerplader.

De to gange, han har set V.3 i H2 forud for denne sag, var kort tid efter han startede i virksomheden, dvs. i 1994-1998. Han har her set T.2 tale med V.3. Han har ikke overværet disse samtaler. V.3 var i begge tilfælde sammen med T.1. Det var hans indtryk, det handlede om samhandel. Han kan huske, at V.3 dengang spurgte, om han havde nogle billige grænsepladebiler.

Han har fået undervisning af importøren i brug af G3 IT-systemet. Det fik han, da han startede i 1994, og der har efterfølgende løbende været kurser med opdatering.

Man kan godt anvende G5-systemet ved indtastning af stelnummer for andre bilmærker end VW, som G5 forhandler. Man kan således godt få oplysninger om en bestemt Audi. Det har man kunnet i H2, mens H2 var forhandler af Audi. Man har også kunnet se sådanne oplysninger ved angivelse af stelnummer på Audi, efter at H2 blev servicepartner for Audi. Han kan ikke huske, hvornår det skete. Han har aldrig selv benyttet sig af denne mulighed, men han mener, at lagermanden ville kunne slå bilen op.

Han har set en del af de biler, der blev afhentet bl.a. af V.5. Han har lidt svært ved at sætte tal på. Det var biler af mærket Peugeot, VW, Audi, BMW. Det var ikke unormalt, at V.5 hentede 4-5 biler af gangen. Der har måske stået 5 biler af gangen på en dag. Det har vel været en gang i gennemsnit hver 14. dag, at der har stået biler til afhentning til Tyskland. V.5 kan godt være kommet og hentet biler, uden han selv har konstateret det.

Foreholdt oplysninger i sagen om antallet af biler på 2502 forklarede han, at så mange biler har der ikke stået på pladsen. Han var selv klar over, at han ikke så alle de biler, der blev handlet. Han har aldrig overvejet, at bilerne ikke skulle eksistere. Omsætning og tilgodehavender, som T.2 gav oplysninger om, stod i forhold til hinanden. På bestyrelsesmøderne koncentrerede man sig om omsætningstallene. Han tror ikke, at der er nogen, der har omsat det til stykantal på biler. Det, han selv har forholdt sig til, var en omsætning, og at pengene gik ind. Han har ikke kendskab til aftale mellem T.2 og T.1 om størrelsen af evt. kredit.

Foreholdt, at antallet på 2502 biler giver et gennemsnit på 80 biler pr. måned, forklarede han, at han udmærket var klar over, at langt de fleste ikke passerede H2. T.2 orienterede på bestyrelsesmødeme, hvad omsætningen var, og orienterede om, at T.1 havde mulighed for at købe biler andre steder i Europa. Det eneste, han kan huske, var orientering om nogle biler i Sverige.

Han har ikke noget nærmere kendskab til betalingsforløbet mellem H1.1 og H2 og H2 og G2 Handel. Han kan ikke svare på, om betalinger fra G2 Handel har overskredet bilhandlens omfang. Han har ikke været inde og se på kontoen. Han har ikke se på opgørelserne fra F1 Bank, men ville have mulighed for at gøre det.

Da ToldSkat standsede momsudbetalingerne, indkaldte T.2 til møde, hvor han underrettede herom. T.2 oplyste, at de ikke kunne få nogen fornuftig forklaring fra ToldSkat. T.2 virkede skuffet over ToldSkat, men i øvrigt rolig og gav udtryk for, at han ikke mente, at H2 havde gjort noget forkert. De blev i bestyrelsen enige om at fortsætte handlen med T.1, da de ikke kunne få nogen fornuftig forklaring fra ToldSkat. De talte om påvirkningen på H2s likviditet. De vurderede, at de havde likviditet nok til at fortsætte.

Forespurgt om H2s økonomiske situation fra omkring januar 2000 og betydningen af samhandlen med T.1 forklarede han, at T.1 var en vigtig faktor for H2s økonomi. Kerneforretningen gik dog udmærket. Man disponerede selvfølgelig ud fra overskud man opnåede i forbindelse med samhandlen med T.1. Bl.a. iværksatte man større markedsføringstiltag. Det kunne man have undladt, hvis man ikke har haft indtjening fra samhandlen med T.1.

Påny forepurgt til, om der på bestyrelsesmøderne af T.2 er givet oplysninger om udlånsvirksomhed eller oplysninger om, at H2 skulle financiere T.1s handel med biler i udlandet, herunder financiering af T.1s virksomhed, som ikke nødvendigvis havde forbindelse med samhandlen med H2, forklarede han, at han ikke erindrer, at det skulle være sket. Han erindrer ikke, at det skulle være oplyst, at T.1 ville købe biler ude i Europa.

Nærmere forespurgt til anvendelsen af blancocheck forklarede han, at det ikke er sædvanligt at have checks liggende fra andre personer. Sådan som han forstod det, var det checks, som de selv kunne sætte beløb på. Han opfattede det selv som en form for sikkerhed. Det er ikke på bestyrelsesmøderne blevet drøftet, at checkene blev udskiftet kontinuerligt. Det var hans egen opfattelse, at dette skete. Han har ikke haft nogen viden om størrelsen af de udstedte check eller hvem checkene blev udstedt til.

Når man på bestyrelsesmøderne drøftede tilgodehavender, blev det som nævnt drøftet som samlet tilgodehavender. G4 Handel var selvfølgelig også omfattet. Efter hans opfattelse var G4 Handel en lille kunde. Han kan ikke huske, at der på bestyrelsesmøder er talt om, hvordan man kunne få udlignet eventuelt mellemværende med G4 Handel.

Han har ikke bemærket, at stelnummerrubrikken på udfaktureringer til G2 Handel/G4 Handel aldrig blev benyttet. Han bemærkede, at hvis bilerne er importeret fra et andet land, kunne man i stedet for at benytte rubrikken til udfyldelse af stelnummer angive en række tilfældige tal, f.eks. nuller. Hvis der er tale om ikke fabriksny bil i Danmark, kan man benytte midlertidigt stelnummer.

Han har ikke set, at der er udleveret andre fakturaer til G2 Handel/G4 Handel, end dem han har forklaret om. Foreholdt påny politirapport af 8. januar 2004, side 3, bilag 37-016-003, næstsidste afsnit, bemærkede han, at han ikke kan huske dette nu. Han er sikker på, det også er sket som forklaret til politiet. Det han kan huske er, at det var hans indtryk, at T.1 tog fakturaer med, når han kom i H2.

Vidnet V.8 forklarede, at han har været ansat som sælger i H2. Han blev opsagt omkring den 2. juni 2003. I de sidste år, det er muligt de sidste 2 og 3 år, trappede han ned og fik nogle andre småjobs. Han kørte herefter leasingbiler ud til kunder og kørte også biler til Tyskland. Han mener ikke, at der er andre ansatte i H2, der har kørt biler til Tyskland, end han selv. Bilerne blev transporteret på H2s autotransporter, som kun kunne transportere en bil af gangen. Det var T.2, der bad ham om at køre bilerne til Tyskland. Han fik oplyst adresserne. Bilerne blev læsset af i Tyskland hos G2 Handel. Han har også afleveret biler til V.3. Han forbandt ikke V.3 med G2 Handel, men har set V.3 ude ved G2 Handel. Forevist foto, fremlagt som bilag 52-001-001 bemærker han, at det er V.3s adresse. Hos G2 Handel mødte han sjældent nogen, men lagde nøglerne på skrivebordet. Hos V.3 mødte han som regel V.3 og gav ham nøglerne. Han har ikke fået nogle papirer med, hverken fra G2 Handel eller fra V.3. Det var VW-biler, han kørte til Tyskland. Han erindrer ikke, at han har kørt biler af andet mærke til Tyskland. Han mener bestemt ikke, han har haft papirer med til V.3. Han mener heller ikke, han fik noget med fra V.3.

Han kender T.1 fra H2. Han ved, at T.2 og T.1 har haft et godt forhold, men derudover ved han ikke noget.

Han ved, at T.1s far er møbelhandler og bor i ...3. Han har afleveret personbiler ved møbelforretningen i ...3. I reglen blev de afleveret til T.1, som fik nøglerne til bilen. Han vidste ikke, hvor bilerne, som han afleverede i ...3, skulle videre hen. Såvidt han ved, var bilerne bestemt til T.1. Det er ikke mange biler, han har afleveret i ...3.

Foreholdt forklaring, gengivet i politirapport af 10. september 2003, side 2, bilag 37-006-001, afsnittet der starter med "Når han afleverede bilerne ..." og følgende afsnit, forklarede han, at han kan huske, at han har forklaret som det er anført i rapporten. Det er rigtigt, at han har fået kuverter med checks fra V.3, som han tog med tilbage til H2. Kuverterne blev lukket i forbindelse med, at han modtog dem. Han afleverede kuverten på kontoret til V.12 og kunne der se, at den indeholdt check. Han blev altid bagefter sendt i banken for at indsætte checkene. Han vil sige, at det var store beløb. Han kan ikke svare på beløbets størrelse

Han kan ikke sige, hvor mange biler, han har kørt til Tyskland. Forespurgt, om det var over eller under 100, vil han mene, at det var under 100. Vedrørende biler til møbelforretningen i ...3 var det måske 10 - 20, han kan ikke sige det med sikkerhed. Det har været under 50.

Han kan ikke erindre, at T.2 har bedt ham om at tage papirer med til V.3 eller G2 Handel.

Foreholdt T.2s forklaring, gengivet i retsbogen side 54, forklarede han, at han heller ikke kan huske, at han skulle have fået papirer med til V.3, som han skulle få underskrevet og komme retur med.

Han har også afleveret nogle biler i ...7, Danmark til V.3. Han har heller ikke haft papirer med til V.3 her. Så ville han have kunnet huske det.

Han kan ikke huske, at han skulle være sendt ud til motorvejen for at aflevere nogle papirer. Han kan ikke huske, at V.7 har bedt ham om at køre ud til motorvejen for at aflevere papirer.

Navnet G23 siger ham et eller andet.

Fra 2000 - 2003 arbejdede han ikke på fuld tid. Han kom dog hver dag. Han kørte biler til Tyskland måske 1 eller 2 dage om ugen. Nogle dage kan det have været mere end en gang.

Hos V.3 holdt der en del brugte biler. Der var plads til at læsse biler af.

Vidnet V.9 forklarede, at at han har kendt T.2 tilbage fra skoletiden. De begyndte at arbejde sammen i H2 i ...2 i 1978/79. Han kendte T.2 både som kollega og som privat ven. Deres personlige relationer ophørte den 23. maj 2003. Forespurgt om baggrunden forklarede han, det er svært at forklare, men det har nok noget med følelser og økonomi at gøre. T.2 føler måske, at han er skyld i, at han selv har mistet penge.

Han blev selv ansat i H2 i august 1996. Han virkede som afdelingsleder i ...5 frem til august 2004. Han blev samtidig medlem af bestyrelsen og ejede 10% af aktiekapitalen. Han er fortsat ansat i H2 under de nye ejere.

Hans daglige arbejde i ...5 indebar tæt kontakt med T.2. Han deltog også selv i salget fra ...1. Han var jævnligt i ...1 for at drøfte ledelsesmæssige forhold. Der blev afholdt ledermøder med alle afdelingsledere og bogholderen en gang om måneden. Bestyrelsesmøder blev afholdt engang i kvartalet.

T.1 kom i firmaet. T.1 og T.2 har handlet en del biler sammen. Han har aldrig selv haft kontakt med T.1 omkring handel af biler. T.1 hentede nogle biler, som stod i afdelingen i ...5.

Han kender firmanavnet G2 Handel. Han forstod, at G2 Handel var den største aftager af eksportbiler. Han har aldrig set V.3. I regnskaberne var der oplyst tilgodehavende hos G2 Handel. På regnskabet, der blev fremlagt på generalforsamlingen i efteråret 2002 kunne han se, at der var et tilgodehavende hos G2 Handel på ca. 200.000 kr.

Det var T.2, der styrede eksporten af biler. Det så positivt ud. Der var ingen grund til at spørge nærmere ind til eksportsalget. På baggrund af de oplysninger, han modtog fra T.2, havde han ingen grund til nogen mistanke.

Han kunne se, at det ikke var kerneforretningen, der gav det store. Det var eksportsalget. Han kunne ud af regnskaberne læse, at overskudet kom fra eksporthandelen. Det var ikke kerneforretningen, der gav overskudet, men overskudet fra eksportsalget er anvendt til at konsolidere forretningen.

Han kan ikke udtale sig nærmere om den praktiske gennemførsel af handelen med T.1 og Tyskland. Han ved, at T.1 købte biler rundt omkring, og at H2 solgte dem. For ham at se var T.1 mellemmanden i forbindelse med salg til Tyskland. Betegnelsen "banebiler/ valutabiler" siger ham ikke noget i sammenhæng med salget til Tyskland.

Det var hans indtryk, at der i perioden fra juli 2000 til maj 2003 blev solgt mange biler til Tyskland. T.2 arbejdede rigtig meget, og han har også i forbindelse med, at han selv var på arbejde i ...1 i weekender kunnet se, at der blev kørt mange biler til Tyskland. Der holdt ofte en vognmand, der skulle have op til 6 - 8 biler med ad gangen. Det var først og fremmest biler af mærket Audi A4 og A6, Ford og BMW. Som han husker det, var det BMW 3-serien de fleste af dem. Han husker ikke, at der blev bragt så mange folkevogne til Tyskland. Han mener ikke, at han er i stand til at sætte tal på, hvor mange biler, der er eksporteret. Fra avisomtalen af sagen kan han se, at der skulle være et nævnt tal på 2.000 -2.500. Forespurgt, om dette tal harmonerer med hans indtryk, vil han svare ja. Han ved, at der er flyttet biler, som aldrig har været på H2s gårdsplads. Det er noget, T.2 har nævnt. Han har aldrig tvivlet på, om bilerne har eksisteret.

Det var udelukkende T.2, der styrede eksportsalget. Han overværede telefonsamtaler mellem T.2 og T.1, når han har været sammen med T.2 til forskellige møder. Han har hørt, at der er blevet talt om, at der var biler, der var købt og skulle hentes og videre med det samme. Nogle af bilerne blev hentet af T.1. Han havde indtryk af, at T.1 kørte biler sydpå.

Han har ikke været bekendt med, hvordan betaling er sket. Flere gange har han dog hørt T.2 sige, at pengene skulle være der, inden at T.1 fik bilen med. Han har hørt T.2 ringe til bogholderen og give besked på, at T.1 skulle betale til bogholderen, inden han fik bilen udleveret. I T.1s tilfælde kunne der ske det, at han ikke betalte med det samme, men han var også vidende om, at pengene altid kom.

Han har aldrig hørt, at H2 skulle have haft blancochecks liggende, som er blevet brugt til betaling.

Forespurgt til den årlige generalforsamling, som sidst blev afholdt i slutningen af 2002, forklarede han, at bestyrelsesmedlemmerne og revisoren V.26 deltog. V.26 informerede først om regnskabet. Det så flot ud, og der var ikke nogen bemærkninger. V.26 forlod herefter mødet, hvorefter han og de øvrige bestyrelsesmedlemmer sad og talte om virksomhedens forhold. T.2 gav oplysninger om salget til Tyskland. Han kan huske, at T.2 nævnte, at han havde spekuleret på at leje et eller andet i ...4, Tyskland og flytte en afdeling til ...4, Tyskland. Han kan huske, at bestyrelsesformanden V.25 ikke var enig i, at der skulle flyttes nogen afdeling ud af byen. Sådan som han husker det, blev spørgsmålet ikke diskuteret nærmere. Han kan ikke erindre, at man skulle have drøftet, at der skulle oprettes et selskab i Tyskland. T.2 har senere overfor ham nævnt, at han havde spekuleret på at flytte en afdeling til Tyskland.

T.2 er ikke fremkommet med oplysninger om, at man skulle begynde at udlåne penge.

Forespurgt om, hvordan betalingerne fra Tyskland fremkom, forklarede han, at han går ud fra, at T.1 har solgt biler til Tyskland, og hans opfattelse var, at checken kom derfra. T.2 og H2 havde generelt den holdning, at der altid skulle være klarhed i forbindelse med et salg, om pengene blev betalt kontant eller klarhed om, at overførsel ville finde sted. Hans indtryk var, at T.2 havde stor tiltro til T.1.

Han ved ikke, hvem der har financieret T.1s køb af biler, men vil umiddelbart tro, at H2 har financieret. Dette er ikke blevet drøftet på hverken bestyrelsesmøder eller ledermøder. For ham at se havde T.2 styr på tingene. Han så ingen anledning til at rejse spørgsmålet.

Han har aldrig set fakturaer fra H2 til Tyskland. Han har ikke selv forud for maj 2003 foretaget udfaktureringer i H2. Han har ikke kendskab til, hvordan faktureringen til Tyskland skete.Han har overværet, at V.8 af T.2 er blevet bedt om at køre ud med en kuvert med et eller andet til motorvejen eller blevet bedt om at køre det til grænsen. Han har hørt T.2 sige til V.8, at han lige skulle køre ud med fakturaer og huske at få penge med igen. Han gik ud fra, at T.2 hermed mente betaling for bilerne. Hans indtryk var, at det var T.1, der skulle have disse fakturaer, men han ved det ikke.

Han har som nævnt ikke kendskab til betalinger fra G2 Handel. Han er vel gået ud fra, at betaling er sket via bankoverførsel.

Udover firmaet G2 Handel har han ikke hørt omtale af andre tyske kunder. Han må have konkluderet, at G2 Handel var den største kunde. Han har ikke hørt navnet V.1 omtalt. Han ved, at der også er solgt biler til tyske slutbrugere.

Virksomhedens likviditet blev drøftet på møderne. Der var et fornuftigt grundlag for at drive forretningen på grund af eksportsalget. Hvis eksportsalget ikke havde været der, skulle man nok have skåret ind på andre områder. Eksportsalget blev kaldt "nichen" .

På bestyrelsesmøderne blev der forelagt budgetoversigter, hvoraf man kunne læse virksomhedens samlede udestående fordringer. Der blev ikke forelagt kontoudtog vedrørende de enkelte debitorer. Han kan ikke erindre, at man har drøftet størrelsen af engagementet med T.1 eller enkeltkunder i det hele taget. Det var de samlede engagementer, som blev drøftet. Vedrørende eksportsalget blev der ikke oplyst nærmere, end at der var tale om en større samhandel. Han kan ikke huske, hvor store mellemværender der har været og på hvilket niveau.

I forbindelse med drøftelser om virksomhedens likviditet er det også forud for 2003 blevet nævnt, at man skulle have solgt nogle biler som følge af, at der endnu ikke var foretaget tilbagebetaling af moms.

Han har ikke hørt, at der skulle være aftalt en særlig kreditramme for handelen med T.1/Tyskland.

Forespurgt nærmere til, hvornår han har hørt V.8 blive sendt ned til grænsen, forklarede han, at han vil tro, at det har været midt i perioden.

Såvidt han husker, blev der ikke holdt bestyrelsesmøder i 2003. Der blev holdt ledermøder helt op til 21. maj 2003. Han har ikke kendskab til, at ToldSkat skulle have standset momsudbetalingerne i 2003.

Han vidste, at T.1 var gået konkurs. Forespurgt, om han har hørt til episode mellem T.1 og H2 Biler forklarede han, at det mener han først, han har hørt efter den 21. maj 2003.

Anklageren foreholdt vidnet forklaring, gengivet i politirapport af 31. august 2005, side 3 (bilag 37-024-001).

V.9 forklarede, at det er korrekt, han har forklaret til politiet som gengivet i rapporten, og det forholder sig som forklaret til politirapporten. Nærmere adspurgt kan han således bekræfte, at episoden mellem T.1 og G5, ...13, var en af grundene til, at T.2 var så påpasselig i relation til T.1. Han tilføjede, at han ikke er klar over, om T.2 var bekendt med episoden mellem T.1 og G5, ...13. T.2 var selvfølgelig bekendt med T.1s konkurs.

Advokat Nis Møller dokumenterede årsregnskab for H2 for tiden 1. oktober 2001 til 30. september 2002, bilag 53-001-222 og side 231. Det fremgår heraf, at årsregnskabet er godkendt på generalforsamling den 12. december 2002. V.9 bemærkede, at han ikke kan huske balancetallene for årsregnskabet.

Der foretoges dokumentation af bilag 53-001-231, hvoraf fremgår, at samlede aktiver er opgjort til ca. 28,3 mill. kr., heraf tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser, ca. 4 mill. og andre tilgodehavender ca. 4,5 mill. Tilgodehavender i alt 9.975 mill. V.9 bemærkede, at han med den eksporthandel, der forelå, ikke kunne se grund til at tvivle på tallene.

Forelagt regnskabet og vidnets tidligere forklaring om, at det af regnskabet fremgår, at selskabet havde et tilgodehavende hos G2 Handel på ca. 200.000 kr., bemærkede V.9, at dette ikke fremgår af det pågældende regnskab, men at tallene har fremgået af et tidligere regnskab.

Vidnet V.10 forklarede, at hun har været ansat hos G12 Møbler fra den 1. juli 1998 til år 2005. Hun var ansat på fuldtid frem til efteråret 2003-2004. Hun var den eneste ansat på kontoret og varetog alt kontorarbejde, herunder bogholderiet. Hun kender T.1, som var hendes arbejdsgivers søn. T.1 kom i firmaet og talte med sin far. Hun er også gået i banken for T.1. G12 Møbler havde samme bank som T.1, nemlig F1 Bank, ...3, som lå lige overfor G12.

Hun kender firmaet H1.1, som T.1 havde sammen med sin kone. Hun hørte, at firmaet lå i ...2 og handlede med biler.

Det kunne være store beløb, hun hentede i F1 Bank til T.1. Det var beløb i tusinder. Mange gange var det i Euro. Der var blevet ringet til banken, inden hun kom for at hente pengene.

Fra sit kontor, som ligger ud til bagsiden af pladsen ved G12 Møbler, kunne hun en enkelt gang imellem se, at der holdt biler på pladsen. Det var biler, som tilhørt H1.1. Det er ikke mange biler, hun har set. Det er sket meget sjældent, måske en eller to gange, at hun har set en autotransporter på pladsen ved G12. Forevist foto, fremlagt som bilag 53-001-236 forklarede hun, at hendes kontor ligger ud til bagsiden af pladsen. Hun kunne således ikke se ud af de vinduer, der fremgår af fotoet. Ud for denne del af G12 Møbler holdt der kundebiler og ved siden af biler, tilhørende ansatte i et andet firma, som G12 Møbler havde lejet parkeringsplads ud til.

Hun vidste ikke, hvad de penge, som hun hentede til T.1, skulle bruges til, men formodede, det var til biler. Hun har afleveret penge til V.3. Hun mener, at hun altid fik kvitteringer, når hun udleverede penge.

Vidnet V.11 forklarede, at han tidligere har været ansat i F7. I forbindelse med ansættelsen i F7 havde han forbindelse med H2 og T.2. Han skiftede 1. marts 1999 til ansættelse i F1 Bank, ...3 afdeling, hvor han er ansat som investerings- og erhvervsrådgiver. I forbindelse med skiftet til F1 Bank blev han kontaktet af den daværende ejer af H2, som ønskede H2s kundeforhold overført til F1 Bank, ...3.

I F1 Bank er der altid to ansvarlige for den enkelte kunde. Det er henholdsvis afdelingsdirektøren, som i dette tilfælde var V.14, og ham selv som kundeansvarlig. Som kundeansvarlig havde han ansvaret for H2s driftsfaciliteter og anlægsfaciliteter, henholdsvis virksomhedens kassekredit og faste lån.

Deres opfattelse af H2 var, at det var et firma, som havde styr på tingene. De fik alle fornødne oplysninger til tiden. Regnskabet var i orden og uden påtegninger. Der var ikke noget at sige på engagementet. De modtog kvartalsvise opgørelser. Hvis der var spørgsmål, blev det drøftet over telefonen, eller der blev holdt et lille møde. Det så alt sammen fornuftigt ud, og der blev tjent penge. Det var T.2, han talte med i H2. Virksomheden var en ganske normal automobilhandel med salg af biler og reparation. Han var bekendt med, at der også blev reeksporteret biler. T.2 oplyste i starten, at det gav et bidrag til virksomheden, men ikke noget, der væltede millioner ind på. Omfanget af reeksporten var i starten ikke særlig stort, men omsætningen vedrørende reeksporten steg væsentligt over årene. Han har løbende fået regnskabstal. Eksporten udgjorde en stor del af omsætningen.

Han har aldrig spurgt i H2, hvem der var køber og sælger af bilerne. Han spurgte til selve forretningsgangen. T.2 oplyste, at forretningsgangen var afstemt med ToldSkat med hensyn til, hvilke dokumenter der skulle fremlægges i forbindelse med reeksporten. Det har formentlig været midt i perioden, han har fået disse oplysninger fra T.2.

Navnene G2 Handel og V.3 har han først fået kendskab til efter sagens opstart den 21. maj 2003.

Bankens engagement med H2 udviklede sig ganske fortrinligt. Man drøfter altid størrelsen af kreditter. Han kan huske, der var lagt en buffer ind i form af en overtræksret. Kassekreditten er kun forøget i mindre omfang i forbindelse med specielle anlægsinvesteringer.

Han har stillet T.2 i udsigt, at de ville være positiv overfor en udvidelse af kreditten. Han har også overfor T.2 nævnt, at man godt kunne se på H2s engagement med F3 Bank, underforstået overførsel til F1 Bank.

Med hensyn til betalinger modtog man fax fra H2 om, hvilke beløb der skulle overføres til H1.1s konto. Herefter blev der hævet kontant på H1.1s konto. Han har først efterfølgende fået at vide, at beløbene er udbetalt til V.3.

De gennemgik ikke kontoudtogene nærmere. De fandt ingen anledning hertil. Han så på den samlede omsætning hvert kvartal, som var på adskillige millioner kroner. Det var jævnligt, at der blev overført penge fra H2 til H1.1. I starten måske en til to gange om ugen, senere flere gange om ugen. Han har ikke haft noget med udbetalingerne fra H1.1s konto at gøre. Det henhører under kassefunktionen. Han forklarede i denne forbindelse, at der var 14 ansatte i F1 Bank, ...3. Han bemærkede, at der i ...3 er en voldsom trafik af Euro. Det er ikke usædvanligt, at der bliver hentet mange Euro. H1.1 var nok den eneste kunde, der hævede så store kontantbeløb i Euro; men det var ikke noget, der gav anledning til mistanke. Han er bekendt med, at der bliver reeksporteret et meget stort antal biler både til Tyskland og andre lande fra Danmark. Han har ikke gjort sig tanker om, hvor mange biler der blev handlet i H2 til reeksport. Han er bekendt med, at der ved reeksport sælges biler i puljer.

Han har ikke på noget tidspunkt haft mistanke om og aldrig tvivlet på, at der ikke lå biler bagved handlerne. Han er ikke klar over, om han har set nogle af de biler, der er solgt til Tyskland. Han bemærkede i den forbindelse, at der altid holder mange autotransportere udenfor bankens døre i ...3. Han ved ikke, om det har været de biler, som H2 har handlet.

Direktør V.14 har også deltaget i kundemøder med H2.

De kunne begge se, der var en voldsom omsætningsstigning, som imidlertid stemte godt med de oplysninger, som T.2 gav om indtjeningen.

De første 2 - 3 år talte de ikke om, hvem der købte bilerne af H2. Han mener, at det først var i februar 2003, at de blev underrettet om, at fakturering fra H2 skete til H1.1. Forespurgt, om han var sikker på, at det var disse oplysninger, han fik, forklarede han, at det er sådan som han erindre det.

Han kan ikke erindre, om det var før eller efter den 21. maj 2003, han blev bekendt med, at ToldSkat havde tilbageholdt moms. Sådan som han erindrer det, har T.2 nævnt, at der var nogen ting, som skulle på plads, før udbetaling fra ToldSkat kunne finde sted. Der var i den forbindelse tale om et kortvarigt overtræk, men kun i størrelsesorden 0,5 - 1 mill. kroner.

De har ikke talt nærmere om H2s kunder eller kundestruktur i forbindelse med de kvartalsopgørelser, de modtog. Reeksportsalget blev omtalt som en nichefunktion, og der vil ikke være mange kunder i denne forbindelse, men meget stor omsætning. Efter de tal, de blev præsenteret for, udgjorde reeksporten ikke en voldsom indtjening i forhold til H2s basisforretning. Som bank vurderede de, at basisforretningen var så sund, at virksomheden kunne eksistere uden nicheforretningen. Man kunne i banken se indtjeningen både for basisforretningen og nicheforretningen. Set i bakspejlet kan han konstatere, at eksportsalget ikke bare var en nicheforretning.

Som nævnt var der tale om en stigende og stor omsætning for reeksporten. I begyndelsen har det måske været en omsætning på 10 - 20 mill. kroner, som er gået til 80 - 100 mill. kroner, formentlig i 2002 og til sidst i år 2003 til en omsætning på omkring 200 mill. kroner.

Han har ikke haft kendskab til, at de check, som blev indsat på H2s konto, har været udstedt af samme udsteder. Han har heller ikke kendskab til, at andre ansatte har været opmærksomme herpå. Checkene blev indsat på H2s konto i ...1 afdelingen, og de har ikke set checkene. I forbindelse med H2s anmodning om overførsel af beløb til H1.1, har han haft kontakt med ...1 afdelingen for at konstatere, om der var indgået check på H2s konto. Han kan huske, at han ved et enkelt specielt tilfælde var i kontakt med ...1 afdelingen, der forespurgte, om det var i orden, at de indsatte en bestemt check. Da der var tale om et mangeårigt forretningsforløb, ville han ikke undre sig over, at der blev indsat mange check, udstedt af en bestemt person, men han har ikke haft kendskab til, at dette skulle være tilfældet.

I F1 Bank ...3 afdelingen har de selvfølgelig adgang til H2s konti, også for så vidt angår oplysning om indsætninger i F1 Bank, ...1.

Foreholdt oplysninger om checkforløbet med indsætning af check på H2s konto i ...1 afdelingen, dvs. check udstedt i Euro, omvekslet til danske kroner, og efterfølgende overførsel af beløb kort tid efter af beløb fra H2 til H1.1 i danske kroner og herfra udbetaling af store kontantbeløb i Euro, bemærkede han, at han ikke ville anse det usædvanligt i og med, at forretningen har kørt over en længere periode på måske 3 - 4 år.

Han kan erindre, at de på et tidspunkt drøftede med T.2, om der ikke kunne ske betaling ved overførsel i stedet for checkbetalinger. T.2 oplyste i den forbindelse, at der ikke var nogen risiko ved de check, som H2 modtog.

Han kan ikke huske, på hvilket tidspunkt det blev drøftet at anvende pengeoverførsel i stedet for check. Spørgsmålet blev drøftet i relation til de betalinger, som H2 modtog fra Tyskland. Problemet med pengeoverførsler var, at pengene først ville gå ind 3 dage efter, at de var overført fra den tyske bank, og således for sent i forhold til den daglige handel med biler, der fandt sted, hvor betaling skulle ske inden udlevering af bilerne.

Det blev i samme forbindelse drøftet, at det eneste anvendte betalingsmiddel i forbindelse med bilhandelen var kontant betaling, idet forhandleren skulle have kontant betaling, inden at bilerne kunne udleveres. Han erindrer også, at han talte med T.1 om, hvordan man fik hentet bilerne og om de store kontantbeløb, der skulle betales med. Han kan erindre, at T.1 sagde, at når de f.eks. skulle til Sverige, var de 3-4 mand, der tog op for at hente flere biler, og at de så i den forbindelse fordelte pengene og betalingerne mellem sig.

Han har haft kendskab til, at der næsten dagligt blev indsat checkbeløb på H2s konto i ...1 afdeling. Han har ikke interesseret sig for, hvem der var checkudsteder.

I Tyskland har man fortsat et manuelt clearingssystem. Afhængig af, hvilken udstederbank, der er tale om, kan der gå fra 3 -14 dage før en check bliver trukket i den udstedende bank. I ...4, Tyskland mener han, at der vil gå op til 3 dage, før en check bliver trukket i den udstedende bank. Foreholdt situationen, at der bliver trukket 3 - 4 checks hver dag i ugen på måske omkring 300.000 Euro pr. check, kan han bekræfte, at der vil kunne være en stor dækningsrisiko. Selv om en enkelt check ikke skulle blive honoreret, kunne der nok være tilstrækkelig rum i H2s kredit. Man har ikke vurderet det som noget større problem, at der var denne dækningsrisiko. Det er dog nok i den forbindelse, at man har drøftet spørgsmålet om pengeoverførsel med T.2. Han bemærkede påny, at der var tale om forretning, som foregik over en længere årrække, og at det var et tillidsspørgsmål.

Han kender ikke bankens prissætninger, men som privat person ved han, at der ved veksling af valuta beregnes en kurs, der nok ligger 1 ½ - 2% højere end den officielle valutakurs. En tilsvarende kursforskel vil blive beregnet ved tilbageveksling til Euro.

Vidnet V.12 forklarede, at hun har været ansat i H2 siden 1977. Hun har siden 1986 fungeret som bogholder. Det indebar kontering, momsangivelse, kassefunktioner, bankafstemninger m.v. Udover hende selv var der i bogholderiet ansat en kontorassistent, LN, i perioden perioden fra 2000 - 2003. Fra 2002 havde de en kontorelev.

De anvendte G5 bogholderisystemet. Hun har været på kursus i anvendelse af systemet og havde også mulighed for assistance fra G5, hvis der var problemer.

Hun kan ikke huske, hvornår samarbejdet med H1.1 og G2 Handel startede. I starten udskrev de check til de forhandlere, som bilerne blev købt af. T.1 fik check med til forhandlerne og hentede bilerne. De modtog herefter fakturaerne fra sælgerne, som var danske bilforhandlere.

Herefter har hun ikke haft mere med handlen med T.1 at gøre.

Senere ændrede det sig. T.1 fik forudbetaling og skulle købe bilerne, hvorefter H2 modtog fakturaer fra H1.1. Det har måske været fra 2000/2001. Det var udelukkende T.2, der håndterede handlen med H1.1. Hun fik fakturaer samlet fra H1.1 og fra H2 til G2 Handel, når T.2 havde udfaktureret. Hun fik fakturaerne et par gange om måneden. I forbindelse med T.2s fakturering skete der automatisk bogføring, således at fakturaerne var bogført, når hun modtog dem. Hun lagde oplysningerne ind i et regneark for månedens køb og salg. Hun lavede herefter momsangivelser og angivelser til Intrastat. Hun lavede herudover kvartalsvis listeangivelser til ToldSkat.

G2 Handel havde afleveret check, som de indsatte i banken. De foretog herefter udbetaling til T.1 som forudbetaling, således at han kunne købe biler. De havde blancocheck liggende i et pengeskab. Checkene var underskrevet af V.3, men i øvrigt ikke udfyldt. Der lå gennemsnitlig 5 checks af gangen. Hun ved ikke af hvem T.2 har fået checkene.

T.2 kom så og sagde, at T.1 skulle have så og så mange penge til indkøb af biler, og hun fik besked af T.2 på at udskrive checkene, som herefter blev indløst.

Der var ikke noget, hun skulle kontrollere i forbindelse med udskrivelsen af checkene. Hun har ikke hørt noget om noget kreditmaximum i forhold til H1.1/G2 Handel.

Når checken blev indløst i F1 Bank, blev den krediteret G2 Handels konto og pengene overført til T.1s konto i F1 Bank. Det var også T.2, der oplyste, hvor meget hun skulle overføre til T.1. Hun har ikke fået oplysninger om, hvilke bilkøb betalingerne fra G2 Handel vedrørte.

V.5 kom i H2 og transporterede biler. Hun tror nok, at han fik penge med i en lukket kuvert, som hun tror, han skulle aflevere til T.1. Nogle gange var det kontanter. Det er enten hende selv eller nogen af de andre piger, der af T.2 har fået at vide, at der skulle penge med til V.5. Der blev ikke kvitteret for modtagelsen af V.5. V.5 fik bare en lukket kuvert. Det var ikke ham, der skulle have pengene. Han skulle kun virke som mellemmand. Så vidt hun husker, blev beløbene debiteret på T.1s konto. Det har hun fået at vide af T.2, at hun skulle. Hun lavede et udgiftsbilag.

Hun kan ikke huske, at T.1 er kommet og hentet penge.

Hun ved ikke, hvordan fakturaerne, udstedt til G2 Handel, er kommet ned til G2 Handel. Fakturaen blev udskrevet i to eksemplarer. Originaleksemplarerne blev lagt ind på T.2s kontor. Nogle gange kom V.5, hvor T.2 havde lagt en lukket kuvert i udstillingen, og sagt, at V.5 skulle tage kuverten med til Tyskland. Hun kan ikke sige, hvor mange gange det er sket. Hun kan ikke huske, at der skulle være udleveret fakturaer til andre end V.5. Hun har aldrig set V.3. Nærmere adspurgt forklarede hun, at det hun så var, at der lå en lukket kuvert på disken. T.2 sagde, at V.5 skulle have en kuvert med. Hun kan huske, at det var en A4 kuvert. Hun vil ikke hænge sig fast på, om der blev sagt faktura. T.2 sagde nogle gange, at han havde en stak fakturaer, som V.5 skulle have med. Det er nok sagt et par gange. Hun ved ikke hvor mange. Man brugte kun A4-kuverter, hvis der var mange fakturaer. Der kan kun være 2-3 fakturaer i en A5-kuvert.

Hun ved ikke, om der blev sendt andre papirer i forbindelse med handlen med Tyskland. Hun har ikke set, at der er udleveret fakturaer til V.5, uden at de har ligget i en kuvert.

Hun vidste, at T.2 havde en bakke på sit kontor, der vedrørte T.1. Hun ved ikke, hvad der lå i bakken. Hun har ikke selv brugt den.

Alle vidste, at H2 handlede med T.1, og at bilerne blev eksporteret til tyskland. Det var mange biler, men hun har ikke tal herpå.

Der blev udskrevet kontoudtog for kunder fra H2 hver måned. Hun gik kontoene igennem og sorterede dem, hvorefter de blev lagt ind til T.2. Hun fik herefter kontoudtogene tilbage. Når hun fik dem tilbage, var der ikke kontoudtog for H1.2 og G2 Handel. Hun ved ikke, om kontoudtog til disse er afleveret personlig. Hun har aldrig sendt kontoudtog til H1.1 og G2 Handel. Hun kan selvfølgelig ikke udelukke, at andre ansatte har sendt sådanne kontoudtog. Hun sendte kun sjældent selv post.

Anklageren foreholdt oplysninger PwC bilag 2.

V.12 forklarede, at hun ikke kan huske konto for G4 Handel. Hun ved ikke, hvem den pågældende er. Hun har foretaget omposteringer efter T.2s anvisninger. Der blev lavet et bilag. Der blev anvendt en kode. Det kan godt være, at man i flere tilfælde har brugt forkert kode. Betegnelsen "tilbageførte renter" mener hun er udtryk for en anvendelse af en forkert kode.

Der dokumenteredes herefter bilag fra mappe, koster 268, side 5 og side 16 og bilag vedrørende koster 267, side 16 og 35 vedrørende omposteringer på henholdsvis 27 mill. kr., 30 mill. kr., 5 mill. kr., 3 mill. Hun bemærkede, at omposteringer er foretaget på baggrund af konteringsbilag. Der er ikke nogen underbilag i de tilfælde. Hun har spurgt T.2 om posteringerne, men hun kan ikke huske svaret.

Hun kan ikke huske, om T.1 har bedt om oplysninger om sin konto i H2. Hun kan ikke huske, at T.2 skulle have givet instruktioner i den retning. Hun mener godt, at hun kunne have givet sådanne oplysninger til T.1. Hun har ikke drøftet omposteringer med T.1.

De regneark, hun udfærdigede, blev brugt til at beregne, hvor meget T.1 skulle have i provision. Hun kan huske, at der bl.a. fra møder med V.25 er givet besked om, hvad T.1 skulle have i provision. Der har ikke været tale om regelmæssige møder herom. Sådan som hun husker det, skulle T.1 have en fast sats i provision pr. bil. Der kom faktura fra H1.1 på provisionen. Når disse var godkendt af T.2, overførte hun pengene til H1.1s konto i F1 Bank.

Hun tror nok, at der blev udbetalt á conto provision. Hun kan ikke huske det nærmere. T.1 har ikke anmodet hende om udbetaling af á conto provision, og hun har aldrig udbetalt penge til T.1 udenom T.2.

De listeangivelser, hun lavede, blev fremsendt kvartalsvis til ToldSkat med oplysninger om, hvem bilerne var solgt til. Hun lavede listeangivelserne på grundlag af købs-og salgsfakturaer. I starten - formentlig frem til 1999 eller 2000 - sendte hun fakturaer med til ToldSkat i forbindelse med listeangivelserne. Hun fik at vide fra ToldSkat, at det behøvede hun ikke. Hun kan huske, at hun talte med en person ved navn V.15 i ToldSkat herom. De ophørte herefter med at sende fakturaer til ToldSkat.

Hun har formentlig et par gange om måneden gået ind og set på mellemregningskontiene og gjort T.2 opmærksom på og spurgt, om det var i orden. Hun tror også, at T.2 har spurgt om, hvordan kontiene så ud. Foreholdt, at der var tale om store beløb, forklarede hun, at T.2 altid forklarede, at der nu var solgt f.eks. 20 biler og hun selv kunne regne ud, hvor meget det gav.

Hun kan ikke huske, at der har været foretaget regulering af udbetalt moms i perioden fra 2000 - 2003.

Hun har ikke kendskab til noget maxbeløb, der kunne overføres til H1.1s konto. Hun har således ikke kendskab til en eventuel kreditramme mellem H2, H1.1 og G2 Handel.

Hun kan ikke huske noget om mellemregning med G4 Handel.

Anklageren dokumenterede herefter bilag 37-012-057, notat fra ToldSkat og kassebilag 058.

V.12 forklarede, at hun tror, det er LNs håndskrift på bilaget. Hun kender ikke baggrunden for bilaget nærmere. Hun kan formode, at G2 Handel skulle købe så og så mange biler og G4 Handel så og så mange, hvorfor beløbet kan være delt op af den grund.

Anklageren dokumenterede efter bilag 38-016-011.

V.12 forklarede, at det er hende, der har lavet bilaget. Hun kan ikke huske, hvem der har modtaget beløbet.

Herefter dokumenteredes bilag 38-016-012/013, check på 125.000 kr., udstedt den 23. september 2002. Hun kan ikke huske noget om bilaget. Hun kan ikke afvise, at teksten på bogføringsbilaget til checken kan være påført efterfølgende, men det ville ikke være kutyme. Hun kan ikke huske, om det er sket.

Herefter dokumenteredes bilag 46-005-005/031. Nærmere bilag 034-036-038-039-041-043-044.

Hun kan ikke huske de pågældende bilag. Det er T.2, der har skrevet bilagene. Hun ved ikke, hvorfor beløbene er udbetalt. På de bilag, som hun selv udfærdigede, har hun skrevet den tekst, hun har fået oplyst af T.2. Hun bemærkede herved, at hvis der efterfølgende blev stillet spørgsmål fra revisor, kunne hun altid henvise til T.2.

Hun har ikke noget kendskab til, at der skulle ske dobbeltfakturering, og såvidt hun husker, har hun ikke tilbageført moms.

Herefter foreholdtes V.12 forklaring, afgivet af T.2, gengivet i retsbogen side 40, næstsidste afsnit. Hun forklarede, at T.2 inden overførslen af beløb til H1.1 spurgte, hvordan kontoen stod i F1 Bank, dvs. om der var penge nok til at overføre beløbet. Det, der blev talt om, var kreditmaksimum i banken. Som nævnt kendte hun ikke til nogen kreditramme med H1.1/G2 Handel. Der var aftale om en ekstra million med banken.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 42 nederst, forklarede hun, at hun ikke har kendskab til, at H2 skulle have nogen udlånsvirksomhed i forhold til H1.1, herunder udlån i forbindelse med H1.1s handel, som ikke vedrørte H2.

Foreholdt afsnittet side 43, sidste afsnit, bemærkede hun, at det, der blev drøftet, var om der var var penge nok ifølge kassekreditten til at foretage udbetalinger.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 43, 4. afsnit, forklarede hun, at hun ikke mindes at have lavet oversigt over den samlede handel med H1.1 og G2 Handel så ofte som forklaret af T.2, men det er selvfølgelig sket, at T.2 har spurgt til, hvordan kontiene stod.

Anklageren foreviste bilag 53-001-341 og henviste til forklaring, afgivet af T.2, side 44 i retsbogen, 3. nye afsnit.

V.12 forklarede, at hun ofte lavede bankoversigter med oplysninger om tilgodehavender. Hun brugte dem til at holde øje med bankkontiene og for at se, om der var likviditet nok i selskabet. T.2 fik kopier af disse bankoversigter.

Foreholdt forklaring, afgivet af T.2, gengivet i retsbogen side 45, sidste hele afsnit, forklarede hun, at det er korrekt, at hun har fået henvendelse fra ToldSkat ved en person ved navn CD. Hun kan ikke huske, hvornår det er sket. ToldSkat bemærkede, at det negative momsbeløb var stort og spurgte til, hvad det skyldtes. Hun oplyste overfor CD, at det vedrørte eksportvirksomheden.

T.2 talte med T.1. Hun ved ikke, hvor ofte det er sket.

Hun havde selv kun kundekontakt, hvis der var kunder, der kom og ville foretage betaling. Hun kendte ikke alle kunder. Hun vidste således ikke, hvem V.1 var.

Det var hendes opfattelse, at de penge, der kom fra G2 Handel, alle skulle bruges til køb af biler. Beløbene blev større og større.

T.2 håndterede udelukkende salget til Tyskland som tidligere forklaret. Hun er bekendt med, at T.2 ikke brugte rubrikken i systemet til angivelse af stelnummer. T.2 oplyste overfor hende, at der blev købt mange Audier, og at importøren i øvrigt ikke var glad for, at de eksporterede biler. Han angav dette som baggrund for, at der ikke blev angivet stelnummer i rubrikken. Denne forklaring har hun fået fra T.2 forud for 21. maj 2003, men kan ikke huske hvornår.

Der blev holdt årlige møder med F1 Bank, hvor der fra bankens side blev forespurgt, hvorfor kassekreditten skulle være så stor. T.2 oplyste, at samhandlen med H1.1 og eksporten til Tyskland krævede en sådan kredit.

Der blev automatisk tilskrevet renter på debitorkonti. Det gælder også H1.1s konti. På et tidspunkt sagde T.2, at rentesatsen på 2%, som de beregnede normalt, var for stor, og han havde aftalt en mindre rentesats med T.1. Hun kan huske, at hun lavede rentesatsen om. Hun kan ikke huske, hvornår det skete. Hun vil gætte på, at det kan have været mellem 2001 og 2002. Hun kan ikke huske, at hun skulle have tilbageført renter på H1.1s konto. Det kan ikke lade sig gøre at forrente et beløb og ikke et andet på samme debitorkonto.

Foreholdt liste over leverede biler for februar, marts, april, bilag 36-001-132 ff forklarede hun, at hun kan huske, at hun har set listerne før. Hun mener, at hun talte med T.2 om, hvorledes de kunne opstille listerne. Hun mener, at anledningen var en forespørgsel fra ToldSkat på leveringsbekræftelse. T.2 fik listerne. Meningen var, at G2 Handel skulle skrive under. Hun vidste ikke om dette skete.

Foreholdt forklaring, gengivet i politirapport vedrørende afhøring, foretaget den 12. november 2003, bilag 37-012-014 fra afsnittet midt på siden, der starter med "vedrørende kontoen for H1.1 ..." forklarede hun, at hun ikke kan/vil afvise, at hun har forklaret til politiet som gengivet i rapporten. Hun kan ikke huske det. Hun kan ikke i dag huske, at der skulle være givet specielt forhåndsordre fra T.2 vedrørende oplysninger til T.1 om kontoen. Hun bemærkede, at afhøring af politiet er foretaget tidligere end i dag.

Forespurgt i den anledning forklarede hun, at hun tror alle ansatte i H2 havde kendskab til eksporthandlen. Det var ikke hendes indtryk, at der var noget hemmeligt omkring det.

Vidnet V.13 forklarede, at han kan bekræfte, at han har indgivet anmeldelsen til politimesteren på vegne af ToldSkat. Baggrunden var oplysninger fra en kollega i ...1, der kontaktede ham og forespurgte, om de kendte firmaet H1.1. Henvendelsen kom i foråret 2003. Kollegaen fra ...1 oplyste, at han var i besiddelse af et bundt fakturaer fra H1.1 til H2. Kollegaen havde fået fakturaen i forbindelse med udbetalingskontrol i H2. Han kunne konstatere, at der ikke var angivet moms fra H1.1, svarende til fakturaerne.

De henvendte sig til den danske importør og fik oplysninger om, at nogle af bilerne ikke eksisterede.

Anmeldelsen til politimesteren vedrørte foreløbig et beløb på ca. 3,3 mill. På baggrund af oplysningerne i listeangivelserne vurderede man, at beløbet på 3,3 mill. kr. kun var et ubetydeligt beløb i forhold til den reelle unddragelse. På baggrund af listeoplysninger vurderede man, at den reelle unddragelse var større, idet oplysningerne ifølge listeoplysningerne viste differencer på over 200 mill. kroner i omsætning. Denne vurdering er på baggrund af listeoplysninger fra H2 og G2 Handel.

Han har udfærdiget notat den 19. oktober 2005, bilag 46-013-001 vedrørende listeopgivelser.

Systemet er indrettet på den måde, at der ved salg af nye biler fra et EU-land til et andet land skal indsendes oplysninger. Ved salg til privat køber i udlandet skal der afleveres fakturakopi til de lokale skattemyndigheder. Disse kopier bliver herefter sendt til det land, hvortil bilen er solgt.

Ved salg til registreret virksomhed skal der ikke afleveres fakturakopier, men der skal indgives såkaldt listeopgivelser. Listeopgivelserne indgives ved kvartalets udløb med oplysninger om totalbeløb for eksporterede biler. Disse oplysninger indrapporteres til en fælles EU-database. De andre landes myndigheder kan herefter trække oplysningerne, når der er gået 3 måneder.

I Tyskland køres en analyse af de foreliggende oplysninger. Disse analyser køres efter godt 2 år. Det kan her konstateres, om der er differencer mellem oplysningerne fra andre EU-lande i forhold til de oplysninger, som man selv har modtaget i f.eks. Tyskland. Disse analyser foretages automatisk, men først efter 2 - 3 år. De tyske myndigheder har mulighed for at gå ind og foretage analyserne efter 3 måneder, men det sker som nævnt ikke automatisk. Det sker kun, hvis man har en grund til at gå ind og kigge. I Danmark foretages sådan analyse ikke automatisk, men kan sættes igang. Det er op til den enkelte medarbejder, om hvorvidt en sådan analyse skal sættes igang. Det er sket i den region, hvor han har været ansat.

I oktober 2002 havde han sammen med en kollega været på udbetalingskontrol hos H1.1. Firmaet ville gerne have nogle penge tilbage. Såvidt han husker, drejede det sig om et mindre beløb på 10 - 20.000 kr. Grunden til udbetalingskontrollen var også, at man på det tidspunkt manglede listeopgivelser fra H1.1. Sådanne oplysninger havde man tidligere fået. De fik de ønskede oplysninger og der udbetalt moms. De forespurgte samtidig til virksomheden og fik at vide, at der var tale om privat formidling af biler til Tyskland med provision fra Tyskland.

Han har også besøgt T.1 i forbindelse med dennes tidligere firma.

Han har også i forbindelse med T.1s konkurs afhentet materiale hos kurator, advokat Wurlitzer. Baggrunden for dette var en forespørgsel fra de tyske myndigheder om nogen bestemte biler. Det drejede sig om købs-og salgsfaktura. I samme forbindelse kiggede de lidt på T.1s forhold, men der var ikke noget, der gav anledning til at tro, at der var uregelmæssigheder i Danmark. Han har fra kommunen fået oplysninger om, at T.1 havde betalt dagbøder. Han fik disse oplysninger fra kommunen i starten af 2003.

Han har ikke kendskab til nogen revision i H2 i oktober 2001 og kender ikke rapporten fra ToldSkat af 8. oktober 2001.

Vidnet V.14 forklarede, at han blev afdelingsdirektør i F1 Bank, ...3 Afdeling, i 1991. I perioden 2000 - 2003 var der 9 og senest 11 ansatte. Banken er indrettet således, at man sidder 4 mand ved et bord og 6 mand ved et andet bord i forbindelse med kassen. Han har selv et skrivebord i samme lokale. Man kan se kassen fra det sted, hvor han har bord.

SS havde haft konto i banken fra midt i 90'erne. Det var en almindelig konto uden kredit. T.1 havde fuldmagt til kontoen. Han var godt klar over, at SSs konto blev benyttet i forbindelse med handelen med H2. Der gik også provisionsbeløb ind til T.1 på SSs konto. SS har også hævet på kontoen. Det er typisk sket i afdelingen i ...2.

Han stod som ansvarlig for SSs konto.

T.1 har været kunde i F1 Bank, ...3, siden 1987. På det tidspunkt havde banken udlån til biler, sommerhus. I 90'erne havde banken ydet kredit i forbindelse med T.1s samhandel med en sydtysker i firmaet H1.2 Cars. Efter ophør af dette firma stod T.1 tilbage med en gæld. Denne gæld blev afviklet. T.1 fik efterfølgende et andet pengeinstitut. Han ved, at T.1 efterfølgende gik konkurs, efter at gældforholdet til F1 Bank var afviklet. Han mener ikke, at F1 Bank havde noget krav i forbindelse med konkursen.

Han har ikke noget nærmere kendskab til firmaet H1.1. Han havde et billede af, at det var SSs firma, og at det handlede med biler. Han var klar over, at T.1 også var med i firmaet. Banken havde på det tidspunkt et engagement med T.1s far, NN. Engagementet ophørte i 2003. Han mener, at der er sket overførsler fra G12 til T.1. Hans opfattelse var, at der var tale om lån til køb af biler. Han kan ikke huske beløbsstørrelsen nærmere, men forespurgt, om det var 10-20.000 eller i millionstørrelsen, bemærkede han, at det nærmere var nogen 100.000.

Han har kendskab til H2 og T.2. H2 blev kunde i banken omkring ultimo 1999 i forbindelse med, at V.11 kom til F1 Bank. H2 fortsatte samtidig som kunde hos F3 Bank.

H2s kassekredit var stigende over perioden og sluttede sådan som han husker det med 8 - 10 mill. kroner. Kassekreditten er øget på baggrund af en vurdering af regnskaberne og en kritisk gennemgang af personkredsen og konceptet. Konceptet var, at H2 var ...-forhandler og en af de bedste i området. Virksomheden stod som kreditværdig i hele perioden. T.2 var en person, der ville have orden i papirerne.

I H2s virksomhed blev også inddraget en nicheforretning med reeksport af biler. Det blev omtalt som en nicheforretning, da forretningen var afhængig af, om prisforskellen på biler i Danmark og udlandet bestod. Han havde et billede af, at man brugte indtjeningen fra nicheforretningen til at få strømlinet virksomheden som den bedste forhandler i det sydjyske område.

Han kunne se, at der var en stigende omsætning i eksportsalget. Det kom bag på ham, at der blev udstedt faktura fra H1.1 til H2. Han troede, H2 lagde penge ud, så H1.1 kunne opkøbe biler for H2. Han blev først klar over denne situation efter 21. maj 2003. Han kan huske, at hans opfattelse, da han blev ringet op efter den 21. maj 2003 var, at T.2 så måtte finde nogle andre, der kunne købe biler for ham.

Han vidste, at bilerne blev solgt til Tyskland. Han har ikke hæftet sig ved, om der var en eller flere aftagere. Set i bakspejlet med det tab, som F1 Bank har haft, ville det være bedre, hvis salg til Tyskland havde været fordelt på flere kunder. Han har ikke haft noget billede af, hvor mange kunder der var. Det er ikke blevet undersøgt. Han vil ikke betragte det som en fejl, men han kan ærgre sig over, at det ikke er sket. Han bemærkede i den forbindelse, at han ikke har haft grundlag for at sætte tvivl ved T.2s evne til at drive virksomheden.

Han forklarede i denne forbindelse, at han ikke har vidst, om betalingerne kom fra et eller flere steder fra Tyskland.

Han besøgte T.2 to gange, en gang i starten af perioden og en gang senere. Han kunne se af regnskaberne, hvor stor omsætningen var også for eksportsalget. Han var gennem bl.a, en avisartikel om en nordjysk Toyota forhandler bekendt med, at der var stor omsætning i reeksport af biler til udlandet. Såvidt han husker blev der omtalt en nordjysk automobilforhandler, som havde solgt i størrelsesorden 1000 - 2000 biler til Norge. Det var således ikke noget usædvanligt koncept at eksportere biler til udlandet.

Foreholdt oplysninger i revisionsrapporten side 57 vedrørende indbetalinger til H2 i størrelsesorden ca. 26 mill. DM og ca. 58,7 mill. Euro, forklarede han, at disse check er indsat i bankens afdeling i ...1. Forespurgt, om han var bekendt med, hvorfra indbetalingerne kom, forklarede han, at når der kommer check ind i F1 Bank, ...1, ser man ikke checkene i ...3 afdelingen. Checken går direkte til udlandsafdelingen i ...14 og herefter til clearing i Tyskland.

Han tror, at der i et eller to tilfælde er sat en check ind i afdelingen i ...3. Den ene gang i 2002, den anden gang i 2003. Det er noget hans medarbejdere efterfølgende har undersøgt. Det er ikke noget, der har givet anledning til undren. Banken modtager måske 2500 udenlandske check årligt.

Forespurgt, om det har givet anledning til vurdering, at der blev anvendt check som betalingsmiddel, forklarede han, at det er hans erfaring, at det gebyrmæssigt er dyrt i Tyskland at foretage pengeoverførsler. Tyske virksomheder anvender typisk checks.

Man kunne tage en check til incasso, hvis man var nervøs for, om der var dækning. Hermed menes, at man lader checken gå igennem systemet og først indløser checken, når man ved, at pengene overføres til F1 Banks konto. Forespurgt, om man har benyttet fremgangsmåden ved opringning til udstedende bank, forklarede han, at det har han i hvert fald ikke benyttet i ...3 afdelingen.

Foreholdt oplysninger i revisionsrapporten side 47, jf. PwC bilag 3, 1 vedrørende indbetalinger til H1.1 i perioden på i alt ca. 447 mill., forklarede V.14, at det har ikke givet anledning til mistanke. Man ville ikke umiddelbart være opmærksom på sammenhængen mellem indsætning af check på H2s kontooverførsel til H1.1. Det er H2, der foretager overførslen. Det ville han aldrig kontrollere. Han mener, at overførslen fandt sted pr. netbank. Det er muligt, det er sket ved fremsendelse af fax, men han kan ikke huske det. Foreholdt forklaring vedrørende afhøring, foretaget den 25. september 2003, side 4, nederst og side 5, øverst (bilag 37-010-004/5) kan han bekræfte at have forklaret til politiet som gengivet i rapporten. Han kan således bekræfte, at han koblede indbetalinger på H2s konto og udbetalinger til H1.1 sammen, idet han opfattede, at betalinger vedrørte forudbetalinger for de biler, der skulle til Tyskland og som forudbetaling til H2.

Foreholdt oplysninger i revisionsrapporten side 49 vedrørende udbetalinger fra SSs konto til G2 Handel, og efter dokumentation af bilag 02-006-014/18 og PwC bilag 3.2. side 11 - 14 og 3.4, side 16 og forespurgt, hvilke tanker disse udbetalinger af store kontantbeløb har givet anledning til, forklarede V.14, at der er tale om bankforretninger ligesom alle andre bankforretninger. Det har ikke givet anledning til nærmere overvejelse. Han ved, V.11 ved et tilfælde har spurgt T.1, om det ikke var mange penge at gå rundt med. V.11 har af T.1 fået at vide, at pengene blev delt op på dem, der skulle hente bilerne.

Han forklarede videre, at afdelingen i ...3 som grænseafdeling har ca. 6.000 ekspeditioner ved kassen med udbetaling af Euro årligt, heraf ca. 95% kontantudbetalinger, så det var ikke usædvanligt med udbetaling af større kontantbeløb i Euro.

Han spurgte på et tidspunkt en af de ansatte i banken om, hvem en person var, der kom i banken. Han fik at vide, at han hed V.3 og fik at vide, at det var en der hjalp T.1 med at hente biler. V.3 er kommet oftere og oftere for at hente penge i banken, i den sidste del af perioden næsten dagligt. Han kan ikke huske, at det har givet anledning til omtale i banken. Han kan huske, han kom kørende i en Audi. Han kan ikke huske, om V.3s bil havde en streamer på siden. Han mener først, at han blev bekendt med navnet G2 Handel efter den 21. maj 2003. Han kan ikke huske, om han har set V.3 komme kørende med en autotransporter. Han gik ud fra at V.3 var en af de personer, der transporterede biler.

Han har ikke koblet V.3 med den person, hvis check blev indsat på H2s konto i F1 Bank, ...1. Så ville han have reageret.

I forbindelse med veksling af danske kroner til Euro tager banken et tillæg til middelkursen. Han kan ikke konstatere bankens fortjeneste på den enkelte kunde, men kunden kan se vekselkursen med tillæg.

Det er korrekt, at han under afhøring hos politiet den 25. september 2003 har tilkendegivet, at man ville forsøge at foretage beregning af omkostninger i forbindelse med veksling.

Anklagemyndigheden dokumenterede bilag 47-001-006, brev fra F1 Bank, ...15, hvoraf fremgår, at der er beregnet gennemsnitlig kurstillæg på 1,8% af det indgåede beløb, omfattende såvel omveksling af Eurocheck, indsat på H2s konto og veksling af danske kroner til Euro i forbindelse med udbetaling fra H1.1s konto.

Der beregnes også i forbindelse med veksling et gebyr. Han kender ikke tallene, men han må henvise til det foreliggende materiale.

F1 Bank, ...3 afdelingen har på grund af sin beliggenhed altid en stor beholdning af Euro. Han vil tro, at T.1 ind imellem dagen forinden har givet meddelelse om, hvilke beløb der skulle udbetales, men han kan ikke huske det.

Selv om der var tale om store beløb, skal det stadig ses i lyset af ca. 6.000 transaktioner for banken årlig. Andre kunder har måske ikke fået udbetalt så store kontantbeløb i Euro dagligt, men der er jævnligt, at man til andre kunder også udbetaler store beløb. Udbetaling har ikke givet anledning til undren.

Foreholdt oplysninger i revisionsrapporten side 66 og 67 vedrørende likviditeten for H2 A/S, forklarede han, at hvis H2 havde forespurgt, om de kunne få en ekstra kredit, ville han tro, at de havde fået den. H2 var en god kunde.

Foreholdt oplysningerne i revisionsrapporten side 67 og foreholdt eksempel på kontoudtog fra F1 Bank, hvor der foroven er angivet låneret og forneden på kontoudtoget angivet, at låneret er "ændret med", forklarede han, at det er en ren teknisk ændring. H2 havde, hvis T.2 kontaktede banken om midlertidig overtræk, mulighed for at opnå et sådant indenfor de i banken bevilgede rammer.

Nærmere forespurgt til T.1s gæld til banken i forbindelse med H1.2 Cars forklarede han, at han ikke kan huske beløbet nærmere. Forespurgt, om det var over 1 mill. bemærker han, at han ikke tror, det var så meget.

I forbindelse med T.1s skift af pengeinstitut og senere konkurs modtog han henvendelse fra politiet og T.1s nye pengeinstitut ved forespørgsel om privat pantebrev. Det var et pantebrev, som F1 Bank ikke havde. Han kan ikke forestille sig, at han overfor T.2 skulle have nævnt, at denne skulle passe på T.1. Det ville være i strid med bankhemmeligheden.

Han har ikke før efter 21. maj 2003 haft kendskab til, at der i forbindelse med T.1s konkurs skulle være standset nogen check.

SS havde kun en indlånskonto. Han erindrer ikke, at det skulle være drøftet, om der kunne anvendes check i forbindelse med kontoen. Ham bekendt har det ikke været på tale, om der kunne udstedes check fra kontoen. Hvis man havde modtaget checks til indsætning på SSs konto, vil han mene, at man havde været nødt til at tage checken til incasso, dvs. som tidligere forklaret vente med at indløse checken, til man konstaterede, om der var dækning. Det vil typisk ske ved kunder som man ikke vurderer som kreditværdige. Han har ikke kendskab til, om T.1 har forsøgt at indløse checks. Han mener ikke, at der skulle være noget til hinder for, at dette kunne ske, men ville så typisk have taget den til incasso.

Med hensyn til udbetalinger fra H1.1s konto er det hans umiddelbare billede, at det er sket i kontanter. Han vil ikke afvise, der i ny og næ er udstedt en bankcheck. Han ved det ikke. Det må fremgå af materialet. Det vil typisk være kassereren eller V.28, der ville kunne svare herpå. Foreholdt PwC bilag 3.6 forklarede han, at alle de checks, der henvises til har været bankchecks.

Man var i banken klar over, at nicheforretningen blev større og større. Der var en stigende aktivitet. Det var V.11, der havde ansvaret for H2. l F1 Bank ...1 afdelingen var NS ansvarlig. Han har ikke haft samtaler med F1 Bank omkring de daglige indsætninger af check og udbetalinger af større beløb. Det er korrekt, at der ikke er mange kunder, der dagligt får udbetalt beløb i størrelsesorden op til ½ mia kroner over en 2½-årig periode. Nye medarbejdere har kommet og spurgt omkring udbetalinger. De er så blevet orienteret om det billede, de havde af situationen.

Han kan ikke sige, om han har drøftet spørgsmålet om dækningsrisiko med V.11.

Han har ikke tænkt på, hvor mange biler der blev eksporteret. Det var først, da de efter den 21. maj 2003 regnede på tallene, at de blev klar over disse. Han var i forløbet bekendt med, at der var tale om en større reeksport. Foreholdt antallet 2500 biler vil han sige, at det ikke giver anledning til undren.

Han har ikke selv set regnskaber fra H2. Han er sikker på, at V.11 må have set dem. Han har ikke forholdt sig til, hvor meget nicheproduktionen fyldte i forhold til den øvrige forretning. Det samlede resultat var positivt.

Vidnet V.15 forklarede, at han var ansat i ToldSkat indtil udgangen af april 2004. Fra slutningen af 90' erne sad han som menigt medlem i en gruppe, der vejledte og informerede om moms og afgifter. Han har fået henvendelser fra H2 samt fra andre forhandlere. Han kan ikke huske, hvad henvendelsen har vedrørt. Han vil tro, at han har fået henvendelser i 80'erne og 90'erne. Reglerne om registreringsafgift og moms af salg af biler kom i den periode. Han husker ikke, at han har fået henvendelser efter år 2000. Han kan ikke huske, han skulle have haft møde med T.2. Han kan ikke afvise det.

Foreholdt forklaring, afgivet af T.2, gengivet i retsbogen side 32, afsnittet midt på siden, forklarede han, at det ikke siger ham noget, hvad der er forklaret ifølge T.2.

Forevist faktura fra H2 forklarede han, han kan ikke huske, om han har set sådanne fakturaer. Han kan ikke huske, at han skulle have drøftet spørgsmålet om angivelse af stelnummer med T.2. Han har ikke nogen viden om, hvordan man skal angive stelnummer i en faktura. Han kan ikke afvise, at han kan have talt med T.2 om det.

Han kender V.12 som bogholder i H2. Han har nok snakket en del med hende. Han kan ikke huske hvornår. Han har uden tvivl talt lidt med hende om spørgsmålet vedrørende dokumentation af eksportsalg. Der skal udfærdiges en EU-liste. Såvidt han husker, skulle der sendes salgsfaktura ind. Han gik ud fra, at det var salg til private. Han ved ikke, om der er nogen forskel, hvis der sælges til udlandske forhandlere. Han havde ikke noget med kontrollen af fakturaen at gøre. Det er kontrolafdelingen, som tager sig af det. Man skulle på fakturaen have et SE nummer og ved salg til Tyskland et tilsvarende momsnummer eller DE nummer.

Vidnet V.16 forklarede, at han er ansat som specialkonsulent i ToldSkat. Han havde beskæftiget med kontrol af virksomhedsregnskaber vedrørende moms og afgifter. Inden udbetaling af større negative momsbeløb foretages en regnskabsmæssig gennemgang for at opnå sikkerhed for, at udbetaling skal ske. Det drejer sig typisk om eksportvirksomheder, hvor man skal kontrollere, om varen er udført.

ToldSkat havde dengang en afdeling, som specielt beskæftigede sig med udbetalingskontrol. Denne afdeling henvendte sig til virksomheder i forbindelse med anmodning om udbetaling af moms og forhørte sig om årsagen til anmodningen. Han har ikke selv været ansat i afdelingen. I afdelingen har i hvert fald været ansat CD. Han har konstateret, at der har været kontrol i H2 i perioden 2000 - 2003, men kan ikke sige noget om dybden af kontrollen. Normalt sker der det, at man får et kontrolnotat med oplysninger fra virksomheden, hvorefter afdelingen så afgjorde, om det var nødvendigt med yderligere kontrol.

Han kom selv ind i sagen i 2003. De ville lave en dybereliggende kontrol, som vedrørte en årrække. Det var et led i den almindelige virksomhedskontrol. De rettede henvendelse til H2 og havde et indledende møde med T.2. Udover T.2 deltog V.25, og såvidt han husker V.12. De gjorde det klart, at de ønskede regnskabsoplysninger på EDB-medie. De fik disse oplysninger i løbet af februar 2003. De foretog herefter en regnskabsmæssig kontrol. De havde et møde med V.12 den 27. februar 2003, hvor der blev rejst spørgsmål om glødelamper. Såvidt han husker, var der ikke andre der deltog i mødet. I samme forbindelse havde de modtaget anmodning om udbetaling af moms for februar 2003. De bad V.12 om dokumentation for eksporten. V.12 var ikke i stand til at give sådanne oplysninger. Hun henviste til T.2, som hun oplyste kørte hele løbet vedrørende eksport. De så nogle fakturaer, men ville have sikkerhed for eksporten. De så både købs- og salgsfakturaer. De bad V.12 om, at få T.2 til at skaffe dokumentationen. Da de ikke havde modtaget dokumentation efter et par dage, sendte de et brev om, at de ikke var i stand til at udbetale momsen på det tidspunkt.

De foretog kontrol af H1.1, som de havde konstateret havde faktureret til H2. H1.1 havde ikke afregnet moms, svarende til de foreviste fakturaer. De tog endvidere et tjek på de stelnumre, der var angivet. ToldSkat henvendte sig til importørerne og fik derfra oplysning om, at de biler, som var faktureret, ikke eksisterede, i hvert fald med de angivne stelnumre. Herefter indgav ToldSkat anmeldelse til politiet. De tilbageholdt angivelserne for februar, marts, april. De fik løbende henvendelser fra T.2, både pr. brev og telefonisk. T.2 ville gerne have anvisning på, hvordan han skulle forholde sig i forhold til den ønskede dokumentation. T.2 gav under telefonsamtalerne udtryk for, at det var vigtigt for virksomheden. T.2 har formentlig været lidt besørget. Det var det indtryk, han havde af ham. Normalt ville de anmode om fragtbrev. I dette tilfælde forelå der ikke fragtbrev, og H2 havde ikke selv transporteret alle biler. Han gav T.2 anvisning på, at de kunne lave et fragtbrev og få en erklæring fra transportøren og modtageren om udlevering af bilerne.

Den 25. marts 2003 modtog de den første erklæring, underskrevet af G2 Handel. De modtog efterfølgende to yderligere erklæringer.

Efter at politiet havde indledt sagen, var det ToldSkats opfattelse, at det ikke var et spørgsmål om H2s handel med biler, men spørgsmål om, at H2 havde udlånt penge til H1.1.

Der er ingen klare regler for, hvordan man skal dokumentere krav på udbetaling af negativ moms. H2 har haft deres faktureringer i orden, men har ikke kunnet dokumentere, at bilerne er eksporteret. Han har ikke kendskab til de tidligere kontrolforanstaltninger overfor H2, og de krav, der måtte være stillet i forbindelse hermed. Hvis ToldSkat i 2001 havde stillet krav om dokumentation for eksporten, ville man uden dokumentation være nødt til at tilbageholde momsbeløbet. Der er ikke sket tilbageholdelse forud for 2003.

Han kan ikke sige med sikkerhed, om der er andre virksomheder indenfor Regionen, der får udbetalt momsbeløb i den størrelsesorden, som H2 har fået, men der er andre større eksportvirksomheder i Regionen.

Han har ikke haft noget med listeangivelser at gøre. Listeangivelser har forbindelse med EU-bestemmelser. Han har gjort brug af systemet med listeangivelser i forbindelse med den kontrol, han har foretaget i forskellige virksomheder. Systemet er ikke helt pålideligt. Det indeholder udelukkende statistikoplysninger, ikke nogen pengetransaktioner.

Forevist brev af 8. oktober 2001 fra Skattevæsenet, forklarede han, at han har rekvireret rapporten i forbindelse med planlægning af kontrolbesøget. Det er sket i december 2002, januar 2003.

ToldSkats krav er opgjort til 59.742.906 kr. Der henvises til bilag 46011-001 fl. Sagen er efterfølgende indbragt for Landsskatteretten, hvor sagen p.t. er udsat på afventning af straffesagen. Kravet rejses med fradrag af eventuelt beløb, som fremkommer i forbindelse med behandling af H2s konkurs.

Forespurgt af advokat Nis møller i relation til sagsfremstilling vedrørende forslag til afregning af afgift af 14. januar 2004, side 4 (bilag 46-011-006) bekræftede V.16, at det som er anført i sagsfremstillingen er ToldSkats opfattelse, at fakturering fra biler til H2, ...1, ikke har dækket egentlig handel med biler, men derimod financierings-eller lånevirksomhed. Det er korrekt, at sådan financierings-eller lånevirksomhed ikke udgør momspligtige ydelser, og der således ikke skal opkræves moms heraf. Baggrunden for, at kravet rejses overfor T.1 er, at denne efter ToldSkats opfattelse har gjort det muligt at opnå momsrevision [momsrefusion.red.SKAT] for H2.

Der er ikke udover det nu fremsatte erstatningskrav tidligere rejst krav overfor T.1/H1.1. Han bemærkede, at H1.1 er hjemmehørende i Region ....

Det var ham, der for ToldSkat bearbejdede det indgåede materiale. Man havde modtaget bilag fra H2 for 2000 til 2003. Desuden fik man kontokort for forskellige debitorer, udskrevet på papir.

Ved politiets hjælp blev der tilvejebragt regnskabsmateriale fra G2 Handel. Det omfattede regnskaber for 2000 til 2003, herunder mellemregningskonto for H1.1/G2 Handel. Regnskabsmaterialet omfattede for det meste købs- og salgsfakturaer. Han kan ikke sige, om materialet var fuldstændigt. Han mener, at de havde fået det materiale fra G2 Handel, som de havde behov for. De årsregnskaber, man havde fra G2 Handel var udarbejdet af en steuerberater.

Fra G4 Handel modtog man købsbilag for biler købt af H1.1 og konto for EU-erhvervelser.

Man interesserede sig i starten for materialet fra H2 vedrørende fakturaer fra H1.1 til H2 og H2s fakturaer til G2 Handel. Man udfærdigede på grundlag heraf regneark over biler, solgt fra H2 til udlandet sammenholdt med køb, som var dokumenteret på grundlag af fakturaer fra H1.1 til H2. Man gennemgik dette materiale på baggrund af de oplysninger, som man havde modtaget fra importørerne og indarbejdede i regnearket en opgørelse over de eksisterende og ikke-eksisterende biler. Dette regneark blev herefter gennemgået på grundlag af de oplysninger, som man havde modtaget fra politiet, indhentet fra G2 Handel og G4 Handel.

Ved gennemgang af mellemregningskontoen H1.1-G2 Handel, kunne man konstatere, at G2 Handel havde registreret køb af biler ved anførelse af de sidste cifre i stelnummeret. Man kunne konstatere, at langt de fleste biler svarede til de biler, som der forelå fakturaer fra H2 til G2 Handel på. G2 Handels registrering var sket på grundlag af fakturaer fra H1.1.

Man kunne også i materialet fra G2 Handel se et antal biler, som man ikke kunne konstatere, at der lå fakturaer i H2 på.

Man sammenholdt oplysningerne fra G2 Handel med det regneark man havde udfærdiget, og konstaterede på baggrund af de fakturaer, der lå i materialet fra G2 Handel og på baggrund af oplysningerne i mellemregningskontoen H1.1/G2 Handel, at G2 Handel havde videresolgt biler, som i regnearket var angivet som ikke-eksisterende. Man sluttede sig derfor til, at det måtte betragtes som eksisterende biler og at det måtte bero på en fejl i oplysningerne fra importørerne at de i opgørelsen var medtaget som ikke-eksisterende biler.

Man opdelte fakturaerne fra H2 i 4 kategorier, dels biler angivet som dobbeltfakturerede, dels biler angivet som eksisterende, faktureret fra H2 til G2 Handel og dels ikke-eksisterende biler, faktureret fra H2 til G2 Handel. En 4. katagori var biler, købt af H2 fra andre end H1.1 og faktureret til G2 Handel. Man gik ud fra at de pågældende forhandlere havde afregnet moms, hvorfor der ikke blev foretaget videre vedrørende disse biler.

Man fandt også ud af, fra oplysningerne fra G2 Handels regnskabsmateriale, at der indgik biler, hvor der ikke forelå faktureringer fra H2 til G2 Handel. Man fandt frem til, i oplysningerne fra H2, at disse biler var faktureret direkte fra H2 til tyske slutbrugere. Disse biler indgik i mellemregningen mellem H2 og H1.1. Man kunne se, at stelnumrene var de samme som G2 Handel havde bogført som køb på grundlag af fakturaer fra H1.1.

Han tror, at det drejede sig om 123 biler.

Foreholdt V.30s forklaring, retsbogens side 166, nederst, forklarede han påny, at ToldSkat på baggrund af oplysningerne fra G2 Handels regnskab, herunder mellemregningskontoen G2 Handel/H1.1, gennemgik hver enkelt stelnummer i oplysningerne fra G2 Handel. Disse oplysninger blev tastet ind i søgemaskinen i det regneark, som var blevet lavet cg sammenholdt med oplysninger i regnearket om eksisterende/ikke-eksisterende biler.

Han kan selvfølgelig ikke sige, om materialet fra G2 Handel har været komplet. Han kan derfor ikke udelukke, at der kan være flere biler, betegnet som ikke-eksisterende, som er videresolgt af G2 Handel. Han forklarede herved, at på baggrund af de oplysninger man havde, og som man anså for tilstrækkeligt, kunne foretage en registrering og sammenholde det med oplysningerne i regnearket.

Oplysninger fra G2 Handel omfattede også fakturaer fra andre end H1.1, men kun et mindre antal.

Hvis man ved en fejl i forbindelse med en faktura har medtaget moms for en ydelse, som viser sig ikke at være momspligtig, skal der foretages en korrektion. ToldSkat vil overfor køberen gå ind og anføre, at der ikke kan fratrækkes moms, og at momsen skal tilbageføres og køber må herefter rejse kravet overfor sælger. Hvis sælger rent faktisk har afregnet momsen, kan det ske, at man i praksis ikke gør noget ved det, idet ToldSkat så ikke vil have noget udestående.

Det sker, at man må foretage en korrektion som følge af, at det viser sig, at en ydelse ikke har været momspligtig.

Vidnet V.17 forklarede, at han er ansat som kalkulationschef i G5. G5 importerer bl.a. Audi. Han forklarede uddybende på svaret af 25. august 2005, at betegnelsen Audi A4 1,9 tdi dækker over forskellige modeller med flere forskellige hestekræfter, antal gear, ligesom modellerne endelig kan være Quatro. I perioden fra 01.01.2003 og efterfølgende blev modellen endvidere markedsført med automatgear. Der er forskel i pris, alt efter motorkraft, antal gear. Quatro-modellen er ligeledes normalt dyrere.

Han forklarede uddybende i forhold til besvarelsen side 2, første afsnit, at en normal handelsmand vil sælge Quatroen til mere end indkøbspris. Så længe dette sker, er det realistisk at sælge til listepriser som for andre A4, 1,9 tdi Avant 130 HK-modeller, såfremt disse er identisk udstyret. Det er ikke realistisk at sælge til samme pris som en 1,9 tdi Avant 100 HK. Man ville i så fald sælge med tab. Han henviste til forhandlerprisliste side 6, hvori der under linie 25 er angivet forhandlerpris for en A4, Avant 1,9 tdi Quatro til 141.300,00 kr. sammenholdt med linie 21, en A4 Avant 1,9 tdi, 100 hestekræfter med en listepris på 137.788,00 kr. Hvis man solgte til denne pris, ville man sælge direkte med tab.

Han har ved besvarelsen ikke forholdt sig til de priser, som Statsadvokaten har oplyst. Det er klart, at prisen for en model Quatro og en model som ikke er Quatro kan være tilsvarende, hvis modellen, som ikke er en Quatro, er forsynet med ekstraudstyr til en høj værdi.

Om baggrunden for reeksport forklarede han, at biler i Danmark sælges med en såkaldt "danskerrabat" på grund af registreringsafgiften i Danmark. Bilerne sælges således meget billigere end i nabolandene, i hvert fald i forhold til f.eks. Tyskland. Det er derfor interessant for borgere i andre EU-lande at købe biler i Danmark. Der foregår derfor en større reeksport. G5 kan lave udtræk af systemet og se, hvor meget den enkelte forhandler, der har købt biler hos G5 har videresolgt til eksport. Forhandleren indberetter hver eneste kunde, der køber. Det sker i forbindelse med udfakturering. Stelnummeret er her "indgangsbønnen". Hvis en bil sælges til en kunde, som herefter videresælger den, kan G5 ikke gå ind og se efterfølgende omsætningsled. Hvis en bil sælges til en kunde, der herefter sælger den til en G5-forhandler, skal den pågældende G5-forhandler købe bilen ind igen. Bilen købes ind på stelnummeret. Han kan ikke sige noget med sikkerhed, om bilen herefter dukker op igen i systemet. Han kan ikke forestille sig andet, men henviser til G5's it-folk.

G5 ser helst, at de biler, der bliver importeret, bliver i Danmark. Tidligere har man hos G5 forsøgt at holde eksporten nede. På grund af EU-kommissionens stillingtagen til salg indenfor det indre marked og de sager, som har været foranlediget af, at forhandlere har forsøgt at undgå videresalg til udlandet, har man hos G5 valgt ikke at gøre noget ved det. G5 har dog hele tiden holdt øje med, hvem der agerede indenfor markedet, men har aldrig haft noget problem med eksportsalget, hvis det er foregået lovligt. Med hensyn til, om salget er foregået lovligt, forklarede han, at man bl.a. stillede krav til reeksporten. Hvis man solgte til en formidler/mellemmand, skulle den pågældende sælge bilen til en slutbruger i udlandet. Man ville ikke acceptere, at den pågældende mellemmand købte bilen uden at have en slutbruger. G5 gik dog ikke hårdt på forhandlerne, men hvis man blev opmærksom på et sådant tilfælde, tog man en samtale med forhandleren. Forhandlerne er løbende blevet gjort opmærksom på dette. Der er sendt retningslinier ud. Han kan ikke sige noget om hyppigheden, men han vil mene, at det i hvert fald er sket en eller to gange i dette årtusinde. Der er fornylig udsendt en sådan retningslinie. Han forklarede i den forbindelse, at den tyske slutkunde skulle underskrive en forpligtelseserklænng gående ud på, at kunden skulle bekræfte at have købt bilen til eget brug og ikke med videresalg for øje. Hvis der var formidler på, skulle man have både forpligtelseserklæringen og en fuldmagt fra slutbrugeren til formidleren til at agere på slutbrugerens vegne over for forhandleren. Det var forhandleren, der skulle have disse oplysninger.

Han har ikke været vidende om, at man har givet oplysninger om slutbrugere rent proforma. Det er sket, at man har fundet, at en person har købt lige lovlig mange biler. I sådanne tilfælde har man ringet forhandleren op.

En autoriseret VW-forhandler kan sælge direkte til en autoriseret VW-forhandler i Tyskland, men en autoriseret VW-forhandler kan ikke sælge til en autoriseret Audiforhandler.

Han kan ikke sige nærmere om, hvor mange biler G5 har haft på lager. Dieselbiler har ikke været det store hit i Danmark. De mængder, der er anført i besvarelsen af 25. august 2005 og i Statsadvokatens forespørgsel har skullet forudbestilles. Leveringstiden vil normalt være omkring 8-10 uger. Quatro-modellen har ikke været specielt efterspurgt i Danmark på grund af prisen. Det har helt sikkert været et antal på under 50, som G5 har haft på lager. Han kan ikke svare på forholdene i Sverige. Han vil tro, at hvis der skal købes et større antal af Quatro-modellen skal man til de store diesellande som Italien og Frankrig.

Han er ikke i tvivl om, at der foregik reeksport udenom systemet. Han ved, at der foregik handel med såkaldte banebiler. Det er et mindretal af forhandlere under G5, der har benyttet denne fremgangsmåde.

G5 kunne ikke gøre noget ved, at banebiler blev solgt til uautoriserede tyske forhandlere. De har ikke kunnet konstatere dette. I så fald skulle de have haft folk ude hos de enkelte kørebaner. Han har ikke hørt om, at såkaldte banebiler skulle være solgt tilbage til en autoriseret VW-forhandler. I så fald kan der kun være tale om ganske få promiller. Kørebanerne kunne opnå en stor fortjeneste ved selv at sælge bilerne til udlandet.

Der er netop nu udsendt advarsler til danske forhandlere om at medvirke til salg af biler til kørebaner, som ender til eksport. I sidste ende vil G5 kunne fratage en forhandler autorisationen. Dette er dog ikke sket endnu.

Vidnet V.18 forklarede, at han i år 1999 var ansat som sælger i G5 ...13. Han har nok handlet omkring 60 biler med T.1 over en periode på ca. 1 år. I starten modtog han en check som betaling for bilerne i forbindelse med udlevering. På et tidspunkt fik han blankochecks, underskrevet af T.1. Han vil tro, at det i alt drejede sig om 10 stykker. På et tidspunkt, hvor G5 ...13 havde leveret 8 biler uden betaling, var der ikke flere checks. Firmaet led et tab. Han blev selv bortvist.

På et senere tidspunkt havde han privat en Passat, som han ville sælge. Han henvendte sig til T.1. Foreholdt forklaring i politirapporten kan han bekræfte, at tidspunktet var april 2001 plus/minus en måned. Han spurgte T.1, om han havde en aftager til bilen. T.1 henviste til T.2. Han var nede hos T.2. Han ville have en underskrift på købsaftalen, om at H2 tog bilen ind. I den forbindelse talte han med T.2 om episoden med G5 ...13 vedrørende T.1 og vedrørende udlevering af biler, uden at han havde nogen check. Han ville ikke stå i den samme situation. Han ville være sikker på, at han fik sine penge. T.2 spurgte i den forbindelse, om han tvivlede på, at han fik pengene.

I forbindelse med den senere udlevering af bilen, var T.1 tilstede sammen med T.2.

Vidnet V.19 forklarede, at han har drevet selskabet G6 Automobiler A/S med sin søn V.20. De var autoriserede VW- og Audiforhandlere. De havde tidligere handlet biler med T.1. Fra omkring år 2000 begyndte de at handle biler med H2 A/S. Det var først og fremmest V.20, der tog sig af dette. Han har opfattelsen, at T.1 og T.2 arbejdede sammen. T.1 opkøbte bilerne, men det var H2, som de fakturerede til og fik betaling fra. Bilerne blev i de fleste tilfælde afhentet på autotransporter fra ...1.

Mange af de biler, som de havde solgt til H2, havde kørt på G10 Køretekniske Anlæg, som ejes af et hold kørelærere. G10 Køretekniske Anlæg ejes ikke af G6 og hverken han eller V.20 har haft del i G10 Køretekniske Anlæg.

Salget til H2 lå i rimelige faste rammer. Når bilerne havde kørt i en periode på det køretekniske anlæg, på typisk 2 måneder, blev de rykket ud og solgt til H2. Der blev rykket ca. 4 biler ud om måneden. Der blev herefter sendt faktura med moms til H2. Bilerne blev afhentet og betalt med check. De udleverede ikke bilerne uden betaling. Nogle gange var checkene sendt i forvejen.

Forevist faktura, indsat under faneblad 25 og 26 i mappen "Dobbeltfaktureringer" henholdsvis faktura af 5. juni 2001 fra G6 Automobiler A/S til G10 Køretekniske Anlæg og faktura af 20. juni 2001 ligeledes fra G6 Automobiler A/S til G10 Køretekniske Anlæg forklarede han, at bilerne oprindelig var købt af G6 Automobiler A/S, men at G10 Køretekniske Anlæg var registreret som brugere. Fakturaerne til G10 Køretekniske Anlæg ApS er udelukkende udfærdiget fordi G10 Køretekniske Anlæg var anført som bruger. Det var ikke fakturaer som blev sendt til G10 Køretekniske Anlæg og det var ikke fakturaer som de skulle have betaling for. Disse fakturaer er heller ikke sendt til H2. De fakturaer, som er sendt til H2 er fakturaer som blev udfærdiget af G6 Automobiler A/S til H2.

Foreholdt eksempel på faktura fra G6 Automobiler A/S til G10 Køretekniske Anlæg indsat i grøn mappe under faneblad 2, faktura af 9. august 2000 og forevist, at denne faktura fremtræder som sendt pr. fax fra G6 A/S til H2, bemærkede han, at han ikke kan forklare dette. Hans søn V.20 kan evt. give en forklaring.

Foreholdt faktura, indsat under faneblad 27 i mappen "Dobbeltfaktureringer" fra G6 Automobiler A/S til H2 forklarede han, at det godt kan være sket, at man har faxet en kopi af fakturaen til H2, hvis en bil f.eks. skulle afhentes næste dag. I disse tilfælde har man kort tid efter sendt den originale faktura.

Forevist fakturaer vedrørende biler, indsat under faneblad 25 og 26 fra G10 Køretekniske Anlæg ApS til H2 A/S forklarede han, at han ikke har noget kendskab hertil. Baggrunden for, at G6 Automobiler A/S udstedte faktura til G10 Køretekniske Anlæg var som nævnt, at anlægget var registreret som bruger og G6 som ejer af bilen. Han ved ikke, om G5 har kendskab til denne fakturering. Det måtte de for ham gerne vide.

De anvendte i forbindelse med fakturering G5-systemet. G5 registrerer bl.a. efter stelnummer. Han går ud fra, at det sker automatisk og G5 har således i forbindelse med deres fakturering kunnet se, at bilen var solgt fra lager i forbindelse med G6 Automobiler A/S's fakturering.

Vidnet V.20 forklarede, at han sammen med sin far var ejer af G6 Automobiler A/S frem til juli 2002, hvor virksomheden blev solgt til G5. Han fortsatte herefter som ansat hos G5. Hans far fortsatte virksomheden under firmanavnet G44 Biler.

Forevist eksemplar på faktura fra G6 Automobiler A/S, indsat under faneblad 25, bemærkede han, at dette er eksempel på faktura, udfærdiget på EDB. Forevist faktura fra G6, indsat under faneblad 27, forklarede han, at denne slags faktura blev brugt, når man fakturerede til H2.

Han mener, at samhandlen mellem G6 Automobiler A/S og H2 startede omkring år 2000. Han har kendt T.2 igennem mange år. Gennem T.2 lærte han T.1 at kende. De biler, som G6 A/S solgte til H2 var biler fra G10 Køretekniske Anlæg. Det var G6 A/S, der solgte bilerne og fakturerede til H2 A/S. Forevist eksempel på faktura fra G10 Køretekniske Anlæg til H2, indsat i grøn mappe 1. under faneblad 2, forklarede han, at han ikke kender noget til den faktura. Han er overrasket over at se en sådan faktura. Nærmere adspurgt forklarede han, at han bestemt mener, at det var G6 Automobiler A/S, der solgte til H2 og fakturerede hertil. Han kan ikke udelukke, at G10 Køretekniske Anlæg i år 2000 købte bilerne af G6 Automobiler A/S og betalte for dem. Han forklarede i denne forbindelse, at G6 Automobiler A/S under alle omstændigheder udfærdigede fakturaer til G10 Køretekniske Anlæg ApS. Baggrunden var, at det var G10 Køretekniske Anlæg, der stod som bruger af bilen og G6 Automobiler A/S som var ejer. Faktureringen skulle ske for at få bilen ud af systemet. Man solgte i og for sig til sig selv. Forespurgt forklarede han, at man i og for sig godt kunne have sendt fakturaer til sig selv. Det var typisk ham, der tog sig af samhandlen med H2, men det var bogholderen, der foretog faktureringer.

Forevist faktura fra G6 Automobiler A/S til G10 Køretekniske Anlæg, indsat i mappe under faneblad 2 og forevist, at det af fakturaen fremgår, at fakturaen er faxet fra G6 Automobiler A/S til H2 bemærkede han, at han ikke kan give nogen forklaring herpå. Vedrørende fakturaen udstedt af G10 Køretekniske Anlæg ApS til H2 forklarede han, at der mangler stelnummer. Han ville ikke selv købe en bil uden angivelse af stelnummer.

Han formodede, at de biler som de solgte til H2 skulle videresælges til Tyskland. Han har ikke kendskab til G5's holdning til et sådan salg. Det var for ham ikke noget, som G5 ikke måtte vide. Han har ikke drøftet med T.2, om de skulle udsondre salget af sådanne biler fra H2s øvrige virksomhed. Foreholdt T.2's forklaring, gengivet i retsbogen side 31, næstsidste afsnit til og med øverste afsnit side 32, forklarede han, at han ikke mindes at have haft sådanne drøftelser med T.2. Forespurgt om G5 ikke måtte vide, at bilerne blev solgt til eksport, bemærkede han at alle solgte biler til eksport. G5 var måske ikke så glade for det.

Det var ham, der fastsatte priserne i forbindelse med salget fra G6 Automobiler A/S til H2.

Han kan huske en person ved navn KK fra G10 Køretekniske Anlæg ApS. Han har drøftet prissætning med pågældende.

Man anvendte som nævnt EDB-fakturering ved anvendelse af G5-systemet ved fakturering til G10 Køretekniske Anlæg for at få bilen ud af systemet. I forbindelse med salget og faktureringen til H2 anvendte man manuel fakturering. Dette skete for banebiler. Det var bogholderen, der tog sig af det. I modsat fald skulle man have købt bilen ind igen i systemet og solgt igen. Denne fremgangsmåde blev anvendt, når G6 købte brugte biler ind til videresalg. Det kunne også ske, at der blev skrevet fakturaer ud manuelt, hvis systemet var ude af kraft.

De har aldrig sendt en kreditnota til G10 Køretekniske Anlæg.

Vidnet V.21 forklarede, at han er direktør og indehaver af G9-Car ApS. Han kan ikke i dag sige med sikkerhed, om han har solgt 100 eller 150 biler til H2. Han har handlet biler med H2 - også forud for år 2000. Han har også tidligere handlet biler med T.1.

Han solgte biler til H2. Det var T.1, der bestilte bilerne. Han går ud fra, at de havde tyske kunder. Han har fået dokumenter vedrørende de tyske kunder, dvs. oplysninger om tyske slutbrugere. Oplysningerne har han enten fået fra H2 eller T.1 eller også var det oplysninger, han havde liggende i forvejen. Han forklarede i den forbindelse, at man godt kunne bruge et navn på en tysk slutbruger op til 5 - 10 gange. Han har kun fået fabriksnye biler. Han har købt bilerne uden moms og betalt ved check.

I forbindelse med salg udstedes der en faktura fra forhandleren til den tyske slutbruger. G9-Car ApS har faktureret til H2 incl. moms og fået betaling incl. moms ved check.

H2 stod selv for afhentning. Han kan ikke sige, om det var T.1 eller tyske personer, der afhentede bilerne.

Han har haft kontakt med H2 ved fremsendelse af faktura og i forbindelse med telefonsamtaler.

Foreholdt faktura, indsat i mappe under "Dobbeltfakturering" under faneblad 1 og 2, henholdsvis faktura nr. 0857 og 0856 forklarede han, at han selv kun har et eksemplar og kun har faktureret de pågældende biler en gang.

Foreholdt, at der er fundet to eksemplarer af fakturaer fra G9-Car vedrørende de pågældende biler, forklarede han, at de kopier af fakturaer, som blev fremsendt i de fleste tilfælde, ikke adskiller sig fra originalfakturaerne.

Han har efter henvendelse fra kriminalpolitiet undersøgt, om fakturering er honoreret to gange. Dette er ikke tilfældet.

Vedrørende faktura 01180 og 01189, indsat under faneblad 24, forklarede han som gengivet i brev af 1. juni 2004 til Rigspolitiet (bilag 41-010-025). Han kan således bekræfte, at fakturaerne er honoreret to gange, og at det er en fejl, at faktura 01189 er angivet med det pågældende stelnummer. Det skulle i stedet for have været et stk. VW Passat med stelnummer som angivet i brevet.

Udover fakturaer lå der i bilerne i forbindelse med afhentning såkaldt EWG og servicebog til bilerne.

Foreholdt fakturaer, indsat i mappen "Dobbeltfaktureringer" under faneblad 8, faktura af 17. juli 2001 fra G8, faktura af 23. juli 2001 vedrørende bil med samme stelnummer fra G9-Car til H2 samt faktura fra H1.1 til H2 af 9. juli og faktura vedrørende bil med samme stelnummer fra G2 Handel til G31 af 13. juli 2001 forklarede han, at han har købt bilen ind fra G8. I forbindelse hermed er der udstedt faktura til angivet tysk slutbruger. Efter han har købt bilen, har han solgt den til H2 ved faktura af 23. juli 2001. Foreholdt, at bilen ifølge faktura fra H1.1 og fra G2 Handel er handlet forud for dette tidspunkt, forklarede han, at det kan godt ske, at han har fået data på bilen fra G8 inden faktureringen den 23. juli.

Vidnet V.22 forklarede, at han er direktør i G1 Automobiler A/S, som har handlet biler med H2. Foreholdt oplysninger i revisionsrapporten om, at der i perioden fra juli 2000 - maj 2003 er handlet 25 biler, bemærkede han, at det meget godt kan passe. Det var fortrinsvis biler uden afgift, som de solgte til H2. Handlen foregik gennem T.1. Det var ham, der ringede typisk til T.1, når de havde biler. T.1 var langt bedre inde i priserne for biler uden afgift end han selv, så normalt blev det til de priser, T.1 angav. Ved T.1s henvendelser blev stelnumre på bilerne ikke opgivet. Der blev sendt faktura til H2 incl. moms. Originalfakturaen blev typisk sendt med, når bilen blev afhentet. Fakturaerne er forinden sendt med fax.

Forevist 2 fakturaer under faneblad 22, faktura, dateret 19. august 2002 til H2, bemærkede han, at det er samme faktura. Han har undersøgt, om der er foretaget betaling to gange, og det er ikke tilfældet. Kontoen står i 0. De fik altid betaling typisk i forbindelse med afhentning af bilen.

Vidnet V.23 forklarede, at han har drevet virksomhed med biludlejning i 26 år. Udlejningen omfatter såkaldte valutabiler, dvs. biler, som uden registreringsafgift lejes ud til personer, bosat i udlandet. I forbindelse med udlejning af valutabiler oparbejdes en valutapulje, som gør det muligt for ham at købe nye registreringsfrie biler.

Han har handlet en del biler med T.1. Sidst i 90'erne begyndte han at sælge til H2. Han solgte både tidligere udlejede valutabiler og nye valutabiler til H2. Det var T.1, han lavede aftaler med. Han fik det indtryk, at T.1 var ansat som sælger i H2 og tog sig af den del af forretningen. T.1 ringede ofte og spurgte, hvad han kunne skaffe, og priserne blev aftalt med T.1. Bilerne blev i de fleste tilfælde transporteret af ham selv eller hans søn til H2. Han havde en trailer og kunne transportere en bil ad gangen. Sommetider blev bilerne afhentet af T.1 eller en chauffør. Det kunne være 2-3 biler ad gangen. I forbindelse med levering af bilerne til H2, blev der medtaget en faktura til H2, og man modtog betalingen i forbindelse med udlevering af bilen. Når bilerne blev afhentet, blev der medbragt checks. Det er også sket, at han har udleveret biler, uden at han straks modtog betaling. Han havde stor tillid til både T.1 og T.2.

Foreholdt oplysninger i revisionsrapporten PwC bilag 1, hvorefter der i perioden fra juli 2000 - maj 2003 er solgt 195 biler fra firmaet G33 til H2, kan han bekræfte antal af den størrelsesorden.

De nye biler, som blev solgt til H2, var af mærket Peugeot 206CC. Såvidt han husker, var prisen omkring 95.000-100.000 kr. pr. stk. Foreholdt forklaring, gengivet i politirapport af 1. juli 2003, side 2, afsnittet der starter med "Det kunne også ...", bemærkede han det nok skal passe, at han har forklaret til politiet som gengivet i rapporten, og at priser og fortjeneste har været som forklaret til politiet (bilag 41-014-002). Der blev også solgt biler af mærket BMW, Opel Zafir og VW. Det vedrørte både tidligere udlejede biler og nye biler.

Foreholdt faktura indsat i grøn mappe 4, faneblad 19 og foreholdt oplysninger i PwC bilag 1, side 3, forklarede han, at det godt kan passe, at priserne har været som anført i den nævnte faktura og i opgørelsen fra revisoren. Han bemærkede, at han er overbevist om, at priserne er excl. moms.

Vidnet V.24 forklarede, at han har handlet biler i 15 år. Det har primært været folkevogne og Audi, og primært biler, som sælges ud af landet. Det er nye biler, som han har indkøbt fra forskellige lande i Europa, bl.a. Sverige, Norge, Finland, men også fra Sydeuropa. Han køber også biler i Danmark. Bilerne blev købt hos autoriserede forhandlere. Han vil tro, at han i årene 2000 - 2003 årligt har købt og solgt mellem 1.000 - 2.000 biler, indkøbt i Danmark, og et tilsvarende antal, indkøbt i andre lande. I 2003 blev der købt ca. 5.000 biler i Danmark og andre lande tilsammen.

I Sverige er der mulighed for at købe større mængder af folkevogne og Audi end i Danmark I Sverige har forhandlerne ikke noget stort lager, som regel kun 1 - 2 biler ad gangen. Herudover er der et havnelager på omkring 50 biler. De biler, som er indkøbt i Sverige, blev derfor først og fremmest indkøbt til bestilling. Leveringstiden i Sverige er noget kortere end i Danmark.

De Audier, han har forhandlet, er først og fremmest Audi A4. Det gælder også Quattromodellen.

Han har ikke handlet biler med T.1. Første gang, han hørte om T.1, var i forbindelse med et tilfælde i ...13, hvor T.1 havde handlet med G5, ...13, som han også selv handlede med. Han fik fortalt fra G5, ...13, at de havde udleveret nogle biler til T.1, som de ikke havde fået betaling for. Det bevirkede, at G5 ændrede sin procedure, således at de herefter altid skulle have penge, før bilerne blev registreret. Han har kun talt med T.1 i telefon to gange og hørt om ham gennem V.1, som er hans egen kunde. Han har, efter at han mødte V.1 i 2001, solgt mange biler til G4 Handel. Foreholdt forklaring, gengivet i politirapport af 5. september 2005, side 2, 4. sidste afsnit, kan han bekræfte, at der har været tale om et tal på 500 - 600 biler siden august 2001. Han kan huske, at han under afhøring hos politiet havde undersøgt spørgsmålet.

Bilerne blev som regel transporteret på lastbil mellem 3 og 9 biler ad gangen. Det er kunden, der betaler for transporten.

Han har talt med T.1 to gange i telefon. T.1 har forespurgt, om han kunne købe nogle Passat'er. Han kan ikke huske, om det var 1, 2 eller 3 læs. Et læs er 8 - 9 biler. Det har været omkring sommeren sidst på efteråret 2001. Det endte med, at han i stedet solgte bilerne til V.1. Bilerne blev afhentet.

Bilerne til V.1 blev ofte afleveret på en plads i ...3, som G4 Handel havde anvist. Han mener, at der i den tid, han har handlet med V.1 fra engang i 2001 og til nu er afleveret mellem 25 og 50 biler på en sådan plads i ...3. Han kan ikke sige, hvor stort antallet er frem til maj 2003. Han har hørt navnet G12. Han kan ikke sige, om bilerne blev afleveret der. Han kan ikke udelukke det. Yderligere adspurgt mener han, at der blev afleveret biler på den pågældende plads. Han kan huske, at V.1 anviste to pladser Den ene var en plads ved en tankstation.

Foreholdt samme afhøringsrapport side 2, 4. sidste afsnit, bilag 37-026-002, kan han bekræfle at have forklaret til politiet som gengivet i rapporten om, at han havde et klart billede af, hvad T.1 var for en type, så han meddelte T.1, at han kunne købe bilerne, men at der ville blive faktureret incl. moms. Han har aldrig handlet biler med T.1.

Han har aldrig hørt navnet G2 Handel.

Når han udfakturerer biler, angiver han bilmærke, motorstørrelse, motorydelse, farve, stelnummer og ekstraudstyr.

Forskellen i pris på en Audi A4 1,6 og en Audi A4 2,0, ligger på ca. 2.000 Euro i forbindelse med salg. Prisen afhænger af, om der i perioder køres forskellige kampagner.

Han købte som regel Quattro-modellen i Sverige uden merpris, men solgte den selvfølgelig til en bedre pris, end modellen uden Quattro. Bilerne af modellen Quattro blev typisk solgt til Schweiz gennem sydtysk forhandler. Hans merpris for Quattro-modellen lå mellem 500 og 1.000 Euro.

Grunden til, at han i Sverige kunne købe Quattromodellen uden merpris var, at der blev kørt forskellige kampagner. Audi var bl.a. sponsor for det kvindelige svenske skilandshold, og der stod stor mængder af Audi Quattro.

Forespurgt, om han har set de biler, han har handlet, forklarede han, at han selvfølgelig ikke har set den enkelte bil, men hvis han f.eks. har købt en pulje på 150, har han selv været på pladsen og set disse. Hvis han ikke selv har været på pladsen, har han fået oplysninger fra folk, han har tiltro til. Det var ham, der rekvirerede transporterne til at afhente bilerne. Det var som nævnt kunden, der betalte transporten. Han har aldrig hørt om tilfælde, hvor hans kunder ikke har fået hans biler. Han har solgt biler til V.1 i 2005.

Vidnet V.25 forklarede, at han har en revisionsmæssig uddannelse med bl.a. HD. Han arbejdede som revisor hos Revisionsfirmaet R1, ...1, 17 år frem til efteråret 1997. Fra 1997 var han ansat hos G47 i 6 år og er nu fra august 2003 ansat i G48 som regnskabschef.

Mens han var ansat hos R1, var han den ledende revisor for H2 A/S i perioden fra efteråret 1994 til efteråret 1997. Det var ham, der som revisor, forestod den løbende revision, regnskabsudfærdigelse m.v.

I april 2000 blev han medejer og bestyrelsesformand i H2 A/S. Det var ham, der som bestyrelsesformand indkaldte til bestyrelsesøder ifølge vedtægterne. Som udgangspunkt tre gange om året, men det var ham, der som bestyrelsesformand skulle skønne, om der var behov herfor.

På bestyrelsesmøderne var der en fast dagsorden ifølge vedtægterne. Det var ham, der lavede referaterne.

Der blev afholdt tre bestyrelsesmøder i 2000. I 2001, bestyrelsesmøder den 14. marts 2001 og 14. juni 2001. I 2002 er der kun holdt bestyrelsesmøde i forbindelse med generalforsamlingen den 12. december 2002.

Med hensyn til skønnet om afholdelse af bestyrelsesmøder forklarede han, at det havde sammenhæng med sammensætning af bestyrelsen, hvor der var et sammenfald med den daglige ledelse, hvor der løbende blev holdt ledelsesmøder.

I forbindelse med samhandel med H1.1 og Tyskland blev der lagt meget vægt på, at samhandel blev beskrevet, og at der var enighed om, hvordan den skulle foregå. Der var et tæt samarbejde mellem V.12, T.2 og ham selv. Han kom ikke selv dagligt i virksomheden. Det kunne være weekend/aftenarbejde eller hvis han havde fri fra sit arbejde om dagen.

Det blev aftalt, hvem der skulle udarbejde diverse lister og hvem der skulle stå for kommunikationen med ToldSkat. Det var V.12, der havde den løbende kontakt med ToldSkat om lister og anden form for dokumentation, og V.12 sendte oplysninger ind til V.15.

Konceptet med hensyn til salg til Tyskland var at opkøbe banebiler med henblik på videresalg til Tyskland. H2 købte bilerne af H1.1.

Der blev lagt meget vægt på en tæt koordinering, således at man hele tiden havde styr på, hvor meget de havde ude i risikovillig kapital. Det blev holdt i en rimelig kort snor. Man skulle kunne se, at de udestående tilgodehavender ikke var større, end at virksomheden kunne absorbere et eventuelt tab i egenkapitalen. Man var klar over, at der var andre regler i Tyskland i forbindelse med bilhandler. Hvis der skete noget med en handel i Tyskland, hvor bilen var kommet over grænsen, og at der fra den tyske køber blev rejst indsigelser i forbindelse med handlen, kunne man i Tyskland tilbageholde checken. Der var en tommelfingerregel om, at de måtte have en risikovillig kapital ude på omkring 1 mill. kroner.

Dette blev sikret ved, at V.12 og T.2 løbende fulgte op på, hvor meget de havde faktureret, og hvor store beløb, der var udestående. Efter hans billede var det en daglig opfølgning. Han selv modtog månedsopgørelser med oplysninger om udestående fordringer og trækningsrettigheder. Han fik disse oplysninger som information hver måned. Han foretog ikke selv nærmere kontrol. Han fik dog samtidig data fra bogholderiet hver måned og lavede selv månedsregnskaber. Han fik som nævnt oplysningerne fra V.12. Han lavede månedsregnskaber og lavede i det hele taget stort set det arbejde, som han tidligere har gjort som revisoransat hos R1. Han og V.12 gennemgik ikke debitorkontiene nærmere. Der blev ikke foretaget nogen nærmere analyse af de enkelte konti. Dette skete kun, hvis der var differencer eller man faldt over underlige udsving. Den samme procedure blev fulgt i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab, som han også stod for. I forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet blev de enkelte debitorer gennemgået med V.12. De gennemgik debitorerne, dvs debitorer omfattet af kerneforretningen. Vedrørende nicheforretningen/eksportsalget blev der ikke foretaget nogen nærmere gennemgang af debitorer. Det skyldes, at man havde styr på, at udestående fordringer ikke oversteg den tidligere omtalte risikovillige kapital.

Omposteringerne er foretaget undervejs. Det kan f.eks. være sket, hvis enten V.12 eller andre piger tastede forkert ind. En debitorkonto kunne være bogført med et forkert beløb. Det kan være V.12, der er faldet over det i forbindelse med den løbende afstemning eller ham selv i forbindelse med udfærdigelse af månedsregnskaber.

T.1 fik provision af salget. V.12 lavede et regneark. Han gennemgik herefter selv opgørelsen og beregnede provisionen til T.1. Provisionen blev udbetalt løbende og blev således afstemt ved månedens udgang.

Efter hans bedste overbevisning har T.1 fået oplysningerne om provision. Han har selv udleveret dem til V.12 og T.2.

Han var klar over, at omfanget af bilsalget til Tyskland lå omkring 2500 - 2600 biler. Man kan selv regne værdien ud, hvis en bil f.eks. ansættes til 140.000 kr.

Han havde ikke kendskab til T.1s økonomiske forhold. Han var klar over, at T.1 tidligere havde været i økonomisk uføre, og at det skulle have haft forbindelse med bilhandel. Dette var almindelig kendt i aktionærkredsen. Man har ikke talt om, man skulle passe specielt på T.1. Det eneste, man talte om, var, at man skulle forholde sig til den risikovillige kapital.

Han har ikke haft noget kendskab til G2 Handels økonomiske forhold. Han har aldrig mødt V.3 og husker heller ikke, at V.3 specielt skulle være omtalt på bestyrelsesmøder eller på møder i øvrigt.

Den lovpligtige revision blev fortsat foretaget af R1. Han var tilstede i forbindelse med revisionen. Der har aldrig været problemer. Der har aldrig været antydninger af, at der skulle være noget galt, og der blev altid givet blank revisionspåtegning.

På en enkelt generalforsamling, hvor V.26 var tilstede, nævnte V.26, at tilgodehavende hos H1.1 var rimelig stort, men V.26 oplyste, at han efterfølgende havde undersøgt og konstateret, at mellemværendet var udlignet. Ellers har der ikke været drøftelser. Han erindrer ikke, at der skulle være drøftelser om udestående fordringer på bestyrelsesmøderne.

Han vidste, at bilerne hovedsagelig blev solgt til G2 Handel i Tyskland. Han har også kendskab til navnet V.1.

Anklageren dokumenterede fra referat af bestyrelsesmødet den 14. marts 2001, bilag 15-001-0024. V.25 forklarede, at der ikke var nogen tvivl om, at nicheforretningen gjorde, at de havde mulighed for at konsolidere forretningen. Han ved, at der blev afholdt udgifter til et golfarrangement med ca. 250.000,00 kr., et Amin Jensen arrangement til ca. 300.000,00 kr. og herudover forskellige teambuildings-kurser. Deres arrangementer var rettet mod kunder og personale. Konjunkturerne for automobilbranchen var ikke gode på det tidspunkt. Deres konkurrenter havde ikke samme muligheder som dem for at konsolidere forretningen.

Herefter dokumenteredes referat fra bestyrelsesmødet den 14. juni 2001, bilag 15-001-036. V.25 forklarede, at regnskabet viste en voksende indtjening fra nicheforretningen. Dette kan man også se ud af de månedlige provisionsopgørelser. Herefter dokumenteredes referat af generalforsamling den 15. november 2000, bilag 14-001-001. Det fremgår heraf, at H2 afgav Audi-forhandlingen pr. 15. november 2000. Dette indebar for H2 en reduktion af omkostningerne.

Der foretoges endvidere dokumentation af referat fra generalforsamling den 18. december 2001, bilag 14-001-003. Formandens beretning er udtryk for den konsolidering, han har forklaret om. Bemærkningerne side 2 er udtryk for den opsang, han gav de tilstedeværende om forventning af resultater på grund af den iværksatte konsolidering.

Foreholdt oplysninger om fordeling af udbytte, forklarede han, at udbyttet tilfaldt holdingselskabet. Det var et spørgsmål om nedbringelse af gæld til holdingselskabet. Der er ikke foretaget udlodning til ejerne.

Der foretoges herefter dokumentation af referat fra generalforsamling den 12. december 2002, bilag 14-001-010. Foreholdt oplysningerne side 2, nederst, om at nichesalget isoleret set havde indbragt i størrelsesorden 3,5 mill. kr. når indirekte omkostninger er modregnet og efterfølgende oplysninger, forklarede han, at indtjeningen fra nicheproduktionen havde været ca. 6 mill. kr. for den pågældende periode, som er fordelt mellem H2 og T.1.

Han mener, at det var på generalforsamlingen 2002, at V.26 fremkom med oplysninger om tilgodehavende hos H1.1. Han husker ikke, hvorfor der var et tilgodehavende hos H1.1.

På samme generalforsamling som var i 2002, blev der nævnt enten af T.2 eller V.26, at der var et låneforhold. Der var altså ikke tale om en 100% fakturering vedrørende køb af biler til H2. Alle var på mødet enige om, at H2s formål var salg af biler og ikke finansiering og aftalen blev, at det over tid skulle bringes til ophør. Han tror ikke, at der blev oplyst nogen beløbmæssig størrelsesorden for låneforretningen. For ham var det et spørgsmål om, at man enten kom tilbage til gamle gænge eller stoppede samarbejdet med H1.1/G2 Handel. Han ville gerne have, at der var en klar linie om, hvem de handlede med. Han så det praktisk ikke muligt at adskille finansiering og bilhandel. Han kan også huske, at han var fremme i skoene med tanke på evt. skattespørgsmål. Spørgsmålet var, om der var tale om en overdragelse af en del af virksomheden til en anden dansk person eller til en tysk person.

Der blev i forbindelse med oplysninger om låneforhold oplyst, at der var en forrentning, så H2 ville have et afkast på denne del.

Vedrørende salg af eksportbiler forklarede han videre, at i starten havde han et billede af, at det udelukkende var banebiler, som man fik fra forskellige køretekniske anlæg i Danmark. Senere købte H2 også fra andre forhandlere. Det foresvæver ham, at han i forbindelse med oplysninger til ToldSkat, har fået at vide, at man skulle have købt for ca. 80 mill. kr. fra andre danske forhandlere.

På et tidspunkt fik han at vide, at T.1 havde fået kontakt med personer i Sverige, som muliggjorde indkøb af større partier fra Sverige. Der skete herefter en voldsom stigning i salget. Det er T.2, der har givet ham oplysninger om mulighed for køb af biler i Sverige.

Foreholdt oplysninger i revisionsrapporten, side 29 og 30, forklarede han, at han ikke umiddelbart var bekendt med, at der var tale om så store tal. Forskellen på tallene på side 30 f.s.v.. angår salg af biler sammenholdt med nettoindbetalinger og køb af biler sammenholdt med nettoudbetalinger må være finansieringsdelen. Han har ikke været klar over, at tallene for finansiering har været så store.

Foreholdt PwC, bilag 2, vedrørende foretagne omposteringer forklarede han, at han ikke har kendt til omposteringerne. Han henviste til, at han som tidligere forklaret, ikke var nede i de enkelte transaktioner.

Hvis der foretages omposteringer, kan han i sin egenskab af revisor sige, at der er 2 sikkerhedspunkter, som man kan tage hensyn til. Her har der været tale om 2 parter, og parterne ville kunne se omposteringerne af kontoudtog. En anden sikring kunne være, at der lå et bilag, så man kunne se baggrunden for omposteringen.

I hans tid i R1 blev der altid udsendt kontoudtog fra H2 til parterne, og han ved også, at dette er fortsat efter, at han fratrådte hos R1. Han har således set, at R1 med hensyn til H2s forhold havde sendt sådanne henvendelser til debitorer vedrørende tilgodehavender.

Forevist bilag 21-001-0017/18 bemærkede han, at det er sådanne henvendelser, han henviser til. Det skete i nogen tilfælde, at de pågældende debitorer ikke reagerede. Revisor har en opfølgningsprocedure, hvorefter der bliver sendt rykkere ud. Såfremt der herefter ikke fremkommer svar, er det op til revisor at bedømme, om tilgodehavendet kan sandsynliggøres på anden måde. Man kan bl.a. se på, om der er fremkommet efterfølgende indbetalinger. I så fald vil det mange gange være kutyme, at man anser det for revisionsmæssigt i orden.

Han har i forbindelse med sit arbejde for H2 set udbetalingsbilag. Foreholdt, at der er fremkommet udbetalingsbilag, som ikke er kvitteret af modtageren, forklarede han, at det f.eks. kunne være tale om áconto provision. Sådanne áconto provisioner blev posteret i bogholderiet på provisionskontoen og vist på de regneark, han har forklaret om, så her vil der være sikring nok for ham. Det skal ses i sammenhæng med, at det blev konteret på mellemregningen og i forbindelse med udsendelse af kontoudtog. Han ved, at V.12 skrev en stak kontoudtog hver måned. Han har ingen grund til at tro, at disse ikke skulle være sendt til H1.1 eller G2 Handel.

H2 anvendte G5-systemet som kunne generere et hav af oplysninger. Man valgte ikke at anvende G5-systemet for nicheforretningen, ved således at undlade at udfylde stelnummer. Dette skete for, at man kunne få et klart billede af, hvad der vedrørte nicheforretningen og hvad der vedrørte kerneforretningen. Han mener ikke, at H2 gik glip af nogle oplysninger ved ikke at anvende systemet for nicheforretningen. Han ved ikke, om man ved at have benyttet G5-systemet ville have fået oplysninger om ikke eksisterende stelnumre.

Udover T.2 var det V.12, LN og T.1, der deltog i nicheforretningen. Det var T.2 og LN, der tog sig af udfaktureringen. Han ved ikke, hvordan fakturaer er kommet frem til G2 Handel. Han ved ikke, om de er sendt eller afhentet. Han har ikke bemærket; at der skulle have henligget fakturaer til G2 Handel i en bakke hos T.2.

Han har ikke haft kendskab til, at H2 har haft blankochecks liggende, underskrevet af V.3.

I anledning af, at ToldSkat tilbageholdt udbetaling af moms i 2003, havde han mange samtaler med ToldSkat. Han forespurgte, hvad man skulle gøre for at få pengene fri. Der blev lavet nogle lister, som blev underskrevet af køberen. Han ved ikke, hvordan de er fremsendt eller hvordan de er fremkommet til G2 Handel, men han har fået et underskrevet eksemplar tilbage.

Det billede, han havde af den oplysning om finansieringsvirksomhed, som fremkom på generalforsamlingen 2002 var, at der var tale om biler, som skulle faktureres direkte fra H1.1. Han så det som, at en del af H2s forretning kunne betragtes som flyttet til andre. For ham at se, kunne der blive tale om at anse det som virksomhedsoverdragelse.

Uden indtjening fra nicheforretningen var virksomheden formentlig fortsat i samme spor som i de sidste mange år med et årligt overskud på 200.000,00 til 400.000,00 kr. Der var tale om aldrende virksomhed både med hensyn til bygninger og indstilling m.v.

Han har deltaget i møderne med F1 Bank. Nicheforretningen blev drøftet på disse møder og regnskabsmaterialet fremsendt. Banken vidste helt sikkert, at bilerne blev solgt til kun få aftagere i Tyskland. Banken har kendskab ril, at en af køberne var G2 Handel. Det var oplysninger, der fremkom under møderne. Han ved ikke, om G4 Handel er blevet nævnt. Banken kunne se, at der var en voldsom aktivitet i nicheforretningen.

Bankkreditter har aldrig været noget problem for H2. V.11 fra F1 Bank har på møder oplyst, at de sagtens kunne øge kreditten, hvis de ønskede det.

Foreholdt oplysninger fra generalforsamling 12. december 2002 under pkt. 1, hvoraf fremgår, at det på generalforsamlingen blev oplyst, at det var et år, hvor H2 kom med i top 2 indenfor VW-forhandlere i Danmark, forklarede han, at det helt klart havde en utrolig positiv virkning for forretningen i det hele taget, at de var kommet med i toppen indenfor VW-forhandlere i Danmark.

Det er sikkert, at alle de biler, der blev solgt til Tyskland, ikke har passeret grundstykket i ...1, men når han kom i afdelingen i ...1 i weekends eller aftener, holdt der altid autotransportere, som transporterede biler til Tyskland.

For ham er det ikke underligt, at man ikke har haft kontakt med varen fysisk, og at fakturaen ikke følger varen.

Forevist eksemplar på konteringsbilag fremlagt under koster 257, forklarede han, at det er sådanne konteringsbilag, man har anvendt som bilag til omposteringer, ind- og udbetalinger m.v. Bilagene er også anvendt som grundlag for fejlretninger, som V.12 så har foretaget.

Påny forevist oplysninger i PwC, bilag 2, forklarede han, at han har foretaget omposteringer efter den 21. maj 2003. Det blev man nødt til for at afslutte bøgerne. Man ønskede at køre virksomheden i nyt regi. Beløbet på kr. 2.010.197,00 er bogført som indtjening på provisionskontoen. Det skyldes rent bogholderimæssige årsager.

Efter den 21. maj 2003 lå der en stak fakturaer fra H1.1, som ikke var blevet bogført. De valgte at købe bilerne ind ved udstedelse af kreditnotaer og fakturerede bilerne til G2 Handel, hvor de regnede med, at bilerne var leveret til. De foretog ikke nærmere undersøgelse herom.

Da han startede i H2 blev han betegnet som "controller". En del af hans opgaver var at sikre bøgerne.

G2 Handel var i nicheforretningen den største kunde, men man havde egentlig ingen særlig interesse i G2 Handel. Kundeforholdet var ret afhængig af T.1, ligesom H2 var afhængig af T.1 i forbindelse med nicheforretningen.

Da oplysningerne om lånearrangementet fremkom på generalforsamlingen 2002 besluttede man, at det skulle afvikles over tid. Han fulgte ikke op på det. Hans fokus kom på spørgsmålet i relation til udbetaling af moms. Han undersøgte ikke, hvilken risiko H2 havde i forbindelse med udlånsforretningen. Han undersøgte heller ikke, om det lå indenfor den foreskrevne risikoramme. Han havde ingen idé om størrelsen af udlånet. Han mener ikke, at der var nogen, der rejste spørgsmål hertil. Han havde fuld tillid til T.2, også med hensyn til, at T.2 disponerede indenfor risikorammen på 1 mill. kr.

De var alle i virksomheden nok infiltreret af, at T.1 var en af deres. Både H2 og T.1 tjente mange penge på hinanden. Ingen havde nogen idé om, at der var noget galt.

Han kan se, at provisionsbetalingerne er gået ud af virksomheden. Det kan være over mellemregning, men det kan også være sket kontant.

På spørgsmålet om, hvorfor der ikke blev anvendt pengeoverførsel ved betalingen fra Tyskland, forklarede han, at han havde et billede af, at det kostede nogle tusinde kroner at foretage pengeoverførsler fra Tyskland. Det er ikke noget, han har undersøgt nærmere. Han kan ikke erindre at skulle have set, at de har betalt gebyr for checkindbetalingerne. Der har været tale om betaling af vekselgebyr.

Han var vidende om, at betalinger fra G2 Handel kom pr. check og næsten dagligt. Pengene blev indsat på H2s konto, hvorefter der blev foretaget betalinger til H1.1 vedrørende regninger herfra. Han kan bekræfte, at det mange gange var runde beløb, der blev overført til H1.1.

Nicheforretningen er ikke drøftet på bestyrelsesmøder, udover hvad der fremgår af referaterne. Man har således ikke gået ind i en detaljeret drøftelse af nicheforretningen, men henvist til, som angivet i referaterne, oplysning om indtjening og betydning for virksomheden.

Som nævnt udfærdigede han hver måned regnskaber for virksomheden. Man kan nok nærmere betegne det som oplysninger om budgetkontrol. Disse oplysninger blev udleveret, også til pengeinstitutterne. Han har ikke på noget tidspunkt stødt på udbetalingsbilag, som han skulle spørge nærmere ind til. Forespurgt om der ikke var et problem med hensyn til kontrollen med udbetalingerne, henviste han til tidligere forklaring om, at beløbene blev debiteret debitorkontoen. Yderligere adspurgt forklarede han, at nicheforretningen var anderledes end kerneforretningen. Forespurgt om den situation, hvor en modtager af et beløb ikke ville godkende kravet, bemærkede han, at man i så fald kunne gå til V.12 og T.2 og i tilfældet med provisionsnotaer se regneark og provisionsnotaer.

Da ToldSkat besluttede at standse momsudbetaling, stillede de krav om bekræftelse fra modtageren på fragtbrev. Kravet blev først rejst efter, at ToldSkat havde besluttet at tilbageholde moms.

Vidnet V.26 forklarede, at han er partner i Revisionsfirmaet R1. Han har foretaget revision for H2 fra omkring 1995 og også i perioden 2000 - 2003. I denne periode er der lavet regnskab pr. 30.09.2001 og pr. 30.09.2002. Regnskaberne har været forsynet med blank påtegning. Revisionen foregår på den måde, at revisionen bliver planlagt hjemme på kontoret ud fra en væsentlighed og risikovurdering. Der blev herefter lavet en revisionsplan og revisionen blev foretaget i ultimo november. Forud for revisionen havde der været foretaget kasseeftersyn på et tidspunkt i løbet af året. Revisionen i november blev foretaget af hans revisorassistent V.27 og 2 andre medarbejdere.

I dette tilfælde blev revisionen foretaget på grundlag af et færdigt regnskab, udfærdiget af V.25. Revisionen er lavet som for enhver anden kunde, men selvfølgelig har man haft en indbygget tiltro til V.25, som tidligere ansat revisor i R1 og som daværende controller i H2.

I forbindelse med politiets efterforskning har revisionsfirmaet udleveret enkelte arbejdspapirer til politiet, fremlagt som bilag 37-017-006 ff. Der blev i forbindelse med revisionen foretaget delkonklusioner indenfor 30 områder. Han har selv set materialet igennem og godkendt det. Delkonklusionerne er foretaget af V.27 og en anden medarbejder. Som risikoområder blev udtaget køb og salg, varelager og tilgodehavender. Vedrørende delkonklusion i forbindelse med området nettoomsætning henvises til bilag 37-0017-006. Som anført i bilaget, er der udtaget 5 vognkort ud fra salgslisten for perioden. Man kontrollerer, om bilen kommer ind på lageret, og bilen oprettes på et vognkort, og at efterfølgende dispositioner fremgår af vognkortet indtil salg til kunden. Der er udtaget 5 tilfælde. Disse tilfælde omfatter ikke eksportvirksomheden af biler til Tyskland.

Det var T.2, der tog sig af eksportsalget. Det gør revisionsmulighederne mindre, da der ikke er flere personer involveret. Man har ikke set det som noget problem, da der er indgået betalinger samtidig med, at der blev afhentet biler. Det blev oplyst, at bilerne først og fremmest blev solgt til G2 Handel. Det er forklaringer, som T.2 har givet revisionen. Det er ikke noget, de har undersøgt, men en viden som de havde med, da de planlagde revisionen.

Der blev foretaget køb fra forskellige leverandører. H1.1 var hovedleverandøren. Man konstaterede, at bilerne er købt og solgt. Man kunne se, at der lå fragtregninger i systemet. Man kunne ikke konstatere omfanget og sammenhængen med antal biler.

Som anført i bilaget blev konti for bilsalg ikke udvalgt, da de er afstemt i forbindelse med månedsopgørelse over salget. Der henvises her til det indenlandske salg.

Han var vidende om, at eksportsalget udgjorde en stor del af omsætningen. Den var stigende og voldsom stor i slutningen af perioden. Han vil tro, at omsætningen vedrørende eksportsalget udgjorde omkring 70% af omsætningen for virksomheden.

Eksportsalget blev ikke undersøgt systemmæssigt. Det kan man ikke, da der kun var en person, T.2, der styrede eksportsalget. Man kunne se eksportsalg ud fra provisionsafregningerne og kunne se på debitorkontiene.

Der var sammenhæng mellem udstedelse af fakturaer og ind- og udbetalinger. Der blev købt og solgt til samme pris. Det var kun provisionen, som blev beregnet til H2, der påvirkede regnskabet.

Køb og salg var kun en formidling. Derfor var man fra revisionen mindre opmærksom på eksportsalget. Det afgørende var, at man fik penge ind og afregnede provisionen. Man afstemte ikke fakturaerne vedrørende eksportsalget. På debitorsiden blev der foretaget afstemning.

Han forklarede herved, at man forsøgte at få dokumentation for udestående fordringer ved fremsendelse af saldomeddelelser både i 2001 og 2002 til såvel H1.1 som G2 Handel, men fik ikke noget svar. Da man ikke fik svar efter en rykker, var man nødt til at se på, om tilgodehavender efterfølgende var indfriet. Dette blev konstateret i forbindelse med revisionen i november og det blev taget som et udtryk for, at saldiene pr. 30.09. var i orden.

Henvendelserne til H1.1 og G2 Handel skete på grundlag af saldoen anført i bogholderiet. Man så både på saldoen og de sidste posteringer, og bad om bekræftelse herpå.

Foreholdt oplysningerne i delkonklusionerne bemærkede V.26, at man godt kan udskrive kontospecifikationer for debitorer og kreditorer. Det, der refereres til i papirerne er kontospecifikationer for driftskontiene.

Med hensyn til gennemgang af tilgodehavender, havde man en debitorliste med angivelse af alle debitorer. De mest interessante for revisionen var debitorer, der ikke havde betalt igennem længere tid af hensyn til spørgsmålet om hensættelser til tab.

Anklageren dokumenterede fra bilag 37-017-010, delkonklusion vedrørende tilgodehavender, med dato 13. november 2002. V.26 forklarede i relation til de anførte bemærkninger, at man her har brudt med den normale forretningsorden med, at der bogføres køb og salg løbende. Beviset på købet fra H1.1 kom først senere, forstået på den måde, at fakturaerne først blev modtaget senere end betalingen til H1.1. Det gav sig udslag i, at H2 havde et tilgodehavende hos leverandøren H1.1. Ifølge forretningsordenen måtte der aldrig være en mellemregning med leverandøren. På det punkt har man trådt ved siden af. På statusdagen kunne man også konstatere, at der forelå et tilgodehavende hos G2 Handel pr. 30. september 2002, fremkommet som følge af, at man ikke havde fået betaling for leverede biler. Han husker tallene som henholdsvis tilgodehavende hos H1.1 1,5 mill. kr. og tilgodehavende hos G2 Handel ca. 1,2 mill. kr. Det var ikke normalt, at der skulle foreligge et tilgodehavende hos G2 Handel. I det hele taget skulle der efter forretningsordenen ikke være nogen mellemværende med hverken H1.1 eller G2 Handel.

Forespurgt, om tilgodehavende hos H1.1 kunne være udtryk for et udlån bemærkede han, at der kan være sket betaling for biler, som der ikke er bogført fakturaer på.

Han var tilstede på generalforsamlingen den 12. december 2002. Det blev nævnt, at der var et tilgodehavende hos H1.1. T.2 gav en forklaring herpå og oplyste, at der ikke skulle være noget tilgodehavende og at det var udlignet. T.2 oplyste, at der ikke skulle være gæld til H1.1 og at det ikke var meningen, at der skulle lånes penge ud til H1.1. Betaling skulle følge bilerne som aftalt. Han kan ikke huske, at der blev drøftet mere. Han mindes ikke, at der blev talt om udlån.

Foreholdt forklaring, afgivet af T.2, gengivet i retsbogen side 41, næstsidste afsnit, kan han bekræfte, at han kan erindre, at T.2 har talt om at lave et selskab i Tyskland. Han kan ikke huske nærmere. Han kan heller ikke huske tidspunktet. Det kan have været omkring fremlæggelse af årsregnskabet 2002, men han er meget usikker på tidspunktet. Foreholdt forklaring i øvrigt kan han bekræfte, at han opfordrede T.2 til på generalforsamlingen at oplyse, at der var lånt penge til T.1/H1.1. Han huskede det ikke som udlån. Det han opfattede var, at T.2 oplyste, at der var sket forudbetalinger til H1.1 vedrørende køb af de biler, der skulle handles gennem H2. Han har ikke hørt det som udlån. Han mener heller ikke, at det var det, som T.2 efterfølgende oplyste på generalforsamlingen. Han kender ikke noget til, at der skulle være tale om udlånsvirksomhed.

Eksportsalget er ikke normal forretning for virksomheden. Det var en nicheforretning. Revisionen havde ikke nogen opfattelse af, at der var noget galt. Det var noget, der startede op i det små og voksede sig større og større. Han har ikke haft kendskab til hverken H1.1 eller G2 Handel.

Foreholdt bilag 37-017-011 forklarede han, at det er arbejdspapirer i forbindelse med revisionen, udarbejdet af V.27. De nævnte 24 og 22 mill. kr., anført vedrørende H1.1 og G2 Handel er efter hans opfattelse udtryk for omsætning i en periode. Han kan forestille sig, at det har været for september måned 2002. Der er, efter hans opfattelse, tale om en sammenlægning af periodens bevægelser i debet.

Da man færdiggjorde revisionen i november kunne man konstatere, at saldiene for G2 Handel og H1.1 var forsvundet. Dengang var han ikke klar over, at der var foretaget omposteringer.

Foreholdt PwC, bilag 2, vedrørende foretagne omposteringer bemærkede han, at han ikke var klar over de foretagne omposteringer. Han mener ikke, at omposteringerne har sammenhæng med tallene på 22 og 24 mill. kr., som anført i V.27s arbejdspapirer. Disse tal vedrører som nævnt, efter hans opfattelse, køb og salg i en periode.

Hvis han havde konstateret omposteringer, ville han have foreholdt T.2 oplysningerne. For at foretage omposteringer skal der foreligge en aftale med H1.1 og G2 Handel. Der er tale om 2 uafhængige parter. Revisionen ville have kunnet konstatere omposteringer, da det fremgår af bogførslen, men det er ikke sket. I det forudgående år var der kun tale om mindre saldi.

Han erindrer, at han på et tidspunkt diskuterede med T.2, at man ikke anvendte bogføringssystemet ved udfyldelse af stelnummer i den dertil indrettede rubrik. T.2 sagde, at det skyldtes travlhed. Samtalen har nok fundet sted i 2001, hvor man kun få gange havde konstateret dette. Så vidt han kan se ud af arbejdspapirerne, har man ikke fulgt op og checket dette punkt efterfølgende.

Han havde ikke kendskab til, at H2 havde blankochecks liggende. Det er ikke normalt, men for H2 er der for så vidt ikke tale om nogen risiko. Man ville nok ikke have gjort det store ved det. Anvendelsen af blankochecks forudsætter selvfølgelig, at der ligger en aftale om, hvordan de skal bruges og aftale om sammenhæng med udstedelse af faktura til G2 Handel.

I forbindelse med revisionen er der foretaget stikprøvevis kontrol af udgiftsbilag. Han mener ikke, at det giver anledning til bemærkninger. Kontrollen er som revisionen i øvrigt foretaget ud fra en væsentlighedsvurdering. Udgiftsbilaget skal angive formålet og attestationer. Hvis der foretages kontante udbetalinger, skal der altid foreligge en kvittering fra modtageren. Det gælder også, hvis en kontant udbetaling modposteres på en debitorkonto. Han bemærkede herved, at det ikke er normalt, og der i hvert fald skal en god forklaring til, at foretage modpostering på en debitorkonto. Det vil være en dårlig idé, at man ikke havde en underskrift, hvis man efterfølgende stod i en situation, hvor man skulle kræve pengene ind under en retssag.

Han blev bekendt med, at der af ToldSkat var tilbageholdt momsudbetaling i februar 2003. Han drøftede dette med T.2, som bad om hjælp til at få ToldSkat til at foretage udbetaling. Han havde ingen anledning til at tro, at der ikke var reelle biler bag de handler, som man talte om. Han skrev et brev til ToldSkat. Der skete herefter ikke mere, før sagen startede op. De drøftede, hvordan man kunne dokumentere levering bedre overfor ToldSkat fremadrettet.

På spørgsmål fra advokat Wurlitzer forklarede V.26, at han har forberedt sig til afhøringen i dag ved at læse revisionens arbejdspapirer igennem, herunder delkonklusioner og hovedkonklusioner. Revisionens materiale omfatter materiale udover det, der er udleveret til politiet. Det drejer sig om alt det materiale, som dannede grundlag for hans revisionspåtegning. Han havde selv tidligere deltaget i selve revisionen i H2, men det skete ikke i forbindelse med revisionen i 2001 og 2002.

Der var ingen anmærkninger i revisionsprotokollaterne.

Han har hele vejen igennem betragtet H2 som en fornuftig og velfungerende virksomhed. Han har det selvfølgelig skidt, såfremt sagen stiller sig som påstået af anklagemyndigheden. Hvis han, set i bakspejlet, skulle have handlet anderledes, skulle man have gået mere konkret til eksportsalget, men bilerne passerede aldrig H2s lager. Han kan ikke sige, om bilerne har passeret H2s plads, men der holdt aldrig biler i forbindelse med de statusopgørelser, han foretog. Han ville ved en konkret revision eventuelt fundet frem til, at samme stelnummer gik igen flere gange. Det har kunnet ske ved at sammenholde købs-og salgsfaktura. Revisionen foretages dog altid stikprøvevis, så normalt ville man nok ikke have fundet sådant tilfælde.

Det var som tidligere forklaret svært at opbygge revisionen som følge af forretningsgangen vedrørende eksportsalget. T.2 var alene om at formidle køb og salg. Det er ikke i strid med gældende regler, men det gør det vanskeligt at revidere. Momsafregning og indberetninger til toldvæsenet er foretaget af bogholderiet ved V.12.

I forbindelse med opstarten af eksportsalget diskuterede han forretningsgangen. Det blev fastlagt, at pengene skulle følge bilerne så tæt som muligt, i hvert fald således, at der skulle ske betaling indenfor 1 - 2 dage, således at man undgik store udestående fordringer. Dette skyldes hensynet til at minimere H2s risiko.

Der var ingen indikationer for revisionen på, at tingene ikke foregik på korrekt vis. Der forelå faktura vedrørende køb og salg.

Han var ikke klar over, at der var foretaget forudbetalinger. Det var først det sidste år, han blev klar over, at H2 købte biler af H1.1. Hans forudgående opfattelse var, at de indkøbte biler blev betalt ved afhentning og henholdsvis udlevering af bilerne.

Der var hundredvis af posteringer pr. kontoudtog. Revisionen så kun saldoen en måske to gange om året.

Han havde også opfattelsen af, at betaling fra G2 Handel skete samtidig med udlevering af bilerne. Dette var ifølge en uskreven forretningsorden.

Hvis T.2 havde oplyst, at der skete forudbetaling til sælgeren, og at H2 fik forudbetaling fra køberen, ville han have forsøgt at påvirke T.2 til ikke at gøre dette. H2 ville risikere at stå med et ubetalt tilgodehavende.

Revisionen af eksportsalget foregik ikke systemmæssigt, som det skete for andre salg, hvor man undersøgte sammenhæng mellem køb og salg.

Eksportsalget havde fra en tidligere periode været omfattet af en sådan kontrol, hvor de kunne konstatere, at man ikke havde anvendt stelnummeret.

Nærmere forespurgt til dette spørgsmål forklarede han, at der blev oprettet vognkort ved køb med angivelse af data incl. stelnummer. Det var i de tidligere tilfælde, som han har omtalt sket nogen gange, at der ikke var lagt stelnummer ind på vognkortet.

Stelnummeret har for revisionen den betydning, at der er tale om en entydig betegnelse for varen. Revisionen kan på vognkortet konstatere, om en bil er solgt, og hvis dette ikke er tilfældet, skal den stå på lageret. Dette gælder ikke for eksportsalget, da bilerne straks blev solgt efter køb.

Det, der havde betydning var, at stelnummeret var angivet på fakturaen. Det har ingen betydning for revisionen, hvor på fakturaen stelnummeret var angivet.

Revisionen interesserede sig for, at provisionen blev bogført. Han har ikke personlig sammenholdt H2s købsfaktura med salgsfaktura. Foreholdt, at H2 har købt biler til en pris fra H1.1 og videresolgt til en anden pris forklarede han, at han mente, at der var tale om en systematisk prisforhøjelse. Han har forstået, at der blev tillagt et fast tillæg, og at det er bogført som provision. Forevist regnskabet bemærkede han, at han har husket forkert. Han kan godt se, at kontoen for provision viser en udgiftskonto. Det er denne han har været opmærksom på under sin forberedelse af afhøringen.

Der blev sendt saldomeddelelser ud til både H1.1 og G2 Handel og rykket for svar. Han tror ikke, at de har gjort T.2 opmærksom på, at der ikke er fremkommet svar. Det var ikke unormalt, at man ikke fik svar fra debitorerne.

Kasseeftersyn foretages som uanmeldt eftersyn i løbet af regnskabsåret. Man kan også i forbindelse med kasseeftersyn sende saldomeddelelse ud, men det er ikke sket her.

Han tror ikke, at det vil være i strid med gældende regler at foretage forudbetalinger på den måde, som det er sket, nemlig at der først er fremkommet fakturaer efterfølgende, men der vil selvfølgelig være en risiko for tab.

For så vidt angår de manglende underskrifter på udbetalingsbilag forklarede han, at det ikke er i strid med gældende regler, men fremgangsmåden forudsætter en tilkendegivelse fra den pågældende debitor om, at fremgangsmåden er i orden. Han vil anse det for udtryk for en dårlig forretningsgang, hvis man ikke modtager og bogfører faktura i forbindelse med betalinger. I så fald måtte man have en anden form for registrering.

Hvis bilerne er leveret, vil det ikke være et større problem. Problemet var ikke et spørgsmål om levering af varen, men et bilagsproblem.

Herefter dokumenteredes påny fra bilag 37-017-006 vedrørende formålet for revisionen. Foreholdt, at revisionsformålet bl.a. er at give tilstrækkelig grundlag for tilstedeværelsen, dvs. omsætningen indregnet i regnskabet, repræsenterer levering af varer eller tjenesteydelse til kunder, forklarede han, at revisionen bl.a. går ud på at kontrollere systemet. Som tidligere forklaret, herunder om man på vognkortet kan se køb og salg, eller om bilen er kørt på lager. Herudover kontrolleres tilgodehavender som nævnt ved udsendelse af saldomeddelelser. Det er uhyre svært at kontrollere, når varen ikke er tilstede, om varen er leveret. I dette tilfælde kan man se, at der er faktureret til personer, som har betalt, og derfor konkluderet, at varen er leveret.

Han talte undervejs med T.2 nogle gange om, hvad der foregik, og fik fornuftige forklaringer herpå. Oplysningerne i de arbejdspapirer, som er overgivet til politiet, er rettet mod medarbejdere og ikke kunden. Hovedretningslinierne er anført i revisionsprotokollen, som ledelsen har adgang til.

V.26 forklarede, at revisionen skal tilgodese ejernes og kreditorernes interesse og sikre, at regnskabet giver omverdenen et så troværdigt billede af regnskaberne som muligt.

Han deltog i møder i H2 efter 21. maj 2003. Han kan ikke erindre, at han skulle have været involveret i spørgsmål om udstedelse af faktura efter 21. maj 2003.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 148, 5. afsnit, bemærkede han, at denne forklaring blev afgivet på baggrund af hans forkerte erindring om, at H2 alene oppebar provision. Han har efterfølgende konstateret, at alle biler blev solgt på samme måde som biler i Danmark. Det vil sige, at bilerne skulle føres ind og ud på vognkortet.

Foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 150, 5. nye afsnit, forklarede han, at revisionen som tidligere forklaret tog udgangspunkt i saldiene pr. 30. september. Man har i forbindelse med revision ikke været inde og se på kontoudtogene tilbage i tiden. Det man kontrollerede var, om forretningsgangene var opfyldt. Det skete bl.a. ved stikprøvevis kontrol, som desværre i dette tilfælde ikke omfattede eksportbilerne i de pågældende år. Stikprøvekontrollen kunne ligeså godt have omfattet bilerne indenfor eksportsalget.

Han mener, at det var i forbindelse med eksportsalget, at han i forbindelse med revisionen i årene forud for 2001 og 2003 konstaterede, at stelnumre i et par tilfælde ikke havde været angivet på vognkortet. Han mener, at stelnummeret fremgår af skærmbilledet af vognkortet.

Nærmere forespurgt, forklaring gengivet i retsbogen side 153, næstesidste afsnit, bemærkede han, at han ikke kan huske, på hvilket tidspunkt han nærmere talte med T.2. Han har spurgt til, hvor bilerne kom fra og fået oplysning om, at det dels var banebiler og nye biler, som blev reeksporteret, og fået at vide, at der til sidst vist også var kommet nogle biler fra Sverige. Samtalerne har fundet sted den årrække, hvor reeksporten fandt sted.

I forbindelse med revisionen så man som forklaret på saldiene pr. statusdagen. Det, der er interessant at se på, er konti med mange og større bevægelser. Man har i forbindelse med revisionen af V.27 konstateret, at saldiene efterfølgende er udlignet. V.27 har i delkonklusionen anført, at der var en fornuftig forklaring herpå.

Advokat Nis Møller ønskede herefter at foreholde forklaring, afgivet af V.27 i forbindelse med bilag 37-017-0011 i relation til beløbene på henholdsvis 24 og 22 mill. kroner.

Advokat Wurlitzer oplyste i forbindelse hermed, at kontoudtog, indeholdt i mappe 53-001-001 ff, er udskrevet i forbindelse med betalingsstandsningen, og at han efter afhøring af V.27 har konstateret, at saldiene i kontoudtogene ikke er korrekt angivet, idet der i flere tilfælde mangler et minus foran saldiopgørelserne. Dette gælder bl.a. saldiene for G2 Handels konto pr. 31. oktober og 30. november 2002. Dette er sket som en fejl i forbindelse med udskrivning af kontoudtogene. Beløbene på henholdsvis ca. 22 og ca. 24. mill. kroner, opgjort nederst på siden på kontoudtogene, er udtryk for de samlede bevægelser i perioden.

Retten bemærkede, at V.27 har afgivet forklaring på baggrund af forehold af eventuelt forkert angivne beløb af saldi pr. 31. oktober og 30. november.

V.26 forklarede, at V.27 i forbindelse med revisionen må have været nødt til at se på saldiene pr. 19. november. Det man herved kan kontrollere, var, om saldiene pr. 30. september var udlignet. Det har man gjort ud fra en konstatering af, at der har været nye saldi på kontiene, og at der har været dokumentation for betalinger på kontiene efter 30. september.

Beløbene pr. 19. november 2002 på henholdsvis 22 og 24 mill. kroner, er udtryk for omsætningen i perioden og siger i sig selv ikke noget for revisionen. Hvis man kan se, at der i perioden er foretaget indbetalinger, svarende til saldiene pr. 30. september, kan man anse saldoen for udlignet.

V.26 bemærkede i den forbindelse, at 19. november er en dato midt i perioden og som han har konstateret i flere tilfælde, fulgte pengene ikke altid regningerne. Saldoen pr. 19. november kunne derfor godt være stor, da samhandlen var stor.

Vidnet V.27 forklarede, at han som ledende revisor, ansat hos revisionsfirmaet R1, har foretaget revision hos H2 i forbindelse med årsregnskaberne 2001 og 2002. Han havde de forudgående 3 år været med på sidelinien i forbindelse med revisionen. Han er uddannet revisor med HD i regnskabsvæsen.

Udover revision af årsregnskabet blev der foretaget et uanmeldt kasse/beholdningseftersyn. Han mener, det blev foretaget omkring den 1. september. Man så her på forretningsgangen, primært bogførslen i forhold til banker. Man sender saldomeddelelser ud til debitorer og ser på kreditorerne. Der er kun sendt saldomeddelelser ud til debitorer en gang i disse regnskabsår for 30. september.

I forbindelse med årsregnskabet foretages revision i november. Revisionen blev foretaget sammen med to andre medarbejdere. V.26 så primært på lageret.

H2 var en stor klient med mange posteringer. Man tager udgangspunkt i systemrevision, dvs. at man ser på forretningsgange, varekøb, varesalg og indbetalinger fra debitorer. Revisionen foretages med udgangspunkt i, om H2 gør, hvad de siger. Man skal have fakturaer fra bogførsel af køb og salg. Revisionen sker stikprøvemæssig.

Såvidt han husker, har gennemgang af de fem vognkort, som er anført i delkonklusionen i forbindelse med revisionen i 2002, ingen forbindelse med eksportsalget.

Man så primært på balanceposterne pr. 30. september, dvs. på lagerbeholdning, debitorer og kreditorer.

De har fået oplyst, at H2 købte biler af H1.1 og videresolgte til G2 Handel. H2 udfærdigede salgskreditnotaer og en salgsfaktura til G2 Handel. De oplysninger, han har fået var, at man i starten købte banebiler, som blev faktureret fra H1.1 til H2. Han fik også at vide, at man senere begyndte at købe biler fra andre forhandlere. Han havde fået at vide, at H1.1 ikke måtte eksportere disse biler direkte, og at de derfor først skulle sælges til H2.

Han kan ikke udtale sig om, hvem der i H2 varetog handlen med Tyskland. Han talte selv med bogholderen V.12.

Han kunne konstatere, hvor stor omsætningen med Tyskland udgjorde. Han går ud fra, at det i regnskabsåret 2002 har været ca. 50% af den samlede omsætning. Han vil tro, at det drejede sig om 80 mill. kroner på et år.

Forespurgt, om man i forbindelse med revision har været inde på de enkelte konti vedrørende eksportsalget, forklarede han, at man for H2 havde det problem, at posteringerne ikke kunne trækkes ud af systemet. Man kunne kun lave et skærmprint, der kunne vise 12-13 posteringer. Han har selv forespurgt til G5 og fået bekræftet, at der ikke kan trækkes andre oplysninger. Man kan således ikke se vanvittig meget på bilagene. I forbindelse med revisionen har de siddet ved siden af V.12 og set på skærmprintet. Teksterne på posteringerne har været meget interne tekster. De har i forbindelse med revisionen tjekket vognkortene for, om der er varekode med vognkøb og vognsalg, og at de forskellige initialer er påført.

De fik at vide, at bilerne blev betalt, før fakturaen forelå. Dette skete i begge ender af handlen. Det vil sige pengestrømmene forelå, før fakturaerne blev bogført.

Han har set omposteringer men ikke vidst, at der har været foretaget omposteringer i så stort omfang, som han fik at vide under afhøring hos politiet. De omposteringer, han har set, har været for tidligere regnskabsår, og han har fået at vide, at det vedrørte enkelte tilfælde, hvor der på grund af, at handlen skulle gennemføres hurtigt, var sket betaling direkte fra G2 Handel til H1.1. Det drejer sig om få tilfælde og i størrelsesorden 2 - 300.000 kr. Han kan ikke huske, om det er V.12 eller T.2, der har givet disse oplysninger.

Anklageren foreholdt delkonklusion, bilag 37-017-010 og bemærkninger anført herunder.

V.27 forklarede, at man i forbindelse med revisionen havde sendt saldomeddelelse ud til H1.1 og G2 Handel og også rykket for svar. Han havde også selv forgæves forsøgt at ringe op, men ikke kommet igennem. Foreholdt kontoudtog, bilag 53001-168 ff og 53-001-096 ff konstaterede man, at der pr. statusdagen 30. september var et tilgodehavende hos H1.1 på ca. 1,5 mill. kroner og samtidig et tilgodehavende hos G2 Handel på ca. 1,2 mill. kroner. I forbindelse med revisionen så de på de efterfølgende indbetalinger, der viste, at tilgodehavendet blev udlignet. Det var meget unaturligt, at begge stod i debet. Normalt ville H1.1s konto være i kredit, da bilerne er købt hos H1.1, men i dette tilfælde er der sket forudbetaling. Det er derimod meget normalt, at H2 havde et tilgodehavende hos G2 Handel som køber.

Han har lavet et notat, (bilag 37-017-011), som viser en saldo i debet for H1.1 på 24 mill. kroner og en saldo i kredit for G2 Handel på 22 mill. kroner. Foreholdt, at der i notatet udfor G2 Handel er anført to kontonumre, kan han ikke give nogen forklaring herpå. Han mener ikke, at han på det tidspunkt har hørt navnet V.1. Beløbene i notatet viser saldien på det tidspunkt, revisionen blev foretaget. Foreholdt bilag 53-001-099 og 53-001-173 kan man se, at saldiene for H1.1 og G2 Handel pr. 19. november er opgjort til henholdsvis ca. 24 mill. og ca. 22 mill. kroner. Det var på baggrund af denne konstatering, at han fremkom med bemærkningerne i delkonklusioner under tilgodehavender under bilag 37-017-010, idet han af de foretagne betalinger kunne se, at det var sandsynliggjort, at der var sket udligning af saldoen for H1.1 på 1,5 mill. kroner. Han har også set på de løbende indbetalinger forud for opgørelsen af disse saldi. Der er endvidere foretaget stikprøvevis kontrol af indbetalinger i banken.

Han har ikke været klar over størrelsen af pengestrømmene. Han har ikke kontrolleret, om der er sammenhæng mellem betalinger og antal solgte biler. Revisionen har ikke omfattet sådant forhold. Det vil tage flere uger at gennemgå. Det, der var afgørende, var, om der var sammenhæng med, at der var foretaget ind-og udbetalinger efterfølgende, som sandsynliggjorde, at saldierne var udlignet.

Han foreholdtes herved oplysninger i revisionsrapporten side 4, opgørelse over pengetransaktioner.

Det har heller ikke været muligt at konstatere en sådan sammenhæng udfra oplysninger om udgift til transport. Man havde fået at vide, at en del biler blev transporteret direkte til G2 Handel. Bilerne stod ikke ved H2.

En ompostering forudsætter bekræftelse fra begge parters side på, at ompostering kan godkendes. En sådan bekræftelse kan selvfølgelig være mundtlig, men det kan være svært at bevise.

Han har fået at vide, at H2 sendte kontoudtog til kunderne. Det har V.12 også oplyst.

På spørgsmål fra advokat Wurlitzer forklarede V.27, at man som nævnt anvendte systemrevision. Det gjaldt for hele virksomheden, også eksportdelen. Systemrevisionen går ud på ud fra de tilrettelagte forretningsgange at følge en sag fra vugge til grav. Han kan ikke garantere for, revisionen har omfattet eksportdelen, forstået på den måde, at man ikke kan garantere for, at man har fulgt en sag indenfor eksportdelen fra vugge til grav.

I forbindelse med revisionen ser man på stelnummer, som gerne skal være det samme ved køb og salg, men afgørende for revisionen er vognkortnummeret, som er en intern kode, hvoraf fremgår køb og salg m.v.

Han fik som nævnt at vide, at der ikke kunne trækkes udskrifter af posteringerne i systemet. Han går ud fra, at det heller ikke kunne trækkes udskrifter for debitorkonti.

H2 brugte ikke metoden med udligning af bilag. Man anvendte en metode, som kaldes saldoudligning, hvor man ikke nøjagtig kan se, hvilke beløb der honoreres.

Foreholdt afhøringsrapport vedrørende afhøring, foretaget den 2. marts 2004, side 4, bilag 37-019-004 kan han bekræfte, at han til politiet har forklaret, at en del af kontrollen gik ud på at kontrollere, at enkeltperson ikke havde adgang til samtlige funktioner og således ikke selvstændig kunne begå ulovligheder alene. Forespurgt, om han fulgte denne fremgangsmåde, forklarede han, at han mener, at bogføring blev foretaget af V.12 og at en sælger havde forestået salget. Han har fået at vide, at V.12 ikke lavede fakturaer, men bogførte almindelige ting og foretog ind- og udbetalinger. Man ville kunne se på salgsfakturaerne, hvem der havde forestået salget. Han kan ikke huske, hvem det var. Som nævnt kontrollerede man kun få fakturaer. Han har ikke fra V.26 fået oplysninger om, at det kun var T.2, der forestod eksportsalget. En sådan oplysning ville ikke ændre ret meget på revisionen, som reglerne var dengang. Han bemærkede, at man i 2003 fik nye regler vedrørende besvigelsesrisiko.

Hvis man i forbindelse med revision falder over forretningsgange, som kan indebære risiko for ulovligheder, giver det anledning til bemærkninger til revisionsrapporten. Han kan ikke huske, om revisionsrapporten er tilført bemærkninger. Han har ikke haft bemærkninger vedrørende eksportdelen i forhold til resten af virksomheden.

Han har ikke kontrolleret, om checkindbetalinger til H2 vedrører tyske check. Det ville ikke have givet anledning til bemærkninger. Der er selvfølgelig en smule valutarisiko.

Hvervet som ledende revisor indebærer, at han primært foretager revisionen. Han laver konklusioner, som bliver gennemgået af V.26. V.26 har herefter gennemgået regnskabet med ledelsen, og efter bestyrelsens godkendelse har V.26 underskrevet regnskabet.

Foreholdt, at der fremkommer ompostering mellem H1.1 og G2 Handels konto den 21. september 2002, bemærkede han, at en sådan ompostering burde de have opdaget. Det er ikke sket. Konstatering af en sådan ompostering ville have givet anledning til at forespørge den, der havde udfærdiget bilaget.

Det var V.26, der tog sig af revision af lageret. Lageret er ikke kontrolleret i forbindelse med eksportsalget. De havde fået at vide, at bilerne blev købt og solgt samme dag.

Han mener, at forskellen mellem H2s køb og salgsfaktura vedrørende eksportsalget blev bogført på henholdsvis varekøb og varesalg.

Foreholdt oplysninger om saldi for henholdsvis H1.1 og G2 Handel pr. 31. oktober og 30. november, hvor saldien for H1.1 udgjorde henholdsvis 9,5 mill. kroner og 19,5 mill. kroner og foreholdt oplysninger om saldi for konto G2 Handel, der pr. 31. oktober og 30. november udgjorde henholdsvis 7,3 og 16,5 mill. kroner, bemærkede han, at disse saldioplysninger ikke gav anledning til undersøgelse. Det er ikke sikkert, at han har haft kontoudtog til rådighed. Han er ikke klar over, om virksomheden gemte kontoudtog. Som nævnt sendte de dem ud til kunderne. I forbindelse med revisionen har han som revisor set transaktionen samlet, således at han formentlig pr. 19. november konstaterede, at den ene saldo står i debet med ca. 24 mill. kroner og den anden i kredit med ca. 22 mill. kroner.

Vidnet V.28 forklarede, at han blev ansat i F1 Bank, ...3 Afdeling, den 15. februar 2003. Han blev først involveret i sagen i slutningen af maj måned 2003, hvor han blev sat til at besvare henvendelser vedrørende sagen. Han har gennemgået posteringer i 2002 og 2003 og udfærdiget notat, fremlagt som bilag 37-028-003 og 010 med underbilag.

V.28 forklarede om posteringerne i overensstemmelse med bilagene.

Det fremgår ikke, hvilken person der har indleveret de udenlandske check til indbetaling på H2s konto i ...3 afdeling.

I forbindelse med indsætning af check den 2. maj 2002 har han undersøgt, om ...1 afdeling har været off line. Dette har ikke været tilfældet. En sådan undersøgelse er ikke foretaget vedrørende den 14. februar 2003.

I perioden 1. januar til 31. maj 2003 har han konstateret, at to kassemedarbejdere har modtaget udenlandske checks, indsat på H2s konto i ...1 afdeling. Det drejer sig om V.31 og TJ. De pågældende har også været ansat i 2002 og tidligere.

Når udenlandske check modtages i F1 Bank, sendes de direkte videre til F1 Banks afdeling i ...14. Der er ikke nogen registrering af, hvem der har indleveret checkene. Han ved ikke, om andre ansatte kan udtale sig om, hvem der har indleveret de udenlandske check. De modtager i F1 Bank årlig 2.500 - 3.000 udenlandske check i ...3 afdelingen. De check, som han har undersøgt, vedrører store beløb. Det vil være et fåtal af de indløste check, der vil være på beløb med en modværdi af over 1 mill. kroner.

F1 Bank, ...1 afdelingen er en større afdeling end ...3 afdelingen. Han vil ikke afvise, at ansatte i ...1 afdeling vil kunne huske indbetalinger af store beløb i udenlandske check. Hvis en bestemt person daglig kom med check på større beløb, ville han selv nok have bemærket det.

Hans indtryk var, at V.3 kom meget ofte i afdelingen i ...3. Han har selv bemærket det fra sin ansættelse. Han bemærkede, at V.3 hentede store beløb i kontanter. Der var andre kunder, der kom ugentlig eller daglig og hentede kontanter. Man har været vidende om, at V.3 kom daglig og hentede store kontantbeløb. Han har ikke set direktøren hilse på V.3.

Han så, at V.3 kom kørende i en sølvfarvet BMW. Han var interesseret i biler og så bilen. Han har set bilen fra siden og har ikke set, at der stod noget firmanavn på bilen.

Foreholdt forklaring, afgivet af T.1, jf. retsbogen side 27, næstsidste afsnit, har han foretaget undersøgelse i afdelingen, men med udgangspunkt i om ...3 afdelingen har bogført en sådan check. Med dette udgangspunkt har han forespurgt øvrige ansatte, som ikke har erindring om, at man har modtaget en sådan check. En sådan telefax burde have været gemt bag bilaget. Han har således ikke foretaget undersøgelse af, om man i perioden omkring midt i år 2002 har modtaget en fax med kopi af check fra ...1 afdelingen i forbindelse med forestående udbetaling til V.3, hvor formålet med fremsendelsen af faxen var at tillade et midlertidig overtræk på H2s konto som følge af, at ...1 afdelingen skulle have været off line.

Vidnet V.29 forklarede, at hun er ansat i F1 Bank i ...3 afdeling, hvor hun arbejder som kasserer. Hun var også ansat i perioden 2000/ 2003. Hun mener, at de i den periode var 8 - 9 medarbejdere. Hun kan bekræfte, at hun har udbetalt store kontantbeløb i DM og senere Euro fra H1.1s konto. Hun kan ikke huske, hvornår udbetalingerne er startet. Det var meget hyppigt, der blev foretaget udbetalinger. Hun tror næsten, at det var dagligt i slutningen af perioden. Hun tror, at det var beløb over 100.000 Euro.

Beløbene blev udbetalt til enten T.1 eller V.3. Hun tror nok, det i starten mest var til T.1. V.3 kom ofte i afdelingen. Hun vidste ikke, hvilken tilknytning V.3 havde til T.1. Hun havde forinden modtaget en fax fra T.1 om, at hun måtte foretage udbetaling til V.3. Hun var bekendt med V.3s underskrift. Hun ved ikke, fra hvilket firma V.3 kom. Hendes indtryk var, at pengene skulle bruges til køb af biler i Tyskland. Det kan godt være, at det er noget, T.1 har sagt, men hun husker det ikke. Hun regnede med, at T.1 købte biler. Hun gik ud fra, at de blev købt i Tyskland og solgt videre i Danmark. Hun tror nok, at det var den almindelige opfattelse. Hun bemærkede herved, at hun ikke interesserer sig meget for biler. Det er korrekt, der kører mange autotransporter forbi banken hver dag med biler. Det gælder både den ene og den anden vej. Hun mener nok, der kommer flest brugte biler fra Tyskland.

Afdelingen i ...3 ligger inde med meget store Eurobeløb. Hun mener, at det i perioden 2000 - 2003 var beløb i størrelsesorden 3-400.000 Euro. Hun kunne dengang bestille Euro fra dag til dag. Det kan godt være, at hun engang imellem har spurgt T.1, om han vidste hvor meget han skulle bruge næste dag. Hun husker ikke, at hun fast spurgte herom. Det kan også godt være, at hun enkelte gange har ringet op til T.1 og forespurgt, hvor meget han skulle bruge.

Der var den regel i banken, at kunderne skulle bestille valuta i større beløb inden kl. 9 om morgenen.

Hun kan ikke erindre, at der ikke har været valuta nok. Foreholdt, at der hver dag er udbetalt større kontantbeløb, fra H1.1s konto forklarede hun, at hun disponerede ud fra disse daglige udbetalinger.

Banken har i nogen tilfælde fået fax fra H2 om, at der skulle flyttes penge over til H1.1s konto.

Hun var klar over, at der var sammenhæng mellem overførslerne fra H2 til H1.1s konto og udbetalingen af større Eurobeløb fra H1.1s konto til V.3 eller T.1. Hun var også klar over, at betalingerne nogenlunde svarede til hinanden.

Hun kan ikke huske, at der ikke altid har været dækning på H1.1s konto. Hvis det ikke havde været tilfældet, ville hun have spurgt den kundeansvarlige, som hun mener var V.14.

Hun har ikke noget kendskab til, hvordan der er kommet penge ind på H2s konto. Hun kan i hvert fald ikke huske, at V.3 har sat penge ind på H2s konto.

Foreholdt forklaring, afgivet af T.1, retsbogen side 16, nederst og 17 øverst, forklarede hun, at hun ikke kan erindre, at T.1 skulle have nævnt, at han skulle have en større udbetaling i forbindelse med en dag, hvor der var helligdag i Danmark, men ikke i Tyskland.

Foreholdt forklaring side 27, næstsidste afsnit, forklarede hun, at hun ikke kan erindre, at banken skulle have modtaget fax med kopi af en check. Hun har ikke selv set en sådan fax.

Forespurgt til, om transaktioner blev nærmere omtalt i banken, forklarede hun, at hun bare har siddet ved kassen og ekspederet. H2 er en af F1 Banks store kunder.

Hun har i enkelte tilfælde lavet bankcheck, trukket på H1.1s konto. Hun kan ikke huske, hvem de er udstedt til. Hun ved, at hun har lavet nogle store danske checks. Hun tror ikke, hun har lavet udenlandske checks, trukket på H1.1s konto. Hun kan ikke udelukke dette. Hun bemærker, at hun laver mange checks. Hun tror, at de danske check, som hun har lavet, trukket på H1.1s konto, er udstedt i størrelsesorden 100.000 kr. Det drejer sig som nævnt kun om få check. Hun tror, at de pågældende checks er udstedt til et personnavn og ikke et firmanavn.

Forespurgt, om T.1 kunne indsætte checks på sin konto, forklarede hun, at hun ikke kan huske, at det er sket. Forespurgt om, hvordan hun ville have reageret, hvis det skete, bemærker hun, at hun i så fald skulle tale med den kundeansvarlige.

Hun kan ikke erindre, at banken i ...3 har haft andre kunder, hvor der dagligt blev indsat store beløb, som samtidig blev udbetalt i så store kontantbeløb i DM Euro. Påny forespurgt, om man ikke i banken har talt om spørgsmålet, bemærkede hun, at man vel talte om, at det var mange penge, og at der blev talt om, at de blev brugt til at købe brugte biler. Hun forklarede i den forbindelse, at hun vidste, at der bliver betalt kontant i Tyskland i forbindelse med køb af biler.

T.1 har været kunde i banken i mange år. Hun har ikke vidst, at T.1 har været erklæret konkurs.

Hun kan ikke erindre nogen situation, hvor der ikke skulle være penge på H2s konto. Hun kan heller ikke erindre nogen situation, hvor T.1 og/eller V.3 har stået og trippet og ventet på udbetaling af penge før lukketid. Hun kan ikke erindre, om hun har set T.1 og V.3 sammen i banken. Det kan godt være, at der har været en situation, hvor hun har fået lov til at overføre penge fra H2s konto. Hun husker det ikke.

Efter denne sag blev startet op, er praksis strammet op på den måde, at man i banken nu kun indsætter udenlandske check på konti, tilhørende egne kunder. Ellers kræver det tilladelse fra den pågældende kundes afdeling.

Hun er klar over, at hendes kollega V.28 har foretaget en undersøgelse om indsætning af checks på H2s konto i ...3 afdelingen. I de to tilfælde, man har fundet frem til, er det hende, der har håndteret checkindbetalingen. Hun kan ikke sige, hvem der har indleveret checken, og hun kan heller ikke sige, hvem checken var udstedt af. Det lægger hun generelt ikke mærke til.

Hun kan ikke huske, at hun skulle have fået særlige instrukser for det tilfælde, at T.1 skulle komme med en check til indløsning. Det forhold, at hun oplyste, at hun skulle rette henvendelse til en kundeansvarlig, drejede sig kun om tilfælde, hvor man kom med en udenlandsk check. Det var en generel instruks.

Foreholdt PWC bilag 3.4, side 132 vedrørende udlevering af checks til G2 Handel, henholdsvis den 19. september og 27. september på 402.040 og 150.000 DM, forklarede V.29 påny, at hun ikke har nogen erindring om udstedelse af udenlandske check fra H1.1s konto.

Vidnet V.30 forklarede, at PricewaterhouseCoopers er antaget af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Han henviste om baggrunden for revisionsrapporten i overensstemmelse med indledningen til revisionsrapporten.

Han forklarede i overensstemmelse med revisionsrapporten side 16 om grundlaget for revisionsrapporten, dvs. det materiale, som revisionsfirmaet har haft adgang til.

Han forklarede i overensstemmelse med indholdsfortegnelsen i revisionsrapporten om de temaer, som er gennemgået.

Vedrørende Tema 1 "Analyse af beløbsmæssige handelstransaktioner hos H2 A/S tilknyttet køb og efterfølgende salg af biler erhvervet fra H1.1 m.fl" forklarede han i overensstemmelse med revisionsrapporten vedrørende de i temaet angivne figurer. Tallene i figur 1 fremkommer fra årsrapporterne for H2 med regnskabsår pr. 30. september. Det bemærkes, at tallene i sidste kolonne for regnskabsåret 2002 - 2003 alene vedrører en periode på 8 måneder. Vedrørende figur 2 bemærkedes, at de bogførte provisionsudgifter på 10,6 mill. kr, er beregnet på baggrund af samtlige bogførte provisionsudgifter, der alle er henregnet til H1.1. Nettoindtjening som anført i figur 2 har ikke fundet udtryk i resultatet fra H2. Han henviste hertil til omkostningsstigningen i regnskabsårene fra 1999/2000 og 2001/2002. Hvis man udtager eksportsalget fra omsætningen for regnskabsårene 2000/2001 og 200I/2002 vil der kunne beregnes en omsætning for kerneforretningen for 2000/2001 på 69 mill. og 2001/2002 på 78 mill. Han kan ikke garantere for, at der ikke i omsætningen for 1999/2000 er indeholdt eksportsalg.

Vedrørende figur 3 forklarede han uddybende, at de fire biler, der er angivet som solgt til øvrige tyske forhandlere kan være en del af de biler, som er købt af øvrige danske forhandlere, og som således ikke er omfattet af tiltalen i sagen.

Bruttoavancen anført på side 24, revisionsrapporten, kan for alle 2502 biler opgøres til 26.446.000 kr. Heraf er som nævnt udgiftsført kroner ca. 10,6 mill. til provisioner, hvorefter nettoavancen for de 2502 biler kan opgøres til 15.815.000 kr.

Bruttoavancen uden fradrag af provision giver en gennemsnitlig avance for de 2502 biler på ca. 10.500 kr. Det svarer til det indtryk, som revisionen fik i forbindelse med udarbejdelse af revisionsrapporten. I figur 10 er avancen opgjort alene for biler købt fra H1.1. Som nævnt er provisionsudgifter alene henført til H1.1, hvorefter nettoavancen kan opgøres til ca. 9,8 mill. Bruttoavancen for biler købt af H1.1 svarer til bruttoavancen for alle 2502 biler, ca. 10.700 i gennemsnit pr. bil, men da provisionsudgifterne alene er henført til H1.1, viser opgørelsen vedrørende biler købt fra H1.1 en gennemsnitlig nettoavance på ca. 5.000 kr. pr. bil.

Foreholdt, at der ifølge PWC bilag 2 den 23. maj er bogført en postering på ca. 2 mill. kroner, bogført på provisionskontoen, og at der ifølge forklaringer alene er tale om en regnskabsmæssig postering for at lukke bøgerne, forklarede han, at de ca. 2 mill. er medtaget i opgørelsen af provisionsudgifter. Såfremt der ikke er tale om en reel provisionsudgift, skal provisionsudgifterne forhøjes med ca. 2 mill. til ca. 12,6 mill. kroner. Bogførelsen forudsætter en modpostering andet sted. Såfremt dette vedrører salg, vil salgsindtægterne stige. Hvis modposteringen vedrører køb, ville købsudgifterne falde. Derved ville opgørelsen af nettoavancen ikke ændres. Han kan ikke sige, hvad modposteringen ellers kan vedrøre.

Han forklarede supplerende vedrørende undersøgelsen af ikke eksisterende biler (pkt. 2.5 side 27), at ToldSkat oprindelig havde lavet en oversigt over biler betegnet som ikke eksisterende. ToldSkat havde udfærdiget oversigten således, at ToldSkat havde betegnet biler, solgt to gange, som ikke eksisterende i forbindelse med det andet salg. I forbindelse med udarbejdelse af revisionsrapporten valgte man at tage udgangspunkt i besvarelserne fra importørerne. Bilimportørerne havde besvaret henvendelse fra politiet om angivelse af stelnummer for biler importeret til Danmark, et andet land eller ikke eksisterende.

I forbindelse med udarbejdelsen af revisionsrapporten konstaterede man, at der i det materiale, som var beslaglagt i forbindelse med ransagningen hos G2 Handel, var et antal fakturaer. De beslaglagte fakturaer blev gennemgået, og man konstaterede i denne forbindelse, at G2 Handel havde viderefaktureret 17 biler med stelnummer, som importørerne oprindelig havde angivet som ikke eksisterende. Disse biler blev herefter rubriceret som eksisterende. Endvidere har man på baggrund af manglende svar fra visse importører på baggrund af uklarhed i besvarelsen, rubriceret i alt 18 biler som eksisterende.

Opgørelsen fremgår af PWC bilag 1, specifikation 4. Han bemærkede, at i forbindelse med opgørelsen har man lagt importørernes opgørelse til grund, bortset fra de 18 tilfælde, hvor der var uklarhed eller manglende svar. Konklusionen var, at 1349 biler er betegnet som ikke eksisterende.

Differencen mellem 1907 biler købt fra H1.1 og de 1349 ikke-eksisterende biler udgør 558 biler. Heraf er ifølge oplysningerne fra bilimportørerne importeret 408 biler til Danmark, medens 150 biler er importeret [eksporteret.red.SKAT] til udlandet

Foreholdt oplysninger om, at der hos G2 Handel hovedsagelig kun er fundet kontoudtog fra F2 Bank, Tyskland, forklarede han, at man i forbindelse med udarbejdelse af revisionsrapporten var opmærksom på, at der også var beslaglagt nogle fakturaer. Man var klar over, at man i forbindelse med ransagningen ikke havde fået fundet alle fakturaer. Som nævnt blev de beslaglagte fakturaer gennemgået, og på den baggrund ændredes rubriceringen for 17 biler fra ikke eksisterende til eksisterende. Han kan ikke svare på, hvor mange fakturaer, der blev fundet hos G2 Handel.

Han bemærkede, at revisionens efterfølgende analyse er baseret på den kendsgerning, at 1349 biler er rubriceret som ikke eksisterende.

Der er efterfølgende udarbejdet en differenceliste. Differencelisten viser forskellen mellem ToldSkats opgørelse og deres opgørelse. Han bemærkede, at listen skal ses i lyset af, at der er anvendt to forskellige metoder.

De har efterfølgende udfærdiget bilag A og B på forsvarerens begæring. Det første eksemplar af bilagene blev ved en fejl baseret på ToldSkats opgørelse over ikke eksisterende biler. Dette er rettet ved eksemplarerne dateret 15. november 2005.

Vedrørende spørgsmål om korrektion på baggrund af fakturaer, fundet hos G2 Handel, forklarede han påny, at man tog udgangspunkt i ToldSkats opgørelse. Da revisionens opgørelse ikke skal baseres på et skøn, tog man udgangspunkt i de oplysninger, der forelå, herunder de fakturaer, som var fundet under ransagning hos G2 Handel. Han kan som nævnt ikke udtale sig om antallet af disse fakturaer, men som tidligere forklaret var man bekendt med, at det ikke var et fuldstændig eksemplar af fakturaer. Man havde ikke regnskaber fra G2 Handel til rådighed. Han kan ikke sige, om man umiddelbart kunne udlede noget af regnskaberne. Det afhænger af regnskabets udformning, herunder specifikationer. Han bemærkede, at der ikke stilles samme krav til regnskaber i Tyskland som i Danmark. For at udlede noget skulle man nok have haft fat i den underliggende bogføring. Det materiale, man har haft til rådighed, er hvad der er fundet i forbindelse med ransagning. Dette materiale er gennemgået, men ikke tillagt væsentlig betydning. Der er tale om grundbilag. Hvis man skulle have udledt noget, skulle man som sagt have regnskaber med underliggende bogføring. Det, der var udgangspunktet for udarbejdelse af revisionsrapporten var at følge pengene. I denne forbindelse var det afgørende, at man tog udgangspunkt i de foreliggende bankkontoudtog vedrørende ind- og udbetalinger.

Han forklarede, at omposteringen den 23. maj på kr. 2.010 mill. vedrører en gæld, som H2 havde til G2 Handel. Foreholdt oplysninger om, at der er foretaget posteringer efter 21. maj 2003 for at lukke bøgerne, forklarede han, at i forbindelse med udarbejdelse af revisionsrapporten har de konstateret, at mellemregningskontiene mellem H1.1 og G2 Handel er nulstillet. Dette har de kunnet afstemme. Endvidere er der foretaget afstemning af salgskonti for de 2 år der er aflagt årsregnskab.

V.30 gennemgik herefter Tema 2 "Opgørelse af pengetransaktioner mellem H2 A/S, ...1, H1.1 og G2 Handel". Som anført i figur 13 oparbejdes et tilgodehavende hos H1.1. H1.1 burde som leverandør stå med en gæld, men det forhold, at man betaler mere end der købes biler for gør, at der opstår et tilgodehavende hos H1.1. Omvendt er der oparbejdet en gæld til G2 Handel som følge af, at H2 har modtaget flere indbetalinger end der er bogført salg for.

Man har i forbindelse med udarbejdelse af revisionsrapporten prøvet at matche varekøb og varesalg med betalinger. Man har ikke kunnet konstatere nogen sammenhæng. Man har heller ikke haft adgang til månedsafstemninger fra H2.

Vedrørende omposteringer, anført i PWC bilag 2, bemærkede han indledningsvis, at teksten "tilbageførte renter" ikke er udtryk for renter men en ompostering. Man kan se af figur 13, at der er udlignet ca. 160 mill. i bogholderiet. Det er ledelsen, der har ansvaret for at aflægge årsregnskabet. Revisionen skal sikre sig, at ledelsen har handlet korrekt. Revisionen skal påse, at regnskabet er retvisende. Hvis der foretages modregning, skal der foreligge et juridisk grundlag. Der er et forbud mod modregning i årsregnskabsloven uden et tilstrækkelig juridisk grundlag. Hvis revisor falder over sådan en modregning, skal han således sikre sig, at grundlaget er i orden, dvs. han skal sikre sig, at parterne har accepteret, at modregning er sket. Hvis grundlaget ikke er i orden, vil det give sig udtryk i et ikke retvisende regnskab, idet den part, som stod med et tilgodehavende, eventuelt kunne forlange beløbet indfriet. Revisor ville i øvrigt skulle drøfte en sådan modregning med kunden.

Foreholdt bemærkningerne i R1s arbejdspapir, bilag 37-017-010 forklarede han, at det i bemærkninger er beskrevet, hvorfor der opstår mellemværender. Det er bl.a. beskrevet, at man betaler H1.1, når man får bilen, men før udstedelse af faktura og det modsatte for så vidt angår salg til G2 Handel. Mellemregninger burde være konstateret udlignet sidst på måneden, og revisor burde eventuelt sikre sig ved at se de fakturaer, som blev udstedt efterfølgende.

Hvis de foretagne modregninger skal afspejle noget reelt, må det være fordi der udenom bogholderiet er sket overførsler fra H1.1 til G2 Handel, således at G2 Handel eventuelt herved har afskrevet sit tilgodehavende hos H2, nærmere forstået således, at H2s gæld til G2 Handel herved er nedbragt. Han kan ikke finde anden forklaring på en sådan modregning.

Forespurgt om betydningen af, at H2s debitorer ikke har besvaret saldoforespørgsel forklarede han, at hvis revisionen ikke får svar på en sådan saldomeddelelse, må man som revisor foretage sig yderligere for at få overbevisning om, at mellemværendet er korrekt angivet. Ledelsens udsagn vil ikke alene være tilstrækkelig. Revisor skal så vidt mulig skaffe sig ekstern dokumentation.

Han forklarede i denne forbindelse, at man i forbindelse med udfærdigelse af revisionsrapporten i det materiale, man har modtaget fra politiet, ikke er faldet over fakturaer fra H2 til G2 Handel hos G2 Handel. Derimod har man fundet fakturaer hos G2 Handel, udstedt fra H1.1. Han mener heller ikke, at man i materialet forefundet hos G2 Handel er faldet over kontoudtog fra H2.

I forbindelse med undersøgelse af modposteringer har han ikke været i besiddelse af noget aftalegrundlag, fundet hos H2.

Vedrørende figur 16 forklarede han nærmere, at denne opstilling kan ses i sammenhæng med figur 20 A vedrørende betalinger fra H2. Der er samlet fra H2 udbetalt kr. 523.198 DKKt, hvoraf betalinger til H1.1 er identificeret med et beløb på 447.163. DKKt. Resten af betalingerne fra H2 er der redegjort for i figur 16.

Vedrørende punkt 3.9, checks udstedt til H1.1, ca. kr. 5.1 mill., har man i forbindelse med udfærdigelse af revisionsrapporten fundet 4 checks underskrevet af T.1 på bagsiden. Han tror ikke, at man har været i besiddelse af kopi af alle checkene. Man har koncentreret sig om, hvad der var bogført og i kostermaterialet undersøgt om der var dokumentation for, hvem der havde modtaget pengene.

Nærmere vedrørende punkt 3.10 henviste han til PWC bilag 3.10 med angivelse af de personer og selskaber, hvortil checken er udstedt. Når beløbet på ca. 29,5 mill. kroner er medtaget i figur 20 A under beløbet er på ca. 80 mill. skyldes det, at man i forbindelse med udfærdigelse af revisionsrapporten ikke har undersøgt, om de pågældende personer har modtaget pengene.

Anklageren tilkendegav i den forbindelse, at det ikke fra anklagemyndighedens side bestrides, at disse betalinger vedrører betalinger/forudbetalinger for køb af biler.

Vedrørende punkt 3.11 forklarede han, at udbetalingen er dokumenteret ved udgiftsbilag påført T.1 som modtager. Det er ikke udtryk for dokumentation for, at T.1 har modtaget beløbet.

Vedrørende punkt 3.5.2 bemærkede han indledningsvis, at checks hævet af G12 Møbler rettelig er 36.333.012 og bankoverførsler til G12 Møbler kr. 8.470.325. De udstedte check og bankoverførsler er dokumenteret indbetalt til G12 Møbler, idet revisionen har haft adgang til kontoudtog for G12 Møbler.

V.30 gennemgik herefter Tema 3, "Transaktionernes indvirkning på indberettet momstilsvar for H2 A/S". Han bemærkede, at opgørelsen i figur 17 er sket på grundlag af H2s angivelse af moms ifølge bogholderiet, hvorefter der er afløftet moms på kr. 89.603.000. Han bemærkede, at eventuel difference i forhold til moms, beregnet af købsfaktura ifølge H2s bogholderi, kan skyldes, at der i forbindelse med køb og salg af biler ikke beregnes moms af alle dele, herunder gebyrer.

Herefter redegjorde han for Tema 4, "H1.1s modtagne indbetalinger fra H2 A/S og foretagne udbetalinger til bl.a. G2 Handel". Han bemærkede, at figur 20 A skal sammenholdes med figur 20 B. Det er konstateret, at H2 har bogført udgiftsført provisioner på kr. 10.632.000. Det er konstateret, at der er indgået provisionsindtægter på kr. 6.330.000 på H1.1s konto. Man har ikke kunnet identificere modtagere på betalinger af differencen på ca. 4,3 mill. kroner.

I forbindelse med redegørelsen for dette tema forklarede han, jf. revisionsrapporten side 49, at man har set fuldmagter fra T.1 til såvel G2 Handel, som til V.3 personlig.

Udbetalingerne i figur 21 på henholdsvis 275.510 DKKt og kr. 118.963. DKKt kan sammenholdes med figur 23 udfor henholdsvis punkt 3.19 og punkt 3.4. Han bemærkede, at man ikke har været i besiddelse af kontoudtog for G2 Handels konto i ...4, Tyskland Sparkasse for juni måned år 2000. Det kan have betydning på den måde, at man har været afskåret fra at identificere betalinger for juni måned 2000. Udbetalinger ifølge figur 23 fra G2 Handels konto på henholdsvis ca. 26 mill. DM og ca. 58 mill. Euro vedrører checks hævet på G2 Handels konto i F2 Bank, Tyskland. Beløbene kan sammenholdes med beløbet på 536 mill. indsat på H2s konto, jf. figur 16.

Vedrørende PWC bilag 3.21, der vedrører udstedte checks, hvor H1.1 er noteret som modtager, forklarede han, at gennemgangen af kontoudtogene for G2 Handel viste, at G2 Handel havde for vane at anføre modtager på kontoudtoget. I det omfang, der på bilag 3.21 er anført H2 A/S, vil han mene, at G2 Handel på kontoudtoget har anført såvel H1.1 som H2 A/S. Han kan ikke sige dette med sikkerhed.

V.30 redegjorde herefter for Tema 5 "G2 Handel, modtagne indbetalinger fra H1.1 og foretagne udbetalinger til bl.a. H2 A/S". De tre eksempler, som er angivet side 59, 60 og 61, er typeeksempler. Der er ikke noget statistisk belæg for at sige, hvilke eksempler, der har været anvendt mest. I eksempel 1 modtages en check på et beløb, i dette tilfælde 120.000 Euro, svarende til det beløb, der efterfølgende overføres til H1.1, og svarende til det beløb, som H1.1 udsteder check på til G2 Handel og som indsættes på G2 Handels konto. I det andet eksempel indsættes en check, udstedt af G2 Handel på H2s konto på DM 200.000. Der foretages herefter betaling fra H2 til G6 og herefter overføres kr. 340.000 fra H2 til H1.1s konto. Herefter udstedes en check fra H1.1s konto på DM 80.000 til G2 Handel. Dette beløb indsættes på G2 Handels konto i F2 Bank, Tyskland. I det tredie eksempel udstedes check på 320.000 Euro, der indsættes på H2s konto. Herefter overføres 2,4 mill. fra H2 til H1.1s konto og H1.1 udsteder check på 320.000 Euro. G2 Handel modtager check på 320.000 Euro, men der indsættes alene på G2 Handels konto i F2 Bank, Tyskland et beløb på 270.000 Euro. Når det i revisionsrapporten er anført, at der udstedes checks fra H1.1s konto, kan dette godt dække over, at beløbene er udbetalt kontant fra H1.1s konto.

Påny forespurgt til omposteringen foretaget den 23. maj på G2 Handels konto med kr. 2.010 mill. forklarede han, at de sidste checks ikke blev honoreret, og at H2s gæld til G2 Handel derfor ville falde. I realiteten således, at H2 ville have et tilgodehavende hos G2 Handel. Han ved ikke, hvordan man har bogført de annullerede checks. De sidste 3 checks, som ikke er honoreret, andrager et beløb ialt på 1,25 mill. Euro. Han kan ikke sige, om tilbageførslen er sket før eller efter, at kontoen blev nulstillet.

Som udgangspunkt bogføres check fra G2 Handel, således de debiteres bankkontoen og krediteres G2 Handels konto. Da checkene ikke er honoreret, er pengene igen blevet hævet på H2s konto i F1 Bank. Han ved som nævnt ikke, hvordan bogførslen havde fundet sted, herunder om beløbet før eller efter nulstillingen af kontoen er debiteret G2 Handels konto igen.

Han forklarede herefter i forhold til forløbet vedrørende check udstedt den 15., 19. og 20. maj, jf. revisionsrapporten, side 63 ff. Foreholdt, at der i flere tilfælde er indsat mindre beløb på G2 Handels konto end det beløb, som de udstedte check lød på, forklarede han, at dette forekom relativt ofte. Det skete generelt, at der blev indsat mindre beløb end checkene var udstedt på, og der var også en tendens til at indsætning af beløb skete samme dag, som checkene blev udstedt. Checkene udstedt den 15., 19. og 25. maj på henholdsvis 460.000, 440.000 og 350.000 Euro, som er indløst af H2 henholdsvis den 15., 19. og 20. maj er ikke honoreret. Forud for honoreringen var der en saldo på G2 Handels konto på 27.943 Euro.

Som nævnt blev der typisk indsat mindre beløb på G2 Handels konto, end der blev udstedt check på. Det bevirker, at der skal skrives større og større checks for at skaffe dækning på kontoen. Behovet for udstedelse af check bliver større og større for at dække differencen. Forespurgt om differencen mellem det beløb, som G2 Handel udskrev check på og indbetalinger fra H1.1 til G2 Handels konto, kan dække over fyldestgørelse fra G2 Handel til H1.1 vedrørende køb og af biler, forklarede han, at det logisk set godt kan hænge sådan sammen, men det er ikke noget, man har konstateret i forbindelse med udfærdigelse af revisionsrapporten. Han forklarede herved, at man ikke er blevet bedt om at undersøge et sådant forhold.

I relation til redegørelsen for likviditetsvirkning hos G2 Handel, jf. revisionsrapporten side 62, forklarede han, at G2 Handel ved at udstede checks, der først blev hævet på kontoen 3 - 4 dage efter, skabte en kredit for sig selv. Dette har en modsvarende virkning hos H2 i form af risiko for manglende dækning. Forespurgt, om H2 herved ikke opnår en likviditetsvirkning i form af en kredit, forklarede han, at det er ikke hans opfattelse, forudsat at H2 samtidig foretog overførsel af tilsvarende beløb til H1.1. Hvis det kan konstateres, at overførslerne fra H2 til kontoen til H1.1 er sket en af de efterfølgende dage, ville H2 have en likviditetspåvirkning. Man har ikke kunnet konstatere en sådan sammenhæng mellem indsætninger på H2s konto og overførslerne til H1.1. Hvis det kunne lægges til grund, at H2 først foretog overførsel til H1.1 3 dage efter indløsning af checken og H1.1 herefter samme dag foretog overførsel til G2 Handel, ville G2 Handel ikke have nogen likviditetspåvirkning, hvorimod H2 i et sådant tilfælde ville have en likviditetspåvirkning. I den sidste del af perioden har man kunnet konstatere, at G2 Handel ikke havde været i stand til at honorere de udstedte check, hvilket tyder på, at G2 Handel har opnået en likviditetspåvirkning ved checkforløbet. Der er lavet oversigt over, hvordan G2 Handels konto ville have set ud, hvis der ikke havde været de tre bankdage, jf. figur 27.

Vedrørende Tema 6, "Undersøgelse af grundlaget for dobbeltbogførte varekøb på H2 A/S' s mellemregningskonto med H1.1" forklarede V.30 i relation til revisionsrapporten side 77 indledningsvis, at man totalt har konstateret 37 dobbelte varekøb. Man har pillet 27 ud, som man har undersøgt nærmere. De 27 biler, der er pillet ud, kan umiddelbart relatere sig til biler, købt fra H1.1. Af de sidste 10 har man udtaget specifikt 2 omtalt på side 77 henholdsvis VW Golf 1,6 og BMW 318 Touring. Af de tilbageværende 7 er 2 dobbelte varekøb vedrørende Renault Scenic er gælden for det dobbelte varekøb modregnet debitor i forbindelse med det dobbelte varesalg. Der er stadig trukket moms i forbindelse med dobbelte varekøb. Herefter er restgruppen på 5 dobbelte varekøb. Vedrørende denne gruppe "(dobbeltfaktureringer faneblad 25, 26 og 27) henviste V.30 til revisionsrapporten side 70 og side 71. I disse tilfælde har H2 købt bilerne ind to gange fra G10 Køretekniske Anlæg/G6. Den gæld, der herved er opstået til G10 Køretekniske Anlæg/G6 A/S, er overført til H1.1s mellemregningskonto. H2s gæld til H1.1 øges herved. Man har således forholdt sig til fejlen ved kat overføre gælden til G10 Køretekniske Anlæg/G6 til H1.1, hvorefter H2s gæld til H1.1 forøges. Der er ikke sket nogen regulering af moms, dvs. der stadig ikke er trukket moms fra to gange.

Den samlede pris for de nævnte biler anført i figur 29 under punkt 1 og 2 andrager incl. moms kr. 276.191. Det kan konstateres, at der den 29. oktober 2001 er foretaget en ompostering vedrørende samme beløb på H1.1s konto. Der henvises til bilag 53-001-074.

V.30 blev foreholdt forklaring, gengivet i retsbogen side 166, næstsidste afsnit og øverst side 167. Han forklarede, at han ikke har hæftet sig ved, om det var ToldSkat eller ham, der var blevet opmærksom på viderefakturering af biler fra G2 Handel til tyske kunder.

Som tidligere forklaret, havde ToldSkat startet på at lave en opgørelse. Hans indtryk var, at ToldSkat havde gået alt foreliggende materiale igennem. I forbindelse med udarbejdelse af revisionsrapporten tog de udgangspunkt i registreringerne fra H2. Der blev i forbindelse med udarbejdelse af revisionsrapporten ikke lagt noget skøn ind i rapporten. Der er således ikke taget hensyn til om et "o" i stelnummeret kunne svare til et "0", nul eller et "l" til et 1-tal. De eliminerede fejlrisikoen ved evt. tastefejl.

ToldSkat havde lavet en bruttoliste med opgørelse af 32 biler, som var ændret fra ikke-eksisterende på baggrund af importørernes oplysninger til eksisterende. De gik disse biler igennem og fandt en forskel på 15. Forskellen lå i, at ToldSkat, som han tidligere har forklaret, havde medtaget biler, som var dobbeltfaktureret som ikke-eksisterende i forbindelse med andet salg. De kom derfor frem til en forskel på 17 tilfælde, hvor de var enige med ToldSkat om ændringen fra ikke-eksisterende til eksisterende biler.

Han mener, at han konstaterede, at ToldSkat i forbindelse med udfærdigelse af deres liste i ca. 240 tilfælde havde anført reference til kostermaterialet.

Forespurgt, om han i forbindelse med udarbejdelse af revisionsrapporten har forholdt sig til oplysninger på mellemregningskontoen mellem H1.1 og G2 Handel forklarede han påny, at da de af anklagemyndigheden blev bedt om at se på G2 Handel måtte de konstatere, at der ikke forelå et fuldstændigt bogholderi. På baggrund af denne konstatering, tog de som alternativ udgangspunkt i kassekreditten, dvs. kontoudtogene som danner nogle objektive oplysninger fra 3. part.

Det bedste ville selvfølgelig have været, at der forelå et fuldstændigt bogholderi og regnskaber.

De blev bedt om at foretage opgørelse over ind- og udbetalinger. Hvis han skulle have valgt om i dag, ville han fortsat have taget det samme udgangspunkt, når der ikke forelå et fuldstændigt materiale fra G2 Handel.

Man har således ikke i forbindelse med udarbejdelse af revisionsrapporten, gået ind og kontrolleret oplysningerne fra mellemregningskontoen fra G2 Handel med angivelse af stelnummer. Han bemærker i den forbindelse, at man ikke ville konkludere på betydningen af sådanne oplysninger. Oplysninger om stelnumre fra G2 Handel ville stå op imod oplysninger fra importørerne. Konklusionen vedrørende differencen på de 17 stelnumre, som blev ændret fra ikke-eksisterende til eksisterende er, at oplysningerne har beroet på fejl fra importørerne.

Man har i forbindelse med udarbejdelse af revisionsrapporten drøftet omfanget af materiale fra G2 Handel. Han har fået oplyst, at det fuldstændige materiale ikke forefandtes. Et fuldstændigt bogholderi ville kunne have haft betydning for udarbejdelse af revisionsrapporten med hensyn til betalingsforløbet mellem H1.1, G2 Handel og H2. Han mener ikke, at et fuldstændigt bogholderi ville ændre noget f.s.v. angår revisionens opgørelse af eksisterende/ikke-eksisterende biler, idet dette som nævnt har sammenhæng mellem oplysningerne fra importørerne sammenholdt med H2s registreringer.

Med hensyn til betydningen for pengestrømmene forklarede han, at man med nogen sandsynlighed kunne ændre på opgørelsen i figur 20.a. f.s.v. angår de beløb, der er angivet med stiplede pile og sorte pile.

Forevist regnskabsmaterialet, indhentet af advokat Nis Møller, fra V.3, indsat under gruppe 54, bemærker han, at det umiddelbart fremtræder som et fuldstændigt regnskab, men der mangler fortsat et fuldstændigt bogholderi og bilagsmateriale. Forevist yderligere materiale, indhentet af advokat Nis Møller fra V.3, forklarede han, at det ligner en fuldstændig udskrift fra virksomhedens konti. Man ville stadig mangle at sikre sig, at der forelå et fuldstændigt bilagsgrundlag. Han bemærkede, at for at et regnskab skal benyttes, er det bedst, at det er revideret. Det næstbedste ville være et regnskab, opstillet af en revisor. Han bemærkede, at for ham fremtræder det foreviste regnskab som et ikke-revideret regnskab, opstillet til brug for skatteoplysning.

Han forklarede yderligere, at man ud fra oplysninger om mellemregningskontiene ikke kan følge nogen sammenhæng mellem betalinger og solgte biler. I figur 15 fremtræder til en vis grad en sammenhæng mellem betalinger til H1.1 og modtagne fakturaer for den første del af perioden. I fig. 15 er køb af biler angivet incl. moms.

Forespurgt om en situation, hvor betalinger fra G2 Handel til H2, fra H2 til H1.1 og tilbage til G2 Handel, ikke relaterede sig til køb af biler, forklarede han, at der kan ses et vist sammenhængende billede på fig. 14 og 15 efter september 2002.

Advokat Nis møller foretog dokumentation af dele af regnskabsmaterialet fra G2 Handel. Vedrørende spørgsmålet om dokumentation af yderligere regnskabsmateriale, indhentet af advokat Nis Møller fra V.3, erklærede anklagemyndigheden sig enig i, at regnskabsmaterialet, der nu er fremskaffet, som forklaret af V.30, tilsyneladende er en komplet oversigt over kontiene for G2 Handel.

Vidnet V.31 forklarede, at hun blev ansat i F1 Bank, ...1, i januar 2001. Hun arbejder som kundemedarbejder og afløser i kassen. Banken var ikke kontoførende for H2. Det var afdelingen i ...3. Der kom næsten hver dag personer fra H2 med 1 - 2 udenlandske check om dagen. Hun kan huske, at det var tyske checks, og at der var tale om beløb på omkring 100.000 -200.000 Euro. Efter sin ansættelse spurgte hun i forbindelse med de første modtagelser af checks kassereren, hvad checkene vedrørte. Kassereren oplyste, at det var til køb af biler, og at afdelingen havde modtaget sådanne checks i en længere periode. Hun kan ikke huske, om checkene var udstedt af samme udsteder. Det har hun ikke bemærket. Hun kan ikke huske, hvilken bank checken var trukket på. Grunden til, at hun spurgte kassereren var, at hun lige var startet, og der var tale om store checks i Euro. Hun havde ikke tidligere arbejdet som kasserer.

De ansatte fra H2 kom normalt i frokostpausen, hvor hun var afløser i kassen. Checkene blev efterfølgende håndteret i kassen. Det var hovedsagelig kassereren, der håndterede checkene efterfølgende. Hun gjorde det ind imellem som afløser. De så på, om der var underskrift på checken. Hun kan ikke huske, om der var stempel på checkene i forbindelse med underskriften fra udsteder. Hun har som nævnt ikke lagt mærke til, om det var samme underskrift og kan ikke huske hvilken bank checken var trukket på. Hun kan huske, at det var tyske checks. Nærmere adspurgt forklarede hun, at der nok har været nogen af checkene, der har lignet hinanden, men hun kan ikke huske, at det har været de samme slags checks hver dag.

Enhver kunde kan komme med en udenlandsk check og få indsat på sin konto. Hvis man ikke kender kunden nærmere, kan det godt være, at man ringede og spurgte, om der var dækning, inden checken blev indløst. Hun er bekendt med, at banken kan have en risiko ved modtagelse af udenlandsk check. Hun kendte ikke H2, men havde fået at vide, at hun skulle modtage checkene og som nævnt fået at vide, at det havde kørt i en længere tid med indsætning af udenlandske checks. De oplysninger hun fik gik ikke på, at checkene skulle relatere sig til en bestemt udsteder.

Hun har ikke talt med andre i banken end kassereren om de daglige indsætninger. Disse indsætninger af store udenlandske check i Euro dagligt var kendt i kasseområdet. Som nævnt kom der 1 eller 2 checks hver dag. Hun kan ikke huske, om det hovedsagelig var 1 eller 2 checks.

Vidnet, advokat Hans Henrik Wurlitzer, forklarede, at han blev valgt som kurator i T.1s konkursbo i 1999. Han fandt på baggrund af sin undersøgelse som kurator anledning til i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4, at foretage underretning til politiet i forbindelse med T.1s forhold til hans klient, F9 Bank, i anledning af, at F9 Bank havde lidt et tab i forbindelse med checks indløst af T.1.

Advokat Wurlitzer forklarede videre, at han blev antaget som advokat for H2 den 27. december 2001 første gang til at udføre en specifik opgave. I tiden herefter har han udført tre specifikke opgaver for H2, senest den 7. januar 2003. Han har et personligt venskab med T.2. De kommer begge fra ...16 og har gået i samme skole. I årene forud for, at han blevet antaget som advokat af H2 havde han ikke set meget til T.2. Han har ikke videreformidlet de oplysninger, han var i besiddelse af om T.1 til T.2. Han var ikke bekendt med samarbejdet mellem T.1 og T.2 forud for den 21. maj 2003.

Politiet meddelte efterfølgende den 15. februar 2001, at påtale mod T.1 for overtrædelse af straffelovens § 279 var opgivet i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2.

18. Rettens bemærkninger og konklusion

Vedrørende forhold 1

H2 fakturerede i perioden 1. juli 2000 til 3. juni 2003 2502 biler til typiske forhandlere, hvoraf salg af 2498 biler var formidlet af H1.1 v/T.1. Heraf blev 2398 biler faktureret til G2 Handel v/V.3, 97 biler til V.1 og 3 biler til G31 G.m.b.H.

De 1907 biler, der er omfattet af tiltalen, er ifølge H2s bogføring og forefundne fakturaer indkøbt hos H1.1 for i alt 371.523.986 kr. incl. moms. H2 har på grundlag heraf hver måned fremsendt indberetning til Toldskat med krav om refusion af moms for i alt 73.878.000 kr., hvoraf der er udbetalt 60.425.000 kr.

Det kan på grundlag af oplysningerne, indhentet fra bilimportørerne sammenholdt med oplysningerne fra Toldskat og på grundlag af revisionsrapporten udarbejdet af PwC, lægges til grund, at 1349 af de biler, som er angivet købt fra H1.1 og videresolgt til Tyskland ikke eksisterede.

T.1 har erkendt, at han i omkring 1349 tilfælde opdigtede stelnumre på ikke-eksisterende biler. Han har endvidere erkendt, at han samtidig med udstedelse af faktura til H2 allerede havde videresolgt bilerne til V.3 (G2 Handel) og V.1, og udstedt fakturaer til de pågældende fra H1.1.

V.3 og V.1 har forklaret, at de har købt bilerne af H1.1, og at de ikke har handlet med H2 og heller ikke modtaget fakturaer fra H2. Disse forklaringer er i overensstemmelse med det materiale, der er udleveret fra de pågældende og fremkommet i forbindelse med ransagningerne i Tyskland hos de pågældende.

Det kan endvidere lægges til grund, at der i H2 i 26 tilfælde var tale om dobbelt-faktureringer.

Retten finder herefter, at det i anklageskriftet beskrevne gerningsindhold objektivt er realiseret.

T.1 har erkendt sig skyldig. Han har forklaret, at han var bekendt med, at H2 foretog indberetning til Toldskat hver måned på grundlag af de af H1.1 udstedte fakturaer med henblik på at få refunderet momsen. Han har endvidere erkendt, at han aldrig har afregnet momsen. Tiltalte T.1's medvirken har derfor været af en sådan karakter, at den er omfattet af straffelovens § 23.

T.2 har nægtet sig skyldig, idet han har gjort gældende at have handlet uden forsæt til at vildlede Toldskat. Han har gjort gældende, at han ikke var bekendt med de omstændigheder, der ligger til grund for tiltalen, men at han troede, at samtlige fakturaer dækkede over reelle bilhandler, at H2 havde betalt for bilerne incl. moms, og at H2 havde modtaget betaling fra de tyske aftagere på grundlag af de fakturaer, som H2 havde udskrevet.

Ved bedømmelsen af spørgsmålet om T.2s forsæt bemærkes, at der ikke foreligger nogen skriftlige aftaler mellem de tiltalte og heller ikke korrespondance, der belyser baggrunden for fakturering fra H1.1 til H2. T.1 har heller ikke forklaret om en sådan udtrykkelig aftale.

Retten finder ikke at kunne lægge vægt på T.1's forklaringer, herunder hans subjektive opfattelse af T.2s viden. Det bemærkes herved, at T.1 har ændret forklaring herom. Under den indledende afhøring i retten forklarede han bl.a.:

-	"Han talte ikke meget med T.2 om systemet "

-	"Han mener ikke, at T.2 kan have troet på, at der var køretøjer bag checkudstedelserne "

-	"Hans opfattelse af arrangementet med H2 med udstedelse af fakturaer og checkforløb er, at han er sikker på, at T.2 har vidst, hvad der foregik. Der blev lavet så mange fakturaer, at T.2 må have vidst, at der var tale om fiktive fakturaer."

-	"Han har ikke udtrykkelig talt med T.2 om arrangementet."

Først under den afsluttende afhøring, der blev foretaget, efter at T.1 var bekendt med T.2s og vidnernes forklaringer, fremkom han med udtalelser om samtaler mellem ham og T.2, hvorefter T.2 skulle have været vidende om sagens rette sammenhæng. T.1 forklarede i den forbindelse, at han nu havde besluttet sig for at fortælle sandheden.

T.1 har i hele forløbet givet indtryk af, at han var "i lommen" på T.2. Han har bl.a. forklaret, at han ikke havde styr på sit mellemværende med H2, og at han ikke kunne formå T.2 til at give ham oplysninger herom. Han har endvidere forklaret, at han til sidst opgav at spørge.

Forklaringen virker usandsynlig og ikke troværdig og skal endvidere ses i sammenhæng med den omstændighed, at T.1, da han var klar over, at "løbet var kørt" brændte alt sit regnskabsmateriale.

V.3 har som sigtet i Tyskland afgivet forklaring uden strafansvar. Ved bedømmelsen af V.3's forklaring har retten i øvrigt henset til, at V.3 og T.1 har tætte forbindelser, hvilket også blev demonstreret under domsforhandlingen. Endvidere har retten ved bedømmelsen af V.3's forklaring henset til den omstændighed, at V.3 har gjort en god forretning ved at købe bilerne ind på baggrund af de priser, der blev fastsat i H1.1's fakturaer. Hvis V.3 skulle have købt bilerne på grundlag af prissætningen i H2s fakturaer ville det have været uinteressant for ham og formentlig direkte underskudsgivende.

Rettens stillingtagen til, hvorvidt T.2 har handlet med forsæt skal således foretages på grundlag af sagens øvrige oplysninger.

I det følgende redegøres for en række omstændigheder vedrørende samarbejdet mellem T.1 og T.2, som har betydning for bedømmelsen af T.2s forsæt:

Samarbejdet mellem H2 og T.1 foregik indtil juli/august måned 2000, således at T.1 både før og efter sin konkurs i december 1999 købte biler af H2 med henblik på videresalg til bl.a. G2 Handel og V.1. H2 finansierede denne handel på den måde, at bilerne blev udleveret til T.1 på kredit. Betaling skete efter, at T.1 havde modtaget betaling fra G2 Handel/G4 Handel.

I juli/august 2000 blev der truffet aftale mellem T.2 og T.1 om, at H1.1 skulle fakturere bilerne til H2, således at T.1 samtidig fremsendte provisionsfaktura til H2. T.1's fortjeneste ved salg til H2 var aftalt til en provision på 50% (senere 60%) af den aftalte pris ved H2s viderefakturering til G2 Handel/G4 Handel.

Udover de 1907 biler, der er faktureret fra H1.1 til H2, erhvervede H2 samtidig biler fra forskellige forhandlere, som blev faktureret direkte til H2. Køb og salg af disse i alt 595 biler blev også formidlet af T.1. Det fremgår bl.a., at biler erhvervet fra G6 A/S er erhvervet både ved direkte fakturering til H2, men også via fakturering fra H1.1 til H2. T.2 har forespurgt, om hvorfor H2 ikke kunne fortsætte med at købe direkte fra forhandlerne, forklaret, "at det havde noget at gøre med, at det var T.1, der havde kontakterne". Forespurgt, hvorfor der ikke kunne ske direkte fakturering til H2 har han forklaret, at han ikke kan give nogen forklaring hertil.
Det var kendetegnende for samarbejdet, at T.2 inden køb af bilerne betingede sig, at T.1 allerede havde solgt bilerne til Tyskland, d.v.s. til G2 Handel og V.1. Bilerne blev i mange tilfælde indkøbt til samme pris, uanset forskel i motorydelse, udstyr m.m.

Det var T.1, der overfor T.2 angav videresalgsprisen, typisk således at der blev lagt en fortjeneste på 8.000-10.000 kr. oveni den pris, som bilerne var indkøbt til.

H2 finansierede købene på den måde, at betalingerne hovedsageligt skete ved overførsler eller check, udstedt til T.1, der herefter foretog betaling ved afhentning af biler.

Mellemværendet mellem H2 og mellem H2 og H1.1 blev udlignet. ved at H1.1's mellemregningskonto i H2 blev debiteret betalinger excl. moms og krediteret kontoen med beløbet incl. moms.

Ifølge T.2 opererede han med en kreditramme på 1 mio.kr. således, at køb af biler skulle hænge sammen med indbetalingerne fra V.3 og V.1 inden for denne ramme.

H2s deltagelse i samarbejdet har stort set udelukkende bestået i at finansiere handlerne og foretage faktureringer. Det var T.1, der stod for køb og videresalg af bilerne, ligesom han hovedsageligt stod for det praktiske med hensyn til transport og betaling for bilerne.
I H2 var det udelukkende T.2, der varetog samarbejdet med T.1. Han forestod således også al fakturering vedrørende de biler, der er omfattet af tiltalen. Fakturaerne angiver kun en kort beskrivelse af de solgte biler. Nærmere oplysninger om udstyr m.m. er ikke angivet.

H2s bogholder, V.12, har udelukkende handlet på grundlag af instruks fra T.2. Beregninger af provision til T.1 blev foretaget af V.12 og senere bestyrelsesformand V.25 på grundlag af fakturaerne, udfærdiget af T.2.

Listeoplysninger og såkaldte intrastat, der er indgivet til Toldskat, er ligeledes udfærdiget af V.12 på grundlag af de af T.2 udfærdigede fakturaer.

I H2 benyttede man G5-Biler A/S's (senere G3 IT's) bogføringssystem. I modsætning til, hvad der var normalt i H2, benyttede T.2 ikke den rubrik i faktureringssystemet, som var beregnet til udfyldelse af stelnummer, men angav et midlertidigt stelnummer i rubrikken.

Retten lægger efter V.6s forklaring til grund, at T.2 ved at have benyttet rubrikken til angivelse af stelnummeret, ville have konstateret, at der i vidt omfang var tale om ikke-eksisterende biler. Dette gælder i hvert fald for biler, som forhandledes af G5-Biler A/S, bl.a. biler af mærket Folkevogn og Audi.

Retten finder dog ikke grundlag for at tilsidesætte T.2s forklaring om, at baggrunden for anvendelsen af midlertidige stelnumre var at forsøge at undgå, at importøren blev opmærksom på eksportsalget.

Efter V.25s forklaring opnåede man herved tillige, at man kunne holde eksportsalget regnskabsmæssigt adskilt fra H2s øvrige virksomhed.
V.3 og V.1 har som nævnt forklaret, at de ikke har modtaget fakturaer eller anden post fra H2, og at de udelukkende har handlet med H1.1. Disse forklaringer er som nævnt i overensstemmelse med det materiale, der er fremkommet fra de pågældende, bl.a. i forbindelse med ransagninger.

Det fremår af af forklaringern, at H2 modtog fakturaer fra H1.1 i bundter 1-2 gange om måneden, hvorefter T.2 viderefakturerede til de tyske aftagere. T.2 har forklaret, at posten til V.3 og V.1 indtil ultimo 2000 eller primo 2001 blev sendt til de pågældende, og at posten herefter blev lagt i en "bakke"på hans kontor. Dette skete efter aftale med T.1. Han har efterfølgende forklaret, at "bakken" blev oprettet i sensommeren 2000. Ifølge T.2 skulle T.1 herefter aflevere indholdet af bakken til V.3 og V.1. T.1 har forklaret, at han ca. hveranden måned tømte "bakken" og kasserede indholdet, underforstået, at dette skete efter aftale med T.2.

Det kan efter T.2s egen forklaring lægges til grund, at han på intet tidspunkt har undersøgt, om fakturaerne m.v. kom frem til V.3 og V.1. Han har således ikke på noget tidspunkt talt med V.3 eller V.1 herom, selv om de pågældende flere gange var i H2. Han har i det hele taget ikke drøftet forretningsforbindelserne med V.3 og V.1, uanset omfanget heraf. Han har under afhøringerne flere gange henvist til, at han handlede i tillid til T.1, og at H2 modtog betaling for de solgte biler.

T.2s forklaring om, at han i 2-3 tilfælde selv har tømt indholdet af "bakken" og lagt i en kuvert til V.3, støttes kun tildels af forklaring, afgivet af V.8, V.4 og V.5. Det kan i hvert fald ikke lægges til grund, at de pågældende har afleveret post til V.3 og V.1.

I denne forbindelse bemærkes, at H2 normalt udsendte saldomeddelelser til debitorer hver måned. V.12 har forklaret, at saldomeddelelser til H1.1, G2 Handel og V.1 blev udtaget af T.2, og at hun ikke har sendt saldomeddelelser til de pågældende.
Det kan lægges til grund, at H2 i starten af forløbet modtog betalinger via T.1 ved check, udstedt af V.3 og V.1. Formentlig fra foråret 2001 skete betalingerne på den måde, at T.1 overlod T.2 blancocheck, underskrevet af V.3. Checkene blev herefter udfyldt i H2 efter T.2s anvisninger med beløb og H2 som modtager. Dette skete, ifølge T.2 og T.1's samstemmende forklaringer herom, på den måde, at de hver morgen talte sammen. T.1 oplyste, hvor mange biler, der kunne købes og oplyste samtidig, hvilke betalinger V.3 havde fået ind. Checkene blev herefter udfyldt med det beløb, som blev aftalt. Det lægges til grund, at T.2 på intet tidspunkt har været i kontakt med V.3 om udskrivelsen af disse blancochecks.

Der var nødvendigvis ikke sammenhæng med det beløb, som T.1 skulle købe biler for. T.2 har herved henvist til, at der var en aftale om en kreditramme på 1 mio.kr. med T.1. Betalingerne indgår i betalingstransaktionerne mellem H2, H1.1 og G2 Handel, hvor det ikke er muligt at identificere betalinger af de enkelte biler.
Som det fremgår af revisionsrapporten, er der ifølge H2s bogføring i undersøgelsesperioden modtaget indbetalinger fra G2 Handel på i alt ca. 540,8 mio.kr. og udbetalt ca. 523,2 mio.kr. til H1.1. Indbetalingerne fra G2 Handel overstiger det bogførte salg af biler på 376,6 mio.kr., således at der fremkommer en gæld til H2s kunde (G2 Handel) på 164,8 mio.kr. På samme måde fremkommer der et tilgodehavende hos leverandøren (H1.1) på ca. 166,1 mio.kr.

Den manglende sammenhæng mellem betalinger og handlede biler, fremtræder først og fremmest klart efter september 2002.

T.2 har forklaret, at H2 i august 2002 begyndte at udlåne penge til T.1. Angiveligt til at finansiere T.1's og V.3's virksomhed med køb af biler i Tyskland. Der foreligger ikke nogen låneaftale eller andre dokumenter, der støtter denne forklaring. Udlånsvirksomheden er ligeledes ikke i overensstemmelse med H2s formål.

T.2s forklaring om udlånsvirksomheden støttes ikke af V.12s forklaring omkring forrentning af H2s mellemværender.

En sådan udlånsvirksomhed har ikke, ifølge bestyrelsesmedlemmerne V.7 og V.9, været omtalt for bestyrelsen. Statsautoriseret revisor V.26 har alene forklaret, at man i forbindelse med revisionen i september 2002 konstaterede, at H2 havde et tilgodehavende hos H1.1 og G2 Handel, og at det blev nævnt på generalforsamlingen. Efter V.26s opfattelse relaterede tilgodehavendet sig alene til H2's handler med biler til Tyskland. Revisionen havde i forbindelse med afslutning af revisionen i november 2002 konstateret, at tilgodehavenderne var forsvundet.

T.2s forklaring om udlånsvirksomhed støttes alene til dels af V.25s forklaring. V.25 har dog forklaret, at han ikke har nogen erindring om størrelsen af udlånene har været omtalt, ligesom han har forklaret. at der på generalforsamlingen den 12. december 2002 var enighed om, at det skulle bringes til ophør.
Der var i H2 oprettet mellemregningskonti for H1.1 og G2 Handel. Frem til august 2001 forelå der endvidere en mellemregningskonto for V.1. V.3 og V.1 har som nævnt begge benægtet at have handlet med H2 og har begge nægtet kendskab til eksistensen af en sådan mellemregningskonto.

T.2 har ifølge sin egen forklaring ikke drøftet eksistensen af mellemregningskonti med de pågældende, og reguleringer over mellemregningskontiene er ifølge T.2, alene foretaget efter aftale med T.1.

Mellemregningskontoen for V.1, der den 7. august 2001 udviste et tilgodehavende for H2 på 1.072.858,29 kr. er ifølge T.2s forklaring således overført til H1.1's konto, alene ud fra oplysninger fra T.1, om at han havde modtaget pengene fra V.1.

I hele perioden er der foretaget omposteringer fra G2 Handel's konto til H1.1's konto på lidt over 160 mio.kr.

De foretagne omposteringer er foretaget af T.2, uden at bestyrelsen har været orienteret herom, og uden revisionens vidende.

Som forklaret af revisorerne V.26 og V.27 forudsatte sådanne omposteringer en aftale med begge parter, d.v.s. både H1.1 og G2 Handel - og som udgangspunkt en skriftlig aftale.

Revisorerne har som nævnt forklaret, at de ikke i forbindelse med revisionen har konstateret de foretagne omposteringer, men alene i forbindelse med færdiggørelse af revisionen konstateret, at saldiene for H1.1 og G2 Handel var forsvundet, forstået således, at der var sket betaling.
Efter at Toldskat i 2003 havde afvist at foretage udbetaling af negativ moms for månederne februar og marts, blev der i H2 udfærdiget lister for februar, marts og april med angivelse af modtagere af bilerne for derigennem at kunne dokumentere eksporten overfor ToldSkat. Disse lister blev efter påtegning af T.1 med angivelse af transportør herefter renskrevet i H2. T.1 har forklaret, at det er ham, der har forsynet listerne med G2 Handel's stempel og underskrevet listerne med VM's navn.

T.2s forklaring om, at han foranledigede, at listerne blev bragt direkte ned til V.3 til underskrivelse, støttes ikke af den af V.8 afgivne forklaring.

Det kan under alle omstændigheder lægges til grund, at T.2, selv efter at Toldskat havde besluttet at afvise udbetaling af negativ moms, undlod at rette henvendelse til V.3, men udelukkende handlede i tillid til T.1.

To voterende udtaler herefter

Efter en samlet bedømmelse, af de under litra 1-8 beskrevne omstændigheder sammenholdt med sagens øvrige oplysninger finder vi det ikke godtgjort, at T.2 har haft forsæt til at afgive urigtige oplysninger til ToldSkat med forsæt til at unddrage statskassen moms. Vi lægger vægt på, at T.2 har handlet i tillid til T.1's oplysninger, og særlig den omstændighed, at H2 modtog betalinger for de solgte biler fra de tyske aftagere. Vi finder det ikke - som påstået af anklagemyndigheden - godtgjort, at T.2 var bekendt med, at T.1 undlod afregne moms. Tværtimod finder vi på grundlag af oplysningerne i revisionsrapporten, at det er sandsynliggjort, at der fra H2 er overført beløb til H1.1, hvorefter T.1 ville være i stand til at afregne moms.

Vi stemmer derfor for at frifinde T.2 i dette forhold.

En voterende udtaler

Det kan som anført i rettens indledende bemærkninger lægges til grund, at gerningsindholdet som beskrevet i anklageskriftet objektivt er realiseret, således forstået, at aftalen mellem T.2 og T.1 om H1.1's faktureringer til H2 var uden forretningsmæssig realitet, idet faktureringerne dels omfattede ikke-eksisterende biler og dels biler, som var videresolgt og faktureret af H1.1 til Tyskland. Jeg finder efter en samlet bedømmelse, at de under litra 1-8 beskrevne. omstændigheder sammenholdt med de øvrige foreliggende oplysninger, at dette må have stået T.2 klart eller at han i hvert fald må have indset dette for overvejende sandsynligt, herunder at han udsatte statskassen for tab eller risiko for tab ved at fremsætte krav om momsrefusion på grundlag af H1.1's fakturaer.

Jeg stemmer herefter for at anse T.2 skyldig i tiltalen som beskrevet i anklageskriftet.

Udover de under litra 1-8 beskrevne forhold har jeg lagt vægt på, at T.2 via T.1 har modtaget betalinger ved checks, underskrevet af V.3 på i alt 80.000 DM og 32.000 Euro og check, underskrevet af V.1 på 8.000 DM, som er indsat på hans private konti. Herudover har han som beskrevet under forhold 3 udskrevet check, trukket på H2s konto på 125.000 kr., som ligeledes er indsat på hans private konto. Hans forklaringer om, at der var tale om private lån og bonusbetalalinger er ikke underbygget af de øvrige oplysninger i sagen. Forklaringerne om, at han personlig og uden nærmere begrundelse via T.1 modtog "bonusbetalinger" 3-4 gange med omkring 2.000-3.000 Euro ad gangen er i sig selv usandsynlig og ikke troværdig.

Endvidere har jeg henset til omstændighederne vedrørende dobbeltfaktureringer anført under forhold 2. Det fremgår af bevisførelsen, at T.2 i flere tilfælde har forholdt sig til sådanne dobbeltfaktureringer, idet gælden til forhandlerne uden nærmere begrundelse er overført til H1.1 ved posteringer på H1.1's mellemregningskonto. Udover at T.2 ikke har foranlediget en regulering af momstilsvaret, kan det lægges til grund, at konstateringen af disse dobbeltfaktureringer, bortset fra 2 tilfælde, ikke har bevirket en regulering af mellemværendet med G2 Handel. Ved et almindeligt handelsforhold ville G2 Handel's konto således blive belastet med et bilkøb for meget vedrørende hver af disse dobbeltfaktureringer.

Endelig har jeg lagt vægt på, at T.2, uanset omfanget af eksportvirksomheden - uden videre undersøgelse - alene har henholdt sig til T.1's oplysninger og ikke har haft nærmere kontakt med V.3 og V.1. T.2 har gentagne gange under afhøringerne forklaret, at han handlede i tillid til T.1. Jeg bemærker herved, at T.2 i forbindelse med T.1's konkurs i december 1999 var advaret om T.1's omdømme indenfor branchen, jvf. forklaringer, afgivet af V.17, V.24 og V.9. Sidstnævnte som medejer af H2. Selv om retten ikke kan afvise T.2s forklaring om, at anvendelsen af midlertidige stelnumre blev benyttet for at undgå, at importøren fik kendskab til eksporthandlen, kan det efter T.2s egen forklaring lægges til grund, at han under de daglige samtaler noterede stelnumre på de biler, som T.1 oplyste kunne købes. Han har endvidere forklaret, at han flere gange overgav sedler med disse noteringer af stelnumre til T.1. Uanset dette foretog han på intet tidspunkt kontrol af, at H1.1's fakturaer refererede sig til de oplyste stelnumre.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at T.2 frifindes i dette forhold.

T.1 har som ovenfor nævnt erkendt sig skyldig. T.1's erkendelse støttes af de øvrige foreliggende oplysninger. Retten finder det som ovenfor nævnt endvidere godtgjort, at T.1 har ydet en strafbar medvirken til T.2s indgivelse af urigtige oplysninger til ToldSkat. Det er endvidere uomtvistet, at T.1 har haft forsæt til at unddrage statskassen afgift. Der er enighed om, at det forhold, at T.2 efter flertallets bestemmelse frifindes på grund af manglende forsæt, er uden betydning for bedømmelsen af T.1's skyld. Herved bemærkes, at forholdet er fuldbyrdet ved indberetning til Toldskat. Vi finder herefter T.1 skyldig i tiltalen som beskrevet i anklageskriftet i dette forhold.

Vedrørende forhold 2

Det er ubestridt, at der er afgivet urigtige oplysninger til ToldSkat, hvorved statskassen er tilføjet et tab på 190.546,00, idet der er foretaget indberetning med krav om momsrefusion i 7 tilfælde på grund af dobbelt bogførte fakturaer. Vedrørende de foretagne dobbeltfaktureringer henvises til afsnit 12.

To voterende udtaler

Tiltalte T.2 har gjort gældende, at der er tale om en fejl, som ikke er konstateret, førend han blev bekendt hermed under afhøring hos politiet. Vi finder ikke, at det efter bevisførelsen er tilstrækkelig godtgjort, at T.2 har handlet med forsæt til at unddrage statskassen afgift

Vi stemmer derfor for at frifinde T.2 i dette forhold.

En voterende udtaler

Det fremgår af de under afsnit 12 beskrevne forhold, at H2 har forholdt sig til de foretagne dobbeltfaktureringer, enten ved at der er foretaget modposteringer på H1.1's eller G2 Handel's konti. Dette er sket, uden at der samtidig er foretaget regulering af den for meget angivne købsmoms. Hertil kommer, at T.2 har forklaret, at han i flere af tilfældene har foretaget fakturering på grundlag af modtagne faxkopier af fakturaerne. Dette måtte i sig selv give anledning til, at han i forbindelse med modtagelse af originalfakturaen sikrede sig mod, at der blev foretaget dobbeltfaktureringer med deraf følgende krav om momsrefusion.

Jeg finder på dette grundlag det tilstrækkelig godtgjort, at T.2 har handlet med forsæt, hvorfor jeg stemmer for, at han kendes skyldig i tiltalen.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at T.2 frifindes i dette forhold.

Forhold 3

Det er ubestridt, at den nævnte BMW er bogført købt og solgt 2 gange. Bilen er købt hos G1 Automobiler A/S, der i forbindelse med bogføring af det første køb, har modtaget betaling for bilen pr. giro, hvorved kontoen for G1 Automobiler A/S blev udlignet.

I forbindelse med den anden bogføring af køb af samme bil, er der udstedt check stor 12.000 kr. T.2 har erkendt, at han har indsat checkbeløbet på sin private konto, idet beløbet skulle udgøre et privat ydet lån fra T.1, der efter T.2s forklaring havde lagt penge ud til betaling til G1 Automobiler A/S.

Selv om hændelsesforløbet må anses som usædvanligt, lægger retten til grund, at checken på 125.000 kr. sammen med bogføring, af et kontantbeløb på 37.500 kr. er bogført på konto for G1 Automobiler A/S, hvorved dennes konto påny er udlignet.

V.22 har forklaret, at man kun har modtaget betaling en gang for den pågældende bil. H2 er således ikke påført noget formuetab eller risiko herfor, hvorfor der ikke er grundlag for domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 280.

T.2 frifindes således i dette forhold.

Forhold 4

Der er i perioden fra juli 2000 til 31. maj 2003 indsat check i DM og senere Euro, svarende til et samlet beløb på ca. 536 mio. kr. trukket på G2 Handel's konto i F2 Bank, Tyskland. I samme periode er der identificeret overførsler fra H2s konto til H1.1's konto i F1 Bank på ca. 447 mio.kr. Det fremgår af revisionsrapporten, bilag A, at overførslerne fra H2s konto til H1.1's konto er foretaget umiddelbart efter indsætning af checkene på H2s konto. Det kan endvidere konstateres, at der er i perioden er hævet kontantbeløb i valuta på H1.1's konto på over 400 mio.kr., der kan henføres til G2 Handel. Udbetaling af kontantbeløbene i udenlandsk valuta er enten foretaget til V.3 iflg. fuldmagt fra T.1 eller ved, at T.1 har hævet beløbet.

F1 Bank, ...3 afdeling, var kontoførende for såvel H2 som H1.1. T.1 benyttede ægtefællen SS's konto i ...3 afdeling til H1.1's formål. Banken var bekendt med, at H1.1 beskæftigede sig med bilhandel.

Filialdirektør i F1 Bank, ...3 Afdeling, V.14, var bekendt med T.1 i forbindelse med T.1's tidligere engagement med banken. Det er oplyst, at F1 Bank, ...3 Afdeling, i forbindelse med T.1's skifte til et andet pengeinstitut forud for konkursen i 1999, havde et tilgodehavende hos T.1, der efterfølgende blev afviklet. V.14 var ligeledes bekendt med, at T.1 efterfølgende blev erklæret personlig konkurs og har forklaret, at han i denne forbindelse modtog en henvendelse fra politiet og T.1's nye pengeinstitut med forespørgsel om et privat pantebrev.

V.14 har i relation til T.1's forklaring om, at han ikke kunne benytte kontoen i F1 Bank til checks forklaret, at han ville mene, at man ville være nødt til at tage modtagne checks til inkasso, forstået på den måde, at banken ville vente med at indløse en sådan check, til man havde konstateret, om der var dækning.

F1 Bank, ...3 Afdeling, var som nævnt også kontoførende bank for H2.

Banken var bekendt med H2s virksomhed og økonomi, herunder eksporten af biler til Tyskland. Det fremgår bl.a. af forklaringer, at banken om nødvendigt var positivt indstillet overfor en udvidelse af H2s kreditfaciliteter. Man var i banken bekendt med overførslerne fra H2's konto til SS's konto, der blev benyttet af H1.1. Personalet i banken var endvidere bekendt med V.3, der jævnligt kom i banken og fik udbetalt store kontantbeløb i Euro, i henhold til fuldmagt fra T.1. I slutningen af perioden er der således næsten dagligt udbetalt kontantbeløb omvekslet i Euro på cirka 200.000 Euro og nogle gange mere. Uanset at banken som følge af beliggenheden i ...3 ikke sjældent udbetalte større valutabeløb i kontanter, finder retten, at forløbet med daglige indsætninger af udenlandske checks på H2s konto, overførslerne fra H2s konto til H1.1's konto og efterfølgende udbetaling af større kontantbeløb i en periode på over 2 år må have påkaldt sig særlig opmærksomhed i banken. Det bemærkes, at F1 Bank, Juridiske Afdeling, har opgjort, at det forhold, at der er gået Euro-checks ind, som blev omvekslet til danske kroner for så igen at blive udbetalt helt eller delvist i Euro, i gennemsnit har kostet T.1/H2 ca. 1,8% af det indgåede beløb.

Det fremgår af de foretagne afhøringer af V.14, V.11 og andre ansatte i banken, at man som forklaret af V.14 ikke har "koblet" V.3 med den person, hvis checks blev indsat på H2s konto. V.14 har i den forbindelse tilføjet: "så ville han have reageret". Det fremgår af de afgivne forklaringer, at checkene, underskrevet af V.3, blev indsat af H2 i F1 Banks Afdeling i ...1, hvorfor man ikke var bekendt med checkudstederen, herunder at checks indsat på H2s konto hidrørte fra en og samme udsteder.

Selv om det ikke kan lægges til grund, at man i F1 Bank var bekendt med, at indsætningerne af checks fra H2s konto hidrørte fra den samme person, V.3, som efterfølgende fik udbetalt større kontantbeløb i Euro, finder retten, at det beskrevne forløb har været af en så usædvanlig karakter, at det burde have givet anledning til undersøgelse af transaktionerne. Ved at undlade dette på trods af, at banken var bekendt med dækningsrisikoen i forbindelse med modtagelsen af udenlandske checks, finder retten, at F1 Bank har accepteret denne risiko.

Da det herefter ikke kan ses som godtgjort, at de tiltalte har fremkaldt, bestyrket eller udnyttet nogen vildfarelse hos F1 Bank, frifindes de begge i dette forhold.

Straffen for T.1 fastsættes i medfør af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, jf. til dels § 21, til fængsel i 4 år.

Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på omfanget af lovovertrædelsen, herunder at forholdet er begået systematisk over en periode på næsten 3 år.

Det bemærkes, at forholdene er begået forud for ikrafttræden af lov nr. 366 af 24. maj 2005, hvor straframmen i straffelovens § 289 for momssvig og skattesvig af særlig grov karakter, blev forhøjet til fængsel indtil 8 år. Fastsættelse af straffen er derfor sket på grundlag af den forud for dette tidspunkt gældende strafferamme på fængsel indtil 4 år, jf. princippet i straffelovens § 3, stk. 1.

Da T.1 ved lovovertrædelsen har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre, fastsættes der i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, en tillægsbøde på 60 mio.kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 måneder.

Efter forholdets karakter og henset til, at T.1 tidligere er straffet for dokumentfalsk ved dom af 18. juni 2001 vedrørende brug af falske dokumenter i forbindelse med bilhandel, tages anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, til følge som nedenfor bestemt, dog således at frakendelse sker i 5 år, regnet fra endelig dom.

Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende T.2, herunder halvdelen af udgifter til PricewaterhouseCoopers og salær til forsvareren, advokat Hans Henrik Wurlitzer.

T.1 skal betale udgifter til egen forsvarer, advokat Nis møller, og halvdelen af udgifterne til udarbejdelse af revisionsrapport m.v. til PricewaterhouseCoopers.

Efter retsformandens bestemmelse frifindes de tiltalte for påstanden om betaling af erstatning til F1 Bank A/S. Der henvises til det i forbindelse med afgørelsen af skyldspørgsmålet under pkt. 4 anførte.

Efter resultatet af skyldspørgsmålet i forhold 1 dømmes T.1, efter retsformandens bestemmelse, til at erstatte ToldSkats tab, der kan opgøres til 60.425.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte, T.1, straffes med fængsel i 4 år.

Tiltalte, T.1, skal betale en tillægsbøde på 60 mio. kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 6 måneder.

Tiltalte, T.1, frakendes for en periode på 5 år fra endelig dom, retten til at være stifter af eller medlem a bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver offentlig godkendelse, eller en fond. Han frakendes endvidere retten til indenfor samme tidsrum erhvervsmæssigt at beskæftige sig med salg af motorkøretøjer.

Tiltalte, T.2, frifindes.

Begge tiltalte frifindes for påstanden om betaling af erstatning til F1 Bank.

Staten skal betale sagsomkostninger vedrørende T.2.

T.1 skal betale sagens omkostninger med salær til forsvaren, advokat Nis Møller og halvdelen af udgifter til PricewaterhouseCooper.