Dato for udgivelse
17 jun 2008 09:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 nov 2007 09:09
SKM-nummer
SKM2008.539.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
2. afdeling, S-2594-06
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Fratrukket, driftstab, virksomhedsordningen
Resumé

Tiltalte drev siden 1995 i personligt regi et edb-konsulentfirma under virksomhedsordningen. T havde for indkomståret 2000 fratrukket for stort tab vedrørende salg af en erhvervsmæssig bil på gule plader. T havde anvendt opskrevne priser i en fiktiv salgsaftale og konverteret et tab på en privat personbil på 43.000 kr til et fradragsberettiget tab på den erhvervsmæssige varebil. T havde indgivet selvangivelse den 2. juni 2001, der rejstes sigtelse den 17. oktober 2003 og anklageskrift blev modtaget af retten den 16. maj 2006. T har nægtet sig skyldig. T har forklaret at han selv havde udfærdiget salgsaftalen og de heri angivne priser var korrekte og i overensstemmelse med det aftalte. Varebilen var fuld af fejl i blandt andet motor og han vurderede at det bedre kunne betale sig at sælge den med tab end at få den repareret og beholde den. T havde afleveret alle bilag til sin revisor og var gået ud fra at revisor ville gøre ham opmærksom på det hvis noget manglede. Byretten fandt, at T forsætligt havde unddraget det offentlige skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet salgsaftalen var udfærdiget af T og efter et vidnes forklaring fandtes det bevist, at de deri angivne salgs- og købspriser ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Straffen blev fastsat til en bøde på 20.000 kr. Bøden blev ikke nedsat på grund af sagsbehandlingstiden, idet den havde, fra der blev rejst sigtelse, om end ikke været hurtig, dog været kontinuerlig.

Til Landsretten påstod T frifindelse, subsidiært formildelse af straffen. Landsretten stadfæstede dommen, men nedsatte bødestraffen til 10.000 kr under hensyn til den lange sagsbehandlingstid i forhold til sagens ukomplicerede karakter og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1 var blevet krænket.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 1
Arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 1

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Troels Lind Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

Ulrik Jensen, Lis Frost og Lisbeth Kjærgaard (kst.)

----------

Byrettens dom af 28. september 2006, SS 582/2006

Anklageskrift er modtaget den 19. maj 2006.

T er tiltalt for overtrædelse af

1

skattekontrolloven, nu lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. august 2004 § 13, stk. 1

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat , i sin selvangivelse for indkomståret 2000 under virksomhedsordningen at have fratrukket et tab på 43.000 kr. for meget vedrørende den driftsmæssig anvendte bil, Volvo V 40 T4 van, reg.nr. ..., i stedet for den privat anvendte bil, reg.nr. ..., i indkomst for indkomståret 2000, hvorved det offentlige er unddraget skatter med 17.778,68 kr. samt

2

arbejdsmarkedsfondsloven, nu lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002 § 18, stk. 2, jf. stk. 1

ved med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag, i sin selvangivelse for indkomståret 2000 under virksomhedsordningen at have fratrukket et tab på 43.000 kr. for meget vedrørende den driftsmæssig anvendte bil, Volvo V 40 T4 van, reg.nr. ..., i stedet for den privat anvendte bil, reg.nr. ..., i indkomst for indkomståret 2000, hvorved det offentlige er unddraget bidrag med 3.870 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 20.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1 og V.2.

Forsvareren tilkendegav, at tiltalte nægter sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte forklarede, at han i 2000 i personligt regi drev et edb-konsulentfirma med sig selv som eneste ansatte. Han har samme firma nu - opgaverne består i rådgivning omkring anvendelse af og anskaffelse af hard-ware. Han har en person, der kommer og foretager bogføring. Han lægger bilagene frem til vedkommende. Han har ikke anden regnskabsmæssig indsigt, end han har fået gennem årene. Firmaet blev stiftet omkring 1995. Revisor lavede årsregnskab på grundlag af bogførings- og bilagsmateriale. Peugeot-bilen var hans private, købt i 1997. Han husker ikke købesummens størrelse.

Der foretoges dokumentation af personligt skatteregnskab, og tiltalte erklærede, at anskaffelsesprisen i 1997 var 131.500 kr. Bilen blev registreret første gang den 8. Juli 1997. Bilen blev købt til hans hustru, og den blev anvendt både privat og til firmabrug, da hustruen hjalp til. Til firmabrug havde han en BMW. Han husker ikke, om der er foretaget skattemæssig nedskrivning af Peugeoten. Bilen blev solgt 27. september 2000. Den blev solgt, fordi han skulle have en varebil til firmaet - en Volvo. Volvoen skulle erstatte privatbilen, han havde stadig BMW'en. En af hans venner fortalte, at V.1, der bestyrede Q8, havde en Volvo til salg. Han har kendt V.1 "gennem årene". Han kørte hen til V.1 og havde bilen på prøve 1 dag. Næste dag ringede han til V.1 og sagde, at han gerne ville købe bilen.

Anklageren dokumenterede bilag 6.1 og bilag 1.

Tiltalte forklarede hertil, at der var tale om en byttehandel. V.1 skulle tage Peugeoten i bytte, og tiltaltes firma skulle betale "byttesummen" på 100.000 kr. Det var V.1, der lavede salgsaftalen, og han fik salgsaftalen med, da de byttede bil. V.1 kiggede på, at tiltalte skrev under. Tiltalte husker ikke, om V.1 havde underskrevet først. Aftalens indhold svarer til det, der blev aftalt. Han fik ikke en faktura, hvorfor ved han ikke, men han havde jo salgsaftalen, som han kunne bruge som bilag til regnskabet. Tiltalte havde ejet Peugeoten i 3 år. De 115.000 kr. var en god pris i forhold til, hvad han blev tilbudt andre steder. Hos den lokale BMW-forhandler blev han tilbudt 90.000 kr., så vidt han husker. Han har ikke fået andre bud.

Foreholdt personligt skatteregnskab erklærede tiltalte, at han har afskrevet med henholdsvis 20.000 kr. i 1999 og 14.794 kr. i 2000, d.v.s. værdien på ca. 70.000 kr. var skrevet væsentlig længere ned end det, han solgte til.

Anklageren dokumenterede bilag 6.1, underbilag 3.

Tiltalte forklarede hertil, at den har han ikke modtaget. Første gang han så fakturaen, var, da han 4 år senere fik den tilsendt fra ToldSkat. Salgsaftalen er ikke et fupbilag.

Anklageren dokumenterede bilag 1.7, side 3.

Tiltalte forklarede, at han er sikker på, at den ikke blev handlet den 26., men den 27. september. Volvoen var noget møg, hvilket han fandt ud af efter et par måneder. Bilen begyndte at "gå underligt i motoren" og "koge op". Han fik af værkstedet at vide, at der var olie i køleren. En reparation ville angiveligt koste ca. 30.000 kr. Han tror ikke, at skaden var der, da han købte den.

Anklageren dokumenterede bilag 6.1, underbilag 2.

Tiltalte forklarede, at han solgte bilen for 135.000 kr., og det er korrekt, at han har tabt 80.000 kr. på 2 ½ måned. Han vurderede, at selv om han skulle investere 30.000 kr. for at holde værdien, var det mere fornuftigt at sælge den med et tab på 80.000 kr., for han vurderede, at der ville blive ved med at være noget galt med bilen. Det er tiltalte, der har lavet salgsaftalen (underbilag 2). Tiltalte har efterfølgende erfaret, at V.1 har videresolgt Peugeoten til en bilforhandler. Han var ikke bekendt med, om V.1 var interesseret i selv at beholde Peugeoten. Da der skulle laves årsregnskab, var det salgsaftalerne, der blev brugt som bilag.

Anklageren dokumenterede årsregnskab for virksomheden.

Tiltalte forklarede, at han går ud fra, at revisor vil gøre opmærksom herpå, såfremt der var noget, der manglede. Han var ikke selv bevidst om, at der manglede fakturaer vedrørende bilen. Revisor har ikke gjort opmærksom på, der manglede noget. Revisor har fået alle bilag, kassekladde og edb-udskrift. Det er revisor, der har fastsat procentsats for afskrivninger.

Forsvareren dokumenterede bilag 11.

Tiltalte forklarede, at han er sikker på, at han havde bilen på prøve den 26. september og købte bilen den 27. september. Det erindrer han, fordi han fører kalender over sine opgaver af hensyn til fakturering overfor kunderne. Han kan ikke have købt bilen den 24. september, da var han lige kommet hjem fra ferie i Portugal og var ved at male sine forældres sommerhus. Han har Microsoft Word på sin pc'er.

V.1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han i 2000 var forpagter af en servicestation. Han har kendt tiltalte, siden de var børn. De sås jævnligt privat. Han havde købt Volvoen ca. 3 måneder, før han solgte den til tiltalte.

Anklageren dokumenterede bilag 13.1.

Vidnet forklarede, at han købte Volvoen for 175.000 kr. Han kendte den, og de 175.000 kr. var en god handel. Det var en god bil. Han satte den til salg ret hurtigt, da det ikke var så smart at have så dyr en bil. Han satte bilen til salg i Jyllandsposten for 199.000 kr., men den blev ikke solgt. Bilen blev solgt til tiltalte for stort set det, vidnet havde givet for den. Det var en "ren handel", forstået på den måde, at tiltalte havde en bil, han skulle af med. De skulle finde ud af, hvad den skulle koste. Det var en klar aftale med tiltalte, at bilen skulle videresælges straks. Vidnet ringede til Peugeot og fik telefonisk et bud på bilen, og det blev et par og 70.000 kr. Han må have fortalt tiltalte dette, for prisen for Peugeoten blev fastsat derudfra. Der blev lavet en slags slutseddel.

Forevist bilag 13.2 erklærede vidnet, at han ikke kan forklare, hvorfor der er 2 datoer. Det er vidnet, der har lavet fakturaen. De priser, der står i fakturaen er de aftalte. Peugeots pris på 72.000 kr. var den pris, han kunne få hos Peugeot. Bilag 6, underbilag 1, kender han. Bilaget er lavet af tiltalte og vidnet i fællesskab. Det er lavet på vidnets kontor, men er forkert. Han erindrer ikke, hvilken dato bilag 1 blev lavet. Det blev lavet, fordi de havde nogle forestillinger om, hvad bilerne skulle koste. Det viste sig dog ikke at holde vand. Bilaget er forkert, fordi det ikke svarer til det aftalte. Papiret er lavet inden de fik prisen på Peugeoten. Det har hele tiden været meningen, at Volvoen skulle sælges til ca. det samme, som vidnet havde givet for den. Vidnet har i sit regnskab brugt det rigtige bilag med de rigtige tal på - d.v.s. fakturaen.

Han har ikke fået "penge under bordet" i denne handel. Vidnet vil stærkt gå ud fra, at tiltalte har fået kopi af fakturaen. Straks efter blev Peugeoten afleveret hos forhandler. Han mener, tiltalte kørte med derned.

Anklageren dokumenterede bilag 14.1 og 14.3.

Vidnet forklarede, at han ikke tabte noget på at sælge bilen. Han var overhovedet ikke interesseret i at beholde den. Han handlede ikke med biler. Han havde drevet forretning i ca. 3/4 år på det tidspunkt. Forretningen var personligt drevet. Da han selv købte Volvoen, gav han selv en "godt brugt" bil i bytte. I handlen med tiltalte var der i realiteten ikke nogen byttebil. Der var aftalt salg og pris på Peugeoten inden. På det tidspunkt udstedte han ikke mange fakturaer. Han udlejede trailere på kontantbasis, så der var stort set ingen fakturering. Mens han havde tankstationen - gennem 3 år - har han haft 4 biler. Han har ikke senere taget biler i bytte. Han tænkte ikke over, at fakturaen ikke var nummereret. Han tror heller ikke, at han dengang vidste, at den skulle nummereres.

Forsvareren foreholdt vidnet bilag 13, side 5.

Vidnet erklærede, at tiltalte har lavet salgsaftalen på vidnets kontor. Vidnet og tiltalte omgåes ikke længere - også på grund af denne sag. Han har dog ikke diskuteret det med tiltalte. Tidligere spiste de middag sammen og gik til hinandens fødselsdage.

V.2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er ansat hos G1, både i dag og i 2000. Han erindrer ikke den konkrete bilhandel. Han kan af sagen se, at firmaet købte en Peugeot for 72.000 kr. Handlen blev indgået telefonisk - i ren handel, uden at sælge en anden bil. Bilen var i god stand og burde være en nem omsættelig vare. 72.000 kr. var prisen på varen på det tidspunkt. De ville ikke have givet mere, ellers var der ikke avance i udsigt. En sådan bil ville tabe 15 -20.000 kr. årligt over en 3-årig periode. Bilen blev videresolgt ½ år senere for 88.000 kr. De havde udført lidt reparationer på den først. Bilen har formentlig stået til salg til 95.000 kr., men der er taget en billig bil i bytte. En sådan bil har formentlig fra ny kostet 130 - 140.000 kr. Bilen var en populær vare på det tidspunkt.

Forsvareren dokumenterede bilag 11, side 2 og skrivelse af 17. marts.

Såvel anklageren som forsvareren frafaldt førelsen af vidnet V.3.

Sagen blev procederet.

Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.

Rettens bemærkninger

Vidnet V.1 har forklaret, at salgsaftalen blev lavet af tiltalte på vidnets kontor, underskrevet af såvel vidnet som tiltalte, men at indholdet af salgsaftalen ikke er i overensstemmelse med hverken det aftalte eller de faktiske forhold. Vidnet har videre forklaret, at det som led i handlen mellem vidnet og tiltalte var aftalt, at Peugeoten skulle videresælges straks, og at videresalgsprisen var kendt, da vilkårene blev aftalt. Denne forklaring understøttes af, at Peugeotens videresalgspris på 72.000 kr. fremgår af den af vidnet V.1 udstedte faktura, og at dette vidne efter sin forklaring har anvendt fakturaen som bilag til sit regnskab og af, at værditab på Volvoen på 80.000 kr. i de 2 ½ måned, tiltalte ejede bilen, forekommer urealistisk.

Da salgsaftalen er udfærdiget af tiltalte, og det på baggrund af vidnet V.1s forklaring findes bevist, at de deri angivne salgs - henholdsvis købspriser ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, findes tiltalte skyldig i forsætligt at have unddraget det offentlige skat og arbejdsmarkedsbidrag, og han findes således skyldig efter anklageskriftet.

Tiltaltes selvangivelse er indgivet til skattevæsenet den 2. juni 2001, der rejses sigtelse den 15. september 2004, bødeforlæg fremsendes den 21. februar 2005 og tiltalebegæring den 29. marts 2005. Under hensyn til, at sagsbehandlingen, fra der rejses sigtelse, har været omend ikke hurtig, så dog kontinuerlig, findes der ikke grundlag for at nedsætte bødestraffen på grund af sagsbehandlingstiden.

Bøden fastsættes i medfør af skattekontrolloven, nu lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005 § 13, stk. 1 og lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002 § 18, stk. 2, jf. stk. 1, til 20. 000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal betale en bøde på 20.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 6. november 2007, 2. afdeling, S-2594-06

Byretten har den 28. september 2006 afsagt dom i 1. instans (SS 582/2006).

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen således, at lovbekendtgørelsen i forhold 1 ændres til nr. 1126 af 24. november 2005, og lovbekendtgørelsen i forhold 2 ændres til nr. 1018 af 10. oktober 2006.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han vil betegne V.1 som en bekendt. V.1 ville have 215.000 kr. for Volvoen og 100.000 kr. i byttesum. Tiltalte sad over for V.1, da denne udfærdigede aftalen på computer. Det var et krav fra tiltaltes side, at Peugeoten skulle indgå i handlen. Det er rigtigt, at han kun har tabt 15.000 kr. på Peugeoten efter at have ejet den i 3 år. Han fik vurderet Volvoen på et Alfa Romeo værksted. Værkstedet, der konstaterede, at der var olie i kølevandet, tilbød 117.000 kr. for den.

V.1 har supplerende forklaret, at han har benyttet fakturaen af 24./26. september 2000 i sit regnskab. Da han udstedte fakturaen, vidste han, at han hos G1 kunne få 72.000 kr. for Peugeoten. Han havde købt Volvoen billigt og vil tro, at en bilhandler kunne have solgt den for 215.000 kr. Han vil ikke betegne salgsaftalen af 27. september 2000 som et fupbilag, men nogen - og det var ikke ham - havde en interesse i aftalen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Straffen fastsættes i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005 § 13, stk. 1 og lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006 § 18, stk. 2, jf. stk. 1.

Tiltalte blev ved brev af 17. oktober 2003 fra ToldSkat sigtet for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, og anklageskrift blev modtaget af retten den 19. maj 2006. Under hensyn til sagens ukomplicerede karakter indebærer sagsbehandlingstidens længde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1. På denne baggrund nedsættes bødestraffen til 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at bødestraffen nedsættes til 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.