Dato for udgivelse
04 Jun 2008 09:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
03 Jan 2007 08:10
SKM-nummer
SKM2008.505.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, S-1767-06
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Direktør, hovedanpartshaver, tøjbranchen, momsangivelser, regnskaber, momsskyld, forsæt, grov, uagtsomhed.
Resumé

T kom til Danmark i 1973 og startede i 1977/78 selvstændig virksomhed med systue. Få år senere startede han den nuværende virksomhed med bl.a. tøjimport. T havde ingen uddannelse og overlod bogføring m.v. til revisor.

Momstilsvaret var i perioden 1. juli 1997 til 30. juni 2000 angivet for lavt med ca. 2.600.000 kr., og skyldig moms steg iflg. regnskaberne gennem årene og udgjorde ifølge regnskabet 2000/2001 ca. 3.950.000 kr.

Moms beløbene blev opgjort af revisor, medens T underskrev angivelserne og indbetalte tilsvaret. T stillede kun sjældent spørgsmål til den betydelige momsgæld iflg. regnskaberne, men stolede på revisors opgørelser.

I byretten var T dømt for momssvig af særlig grov karakter efter Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 1 (unddragelse 2.493.549 kr.), og blev idømt fængsel i 8 måneder og en tillægsbøde på 2.475.000 kr.

Landsrettens flertal (4 dommere) lagde til grund, at momsangivelserne var udarbejdet og indsendt på grundlag af opgørelser fra revisor, og at det ikke på fuldt tilstrækkeligt grundlag var godtgjort, at T havde forsæt til at unddrage statskassen den omhandlede moms. Derimod fandt disse dommere, at afgivelsen af de urigtige oplysninger kunne tilregnes T som groft uagtsom, jf. momslovens § 81, stk. 1.

Mindretallet (2 dommere) fandt T unddragelsen for at være en forsætlig overtrædelse, men bemærkede, at momsloven først blev omfattet af straffelovens § 289, fra den 1. maj 2000.

Straffen blev ændret til bøde på kr. 2.475.000 kr. (dissens)

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 1, nr. 1
Momsbekendtgørelsen § 100, stk. 2

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Poul Gunnar Jensen, besk.)

Afsagt af landsdommer

Østerborg, Ole Græsbøll Olesen og Jon Fridrik Kjølbro med domsmænd

-----------

Byrettens dom af 3. maj 2006, 32. afdeling SS 32.18839/2005

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskriftet er modtaget den 13. juli 2005.

T er tiltalt for

1

momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. straffeloven § 3, jf. momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

ved i perioden 1. juli 1997 og indtil 31. juli 2001 som direktør og hovedanpartshaver i H1 Aps med forsæt til momsunddragelse, over for ToldSkat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget 2.493.549 kr. i moms.

2

overtrædelse af momsbekendtgørelsen, jf bekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2003,§ 100, stk. 2, jf. § 66, stk. 1, jf. straffelovens § 3, jf. bekendtgørelse nr. 898 af 6. november 2003, § 100, stk. 2, jf. § 66, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 2001, § 89, stk. 2, jf. § 66, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 159 af 3. marts 2000, § 94, stk. 2, jf. § 63, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1133 af 17. december 1999, § 94, stk. 2, jf. § 63, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1090 af 23. december 1998, § 92, stk. 2, jf. § 62, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 456 af 26. juni 1998, § 92, stk. 2, jf. § 62, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 551 af 25. juni 1997, jf. § 62, stk. 1, jf. § 92, stk. 2

ved for perioden den 1. juli 1997 til 31. juli 2001 som direktør og hovedanpartshaver i H1 Aps forsætligt at have undladt at opbevare regnskaber, regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale i 5 år efter udløbet af de pågældende regnskabsår.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde på ikke under 2.475.000 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet V.1.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han ingen uddannelse har. Han kom til Danmark i 1973. I 1977/1978 startede han selvstændig virksomhed, som blev momsregistreret. Han har siden været selvstændig erhvervsdrivende. Det startede med en lille systue på ... I ca. 1978/1979 begyndte han med den virksomhed, som sagen drejer sig om, men den startede med at hedde H1X Design ApS for senere at skifte navn til H1 ApS. Det er en virksomhed indenfor tøjbranchen. Senere gik virksomheden over til at købe tøj engros i udlandet. De købte færdigsyede partier, som blev videresolgt. I den i anklageskriftet nævnte periode fra 1997-2001 var han såvel direktør i virksomheden som eneanpartshaver. Han havde max. 8 ansatte i virksomheden. I starten af 1990'erne havde han PM som revisor. Han havde ham som revisor i ca. 10 år, indtil han døde omkring år 2000. Det var revisoren, som lavede bogføringen og regnskaberne. Tiltalte samlede bilagene, satte dem i et ringbind og afleverede det til revisoren. Revisoren kom selv og hentede bilagene, nogle gange en gang om ugen andre gange hver anden eller tredje uge. Det var revisoren, som lavede kassekladden. Tiltalte havde intet med det regnskabsmæssige at gøre. Han skrev intet ned og lavede ingen optegnelser af nogen art. Alt blev overladt til revisoren. Han fik selv tilsendt bankudskrifter ca. to gange om måneden. Han havde overblik over sine penge ved at henvende sig til banken. Han fulgte løbende med. Revisoren sagde løbende, at det gik godt for virksomheden. Revisoren udarbejdede kun årsregnskaber.

Tiltalte bekræftede, at der på et tidspunkt kom en trussel fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at selskabet ville blive tvangsopløst, hvis der ikke blev indleveret regnskaber. Det skal nok passe, at det var vedrørende årsregnskabet fra 1999-2000, som det fremgår af bilag 8. Da PM døde, antog han statsautoriseret revisor DR som revisor for selskabet. DR var kun revisor i nogle måneder. Han antog herefter statsautoriseret revisor JN som revisor for selskabet. Det kan godt passe, at det skete den 1. marts 2001. Det var den samme procedure, som blev fulgt i forhold til alle revisorerne, som den procedure, der blev fulgt i forhold til PM. Revisorens opgave var at tage sig af bogholderiet og lave årsregnskaber. Tiltalte overgav de ansattes timer til revisoren, som lavede lønningerne via Multidata. Tiltalte betalte selv regninger. Han tog kun kopi af regningeme. Han tog kopi for at kunne betale.

Det var PM, som personligt kom med momsangivelserne hvert kvartal. Han skrev dem under og betalte på posthuset. Det var revisoren, som havde foretaget beregningerne. Han havde fuld tillid til sin revisor. Revisoren kom ikke med nogen forklaring på tallene. Tiltalte spurgte nogle gange til tallene, og han fik det svar, at tallene var beregnet ud fra bilagene. Tiltalte spurgte kun til tallene af nysgerrighed eller venlighed, idet han havde fuld tillid til revisoren. Tiltalte regnede ikke selv tallene efter.

Tiltalte bekræftede at have modtaget skrivelse af 27. maj 2002 fra ToldSkat, hvori der blev foreslået en opkrævning af moms på 2.528.014 kr. Han talte med revisoren om brevet. Efterfølgende modtog han ToldSkats afgørelse af 24. juni 2002 (bilag 22). Han accepterede sammen med sin revisor tallet og påklagede derfor ikke afgørelsen til Landsskatteretten. Han indgik en afdragsordning med ToldSkat. Han betaler stadig af på beløbet. Han betaler ca. 30.000 kr. om måneden.

Forevist regnskabet for 1996/97, bilag 34, hvorefter virksomheden skyldte 677.725 kr. i moms, forklarede tiltalte, at han ikke stillede spørgsmål til revisoren. Revisoren kom med regnskabet. Han fik kun fem minutter til at skrive under og fik ikke chancen for at læse noget som helst igennem. Han skrev derfor bare under i fuld tillid til sin revisor. Han så således kun side 2 i regnskabet, hvilket var den side, han skrev under på. Det var revisoren, som sørgede for at sende kopi af regnskabet til banken, ToldSkat og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han bad flere gange sin revisor om at få en kopi af regnskabet. Revisoren lovede at sende en kopi, men han fik aldrig en kopi. Han var ikke klar over, at han skyldte moms.

Forevist regnskabet for 1997/98, bilag 35, hvorefter virksomheden skyldte 1.980.328 kr. i moms, forklarede tiltalte, at det var det samme forløb som ved det forrige regnskab, hvilket vil sige, at han ikke læste regnskabet men bare skrev det under, og at han ikke modtog kopi af regnskabet. Han rettede ikke henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller banken for at få en kopi af regnskabet. Han havde jo fuld tillid til sin revisor. Han var slet ikke klar over, at han skyldte moms. Han havde altid betalt moms til tiden, også pr. 30/6 i det pågældende regnskabsår.

Forevist regnskabet for 1998/99, bilag 36, hvorefter virksomheden skyldte 3.046.181 kr. i moms, forklarede tiltalte, at han ikke var klar over, at virksomheden skyldte moms. Revisoren nævnte intet om det. I øvrigt var forløbet det samme som ved de forrige regnskaber.

Forevist regnskabet for 1999/2000, bilag 37, hvorefter virksomheden skyldte 3.490.008 kr. i moms, forklarede tiltalte, at dette var det første regnskab, som revisor JN udarbejdede. Han spurgte revisoren, hvordan det pågældende tal var fremkommet. Tallet chokerede ham. Det var således først, da han underskrev regnskabet den 30/4 2001, at han var klar over, at der var momsgæld.

Efter PMs død rettede han henvendelse til PMs advokat, men der var ingen bilag eller regnskaber fra tiltaltes virksomhed. Han havde tillid til PM, også selv om PM aldrig afleverede kopi af regnskaber til ham.

Forevist regnskabet for 2000/2001, bilag 38, hvorefter virksomheden skyldte 3.950.127 kr. i moms, forklarede tiltalte, at han reagerede på samme måde som ved forrige regnskab. Han bekræftede, at ToldSkat efterfølgende var på kontrolbesøg.

Foreholdt bilag 3, side 3, hvorefter han under afhøringen den 6. januar 2005 til politiet skulle have forklaret, at han nogle gange over for PM havde efterlyst en forklaring til regnskabet, men at revisoren havde holdt ham hen, bekræftede tiltalte at have forklaret sådan til politiet.

Foreholdt bilag 28, der er et mødereferat fra tiltaltes og revisor JNs møde med ToldSkat den 3. marts 2003, forklarede tiltalte, at han godt kan huske mødet. På mødet sagde han, at han ikke havde kendskab til momsgælden, før revisor JN foreviste ham det første regnskab.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at alt det bilagsmateriale, som han afleverede til revisorerne, fik han tilbage igen. Det bilagsmateriale, han fik tilbage fra PM, havde han afleveret til JN.

Anklageren dokumenterede bilag 21, som er et brev af 2. juli 2002 fra JN til ToldSkat.

Tiltalte forklarede, at han kan henholde sig til oplysningerne i det pågældende brev.

Vidnet V.1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet V.1 forklarede, at hans primære opgave var at beregne den unddragne moms. Det er ham, som har skrevet sagsfremstillingen i bilag 18 og udarbejdet opgørelsen sidst i bilag 18. Det var revisor JNs tal, der langt hen ad vejen blev brugt til opgørelsen. Vidnet vedstod opgørelsen. Vidnet var til stede på mødet den 3. marts 2003, hvor også tiltalte og revisor JN var til stede. Vidnet deltog i mødet, hvis der skulle opstå problemer med opgørelsen, men der var ingen problemer med opgørelsen. Regnskaberne blev omtalt på mødet. Han mener ikke, at tiltalte sagde noget om, at han ikke kendte til indholdet af regnskaberne. Tiltalte havde løbende betalt momsangivelserne. Det undrede ToldSkat, at der var skyldig moms i regnskaberne. LE spurgte tiltalte, om han ikke havde talt med den tidligere revisor PM om tallene. Tiltalte svarede, at han havde talt med sin revisor om det, men at det ikke var endt med nogen konklusion, og at der derfor ikke var sket mere. Der blev foretaget 2-3 kontrolbesøg hos revisor JN, fordi revisoren var ved at rekonstruere regnskabet. Der var ingen komplet samling bilag men kun enkelte bilag, der lå rodet, og en edb-udskrift, men intet af det kunne bruges, og der var ingen sammenhæng i de bilag, der blev fundet. Hverken vidnet eller revisor JN kunne finde ud af det. Derfor var det tallene fra de afsluttende årsregnskaber, der blev lagt til grund. Det er hans erfaring, at bilagene næsten altid sendes tilbage til virksomheden, når et årsregnskab er blevet udarbejdet. ToldSkat blev først bekendt med årsregnskaberne i forbindelse med deres kontrolbesøg hos revisoren."

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Tiltalte har erklæret sig enig i størrelsen af det unddragne momsbeløb.

Tiltalte har i den pågældende periode underskrevet årsregnskaberne, hvor tallene for den skyldige moms direkte fremgik. På denne baggrund og henset til beløbenes betydelige størrelse i de enkelte regnskaber over en årrække, hvilke tal stod i åbenbart misforhold til de momsangivelser, som tiltalte betalte løbende, finder retten, at tiltalte havde det til domfældelse fornødne forsat.

Herefter er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 2

Det lægges efter tiltaltes forklaring til grund, at han fik regnskabsbilag tilbage fra revisor PM, og at han videregav bilagene til revisor JN.

Det lægges efter vidneforklaringen afgivet af V.1 til grund, at der hos JN alene blev fundet enkelte bilag, men at disse ikke var relevante for regnskaberne, hvilket også var forklaringen på, at tallene i regnskaberne blev lagt til grund.

På denne baggrund er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. straffelovens § 3, jf. momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og momsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2003, § 100, stk. 2, jf. § 66, stk. 1, jf. straffelovens § 3, jf. bekendtgørelse nr. 898 af 6. november 2003, § 100, stk. 2, jf. § 66, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 2001, § 89, stk. 2, jf. § 66, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 159 af 3. marts 2000, § 94, stk. 2, jf. § 63, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1133 af 17. december 1999, § 94, stk. 2, jf. § 63, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1090 af 23. december 1998, § 92, stk. 2, jf. § 62, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 456 af 26. juni 1998, § 92, stk. 2, jf. § 62, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 551 af 25. juni 1997, jf. § 62, stk. 1, jf. § 92, stk. 2.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af det unddragne momsbeløb.

Retten har ikke fundet, at der foreligger særlige omstændigheder i sagen, der kan begrunde, at straffen undtagelsesvist gøres betinget.

Retten har i den forbindelse især lagt vægt på, at der, siden ToldSkats kontrolbesøg, løbende har været en sagsbehandling, ligesom en væsentlig del af forklaringen på det langvarige tidsforløb må anses for at skyldes tiltaltes forhold.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 2.475.000 kr., subsidiært fængsel i 3 måneder.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 8 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.475.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 3 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 20.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Poul G. Jensen.

----------

Østre Landsrets dom af 3. januar 2007, 9. afdeling, S-1767-06

Københavns Byrets 32. afdelings dorn af 3, maj 2006 (SS 32.18839/05) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endelig påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen i forhold 2, således at tiltalen angår perioden fra den 1. juli 1997 til den 30. juni 2000.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V.1, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af V.2 og V.3.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke selv udfyldte momsangivelserne, men blot skrev dem under. Han kan ikke læse regnskaber, og hans danskkundskaber er relativt dårlige. Han afdrager fortsat momsgælden som aftalt. Han er ikke sikker på, om han fik alt regnskabsmateriale tilbage fra revisor PM. Det var hans kontordame, som varetog kontakten med revisoren. Han var klar over, hvor meget firmaet købte og solgte varer for. Selskabet havde en bankkonto, og man fik kontoudtog 2 gange om året. Han gennemgik ikke kontoudtogene nærmere. Der blev ikke lavet egentlige budgetter for virksomheden. Han havde ingen mistanke om, at der var noget galt.

V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at virksomheden blev udtaget til kontrol, da der ikke var betalt erhvervelsesmoms, hvilket dog ikke var ensbetydende med, at der skete momsunddragelse. Der var på det pågældende tidspunkt en rubrik vedrørende erhvervelsesmoms på blanketten til brug for momsangivelsen, Grundlaget for de oprindelige momsangivelser mangler fuldstændig i det tilgængelige regnskabsmateriale. Momstilsvaret for den pågældende periode skulle have været ca, 4,7 mio. kr., hvoraf der var blevet angivet ca. 2,1 mio. kr.

V.2 har forklaret blandt andet, at hun har været ansat som revisorassistent hos statsaut, revisor JN, som nu er afgået ved døden. Hun varetog fra marts 2001 bogføringen for tiltaltes virksomhed, hvilken bogføring vedrørte perioden fra juli 2000. De modtog bogføringsmateriale fra dette tidspunkt. Hun havde ikke noget med momsangivelserne at gøre.

V.3 har forklaret blandt andet, at hun blev ansat i tiltaltes selskab primo 1987. Hun ophørte i selskabet den 1. marts 2003. Hendes væsentligste opgave var indkøb og ekspedition af kunder. De første ca. 4 år af ansættelsen førte hun blandt andet kassekladde og satte bilag i mapper, medens bogføringen blev foretaget hos revisor. Det var tiltalte, der overgav materialet til revisor. Det var forskelligt, hvor hurtigt materialet kom tilbage fra revisor, hvorefter materialet blev opbevaret på kontoret. Regnskabsmaterialet kom også tilbage i perioden 1997 til 2001. Det viste sig dog, at der manglede regnskabsmateriale for et år omkring 1998, da materialet kom tilbage fra revisoren. Da revisor JN overtog bogføringen, modtog han det bogføringsmateriale, som han havde brug for, medens materialet fra de foregående år forblev på kontoret. De opbevarede regnskabsmateriale for 7 år på kontoret. Det var revisor, der lavede momsregnskabet. Selskabet fik fra revisor en kladde, hvoraf fremgik, hvor meget der skulle angives, og på den baggrund lavede hun som regel momsangivelserne, som tiltalte underskrev. Hun havde ikke noget med årsregnskabet at gøre. Hun har én gang overværet, at revisoren gennemgik årsregnskabet med tiltalte. Det var en meget kort gennemgang, hvor blandt andet debitorerne blev omtalt. Det var hendes indtryk, at tiltalte havde styr på forretningen, herunder indtægter og udgifter. Hun har ikke hørt momsgæld omtalt.

Landsrettens begrundelse og resultat

4 voterende udtaler vedrørende forhold 1

Det er ubestridt, at der i den i anklageskriftet nævnte periode løbende er indsendt urigtige angivelser af moms, og at dette har medført, at statskassen er blevet unddraget 2.493.549 kr. i moms. Det er herefter et spørgsmål, om dette kan tilregnes tiltalte, der er selskabets direktør og eneanpartshaver, som forsætligt.

Efter bevisførelsen lægger vi til grund, at selskabets bogføringsmateriale og regnskabsbilag løbende er blevet samlet og fremsendt til selskabets revisor, der løbende har foretaget bogføring og udarbejdet regnskaber. Det kan endvidere lægges til grund, at selskabets ansatte løbende har udarbejdet og indsendt opgørelser af moms på grundlag af opgørelser fra selskabets revisor. På den baggrund og efter det i øvrigt oplyste finder vi det ikke fuldt tilstrækkelig godtgjort, uanset oplysningeme i regnskaberne om selskabets momsgæld, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage statskassen den omhandlede moms. Derimod findes afgivelse af de urigtige oplysninger at kunne tilregnes tiltalte som groft uagtsom. Vi finder derfor tiltalte skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1.

2 voterende udtaler vedrørende forhold 1

Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi af de grunde der er anført i dommen, tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Det bemærkes i denne forbindelse, at overtrædelser af momsloven først blev omfattet af straffelovens § 289 med virkning fra den 1. maj 2000, jf. lov nr. 228 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven.

Efter stemmeflertallet frifindes tiltalte i dette forhold for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, stk. 1, nr. 1 og forholdet henføres alene under momslovens § 81, stk. 1, nr. 1.

Efter V.1s forklaring må det lægges til grund, at det regnskabsmateriale, som fandtes for virksomheden, ikke var fyldestgørende. Tiltalte findes derfor i dette omfang skyldig i forhold 2, således som forholdet er berigtiget for landsretten.

Straffen, der fastsattes efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 1 og i forhold 2 tillige af momsbekendtgørelsens § 100, stk. 2, jf. § 66, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, udmåles til en bøde på 2.475.000 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 3 måneder.

Tiltalte frifindes for dommens bestemmelse om betaling af en tillægsbøde.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at tiltalte straffes med en bøde på 2.475.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 3 måneder.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.