Sagens baggrund og parternes påstande

Sagens spørgsmål er, om et beløb på 297.283 kr., som kommunen er kommet i besiddelse af i forbindelse med en udlægsforretning, skal tilbagebetales til konkursboet, efter at fogedretten har ophævet udlægget.

Sagsøgeren, A under konkurs, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, kommunen, skal betale konkursboet 297.283 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. maj 2003 til betaling sker.

Kommunen har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Den 12. maj 2003 foretog kommunens pantefoged udlæg i et bankindestående på 297.283 kr. tilhørende A for restskatter og arbejdsmarkedsbidrag på i alt 425.516 kr. herunder restskat for 1999 på 357.126 kr. Banken blev samme dag underrettet om udlægget, og beløbet blev den 15. maj 2003 udbetalt til kommunen pr. check.

Ved konkursdekret af 8. september 2003 blev A erklæret konkurs. Fristdagen er den 15. august 2003.

Restskatten for 1999 var fremkommet på grundlag af en ændring af skatteansættelsen foretaget af ... Kommune. Ved brev af 13. februar 2003 klagede As revisor til skatteankenævnet over den årsopgørelse for 1999, som var udarbejdet på grundlag af den foretagne skatteansættelse. Den 8. marts 2004 traf skatteankenævnet afgørelse om at nedsætte skatteansættelsen for 1999, hvilket bevirkede, at der ikke var krav på restskat for dette indkomstår.

Efter anmodning fra konkursboet ophævede Fogedretten den 7. januar 2005 pantefogedudlægget under henvisning til, at det var en følge af skatteankenævnets afgørelse, at det krav, som lå til grund for udlægget, helt eller delvist ikke bestod.

Ved brev af 19. januar 2005 meddelte Kammeradvokaten kurator, at kommunen havde foretaget modregning i påløbne skatterestancer før konkursen, hvorfor beløbet på 297.283 kr. ikke ville blive udbetalt.

Der er enighed mellem parterne om, at kommunen og Toldskat har et krav mod A på 297.283 kr., som er stiftet før fristdagen.

Parternes procedure

Konkursboet har gjort gældende, at det er en følge af, at udlægget er ophævet, at parterne skal stilles som om, udlægget ikke var foretaget. Kommunen har derfor pligt til at tilbagebetale det beløb, som der var gjort udlæg i. Det udlagte beløb kan ikke sidestilles med en betaling fra A. Betingelserne for at foretage modregning efter konkurslovens § 42, stk. 1 er ikke opfyldt, idet boets krav er stiftet ved fogedrettens ophævelse af udlægget den 7. januar 2005 og således efter fristdagen, mens kommunens krav er stiftet før fristdagen. Hvis udlægget som hævdet af kommunen skal sidestilles med betaling, er dispositionen desuden omstødelig i medfør af konkurslovens § 72, stk. 1, jf. § 69. Med hensyn til rentepåstanden har konkursboet anført, at beløbet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor det blev udbetalt til kommunen.

Kommunen har gjort gældende, at det foretagne udlæg må anses som en betaling fra A, og at beløbet ved indbetalingen til kommunen blev afskrevet på As skatterestancer opstået inden fristdagen. Det følger af retsplejelovens § 521, at udlæg i penge er udlæg til eje. Kommunen fik derfor allerede ved beløbets udbetaling den 15. maj 2003 ejendomsret over beløbet. Udlægget var endvidere på udlægstidspunktet berettiget og blev kun ophævet, fordi grundlaget for udlægget efterfølgende bortfaldt. Konkursboet har som følge af det anførte ikke et tilbagebetalingskrav mod kommunen.

Såfremt retten finder, at der efter udlæggets ophævelse består et tilbagebetalingskrav gøres det gældende, at kommunen i medfør af konkurslovens § 42, stk. 1 har været berettiget til at modregne kravet med de skatterestancer, som A havde oparbejdet inden fristdagen. Krav på indkomst- og formueskatter stiftes ved et indkomstårs udløb, hvorved et eventuelt krav på udbetaling af overskydende skat skal anses for opstået ved udgangen af det indkomstår, det vedrører. As krav på overskydende skat i medfør af den ændrede årsopgørelse for 1999 er således stiftet ved udgangen af 1999, og det udlagte beløb er at anse som et krav på tilbagebetaling af skat opkrævet med urette. Det gøres i den forbindelse gældende, at kravet på tilbagebetaling er stiftet den 15. maj 2003, hvor kommunen fik pengene udbetalt i henhold til det foretagne udlæg. Da begge krav således er stiftet inden fristdagen, er betingelserne for modregning efter konkurslovens § 42, stk. 1 opfyldt.

Rettens bemærkninger

Når et udlæg ophæves, bortfalder enhver virkning af udlægget, hvilket betyder, at parterne skal stilles som om udlægget ikke var foretaget, herunder at udlagte beløb skal tilbagebetales. En udlægshaver er imidlertid ikke afskåret fra at opfylde sin tilbagebetalingspligt ved modregning, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Tilbagebetalingskravet udspringer af udlæg foretaget den 12. maj 2003 i As bankindestående, som den 15. maj 2003 blev udbetalt til kommunen, og er som følge heraf stiftet på dette tidspunkt. Da begge fordringer således er stiftet før fristdagen, og da også de øvrige betingelser for modregning er til stede, er betingelserne for modregning i medfør af konkurslovens § 42, stk. 1 opfyldt. Kommunens frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Af de tilkendte sagsomkostninger vedrører 2.000 kr. dækning af udgiften til advokatbistand og 806,25 kr. dækning af faktiske udgifter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Kommunen frifindes.

Inden 14 dage skal A under konkurs betale 25.806,25 kr. til kommunen i sagsomkostninger.