Der klages over skønsmæssige indkomstforhøjelser.
Landsskatterettens afgørelse
2000
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har forhøjet skatteansættelsen skønsmæssigt med 50.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter Skatteankenævnets skatteansættelse med 15.000 kr. til 35.000 kr.
2001
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har forhøjet skatteansættelsen skønsmæssigt med 70.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets skatteansættelse.
Møde mv.
Klageren og dennes repræsentant har haft en forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler.
Sagens oplysninger
Klageren har et VVS installatørfirma, der har fungeret som underentreprenør for hans fars VVS firma. Der er ikke blevet ført noget egentligt regnskab i klagerens firma, og heller ikke blevet udarbejdet nogen kapitalforklaring. Klageren har kun et momshæfte som regnskabsgrundlag.
Skattemyndighederne har ændret omsætningen i klagerens firma til at være lønindkomst for klageren i stedet. Endvidere har myndighederne nægtet fradrag for omkostningerne i klagerens firma. Dette ud fra betragtningen om, at disse ikke er erhvervsmæssige udgifter, men private udgifter.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteforvaltningen har opgjort klageren privatforbrug brutto til henholdsvis 91.716 kr. og 67.738 kr.
I opgørelsen af privatforbrugene fragår herefter forbrugt af privatforbrugsposter (kendte og dokumenterede poster) med henholdsvis 72.629 kr. og 63.376 kr., således at de kontante privatforbrug derefter kan opgøres til henholdsvis -913 kr. og 4.362 kr.
Det er dog efterfølgende anset for godtgjort, at klageren i indkomståret 2000 har modtaget en gave fra sin moder på 20.000 kr., således at de kontante privatforbrug herefter udgør henholdsvis 19.087 kr. og 4.362 kr.
Skatteankenævnet er enig men Skatteforvaltningen i, at klagerens privatforbrug før skønsmæssige forhøjelser ikke er tilstrækkeligt til at dække hans løbende udgifter til husleje (varme, el og vand), licens, telefon, forsikringer, tøj, samt kost og andre almindelige fornødenheder.
Skatteankenævnet har herefter forhøjet klagerens skatteansættelser med henholdsvis 50.000 kr. og 70.000 kr., således at privatforbrugene brutto forudsættes at udgøre henholdsvis 141.716 kr. og 137.738 kr. De kontante privatforbrug udgør herefter henholdsvis 69.087 kr. og 74.362 kr.
Klagerens repræsentants påstande og argumenter
For Landsskatteretten har klagerens repræsentant gjort gældende, at der i udgangspunktet med privatforbrug på henholdsvis 91.716 kr. og 67.738 kr. netop indgår/er fratrukket bl.a. udgifter til varme, vand, ejendomsskatter, betaling af private forsøger, tøj, indbogenstande, indkøb af vin, øl & vand, samt mad i Metro osv.
Restbeløbene på henholdsvis 19.087 kr. og 4.362 kr. dækker således den uspecificerede del af privatforbrugene til primært daglige husholdningsindkøb af mad, rengøringsartikler etc. ud over det i Metro indkøbte, der allerede er med i specifikationerne.
Der er efter repræsentantens opfattelse dog intet, der tyder på, at klageren har en særlig ekstravagant levevis, snarere tværtimod. Der er derfor intet belæg i sagen for en forhøjelse af indkomsterne med beløb af denne størrelsesorden alene til dækning af madforbrug og andre artikler for husstanden, der kun består af klageren selv.
De hidtidige privatforbrugsopgørelser er også blevet udarbejdet på et mangelfuldt grundlag, idet klageren ikke har selvangivet formueindeståendet i sin selvstændige virksomhed.
Repræsentanten har derfor søgt at nå frem til et mere korrekt billede af klagerens privatforbrug. Det, der er primært i opgørelserne over mellemværendet med Toldvæsenet for skyldig moms, er mellemværendet med faderens firma, G2 VVS, som har været klagerens væsentligste kunde i de to år.
Repræsentantens arbejdsnotat med korrigerede privatforbrugsopgørelser er fremlagt for retten. Forskydningerne i mellemværendet med Toldvæsenet er taget direkte fra klagerens redegørelse overfor Toldvæsenet.
Forskydninger i mellemværendet med G2 VVS er taget fra G2s bogholderi, idet repræsentanten har været revisor for denne siden 1985. Kopi af råbalanceark for årene 1999 til 2001, samt kontospecifikation af mellemværendet med A for årene 2000 og 2001 er fremlagt til dokumentation for de foretagne korrektionsposteringer til As privatforbrugsopgørelser.
De korrigerede privatforbrug for indkomstårene 2000 og 2001 kan herefter (brutto) opgøres til henholdsvis 104.209 kr. og 64.857 kr. For indkomståret 2000 bliver der et rådighedsbeløb på 32.278 kr. tilbage til indkøb af mad og øvrigt privatforbrug ud over det køb på 72.629 kr., der allerede er blevet specificeret ved bilag. Der er således tale om uspecificerede private udgifter på 2.689 kr. om måneden, medens det samlede privatforbrug gennemsnitligt udgør 8.742 kr. om måneden.
Forhøjelsen af skatteansættelsen for indkomståret 2000 må derfor helt frafaldes, medens det evt. for indkomståret 2001 kan blive tale om en mindre forhøjelse, såfremt man vil skønne at privatforbrugene bør ligge ens for begge år.
Forklaringen ved den mundtlige forhandling
Klagerens repræsentant har for retten endvidere oplyst, at han har taget sit eget udgangspunkt i myndighedernes privatforbrugsopgørelser, og har korrigeret disse med de oplysninger han kendte fra bogholderiet i klagerens fars firma, hvor han selv har været revisor.
Han har så medtaget mellemregningen med faderen - klagerens debitor - og forholdet til Toldvæsenet - klagerens kreditor - i forbindelse med skyldig moms.
Der er dog ikke tale om nogen væsentlig afvigelse i privatforbrugene i myndighedernes opgørelser.
Derimod er myndighedernes opgørelser af de kontante privatforbrug efter repræsentantens opfattelse forkerte. De private udgifter er således de samme, som myndighederne har nægtet fradrag for i virksomheden (Under kontorhold har klageren således fratrukket udgifterne til mad, vin og Metro). Herved bliver beregningerne påvirket dobbelt.
For indkomståret 2000 kommer myndighederne efter forhøjelsen på 50.000 kr. frem til et privatforbrug på ca. 141.000 kr. eller over 10.000 kr. pr. måned, og for indkomståret 2001 til et privatforbrug efter forhøjelsen på 70.000 kr. på ca. 137.000 kr. Dette er ude af proportioner, når klageren er enlig.
Mellemregningen har relation de af klagerens firma til faderens firma udstedte fakturaer. Der er således tale om faderens firmas gæld til klagerens firma. Der er derfor ikke udstedt gældsbrev i relation til det løbende mellemværende mellem parterne.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Landsskatteretten er enig med klagerens repræsentant i, at der ikke i skattemyndighedernes privatforbrugsopgørelser hidtil er blevet taget højde for formueforholdene i relation til klagerens fars virksomhed mv., og at medtagelsen heraf giver et mere korrekt udgangspunkt for bedømmelsen af privatforbrugenes størrelse.
Dette medfører således i indkomståret 2000 en forbedring af privatforbruget med 12.493 kr. (104.209 kr. - 91.716 kr.), medens privatforbruget i indkomståret 2001 bliver forringet med 2.881 kr. (67.738 kr. - 64.857 kr.).
Med indkomstforhøjelser på henholdsvis 50.000 kr. og 70.000 kr. udgør privatforbrugene brutto således henholdsvis 154.209 kr. og 134.857 kr. og de kontante privatforbrug henholdsvis 81.580 kr. og 71.481 kr. (ekskl. konkrete privatforbrugsposter).
Derimod er det rettens opfattelse, at der i de tidligere fratrukne og direkte specificerede udgifter ikke er indeholdt tilstrækkeligt med almindelige, dagligdags privatforbrugsudgifter til, at disse i det hele kan siges at have finansieret det kontante privatforbrug.
Forhøjelsen i indkomståret 2000 på 50.000 kr. nedsættes derfor med 15.000 kr. til 35.000 kr., således at privatforbruget brutto forudsættes at udgøre 139.209 kr. og det kontante privatforbrug netto 66.580 kr. I øvrigt stadfæstes Skatteankenævnets skatteansættelse for indkomståret 2001.