Recordtabellerne indeholder først en generel beskrivelse om anvendelsen af recorden, herunder om den anvendes ved indberetning til eIndkomst, og om den anvendes ved indberetning via LetLøn. Derefter er i "Forekomst" angivet om recorden er obligatorisk, og under "Sekvens" er angivet, hvor i recordrækkefølgen recorden skal sættes ind.

I tabellen er der angivet et "Feltnr." og "Feltnavn".

I "Pos. fra" fremgår på hvilken fast position feltets første karakter skal placeres. Derefter ses af "Længde", hvor meget der skal udfyldes.

I feltet "N/A" fremgår, om feltet er numerisk eller alfanumerisk.

I "Obligatorisk" vises, om et felt er obligatorisk, når recorden anvendes. En manglende indberetning af en værdi i et sådant felt vil som minimum resultere i en fejlkvittering.

Under "Kodeværdier" fremgår hvilke specifikke værdier, der dels kan indberettes, og dels hvad de enkelte værdier betyder. I nogle sammenhænge er der en henvisning til en tabel over kodeværdier, og i andre situationer en henvisning til offentligt anerkendte kodesæt.

Under "Bemærkninger" er kort redegjort for feltets indhold. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt for virksomheden kan virksomheden se i indberetningsvejledningen.

Bemærkninger
I formatet er der nogle få muligheder for at indberette de samme data i forskellige records. I disse situationer skal data som udgangspunkt indberettes flere gange.