Parter

A
(Advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten V/Advokatfuldmægtig Karina Kim Elgaard)

Afsagt af byretsdommer

Jens Lind

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 28. juni 2007 af A mod Skatteministeriet, vedrører spørgsmål om beskatning af udlodning af selskabsudbytte.

A har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2000 nedsættes med 38.274 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A er sammen med B anpartshavere i selskabet H1 Murerfirma ApS med hver halvdelen af anpartskapitalen.

Selskabet udstedte den 28. januar 2000 og den 1. februar 2000 fakturaer til to kunder på henholdsvis 15.640 kr. og 60.908 kr. Begge fakturaer vedrørte udbedring af forsikringsdækkede stormskader.

Det er oplyst, at forsikringsselskaberne Alka og Alm. Brand henholdsvis den 16. februar 2000 og den 22. februar 2000 betalte de nævnte fakturabeløb til H1 Murerfirma ApS. Det er ligeledes oplyst, at betalingerne fra forsikringsselskaberne ikke er tilgået H1 Murerfirma ApS, idet beløbene er hævet uden om selskabet.

Den 28. september 2000 udstedte H1 Murerfirma ApS kreditnotaer til de to kunder på beløbene på henholdsvis 15.640 kr. og 60.908 kr.

Skatteafdelingen forhøjede efterfølgende As skatteansættelse for 2000 med 38.274 kr. svarende til halvdelen af de nævnte betalinger fra Alka og Alm. Brand. A påklagede skatteansættelsen til Skatteankenævnet, som godkendte forhøjelsen. A indbragte herefter sagen for Landsskatteretten, som ved en kendelse den 27. marts 2007 stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse.

Skatteafdelingen forhøjede på tilsvarende måde Bs skatteansættelse for 2000 med 38.274 kr. i anledning af betalingerne fra Alka og Alm. Brand. B har ikke påklaget denne forhøjelse.

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet murer, og at han i mere end 20 år har drevet selskabet H1 Murerfirma ApS sammen med B. De ejer selskabet med lige ejerandele. De har fordelt arbejdet på den måde, at han udelukkende udfører murerarbejde på byggepladserne, mens B ud over murerarbejde også tager sig af papirarbejdet. De får udbetalt den samme månedsløn efter en fast aftale. Han modtog på et tidspunkt et brev fra skattevæsenet med meddelelse om, at man ville forhøje hans skattepligtige indkomst for 2000. Først da blev han bekendt med, at nogle indtægter var udeholdt fra selskabet. Han spurgte B, hvad det drejede sig om. B oplyste, at, det beroede på en fejl, idet de pågældende betalinger var modtaget af B. Han forstod det sådan, at fejlen bestod i, at han var blevet beskattet af halvdelen. Han ved ikke, om B uberettiget har fået udbytte fra selskabet. De talte om, at fejlen skulle rettes, og B lovede at tage sig af det. Han ved ikke, om B har foretaget sig noget. Han husker ikke noget nærmere om de arbejder, der er udført for henholdsvis SN og MK. Fakturaerne er udstedt af B. Han er ikke bekendt med, hvordan betalingerne fra forsikringsselskaberne har fundet sted. Han er enig i, at forsikringsbeløbene skulle være tilgået H1 Murerfirma ApS.

B har som vidne forklaret, at han er uddannet murer, og at han sammen med A har drevet H1 Murerfirma ApS siden 1985. De modtager den samme månedsløn. A er en dygtig murer og koncentrerer sig derfor fuldt ud om dette arbejde. Vidnet udfører også murerarbejde, men har desuden til opgave at udskrive tilbud og fakturaer, bestille materialer og udføre andet kontorarbejde. Den egentlige bogføring foretages af en ansat bogholder. Der var i 2000 i alt 4-6 ansatte i selskabet. Omsætningen var i størrelsesordenen ca. 3,6 mio. kr. plus moms. Der var det pågældende år mange reparationer af stormskader efter orkanen i december 1999, og der var derfor meget travlt i virksomheden. Privat var vidnet netop blevet skilt, og det gav anledning til nogen forvirring. Det kan kort udtrykkes sådan, at "alt var kaos". Det var vidnet, som førte korrespondancen med kunderne og forsikringsselskaberne vedrørende de omhandlede opgaver.

Fakturaerne blev betalt af de to forsikringsselskaber, formentlig ved checks, og vidnet må være kommet til at tilegne sig pengene og forbruge dem. Det ligger i hvert fald fast, at betalingerne ikke er indgået på en konto hos selskabet. Hævningerne skulle rettelig have været skrevet på en mellemregningskonto, men det er ikke sket. På et senere tidspunkt talte han med bogholderen, som ikke kunne få posteringerne til at stemme med de udstedte fakturaer. Vidnet forklarede, hvad der var sket, og de blev enige om, at der så måtte udstedes kreditnotaer til kunderne, så det kunne komme til at stemme regnskabsmæssigt. Kreditnotaerne er udstedt af bogholderen med vidnets godkendelse. Der er vist ikke efterfølgende sket nogen postering på mellemregningskontoen. Da A modtog meddelelsen fra skattevæsenet om forhøjelse af hans skattepligtige indkomst, spurgte han vidnet, hvad det vedrørte. Vidnet forklarede A, at han må have tilegnet sig pengene. Der er ikke blevet gjort mere ved det. De følger det princip, at "han må hjælpe mig og jeg må hjælpe ham". Det er vidnet, som har, lavet fejlen, og derfor bør han tilsvarende beskattes af hele beløbet. Det skyldes sjusk og manglende overblik, at han ikke overfor skattevæsenet har selvangivet hele beløbet som en indtægt.

Parternes synspunkter

As advokat har gjort gældende, at A ikke har modtaget nogen del af indtægterne fra Forsikringsselskabet Alka og Forsikringsselskabet Alm. Brand, hvorfor der ikke er grundlag for en udlodningsbeskatning af ham. Det følger af ligningslovens § 16 A sammenholdt med statsskattelovens § 4, at en skatteyder som udgangspunkt kun skal beskattes af udbytte, hvis skatteyderen rent faktisk har modtaget udbytte. Der er i retspraksis gjort undtagelser herfra i sager om deklareret udbytte. Princippet er, at generelle udbytteaftaler ikke uden skattemæssige konsekvenser kan fraviges af selskabsdeltagerne. Denne sag drejer sig imidlertid ikke om deklareret udbytte, men derimod om maskeret udbytte. I sådanne tilfælde skal beskatning kun ske hos den skatteyder, som har modtaget udbyttet. Dette fremgår implicit af Landsskatterettens begrundelse i sagen. Landsskatteretten har, citat: "... I mangel af dokumentation for fordelingen af de udeholdte indtægter ...", anset halvdelen af den maskerede udbytteudlodning for at være tilfaldet A. Der var ikke mulighed for at føre bevis for Landsskatteretten. Ved sagens behandling i retten er der derimod ført bevis for, at B alene har modtaget udbyttet. Efter de samstemmende forklaringer fra A og B kan det lægges til grund, at hele beløbet på 76.548 kr. er tilgået B og ingen del A. Bevisbedømmelsen ved domstolene er fri. Derfor kan der ikke stilles krav om dokumentbevis i form af kontoudtog eller lignende. Skatteministeriets forsøg på at konstruere forløbet som en efterfølgende aftale om afkald på udbytte bør ikke tillægges betydning, da det som anført ikke angår deklareret udbytte, men maskeret udbytte. Hvis A fremsatte krav mod B om betaling af halvdelen af udbyttet, måtte han beskattes på det tidspunkt, hvor kravet blev fremsat, og ikke på det tidspunkt, hvor B oppebar indtægten uden om selskabet.

Skatteministeriet har gjort gældende, at A er skattepligtig af halvdelen af de udeholdte indtægter fra H1 Murerfirma A/S som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Beløbene på i alt 76.548 kr. burde rettelig være indtægtsført i selskabet. Udeholdelse af indtægterne har karakter af udbytte til selskabsdeltagerne. Skatteretligt gør det ingen forskel, om udbyttet er deklareret eller maskeret. Udbytteudlodning udgør en skattepligtig indtægt på det tidspunkt, hvor skatteyderen erhverver ret til det. Det er uden betydning, om udbetaling finder sted på et senere tidspunkt. Ved enhver udbytteudlodning er det klare udgangspunkt, at delingen sker i forhold til selskabsdeltagernes ejerandele, medmindre selskabsdeltagerne på forhånd har aftalt en anden fordeling. Det er ubestridt, at der i denne sag ikke på forhånd var aftalt nogen skævdeling. Det følger af både As og Bs forklaringer, at B ikke havde en aftalemæssig ret til beløbene. Derfor er det helt klare udgangspunkt, at A skal beskattes af 50 % af udlodningen. A har heller ikke godtgjort, at alene B har oppebåret pengene. De afgivne forklaringer kan ikke tillægges afgørende betydning i mangel af dokumentbevis i form af kontoudtog eller lignende. B har i sin skattesag alene accepteret en beskatning med 50 % af udbyttet. B har således disponeret i overensstemmelse med princippet om ligedeling. Der er desuden ikke givet nogen forklaring på, hvorfor B skulle oppebære det fulde beløb,. Selv hvis B må anses for at have modtaget den fulde udbytteudlodning, bør beskatning ske hos selskabsdeltagerne med 50 % til hver. A er i så fald blevet snydt for halvdelen af pengene. Det må anses for uforståeligt, at hverken han eller selskabet har rejst krav mod B. Der er tale om et efterfølgende afkald på indtægt, hvilket er udtryk for en gaveoverdragelse fra A til fordel for B.

Rettens begrundelse og afgørelse

Beløbene på 15.640 kr. og 60.908 kr. blev hævet uden om H1 Murerfirma ApS, der var rette modtager for betalingerne. Hævningerne har karakter af udlodning af udbytte og er skattepligtig indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Udgangspunktet er, at A og B ved udbytteudlodning er berettiget til lige store andele. Skatteretligt er det ligeledes udgangspunktet ved lige ejerandele, at udbytte beskattes ligeligt hos selskabsdeltagerne. Både A og B har forklaret, at hele beløbet på ialt 76.548 kr. er oppebåret af B, men at det ikke beroede på en forudgående aftale. B var ikke berettiget til denne skævdeling af udbytte fra selskabet og har betegnet det som en fejl. A kunne derfor fremsætte krav om at modtage halvdelen af udbytteudlodningen fra B. Han har handlet dispositivt ved ikke at fremsætte et sådant krav efter, at han blev bekendt med forholdet.

Retten tiltræder efter det anførte, at udbytteudlodningen er beskattet med halvdelen hos A. Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet fastsættes til 12.803,75 kr., således at 12.500 kr. dækker udgiften til advokatbistand inkl. moms, mens 303,75 kr. dækker udgiften til materialesamling inkl. moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A betale 12.803,75 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.