Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat John Finderup, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Hedegaard Madsen, Norman E. Cleaver og Steen Mejer Hansen med domsmænd

----------

Byrettens dom af 16. marts 2005, 1.170/05

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift af 31. januar 2005 er modtaget den 1. februar 2005.

T er tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven, lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som senest ændret ved lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001 § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved i indkomstårene 1997-2000 inklusive med forsæt til at unddrage det offentlige skat uden at have indgivet selvangivelser og efter at have modtaget meddelelse om ansættelse af indkomst, at have undladt, inden 4 uger efter udløbet af selvangivelsesfristen, at underrette skatteforvaltningen om, at indkomstansættelserne var for lave henholdsvis i 1997 med 43.928 kr., i 1998 med 90.996 kr, i 1999 med 211.816 kr. og i 2000 med 413.688 kr. eller i alt i perioden med 760.428 kr., idet skattemyndighederne i forbindelse med en krydsrevision konstaterede, at han havde indtægter som anført fra den af ham personligt ejede virksomhed, CVR-nr. ..., H1 v/ T, for hvilken virksomhed han helt undlod at aflægge regnskaber og indgive selvangivelser, hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 219.070,46 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte har erkendt, at han har modtaget meddelser om ansættelse af sin indkomst og at han ikke har reageret på disse, før han den 13. november 2001 henvendte sig til en revisor. Revisor har efterfølgende udarbejdet regnskaber, og selvangivelser, og der er under sagen enighed om indkomstopgørelsen og skatteberegningen. Tiltalte har imidlertid nedlagt påstand om frifindelse, idet det gøres gældende, at det alene skyldes simpel uagtsomhed, at han ikke har underrettet skattemyndighederne om de reelle indtægtsforhold og at tiltalte ikke har haft fortsæt til at unddrage det offentlige skat, idet han ikke havde nogen klar opfattelse af indtægtens størrelse og idet han var af den opfattelse, at virksomheden, i hvert fald i de første år gav underskud. For så vidt angår 2000 gøres det særligt gældende, at han inden 4 ugers fristen har rettet henvendelse til en revisor, og yderligere i relation til årene 1997, 1998 og 1999 at henvendelsen til revisor fandt sted inden skattemyndighederne rettede henvendelse til ham med anmodning om oplysninger. Det gøres derfor gældende, at tiltalte har anmeldt sig selv. Subsidiært gøres det gældende at forholdet for så vidt angår årene 1998 og 1999, mere subsidiært alle årene henføres til skattekontrollovens § 16, stk. 2.

Forklaringer

MS, Skatteforvaltningen, har under sagen forklaret, at årsopgørelsen for 1997 blev udsendt af opkrævningskontoret i tidsrummet mellem den 20. oktober og den 22. oktober 1998 efter modregning af en restance. I 1998 blev årsopgørelsen udsendt som B post den 30. september 1999, årsopgørelsen fra 1999 blev udsendt den 28. september 2000 som B post, og årsopgørelsen for 2000 blev udsendt den 11. oktober 2001, ligeledes som B post.

T har under domsforhandlingen vedstået den forklaring, som han afgav i retsmøde den 30. november 2004. Denne forklaring er i retsbogen gengivet således:

Sigtede forklarede, at han er enig i opgørelsen af den manglende angivelse. Han forklarede om firmaet, at det er startet i september 1997. Inden han startede firmaet, var han under uddannelse til social- og sundhedsassistent, og blev færdiguddannet formentlig 1. september muligt 15. september 1997, og han startede straks efter firmaet. Der var ikke andre ansatte end ham selv, og han lavede selv regnskaber. Han havde ingen fornemmelse af, hvad han tjente og tænkte ikke over, om han tjente mere eller mindre end tidligere. Han følte ikke, at han tjente flere penge, og han måtte ligeledes hele tiden hæve på kassekreditten, således at han måtte konstatere, at han brugte mere end han tjente. Han husker i dag ikke, at han modtog årsopgørelser fra skattevæsenet, men vil ikke bestride, at dette er tilfældet. De er formentlig blevet lagt i en bunke med ting, som han skulle se på, og så er tiden gået. Han havde travlt med arbejdet, men det var ikke hans hensigt at unddrage sig skat. I november 2001 flyttede konen fra ham, hvilket gav ham store problemer. Muligvis fordi han modtog brev fra skattevæsenet gik han i november 2001 til revisor. Han havde ikke tidligere haft kontakt med revisor. I januar 2001 fik han brev fra skattemyndighederne, som han afleverede til sin revisor, der derefter skrev det som bilag 3 fremlagte brev. Han er ikke bekendt med, om revisoren tidligere har rettet henvendelse sig til skattemyndighederne.

Sigtede tilføjer, at han var registreret hos myndighederne, og at han udfærdigede sædvanlige momsangivelser.

T har under domsforhandlingen blandt andet forklaret, at at det alene var sløseri, at han ikke fik indsendt selvangivelser. Han fastholdt endvidere, at han ikke havde nogen fornemmelse af, at selskabet gav overskud, tværtimod måtte han som tidligere forklaret hæve på kassekreditten.

Han har nu solgt huset og betalt, hvad han skylder til skattevæsenet.

Det er under sagen ubestridt, at T henvendte sig til revisor den 13. november 2001 og at skattemyndighederne, inden revisor havde rettet henvendelse til skattemyndighederne, i januar 2002 konstaterede, at T havde indtægter ved selvstændig virksomhed. Det er endvidere ubestridt, at tiltaltes virksomhed var registreret og at tiltalte indsendte momsangivelser, i det væsentlige rettidigt.

Der er under sagen foretaget en personundersøgelse, der konkluderer, at tiltalte er egnet til at udføre samfundstjeneste.

Rettens bemærkninger

Uanset at tiltalte henvendte sig til revisor den 13. november 2001 og uanset om dette tidspunkt lå inden for 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelsen for 2000, har tiltalte i 4 år undladt at inden den foreskrevne frist på 4 uger at underrette skattemyndighederne om, at hans indkomst var for lavt ansat. Tiltalte har derved udvist en sådan konsekvent holdning, at det må lægges til grund, at tiltalte forsætligt har undladt at underrette myndighederne. Tiltalte, hvis virksomhed gennem årene gik bedre og bedre, må have indset det i hvert fald som overvejende sandsynligt, at han derved unddrog det offentlige skat, og tiltalte anses derfor skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Tiltalte er ikke tidligere straffet og har gode personlige forhold. Tiltalte havde anmodet revisor om at udarbejde regnskaber for de relevante år inden han var bekendt med, at skattemyndighederne var blevet opmærksomme på forholdet og tiltalte har efter det oplyste har betalt den unddragne skat. På denne baggrund finder retten det forsvarligt undtagelsesvist at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste, jf. straffelovens § 56, stk. 2 og § 62. Frihedsstraffen skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor.

Tiltalte skal desuden i medfør af straffelovens § 50, stk. 2 betale en bøde på 200.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 30 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra i dag
2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer
3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tilsynet og prøvetiden ophører ved udløbet af længstetiden.

Tiltalte T skal betale en bøde på 200.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Østre Landsrets dom af 5. september 2005, 2. afdeling, S-1168-05

Byrettens dom af 16. marts 2005 (1.170/05) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han selv førte momsregnskabet. Han levede af indtægterne fra virksomheden i årene fra 1997 til 2000. Han mener ikke, at han har åbnet de selvangivelser, som han fik tilsendt.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Straffen findes passende, idet der efter karakteren af den begåede kriminalitet dog ikke findes grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget ej heller med vilkår om samfundstjeneste.

Med denne ændring stadfæster landsretten dommen.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes, dog således at den idømte frihedsstraf ikke gøres betinget.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.