Dato for udgivelse
14 Feb 2008 11:59
SKM-nummer
SKM2008.157.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-8-1711-0041
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Om kommunikation og information samt kampagner + Indbetaling og udbetaling samt rentegodtgørelse
Emneord
Omkostningsgodtgørelse, udgifter til sagkyndig bistand, skatteankenævn
Resumé

Skatteforvaltningen havde forhøjet klagerens indkomstansættelser for indkomstårene 1998-2001 ved 4 separate afgørelser. Samtlige afgørelser blev påklaget til skatteankenævnet, der tog stilling ved en afgørelse, der omfattede alle de 4 indkomster. Ved bedømmelsen af, om klageren havde fået medhold i overvejende grad i skatteankenævnet, antoges der at have foreligget en sag for nævnet omfattende alle 4 indkomster.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1

Klagen skyldes, at SKAT ikke fuldt ud har imødekommet klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ved skatteankenævnet, idet der er anset for at foreligge to sager.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkender omkostningsgodtgørelse med 100 % af de samlede afholdte udgifter på i alt 183.575,00 kr. (inkl. moms). Der godkendes derfor omkostningsgodtgørelse med yderligere 35.725,00 kr. i forhold til SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Skatteforvaltningen traf den 17. december 2002 afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 1998. Ved to separate afgørelser traf forvaltningen den 8. januar 2003 afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for henholdsvis indkomståret 1999 og indkomståret 2000. Den 19. juni 2003 traf forvaltningen afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2001.

Ved én samlet klageskrivelse af 17. januar 2003 påklagede klagerens repræsentant på vegne af klageren afgørelserne for indkomstårene 1998, 1999 og 2000 til skatteankenævnet. I klageskrivelsen var afslutningsvis anført, at klageren for nylig havde modtaget agterskrivelse for indkomståret 2001, hvorfor der blev taget forbehold for at fremkomme med de yderligere bemærkninger, som måtte fremkomme i anledning heraf.

Ved klageskrivelse af 27. juni 2003 påklagede klagerens repræsentant på vegne af klageren afgørelsen for indkomståret 2001 til skatteankenævnet.

Skatteankenævnet fremsendte den 27. april 2006 forslag til afgørelse med tilhørende sagsfremstilling. Forslaget til afgørelse har følgende indhold:

Skatteankenævnets forslag til afgørelse vedr. indkomstårene 1998-2001

Skatteankenævnet har behandlet din klage og har vedtaget følgende forslag til afgørelse: Der gives delvis medhold.

Skatteankenævnet har alene taget stilling til påklagede. Der henvises endvidere til vedlagte sagsfremstilling.

[...]

Sagsfremstillingen omfatter tilsvarende indkomstårene 1998-2001 (inkl.). Under punkt 7 (forslag til afgørelse) er anført, at klageren får delvis medhold, hvorefter der følger en beløbsmæssig opstilling for hvert af indkomstårene.

Skatteankenævnet behandlede de påklagede forhold vedrørende de fire indkomstår på et møde den 28. juni 2006, hvor klagerens repræsentant tillige gav møde.

Skatteankenævnets afgørelse blev meddelt til klageren ved afgørelse af 30. juni 2006. Af afgørelsen fremgår:

Afgørelse af klage for følgende indkomstår 1998-2001.

Din klage har været behandlet på skatteankenævnets møde den 28. juni 2006, hvor Skatteankenævnet har truffet følgende afgørelse:

Klagen vedrører

Selvangivet

Skattecentrets

ansættelse

Ankenævnets forslag

Ankenævnets kendelse

1998-1999: Anvendelse af kapitalafkastordningen

ja

Nej

nej

Nej

2001: Overskud af lotterivirksomhed

40.000 kr.

120.000 kr.

120.000 kr.

40.000 kr.

2001: Ikke godkendte afskrivninger vedr. skibsvirksomhed

488.837 kr.

207.167 kr.

207.167 kr.

207.167 kr.

2000: Overskud af lotterivirksomhed

40.000 kr.

120.000 kr.

120.000 kr.

40.000 kr.

2000: Ikke godkendte afskrivninger vedr. skibsvirksomhed

488.736 kr.

355.144 kr.

355.144 kr.

355.144 kr.

1999: Overskud af lotterivirksomhed

48.000 kr.

120.000 kr.

120.000 kr.

48.000 kr.

1999: Ikke godkendte afskrivninger vedr. skibsvirksomhed

603.494 kr.

494.401 kr.

494.401 kr.

494.401 kr.

1998: Anmodning om nedsættelse af indkomst [vedr. henlæggelse på § 18 b-konto]

-100.755 kr.

0

0

-100.755 kr.

1998: Anmodning om fradrag for vedligeholdelse ved udskiftning af vinduer

1.753.512 kr.

687.652 kr.

1.753.512 kr.

1.753.512 kr.

1998: Overskud af lotterivirksomhed

48.000 kr.

100.000 kr.

100.000 kr.

48.000 kr.

1998: Ikke godkendte afskrivninger vedr. skibsvirksomhed

447.594 kr.

39.282 kr.

121.595 kr.

121.595 kr.

2000: Bidrag til Mosaisk Trossamfund

12.303 kr.

0

5.000 kr.

5.000 kr.

 

I tilknytning til afgørelsen er der afgivet følgende udtalelse om medholdsgraden:

 

1998: Medhold i overvejende grad

1999: Medhold i ikke overvejende grad

2000: Medhold i ikke overvejende grad

2001: Medhold i ikke overvejende grad

 

Klagerens repræsentant har på klagerens vegne anmodet om fuld omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ved skatteankenævnet. Udgifterne udgør i alt 183.575,00 kr. (inkl. moms), hvoraf 112.125,00 kr. (inkl. moms) kan henføres til indkomstårene 1998-2000 (inkl.) og 71.450,00 kr. (inkl. moms) til indkomståret 2001.

 

SKATs afgørelse

SKAT har alene godkendt omkostningsgodtgørelse med i alt 147.850,00 kr. (a conto, 91.787,50 kr., samt efterregulering, 56.062,50 kr.).

 

Betegnelsen "sager" i skatteforvaltningslovens § 52, jf. § 55, må forstås således, at en sag omfatter ansættelserne for de indkomstår, som 1. instansen har behandlet samlet, og som i konsekvens heraf også er behandlet samlet i klageinstansen. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 24. februar 2006, offentliggjort i SKM2006.337.LSR (www.skat.dk).

 

I 1. instans har der været behandlet to sager. Én sag, der vedrører indkomstårene 1998-2000 (inkl.), med afgørelser den 17. december 2002/8. januar 2003 og én sag, der vedrører indkomståret 2001, med afgørelse den 19. juni 2003.

 

I nærværende tilfælde har der derfor foreligget to sager, én sag vedrørende 1998-2000 (inkl.) og én sag vedrørende 2001.

 

Der godkendes herefter omkostningsgodtgørelse med 100 % for så vidt angår sagen vedrørende indkomstårene 1998-2000 (inkl.). Ud fra en samlet vurdering har klageren fået medhold i overvejende grad i denne sag, idet der er klaget over en forhøjelse på i alt 2.033.915 kr., hvilket er nedsat med 1.457.927 kr. Derudover er der anmodet om anvendelse af kapitalafkastordningen for indkomstårene 1998 og 1999, hvilket klageren dog ikke har fået medhold i.

 

Med hensyn til sagen vedrørende indkomståret 2001 godkendes der alene omkostningsgodtgørelse med 50 %. Ud fra en samlet vurdering har klageren ikke fået medhold i overvejende grad i denne sag, idet der er klaget over en forhøjelse på i alt 361.670 kr., hvilket er nedsat med 80.000 kr.

 

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes omkostningsgodtgørelse med 100 % af samtlige afholdte udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med førelse af skattesag ved skatteankenævnet for indkomstårene 1998-2001 (inkl.).

 

Medholdsvurderingen skal foretages samlet for de fire indkomstår, som de indgivne klager vedrører, idet disse blev behandlet som én sammenholdt sag. Såvel forslaget til afgørelse som sagsfremstillingen omfatter samtlige fire indkomstår. I forslaget til afgørelse og i sagsfremstillingens punkt 7 er der overordnet (inden den beløbsmæssige opstilling) angivet, at klageren får delvis medhold, uden specifikation på indkomstår. Nævnet har således allerede på dette indledende tidspunkt i sagen tilkendegivet, at de fire påklagede indkomstår blev behandlet som én samlet klagesag. Alle fire indkomstår blev desuden behandlet samlet på ét fælles nævnsmøde. Nævnets afgørelse blev også meddelt klageren i én samlet afgørelse for alle fire indkomstår.

 

I udtalelsen om medholdsgraden er der imidlertid foretaget en opdeling pr. indkomstår, hvilket ikke stemmer med afgørelsen. En sådan opsplitning ses ikke at have støtte hverken i lovbestemmelserne, forarbejderne hertil eller andetsteds.

 

Af forarbejderne (bemærkningerne til lovforslag nr. L 54 af 17. januar 2002) fremgår, at vurderingen af, hvorvidt en sag er vundet fuldt ud eller i overvejende grad eller tabt af den skatte- eller afgiftspligtige, foretages instans for instans. Endvidere fremgår, at vurderingen sker på baggrund af en vurdering af udfaldet af det eller de spørgsmål, som har været forelagt den pågældende instans og kun det eller disse spørgsmål.

 

Medholdsvurderingen skal således foretages på baggrund af den pågældende instans' afgørelse, hvilket også synes at være i overensstemmelse med lovens ordlyd og almindelig sund begrebsanvendelse. Der er derfor ikke hjemmel til SKATs "indkomstår for indkomstår"-vurdering. En sag afgrænses - i skatteforvaltningslovens forstand - i relation til omkostningsgodtgørelse ved klageinstansens afgørelse.

 

Der er heller ikke grundlag for SKATs fortolkning af rækkevidden af Landsskatterettens afgørelse af 24. februar 2006, offentliggjort i SKM2006.33.LSR. Afgørelsen må mest naturligt læses således, at det afgørende kriterium var, at der var sket én fælles sagsbehandling i klageinstansen af de pågældende indkomstår. Den omstændighed, at afgørelsen blev meddelt ved flere afgørelser kunne ikke ændre herpå. I nærværende tilfælde er der netop sket én fælles behandling af alle indkomstårene under sagens forløb i klageinstansen, og klageinstansen har tillige kun truffet én fælles afgørelse. Den offentliggjorte afgørelse støtter derfor klagerens påstand og ikke SKATs opfattelse.

 

Der henvises endvidere til vejledningen om "Processuelle regler på SKATs område", afsnit K5.1, hvori er anført, at hvis en sag vedrører flere indkomstår eller afgiftsperioder, skal medholdsvurderingen omfatte alle årene eller perioderne.

 

Det afgørende kriterium må herefter være, at der i nærværende tilfælde er sket én fælles sagsbehandling for nævnet. Materien har været nogenlunde den samme for alle indkomstårene. Der har derfor været en hensigtsmæssighed i, at nævnet valgte at behandle de fire indkomstår samlet. Det afgørende må være selve sagsbehandlingen i klageinstansen, og ikke hvorledes sagen er blevet behandlet i 1. instansen, eller hvorledes den vejledende medholdsvurdering er udformet. Udtalelsen er efter skatteforvaltningslovens ordlyd alene vejledende, og den skal derfor ikke følges, hvis den er forkert. Det kan heller ikke være udslagsgivende, hvorledes der indgives klage, idet dette vil kunne føre til vilkårlige resultater. Endvidere kan det af hensyn til klagefrister m.v. være nødvendigt at indgive klage ved forskellige klageskrivelser.

 

Der er ikke klagepunkter i sagen, der er mere principielle end andre. Vurderingen af medholdsgraden bør derfor alene foretages ud fra en beløbsmæssig opgørelse, dvs. klagepåstandene målt op mod skatteankenævnets afgørelse. På grundlag heraf har klageren samlet set opnået medhold i overvejende grad i sagen ved skatteankenævnet. Klageren er dermed berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af de samlede afholdte udgifter til sagkyndig bistand ved skatteankenævnssagen for de fire indkomstår.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, har følgende ordlyd:

 

Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

 

De påklagede forhold vedrørende klagerens skatteansættelser for de fire omhandlede indkomstår, der til dels vedrører samme problemstillinger, blev behandlet samlet under sagsforløbet i skatteankenævnet, og nævnets afgørelse blev meddelt klageren ved én samlet afgørelse.

Under disse omstændigheder må der i skatteforvaltningslovens forstand anses for at have foreligget én sag for skatteankenævnet omfattende samtlige fire indkomstår.

 

Medholdsvurderingen skal derfor foretages samlet for de fire indkomstår, som afgørelsen omfatter.

 

Ud fra en samlet vurdering må klageren anses for at have fået medhold i overvejende grad i sagen ved skatteankenævnet, idet det forhold, at klageren ikke fik medhold i spørgsmålet om anvendelse af kapitalafkastordningen for indkomstårene 1998 og 1999 ikke opvejer den beløbsmæssige vægt, som klageren fik medhold med på de øvrige punkter.

 

Klageren er derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af de samlede afholdte udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med førelse af sagen ved skatteankenævnet, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.

 

Der godkendes derfor omkostningsgodtgørelse med i alt 183.575,00 kr. Der godkendes således yderligere omkostningsgodtgørelse på 35.725,00 kr. i forhold til SKATs afgørelse.

 

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.