Parter
- H1 Marketing Support ApS
(advokat Dan Christian Harild)
- A c/o H1 Marketing Support ApS
(advokat Dan Christian Harild)
- H2 Internet Service
(advokat Dan Christian Harild)
mod
SKAT Hovedcentret
(tidligere Told- og Skattestyrelsen) (Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)
Afsagt af landsdommerne
Michael Dorn, Ole Græsbøll Olesen og Bo Linderoth Rasmussen (kst.)
Denne sag, der er anlagt den 17. august 2004, drejer sig blandt andet om, hvorvidt sagsøgerne i overensstemmelse med skattestyrelseslovens § 31 kan anses for at have udtømt den administrative rekurs forinden sagens indbringelse for landsretten, samt hvorvidt nogle af sagsøgerne nedlagte påstande kan danne grundlag for sagens behandling ved retten.
Sagsøgernes endelige påstande fremgår af sagsøgernes påstandsdokument og sammenfattende processkrift af 29. oktober 2007 således:
"...
| 1 |
Sagsøgte tilpligtes til sagsøger 1 at betale kr. 14.917,00 eller andet beløb fastsat af retten. |
| |
|
| |
... |
| |
| 3 |
Sagsøgte tilpligtes over for sagsøger 2 at omgøre beslutning, truffet af ToldSkat den 13. maj 1997 og til at anerkende udstedelse af kreditnotaer nr. 199702 ..., nr. 199703 ... og nr. 199704 ... for fakturaer nr. 001 og 002 udstedt til H1 Marketing A/S og faktura nr. 003 udstedt til H1 Marketing Support ApS (sagsøger 1). |
| |
| |
... |
| |
| 9 |
Sagsøgte tilpligtes at anerkende over for sagsøgerne, at sagsøger 1's tilbagebetaling af udlæg til sagsøger 2, jf. bl.a. bilag 87, eller sagsøger 1's betaling af serviceydelser udført i Sverige af sagsøger 3, ikke udgør A-indkomst for sagsøger 2, således som det påstås af de lokale skattemyndigheder ved afgørelsen af 29. marts 2001, jf. |
..."
Sagsøgte, SKAT Hovedcentret, har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.
Sagsfremstilling
Ad påstand 1
Den 11. april 1996 traf ToldSkat afgørelse om, at betalinger til nogle konsulenter tilknyttet selskabet H1 Marketing A/S, hvori A havde bestemmende indflydelse, skattemæssigt var at anse som de pågældende konsulenters lønmodtagerindkomst, og at konsulenterne således ikke drev selvstændig virksomhed.
Efter indsigelse fra H1 Marketing A/S fastholdt ToldSkat afgørelsen ved brev af 12. juni 1996 til selskabet. Af brevet fremgår blandt andet:
"...
Det er regionens opfattelse, at:
| - |
H1 Marketings serviceydelse hovedsageligt er at tilbyde en elektronisk informationssøgning og -opbevaring for virksomheder med henblik på at markedsføre deres produkter eller udsøge virksomhedsoplysninger. Dette fremgår af H1 Marketings brochurer og korrespondance. Det fremgår endvidere af konsulentaftalerne mellem H1 Marketing og konsulenterne, at forretningskonceptet, produktinformationscentralen samt tilhørende programmel og databaseinformation tilhører H1 Marketing, jvf. konsulentaftalernes § 4. Det er derfor efter regionens opfattelse, H1 Marketings serviceydelse, som de enkelte konsulenter udfører ved at markedsføre serviceydelsen, sælge reklameplads, indtaste oplysninger og besvare forespørgsler fra virksomheder. |
| |
|
konsulentaftalerne mellem H1 Marketing angiver, at: |
| |
| - |
konsulenternes arbejde består i at indtaste oplysninger og besvare forespørgsler ved telefonopkald, der omstilles til konsulenternes bopæl, jvf. konsulentaftalernes § 1, |
| |
| - |
H1 Marketing leverer grundmaterialet, jvf. § 1, |
| |
| - |
konsulenternes provision er kr. 18,00 pr. indtastning, jvf. § 2, |
| |
| - |
konsulenterne er garanteret en mindsteindtjening på kr. 20.400,00 pr. år, jvf. § 2, |
| |
| - |
konsulenten skal meddele H1 Marketing, hvis denne holder ferie, jvf. § 3, og |
| |
| - |
konsulenten har tavshedspligt, jvf. § 5. |
...
Regionen fastholder således sin opfattelse og henviser i øvrigt til brev af 11. april d.å.
...
H1 Marketing pålægges herefter at betragte betalinger til konsulenter som oplysnings- og indeholdelsespligtig A-indkomst, ligesom konsulenternes salg skal medregnes i H1 Marketings momspligtige omsætning.
..."
I forbindelse med H1 Marketing Support ApS' momsangivelse for 3. kvartal 1996 skrev ToldSkat den 21. november 1996 blandt andet således til dette selskab:
"...
ToldSkat har modtaget Deres momsangivelse for 3. kvartal 1996.
I den anledning skal regionen gøre gældende, at konsulenterne ST (G1 Consult) og ND (G2) er erklæret for ansatte i et tjenesteforhold ved afgørelse i brev af 12. juni 1996.
..."
Af ToldSkats brev af 17. december 1996 til selskabet fremgår blandt andet
"...
ToldSkat har i forbindelse med modtagelse af virksomhedens momsangivelse for 3. kvartal 1996 samt den trufne afgørelse vedrørende ansættelsesforhold for konsulenter tilknyttet H1 Marketing A/S foretaget en vurdering af, om de til H1 Marketing Support tilknyttede konsulenter er selvstændig erhvervsdrivende eller om de er ansatte i et tjenesteforhold overfor virksomheden.
Det er regionen opfattelse, at konsulenterne er ansat i et tjenesteforhold hos H1 Marketing Support ApS.
...
Til grund for afgørelsen ligger regionen en antagelse om, at konsulenternes forhold til H1 Marketing Support ApS er identisk med deres forhold til H1 Marketing A/S og at konsulenternes arbejdsopgaver og forpligtelser i øvrigt overfor H1 Marketing Support ApS er de samme som de, der er gældende overfor H1 Marketing A/S.
Regionen lægger i denne forbindelse vægt på, at der findes et person- og interessefælleskab mellem H1 Marketing A/S og H1 Marketing Support ApS og mellem virksomhederne og konsulenterne.
Regionens afgørelse kan ankes til Told- og Skattestyrelsen inden 3 måneder. Af praktiske grunde bedes en evt. anke indsendt til regionen.
..."
Af brev af 21. marts 1997 fra ToldSkat til H1 Marketing Support ApS fremgår blandt andet
"...
ToldSkat har modtaget Deres brev af 17. marts d. å.
I brevet anmoder De regionen om, at tilbageføre kr. 13.990. Regionen kan ikke imødekomme Deres ønske.
..."
Af brev af 26. juli 2000 fra ToldSkat til H1 Marketing Support ApS fremgår blandt andet
"...
I brev af 11. maj 2000 har De anmodet ToldSkat om at genoptage en af daværende ToldSkat truffet afgørelse, hvor regionen traf afgørelse om, at der forelå et ansættelsesforhold mellem Deres virksomhed og to påståede enkeltmandsvirksomheder.
Den pågældende afgørelse blev efter det foreliggende følgende påklaget til Told- og Skattestyrelsen, der fastholdt regionens afslag.
Regionen finder ikke, at nævnte kendelse giver anledning til at ændre tidligere truffet afgørelse vedrørende konsulenternes ansættelsesforhold.
..."
SKAT Hovedcentret har til brug for sagen ved et brev af 14. juni 2006 oplyst, at det ikke som antydet i brev af 26. juli 2000 kan bekræftes, at ToldSkats afgørelse af 17. december 1996 blev påklaget til Told- og Skattestyrelsen.
Beløbet i påstand 1 udgør efter det oplyste momsreguleringer, AMBI-bidrag og A-skat vedrørende de to fakturaer udstedt af de to konsulenter samt renter og gebyrer.
Ad påstand 3
Den 4. april 1997 udstedte H3 Marketing v/A to kreditnotaer til H1 Marketing A/S og en til H1 Marketing Support ApS. Kreditnotaerne var på tilsammen 2.062.600 kr. ex. moms. Kreditnotaerne vedrørte 3 fakturaer udstedt henholdsvis den 10. april 1995, den 23. juni 1995 og den 23. november 1995.
Ved brev af 15. april 1997 afkrævede Kammeradvokaten på vegne af Told- og Skattestyrelsen A et skyldigt momstilgodehavende på i alt 603.186 kr.
Den 13. maj 1997 traf ToldSkat afgørelse om, at regionen ikke kunne anerkende udstedelsen af kreditnotaerne, da disse vedrørte ydelser, der var udført.
A har fremlagt en kopi af et brev af 20. maj 1997 til Told- og Skattestyrelsen, hvori der klages over afgørelsen af 13. maj 1997.
Den 18. juni 1997 indgav Told- og Skattestyrelsen konkursbegæring mod A. Der er oplyst, at der ikke blev afsagt konkursdekret, formentlig fordi begæringen blev tilbageholdt.
Ved kendelse af 20. marts 2000 traf Landsskatteretten afgørelse om, at de fakturaer, for hvilke kreditnotaerne var udstedt, skulle indtægtsføres af A i indkomståret 1995. Af Landsskatterettens kendelse fremgår blandt andet:
"...
Landsskatteretten bemærker, at klageren ifølge de i 1995 udstedte fakturaer har leveret software til H1 Marketing A/S og H1 Marketing Support ApS mod betaling af i alt 2.062.000 kr., og at selskabet har fratrukket købsmoms i henhold hertil. Landsskatteretten bemærker videre, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at kreditnota er udstedt for de ufakturerede beløb, således som hævdet af klageren. Landsskatteretten finder herefter at måtte være enig med de stedlige myndigheder i, at de ufakturerede beløb på i alt 2.062.000 kr. er skattepligtig indkomst for klageren i indkomståret 1995, jf. statsskattelovens § 4 ...
..."
SKAT Hovedcentret har til brug for sagen ved et brev af 14. juni 2006 oplyst, at man ikke kan bekræfte at have modtaget klageskrivelse af 20. maj 1997 vedrørende ToldSkats afgørelse af 13. maj 1997.
Ad påstand 9
I forbindelse med ToldSkats regnskabskontrol for selskabet H1 Marketing Support ApS for perioden 1. januar 1999 - 31. marts 2000 fandt skatteregionen ved brev af 29. marts 2001, at As personlige vederlag som direktør i virksomheden, der var hævet løbende i virksomheden via mellemregningskonti, var at anse som A-indkomst hos A. As A-indkomst blev derefter opgjort til 288.621 kr. i 1999 og til 32.548 kr. i 1. kvartal 2000.
ToldSkats afgørelse af 29. marts 2001 blev påklaget til Told- og Skattestyrelsen, der den 29. april 2004 traf afgørelse blandt andet vedrørende dette spørgsmål. Af afgørelsen fremgår blandt andet:
"...
... De har klaget over regionen afgørelse, hvorefter denne mener, at der i 1999 og 2000 er hævet henholdsvis 288.621 kr. og 32.548 kr. som løn til virksomhedens direktør uden, at der var sket lønindeholdelse.
Regionen oplyser, at kommunen bad regionen foretage arbejdsgiverkontrol, da pålæg om indeholdelse ikke var fulgt.
Regionen har som et led i sin afgørelse af 29. marts 2001 udbedt sig ...Deres bemærkninger til den udarbejdede kontrolrapport. De har efter det oplyste ikke svaret herpå.
Styrelsen finder efter det således oplyste ikke grundlag for at kritisere regionens førnævnte disposition.
..."
Forklaringer
A har forklaret blandt andet, at han i 1995-1997 var majoritetsaktionær i både H1 Marketing A/S og H1 Marketing Support ApS. Ved et brev af 17. oktober 1994 leverede han i kommission nogle software-systemer til H1 Marketing A/S, som skulle sælge systemerne. Når salgene blev gennemført, skulle han have 75 % af salgsprisen, medens selskabet skulle have resten. Ved fakturaer af 10. april, 23. juni og 23. november 1995 til henholdsvis H1 Marketing A/S og H1 Support ApS fakturerede han de softwaresystemer, som var blevet solgt til de to selskabers konsulenter. Skatteankenævnet bestemte herefter ved afgørelse af 6. november 1998, at hans skattepligtige indkomst skulle ændres, hvilket indebar, at han blev beskattet af 175 % af salgspriserne på den leverede software, da han blev beskatte af de samme systemer to gange. Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af 20. marts 2000 skatteankenævnets kendelse, uanset han havde udstedt kreditnotaer til selskaberne, da de tre nævnte fakturaer var blevet tilbageført. Han gav ikke Landsskatteretten kopi af kreditnotaerne, da skatteankenævnet havde notaerne, og da der ikke var rejst tvivl om, at kreditnotaerne var udstedt. Skattemyndighederne ville derimod ikke anerkende kreditnotaerne, og han har ventet med at gå videre med Landsskatterettens kendelse, indtil der foreligger afgørelse om, hvorvidt kreditnotaerne kan accepteres. Han udstedte kreditnotaerne den 4. april 1997, som følge af afgørelsen om, at konsulenterne ikke var selvstændigt erhvervsdrivende. Han tror ikke, at Kammeradvokaten, da man sendte brevet af 15. april 1997 om inddrivelse af momstilgodehavendet, var bekendt med, at kreditnotaterne var udstedt.
Kammeradvokatens opkrævning af moms på vegne af skattemyndighederne vedrørte de tre fakturaer, men han argumenterede med, at han kunne vente med at afregne moms til der skete salg, da der var tale om et kommissionsforhold. Endvidere havde han udstedt de nævnte kreditnotaer. Han fik at vide, at han havde klaget for sent, men fik efterfølgende fra Kammeradvokaten at vide, at hans klage kunne tages under behandling. Han klagede ved brev af 20. maj 1997 over skatteregionens afgørelse af 13. maj 1997 på opfordring af en medarbejder, MK, fra Kammeradvokaten. Da sagen herefter blev behandlet i Sø- og Handelsretten på grundlag af en konkursbegæring fra Kammeradvokaten, mødte han op og argumenterede med, at sagen skulle afvises, da der var udstedt de pågældende kreditnotaer. Skifteforvalteren mente, at sagen skulle trækkes tilbage, da der var klaget over afgørelsen. Kammeradvokatens repræsentant ville undersøge det, og han hørte derefter ikke mere til sagen, før skattevæsenet i 1998 søgte at inddrive den opkrævede moms. Da han herefter forklarede sammenhængen over for skattevæsenet, hørte han ikke mere til sagen, og han har aldrig fået svar på sin klage af 20. maj 1997.
Med hensyn til påstand 1 har A blandt forklaret, at konsulenterne var selvstændige i forhold til selskaberne, som ikke havde instruktionsbeføjelser i forhold til de pågældende. Konsulenterne købte software på kredit, og der blev på forslag fra skattemyndighederne lavet transporterklæringerne til ham vedrørende den købsmoms, som af myndighederne skulle refunderes køberne, således at han kunne afregne den moms, som påhvilede ham som sælger. Han opfattede sit koncept for godkendt af skattemyndighederne i flere kommuner, som han kontaktede for at hjælpe konsulenterne. ND lavede en hjemmeside for H1 Marketing Support ApS, og ST lavede bogføring for selskabet. For dette arbejde udstedte de pågældende fakturaer til anpartsselskabet. Der var tale om engangsydelser, og de pågældende var ikke ansat i anpartsselskabet, ligesom der ikke var indgået konsulentaftaler med de to. Han har, som det fremgår af ToldSkats brev af 21. marts 1997, betalt det beløb, der er grundlaget for påstanden ved modregning.
Skattemyndighederne har konstateret, at han har haft nogle mellemregningskonti med selskaberne. Disse vedrørte penge, som han har lagt ud for selskaberne, og der er derfor ikke tale om lønindtægt for hans vedkommende, uanset hvad revisor har anført i en revisorpå tegning om løn til ham som direktør. En check på 30.000 kr. til advokat VJ vedrørte en sag, som selskabet førte vedrørende nogle domænenavne.
Procedure
Sagsøgerne har til støtte for, at de nedlagte påstande bør realitetsbehandles blandt andet gjort gældende, at samtlige sagens forhold ved flere lejligheder er enten anfægtet eller påklaget til Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsen har systematisk undladt at reagere på sagsøgernes anmodninger om at træffe afgørelse. Der er således fortsat ikke efter ca. 10 år truffet afgørelse i sagerne, hvorfor sagsøgerne har ret til at springe klageinstansen over og indbringe sagerne for landsretten, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 2. Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 29. april 2004 vedrører en del af de påstande som sagen vedrører og betingelserne i skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., er derfor opfyldt.
Til støtte for påstand 1 har sagsøgerne blandt andet yderligere anført, at ToldSkat ved brevet af 26. juli 2000 har bekræftet, at afgørelsen om de pågældende konsulenters ansættelsesforhold og den deraf følgende momsbetaling er behørigt påklaget. I øvrigt foreligger der ingen kontrakter mellem H1 Marketing Support ApS og de nævnte konsulenter. Konsulenterne har alene leveret engangsydelser i form af henholdsvis en dags bogføring og udarbejdelse af en mindre hjemmeside og må betragtes som selvstændige. Det må lægges til grund, at de lokale skattemyndigheder uberettiget har tilbageholdt 13.990 kr., som vedrører fakturaer fra de to konsulenter.
Til støtte for påstand 3 har sagsøgerne blandt andet yderligere gjort gældende, at levering af varer til salg på kommisionsbasis, således som H3 Marketing har gjort i forhold til H1 Marketing A/S og H1 Marketing Support ApS, ikke udgør et ubetinget salg til kommissionssælgerne. Salget af de leverede softwaresystemerne forudsætter, at systemerne var solgt til konsulenterne som købere, hvilket ikke er sket. Konsulenternes køb er blevet annulleret og tilbageført, hvorfor der var tale om et betinget salg, som ikke er gennemført. Betingelserne for at annullere salget og tage den leverede vare retur er opfyldt. Endvidere er betingelser for at kræve momsrefusion på baggrund af konstaterede tab på debitorer efter den dagældende momslovs § 27, stk. 6, opfyldt. Skattemyndighederne har de facto allerede anerkendt de udstedte kreditnotaer, idet man har tilbagekaldt konkursbegæringen som forklaret af A. Påstandens primære formål er derfor, at opnå den formelle anerkendelse af kreditnotaerne.
Til støtte for påstand 9 har sagsøgerne blandt andet yderligere gjort gældende, at H2 Internet er en udenlandsk virksomhed med egne omkostninger og regnskabsforpligtelser. Selskabets ejerkreds er hverken bosiddende eller skattepligtige i Danmark. Der er tale om konsulentomkostninger og et depositum hos en advokat. Der er ikke tale om honorar til selskabets direktør. Lønningerne til selskabets direktør fremgår af selskabets regnskab og kan ikke som forsøgt af skattemyndighederne baseres på et forsøg på at oprette en forbindelse mellem to virksomheder.
Sagsøgte har til støtte for, at sagsøgernes påstand 1 skal afvises blandt andet gjort gældende, at skatteregionens afgørelser af 21. november 1996 og 17. december 1996, der vedrører H1 Marketings Support ApS' momsangivelse for 3. kvartal 1996 og den skattemæssige kvalifikation af selskabets vederlag til ST og ND som lønmodtagerindkomst, ikke blev indbragt for øverste administrative myndighed på området. Da de omstridte afgørelser således hverken har været prøvet eller er afvist af den øverste administrative klageinstans på området, skal påstanden afvises. Det er bestridt, at betingelserne for prøvelse af påstanden i medfør af skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., er opfyldt. Da afgørelsen ikke er indbragt for den øverste administrative instans, er der heller ikke grundlag for at anvende bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 2.
Til støtte for frifindelsespåstanden overfor påstand 1 er det gjort det gældende, at det påhviler sagsøgerne at dokumentere, at NDs og STs indkomst fra H1 Marketing Support ApS er oppebåret som led i selvstændig virksomhed. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Til støtte for påstanden om afvisning af påstand 3 er det gjort gældende, at det ikke er dokumenteret, at skatteregionens afgørelse af 13. maj 1997 er påklaget til Told- og Skattestyrelsen. Styrelsen kan således ikke bekræfte at have modtaget klagen, der er dateret den 20. maj 1997. Det bestrides, at betingelserne for prøvelse af påstanden i medfør af skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2., pkt. er opfyldt. Da afgørelsen ikke er indbragt for den øverste administrative instans, er der heller ikke grundlag for at anvende bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 2. Påstanden er i realiteten udtryk for, at man ønsker en fornyet prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 20. marts 2000. Endvidere er påstanden uegnet til en domskonklusion og må også afvises af denne årsag. Af påstanden fremgår således ikke, hvad der nærmere ligger i, at man skal "anerkende kreditnotaerne", herunder hvilke konsekvenser - skatte- og afgiftsmæssigt - dette skal have og i hvilke indkomstår.
Til støtte for påstanden om frifindelse for sagsøgernes påstand 3 er det gjort gældende, at A skal indtægtsføre fakturaerne i indkomståret 1995, hvilket følger af den ikke påklagede landsskatteretskendelse af 20. marts 2000. Det er ikke dokumenteret, at han med nogen skatte- og/eller afgiftsmæssig virkning - hverken i det nævnte indkomstår eller senere - har været berettiget til at udstede kreditnotaer. Afkald på indtægt kan ikke gives med skattemæssig virkning. Tab på forretningskreditorer kan fratrækkes i det indkomstår, hvor man dokumenterer, at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. A har ikke dokumenteret at have lidt et sådant fradragsberettiget tab.
Til støtte for påstanden om afvisning af sagsøgernes påstand 9 er det blandt andet gjort gældende, at påstanden er uegnet til en domskonklusion. Påstanden indeholder således i vidt omfang anbringender og beskrivelser af faktum, som sagsøgerne ønsker lagt til grund, og som ikke er entydige.
Til støtte for påstanden om frifindelse for påstand 9 er det blandt andet gjort gældende, at den omhandlede indkomst er oppebåret af A som vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold til H1 Marketing Support ApS. Indkomsten er således ikke oppebåret som led i As selvstændige virksomhed.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det følger af den dagældende skattestyrelseslovs § 31, stk. 1, at medmindre andet er fastsat ved lov, kan en afgørelse truffet af en skatte-, afgifts- eller toldmyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området. Et nyt spørgsmål kan dog med rettens tilladelse inddrages under en retssag, hvis spørgsmålet har en klar sammenhæng med det spørgsmål, der dannede grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab, jf. § 31, stk. 1, 2. pkt.
Er der forløbet mere end 6 måneder efter indbringelsen for den endelige administrative instans, kan afgørelsen dog indbringes for domstolene, selv om der endnu ikke er truffet en afgørelse, jf. den dagældende skattestyrelseslov § 31, stk. 2.
Sagsøgerne har ikke fremlagt dokumentation i form af klagebrev eller lignende for, at ToldSkats afgørelse af 17. december 1996 om den skattemæssige betydning af konsulenterne NDs og STs tilknytning til H1 Marketing A/S blev påklaget til Told- og Skattestyrelsen. Herefter, og da indholdet af ToldSkats brev af 26. juni 2000 sammenholdt med SKAT Hovedcentrets svar af 14. januar 2006 ikke i den forbindelse kan tillægges afgørende betydning, finder landsretten det ikke godtgjort, at afgørelsen er påklaget. Det bemærkes herved, at der ikke i den mellemliggende tid ses at være rykket for en afgørelse. Den dagældende skattestyrelseslov § 31, stk. 2, findes derfor ikke anvendelse.
På denne baggrund, og da der ikke er grundlag for at anse betingelserne i den dagældende skattestyrelseslov § 31, stk. 1, 2. pkt., for opfyldte, tager landsretten afvisningspåstanden for så vidt angår den nedlagte påstand 1 til følge.
Det er ikke godtgjort, at Told- og Skattestyrelsen har modtaget As klage dateret den 20. maj 1997 vedrørende afgørelsen af 13. maj 1997. Herefter, og da betingelserne efter den dagældende skattestyrelseslov § 31 for at anlægge sagen, uanset at denne ikke har været indbragt for den øverste administrative myndighed, ikke er opfyldte, afvises påstand 3.
Da påstand 9 ikke findes at være af en sådan beskaffenhed og klarhed, at påstanden er egnet til at danne grundlag for en domskonklusion, afvises denne påstand ligeledes.
Henset til sagens udfald og forløb, herunder at der under sagen har været nedlagt påstand om betaling af ca. 2,8 mio. kr., og da sagen har været hovedforhandlet over 2 dage, forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at der i omkostningsbeløbet er indeholdt SKAT Hovedcentrets omkostninger til udarbejdelse af materialesamling.
T h i k e n d e s f o r r e t
De af sagsøgerne, H1 Marketing Support ApS, A og H2, over for sagsøgte, SKAT Hovedcentret, nedlagte påstande afvises.
I sagsomkostninger skal sagsøgerne in solidum inden 14 dage betale 75.000 kr. til sagsøgte.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.