Spørgsmål

Vil spørgers faktiske benyttelse af ejerlejligheden ... i A-by som bolig i forbindelse med sit arbejde i A-by medføre, at en avance ved et senere salg vil være skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. 

Svar

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har fratrådt sin stilling som ... i B-by d. 1. januar 2007 på grund af stillingsbortfald.

Henset til spørgers mangeårige erfaring har ... tilbudt en stilling som konsulent i ... i A-by. Arbejdstiden vil ikke være mindre end 22 timer om ugen mandag til fredag. Spørger tiltrådte sin nye stilling i ... d. 1. februar 2007.

Spørger anskaffede i 1995 en ejerlejlighed beliggende ... i A-by. Lejligheden ligger i gå afstand til spørgers arbejdsplads.

Ejendommen har tidligere været udlejet til beboelse. Lejemålet er imidlertid opsagt, da spørger selv vil bebo lejligheden i forbindelse med sin stilling i ... Ansættelsen faldt først på plads i december 2006, hvorfor det først har været muligt at opsige lejemålet i lejligheden pr. 1. marts 2007. Spørger vil herefter være den eneste der bor i lejligheden.

Spørgers ægtefælle er syg, og som følge heraf vil det ikke være muligt for ægtefællen at flytte med til lejligheden i A-by. Spørger og hans ægtefælle vil derfor bibeholde deres bolig i B-by, hvor ægtefællen vil blive boende. Spørger vil således benytte lejligheden i A-by som privat bolig under sin ansættelse hos ...

Spørger har ingen intentioner om at sælge lejligheden, ligesom det pt. er uvist om denne lejlighed søges solgt, når ansættelsen hos ... ophører.

Der er fremlagt dokumentation for det oplyste i form af kopi af forsikringspolice for lejligheden i A-by, oplysning om valg af læge i A-by, kopi af motorkøretøjsforsikring ved flytning til et dyrere tarifområde i A-by, samt kopi af ordrebekræftelse af oprettelse af kabel tv i lejligheden i A-by samt bekræftelse af ansættelse.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgers repræsentant har følgende retlige betragtninger vedrørende spørgsmålet:

Avance ved afståelse af fast ejendom uden for næring behandles efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 911 af 27. september 2005). Undtaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven er ejendomme, der har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i hele eller en del af ejerperioden, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 (parcelhusreglen):

"Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke."

I dette tilfælde afhænger skattefriheden således alene af, om huset har "tjent til bolig for ejeren".

Det skal i denne forbindelse understreges, at parcelhusreglen ikke indeholder en begrænsning af antallet af ejendomme, der (samtidigt) kan opfylde betingelserne.

Lovgiver har således ikke ønsket at begrænse parcelhusreglens anvendelsesområde alene til tilfælde, hvor kun én ejendom tjener til bolig.

Den i denne henseende eneste betingelse er således, at skatteyderen har beboet den pågældende ejendom, jf. Skatteministerens svar på spørgsmål 34 (forarbejderne til Lov nr. 888 af 29. december 1989, L2 - folketingsåret 1989/90):

"Regeringens forslag indebærer, at der ikke skal ske nogen beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven ved afståelse af en- og tofamilieshuse, ejerlejligheder, stuehuse og sommerhuse, når ejeren eller dennes husstand har beboet den pågældende ejendom. I forhold til de gældende regler ophæves kravet om, at beboelsen skal have strakt sig over mindst 2 år. Dermed vil også kortere beboelsesperioder fritage for en eventuel avancebeskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Det må dog kræves, at der rent faktisk har været tale om beboelse. I tilfælde, hvor der helt åbenbart er tale om, at ejeren eller dennes husstand blot foretager en proforma indflytning, dvs., at der reelt ikke er tale om beboelse, vil der efter en konkret, ligningsmæssig vurdering være mulighed for at beskatte en eventuel avance efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler."

Tjent til bolig for ejeren

Indtil vedtagelsen af lov nr. 888 af 29. december 1989, der blev vedtaget som en forenkling på skatteområdet - særligt med henblik på reduktion af de situationer, hvor skatteydere forud for en disposition skulle søge dispensation fra beskatning - var det et krav for skattefrihed ved afståelse af en ejendom, at denne havde været ejet i en periode på 2 år, og i denne periode tjente som bolig for ejeren.

Med vedtagelsen af lov nr. 888 af 29. december 1989 blev den "ny" parcelhusregel indsat i ejendomsavancebeskatningsloven. Af bemærkningerne til lovforslaget til loven fremgår følgende:

"Efter forslaget er ejendomsavancen skattefri, hvis sælgeren eller dennes husstand har beboet ejendommen i en del af eller i hele den periode, hvori sælger har ejet ejendommen."

Ejertidskravet blev dermed ophævet, og der er ikke længere et eksakt krav om ejertid - ligesom lovens ordlyd er forholdsvis tavs omkring forståelsen af begrebet "tjent til bolig".

Et væsentligt fortolkningsbidrag findes dog i Skatteministerens svar på spørgsmål 47 og 48 fra Folketingets Skatteudvalg (L2 - bilag 36, folketingsåret 1989/90):

"Det vil være overordentlig sjældent, at der vil kunne rejses tvivl om, hvorvidt en skatteyder har beboet en ejendom. Selv meget kortvarige beboelsesperioder vil blive godkendt. Den altovervejende hovedregel vil således være, at skatteyderens oplysninger lægges til grund for den skattemæssige behandling af en eventuel ejendomsavance."

Og i forlængelse heraf Skatteministerens svar på spørgsmål 55:

"Regeringens lovforslag indebærer, at den eneste betingelse for skattefrihed af en eventuel avance ved afståelse af en ejerbolig er, at skatteyderen eller dennes husstand har beboet den pågældende ejendom. Længden af denne beboelse vil herefter ikke være afgørende, og som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 47 og 48 vil selv meget kortvarige beboelsesperioder berettige til skattefritagelse. Det gælder også, selvom beboelsen kun har strakt sig over f.eks. et par dage. Statuering af beboelse i denne sammenhæng kan principielt ikke gøres afhængig af længden af beboelsesperioden."

Lovens ordlyd og Skatteministeriets svar på spørgsmål 47, 48 og 55 giver kun anledning til at antage, at flere ejendomme samtidigt kan "tjene til bolig" for ejeren. Dette er fuldt ud i overensstemmelse med artiklen i Skattepolitisk Oversigt 1990, s. 330, hvor Henrik Meldgaard og Mogens Krewald anfører følgende om beboelseskravet efter lovændringen:

Lempelsen betyder, at ejendomsavancer på ejerboliger nu kan realiseres skattefrit, uanset hvor kort eller lang tid ejeren måtte have beboet ejendommen. Det er således ikke længere en betingelse for skattefrihed, at beboelsen af huset eller lejligheden har strakt sig over mindst 2 år af ejertiden.

Og:

"Da der ikke i lovgivningen er stillet noget krav til varigheden af denne beboelse, vil selv ganske få dages beboelse kvalificere til skattefrihed."

I situationer, hvor en skatteyder ejer to boliger, der begge dækker reelle boligbehov for ejeren, da vil begge ejendomme uanset ejertid og beboelse opfylde betingelserne for skattefrihed efter parcelhusreglen — naturligvis under forudsætning af fremlæggelse af behørig dokumentation for, at begge boliger reelt tjener til ejerens beboelse, dvs. ved dokumentation af forbrug, adfærdsmønster, arbejdsforhold m.v.

Andetsteds i skattelovgivningen anerkendes det utvivlsomt, at en skatteyder også i skattemæssighenseende kan bo flere steder samtidigt, jf. Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 17.2.1.1 - om bopælsbegrebet:

"En skattepligtig kan have flere samtidige bopæle."

Dette støttes tillige af advokatfuldmægtig Michael Wallin, Bech-Bruun Dragsted advokatfirma i TfS 2002, 757:

''... det udelukker ikke skattefrihed, at ejeren har haft og eventuelt benyttet andre ejendomme til bolig eller lignede formål."

Det er endvidere forudsat i lov om det centrale personregister, lov nr. 140 af 3. marts 2004, at en person kan have flere samtidige boliger, jf. lovens § 7, stk. 1, 1. pkt.:

"§ 7. Kommunalbestyrelsen skal registrere personer, der anvender flere boliger her i landet, med bopæl i den af boligerne, som de efter en samlet vurdering må siges at have mest tilknytning til."

Opsummering

Da skatteretten er underlagt civilretten, må denne civilretlige konstatering af, at en borger/ skatteyderen kan have flere samtidige boliger, så meget desto mere også gælde på det skatteretlige område.

Der er dermed intet sagligt grundlag til indskrænkende at fortolke parcelhusreglen derhen, at kun én bolig (ud af flere samtidige boliger) kan være omfattet af bestemmelsen.

Spørgsmålet er alene, om den pågældende bolig, der ønsket afstået skattefrit efter parcelhusreglen, har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand.

Afsluttende bemærkninger

SKATs tidligere forståelse, hvorefter man ikke kunne eje og benytte to ejendomme som privat bolig, må anses for ændret, selvom der endnu ikke er offentliggjort noget uddybende om den i medierne omtalte sag, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle.

Det er derfor repræsentantens opfattelse, at ejerlejligheden, som er beliggende i A-by og tjener som bolig for spørger 5 dage om ugen, vil kunne sælges skattefrit i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, da denne tjener som privat bolig for ham.

SKATs indstilling og begrundelse

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1, skal fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst.

Loven indeholder en undtagelse til denne regel, idet ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, bestemmer, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvor denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit.

Det fremgår ikke af lovbestemmelsen, om en ejer på samme tid kan have to ejendomme, der tjener til bolig for ejeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Ifølge praksis, jf. SKM2007.217.DEP, er der dog intet til hinder for, at en supplerende helårsejendom vil kunne sælges skattefrit i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 (parcelhusreglen), hvis ejendommen i ejerperioden har været anvendt af ejeren af arbejdsmæssige årsager. Det er i den forbindelse uden betydning, om skatteyder anskaffede ejendommen af arbejdsmæssige årsager eller ej, blot den supplerende ejendom faktisk har tjent til bolig for ejeren af arbejdsmæssige årsager.

Ud fra en samlet vurdering af den fremlagte dokumentation, er det SKATs opfattelse, at det må lægges til grund, at spørger af arbejdsmæssige årsager fra d. 1. marts 2007 har benyttet og pt. benytter lejligheden på A-by som bolig i forbindelse med arbejde hos ...

SKAT vurderer således, at lejligheden på A-by af arbejdsmæssige årsager tjener til bolig for spørger i nærværende periode, hvorfor den senere vil kunne sælges skattefrit. Det er dog en forudsætning herfor, at lejligheden ikke efterfølgende ændrer status.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelsens dato.