Parter

H1 Danmark ApS c/o A
(Advokat Keld Nomanni)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Morten Wahl Liljenbøl)

Afsagt af byretsdommer

Michael Lynge Jensen

Sagens omstændigheder og parternes påstande

Under denne sag har sagsøgeren, H1 Danmark ApS, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 udgør 289.928,00 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Retten har efter anmodning fra Skatteministeriet udskilt spørgsmålet om, hvorvidt sagen skal afvises til særskilt behandling, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1. Spørgsmålet er forhandlet mundtligt.

Skatteministeriet har til støtte for afvisningspåstanden henvist til, at H1 Danmark ApS ikke rettidigt har indbragt sagen for retten.

H1 Danmark ApS drev indtil den 31. maj 2001 Cafe H1. Med virkning fra den 31. maj 2001 solgte H1 Danmark ApS cafeen. H1 Danmark ApS angav sin skattepligtige indkomst for 2001 til 402.222,00 kr. Skatteafdelingen traf den 18. november 2004 afgørelse, hvorved H1 Danmark ApS fik forhøjet sin indkomst med 286.313,00 kr. til 688.535,00 kr. Skatteafdelingen afslog den 15. april 2005 at genoptage indkomstansættelsen for H1 Danmark ApS. Denne afgørelse indbragte H1 Danmark ApS for Landsskatteretten, der den 9. november 2006 afsagde kendelse, der stadfæstede skatteafdelingens afgørelse. Kendelsen blev sendt både til H1 Danmark ApS og til selskabets revisor. Kendelsen, som blev sendt til revisor for H1 Danmark ApS, var vedlagt et følgebrev, hvori det blandt andet er anført:

"...

Vejledning om sagsanlæg

Afgørelsen kan indbringes for domstolene senest 3 måneder efter afgørelsens dato.

Reglerne om domstolsprøvelse fremgår af skatteforvaltningslovens §§ 48-50.

Lovbestemmelser om klagefrister og sagsanlæg vedlægges.

Sagen skal anlægges ved landsretten som 1. instans. Stævning skal sendes til den landsret, hvor Deres klient har hjemting, når sagen anlægges. Stævning skal udtages mod Skatteministeriet.

Adresser	Østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K.
	Vestre Landsret, Gråbrødre Kirkestræde 3, 8800 Viborg.
	Skatteministeriet, Nicolai Eigtvedsgade 28, 1402 København K

..."

Tilsvarende følgebrev blev sendt til H1 Danmark ApS sammen med landsskatterettens kendelse. Næstsidste afsnit i brevet har dog følgende ordlyd:

"...

Sagen skal anlægges ved landsretten som 1. instans. Stævning skal sendes til den landsret, hvor De har hjemting, når sagen anlægges. Stævning skal udtages mod Skatteministeriet.

..."

Den 9. februar 2007 sendte revisoren for H1 Danmark ApS et brev med telefax og almindelig post til Vestre Landsret. Det fremgår af brevet, at han på vegne af H1 Danmark ApS ønsker at indbringe landsskatterettens kendelse for landsretten. Det originale brev med revisorens underskrift blev modtaget i landsretten den 10. februar 2007. Brevets ordlyd er således:

"Vedr. H1 Danmark ApS (...) sagsanlæg mod Landsskatteretten J.nr. ...

For ovennævnte klient skal vi hermed indbringe Landsskatterettens afgørelse af 9. november 2006, hvori Landsskatteretten stadfæster skatteafdelingens afgørelse.

Landskatteretten mener ikke der er fremkommet nye oplysninger, uagtet at der både er fremsendt de ønskede ultimo/primo forklaringer samt påpeget fejl i Skatteafdelingens behandling af andre ultimo/primo poster i regnskabet - se vedlagte breve.

Denne fax indeholder 11 sider.

..."

H1 Danmark ApS havde ikke betalt retsafgift.

Den 23. februar 2007 afsagde landsretten kendelse, hvorved sagen på baggrund af de ændringer af retsplejelovens, som trådte i kraft den 1. januar 2007, blev henvist til Byretten, jf. retsplejelovens § 224 og § 232, stk. 2.

Den 2. marts 2007 meddelte Byretten H1 Danmark ApS, at retten havde "modtaget stævning". Denne ville blive sendt til brevforkyndelse for Skatteministeriet.

Den 7. marts 2007 afgav Kammeradvokaten på vegne af Skatteministeriet svarskrift med afvisningspåstand.

Den 30. marts 2007 bad Byretten H1 Danmark ApS om inden 8 dage så nøjagtigt som muligt at redegøre for sagens værdi.

Den 25. april 2007 bad Byretten revisor for H1 Danmark ApS om inden 8 dage så nøjagtigt som muligt at redegøre for sagens værdi.

Den 29. maj 2007 angav revisoren, at sagens værdi efter hans opfattelse var 111.608 kr. Retsafgift i forhold til dette beløb blev herefter betalt det 12. juni 2007.

Den 27. juni 2007 meddelte advokat Keld Nomanni Byretten, at han var indtrådt i sagen som advokat for H1 Danmark ApS, og at han gjorde gældende, at sagen ikke skulle afvises på det formelle grundlag, og at retten skulle indrømme en frist for H1 Danmark ApS til at afhjælpe manglerne ved den såkaldte stævning, som var modtaget fra selskabets revisor pr. telefax den 9. februar 2007 og med almindelig post dagen efter.

I et brev af 2. juli 2007 gav Byretten advokat Keld Nomanni som advokat for H1 Danmark ApS en frist til den 6. august 2007 til at sende en stævning med påstand og sagsfremstilling, der opfyldte krave i retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 3 og 4. Efter rettens vurdering var disse krav ikke opfyldt ved brevet modtaget den 10. februar 2007 i Vestre Landsret for H1 Danmark ApS' revisor.

Den 7. august 2007 indgav advokat Keld Nomanni et dokument, som han har benævnt "Stævning" på vegne af H1 Danmark ApS. Han gjorde i den forbindelse opmærksom på, at der var tale om en berigtigelse af "tidligere indleveret stævning af 9. februar 2007".

Forklaringer

A har forklaret, at han er direktør og enetegningsberettiget i af H1 Danmark ApS. Det var selskabets revisor, der tog sig af klagesagens behandling over for skattemyndighederne. Den 9. februar 2007 om morgenen deltog han i et møde sammen med revisoren, hvor de gennemgik sagen en sidste gang, inden den blev indbragt for landsretten. Det var naturligt at lade revisoren skrive under på brevet til landsretten, fordi han jo behandlede sagen på selskabets vegne. Brevet blev sendt fra revisorens kontor med telefax kl. 9.16. På vej fra mødet med revisoren ringende han til Vestre Landsret for at sikre sig, at telefaxen var modtaget, og at alle formelle regler var opfyldt. Han talte med en kvindelige medarbejder fra landsretten, der oplyste, at brevet skulle modtages med 3 kopier af det og 2 kopier af de bilag, der blev henvist til i brevet. Desuden diskuterede de størrelsen af den retsafgift, som skulle betales. Det kunne medarbejderne ikke umiddelbart beregne ud fra de oplysninger, som han kunne give. De aftalte derfor, at landsretten skulle sende et standardbrev med en frist til at anføre sagens værdi. Medarbejderen oplyste intet om, at brevet ikke opfyldte de formelle krav. Han spurgte ikke, om det gav anledning til problemer, at brevet var underskrevet af revisoren. For det første fordi han anså det for meget naturligt, at revisoren underskrev i lyset af, at han hidtil havde repræsenteret H1 Danmark ApS. For det andet fordi han anså dette for omfattet af sagens formalia, og medarbejderen havde jo netop oplyst, at der ikke var problemer med disse.

Parternes synspunkter (procedure)

H1 Danmark ApS har til støtte for, at sagen ikke skal afvises, anført, at det under hensyn til formuleringen af det følgebrev med klagevejledning, som blev sendt til revisor sammen med landsskatterettens kendelse af 9. november 2006, er undskyldeligt, at stævningen ikke er underskrevet af de tegningsberettigede for H1 Danmark ApS. Det burde udtrykkeligt være anført i klagevejledningen, at hvis sagen indbringes for de almindelige domstole, kræver det, at stævningen underskrives af personer, som kan repræsentere skatteyderen efter retsplejelovens regler. Den 9. februar 2007 kontaktede A telefonisk Vestre Landsret for at sikre sig, at stævningen var modtaget, og at alt var i orden. I forbindelse hermed blev han ikke vejledt om, at revisor ikke kunne repræsentere H1 Danmark ApS for landsretten. Hvis A var blevet vejledt korrekt herom af landsretten, kunne han have nået at telefaxe en ny stævning underskrevet af ham på vegne af H1 Danmark ApS, som så kunne være modtaget i landsretten indenfor normal kontortid. Endelig burde retten ikke indrømme frist til betaling af retsafgift, hvis det var åbenbart, at sagen skulle afvises med henvisning til, at den ikke rettidigt var indbragt for retten. Retten kunne i så fald blot have afvist sagen ex officio.

Skatteministeriet har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ved brevet fra revisor i H1 Danmark ApS, som blev modtaget pr. telefax i landsretten den 9. februar 2007 og med almindelig post den 10. februar 2007, ikke er rettidigt anlagt af en person, der kan repræsentere H1 Danmark ApS, jf. retsplejelovens § 260. Sagen skal derfor afvises, jf. retsplejelovens § 261, stk. 2. Brevet fra revisoren er modtaget så sent i landsretten, at selv om landsretten med det samme havde returneret det med besked om, at revisor ikke kunne repræsentere H1 Danmark ApS for retten, så kunne H1 Danmark ApS ikke have nået at indlevere en stævning rettidigt i forhold til fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Denne frist håndhæves ifølge fast praksis strengt. Grunden til, at sagen ikke rettidig er anlagt, er først og fremmest revisorens og As manglende kendskab til retsplejeloven, hvilket ikke er undskyldeligt. Reelt er sagen først anlagt ved modtagelsen af stævningen fra advokat Keld Nomanni den 7. august 2007. Dette er ikke blot længe efter, at fristen for rettidig at anlægge sagen var udløbet, men også længe efter, at Skatteministeriet havde påstået sagen afvist. Ifølge retspraksis undlader man under helt særlige omstændigheder at afvise, selv om sagen ikke er rettidig indbragt. Dette er sket, når årsagen til den manglende overholdelse af fristen har været en ren fejlekspedition - for eksempel når en mødeberettiget advokat har glemt at underskrive - og når der havde været rigelig tid til at rette fejlen, hvis der var givet frist hertil. I disse tilfælde er der henvist til, at retten burde have givet frist til afhjælpning af fejlen, jf. princippet i retsplejelovens § 349, stk. 2. Sådanne helt særlige omstændigheder foreligger der ikke i denne sag. Der er ikke tale om en ekspeditionsfejl i forbindelse med, at revisoren har underskrevet. Selv om revisorens manglende mulighed for at repræsentere H1 Danmark ApS var blevet påtalt med det samme, så kunne manglen ikke have været afhjulpet inden fristen for at indbringe landsskatterettens kendelse var løbet ud. Af retspraksis fremgår det klart, at sager alene afvises med henvisning til fristoverskridelse, hvis der er nedlagt påstand herom.

Rettens begrundelse og resultat

Revisoren for H1 Danmark ApS er ikke omfattet af de personer, som kan repræsentere selskabet for retten, jf. retsplejelovens § 260, stk. 2.

Ved brevet fra revisoren, som blev modtaget i landsretten pr. telefax den 9. februar 2007 og med almindelig post den 10. februar 2007, har H1 Danmark ApS således ikke overholdt fristen for at indbringe landsskatterettens kendelse for retten, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.

Der foreligger ikke sådanne helt særlige omstændigheder, at der burde være indrømmet H1 Danmark ApS en frist med henblik på at få underskrevet stævningen af en person, der kunne repræsentere selskabet, jf. princippet i retsplejelovens § 349, stk. 2.

Derfor tager retten Skatteministeriets afvisningspåstand til følge.

Efter sagens udfald skal H1 Danmark ApS betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet omfatter ministeriets udgifter til advokatbistand med 12.500,00 kr. og til materialesamling med 212,50 kr., i alt 12.712,50 kr. Ved fastsættelsen af advokatomkostningerne er der først og fremmest lagt vægt på sagens begrænsede omfang og i mindre grad på sagens værdi. Desuden har tidsforbruget i forbindelse med den mundtlige forhandling af afvisningspåstanden været begrænset.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Denne sag afvises.

Sagsøgeren, H1 Danmark ApS, skal inden 14 dage, til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 12.712,50 kr. i sagsomkostninger. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.