I forældelsesloven sondres der mellem
- "Egentlig" afbrydelse, jf. forældelseslovens §§ 15-19. Ved den »egentlige« afbrydelse løber en helt ny forældelsesfrist fra det i loven fastsatte tidspunkt.
- "Foreløbig" afbrydelse, jf. forældelseslovens §§ 20-22. Den foreløbige afbrydelse er karakteriseret ved, at der, når "den foreløbige foranstaltning" finder sted inden forældelsesfristens udløb, indrømmes en frist på 1 år efter foranstaltningens ophør, således at "egentlig" afbrydelse - typisk ved sagsanlæg - kan ske inden denne tillægsfrists udløb.
I dette afsnit behandles reglerne om foreløbig afbrydelse af forældelse. I afsnit F.9 behandles reglerne om egentlig afbrydelse af forældelse.
Bestemmelserne i forældelseslovens §§ 20-22 fastsætter regler om, at visse retsskridt medfører en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen på den måde, at den retlige foranstaltning udløser en tillægsfrist på 1 år fra foranstaltningens ophør, således at "egentlig" afbrydelse kan ske inden denne tillægsfrists udløb.
De enkelte bestemmelser om foreløbig afbrydelse er udformet således, at forældelse "tidligst" indtræder 1 år efter foranstaltningens ophør. Dette er ensbetydende med, at hvis den almindelige forældelsesfrist fører til, at forældelse indtræder på et senere tidspunkt, end hvad der ville følge af tillægsfristen, er det den almindelige frist, der gælder.
Reglerne om foreløbig afbrydelse i §§ 20-22, vil kunne kombineres med reglerne om tillægsfrist i forældelseslovens §§ 12-14. Hvis skyldneren f.eks. forsvinder, udskydes forældelsesfristens udløb efter forældelseslovens § 14 frem til 1 år efter, at fordringshaveren blev eller burde være blevet bekendt med skyldnerens opholdssted, og hvis der inden udløbet af denne frist f.eks. indledes forhandlinger med skyldneren, vil fordringshaveren have opnået endnu en tillægsfrist på 1 år, nu regnet fra forhandlingernes afslutning, jf. forældelseslovens § 21, stk. 5.
Reglerne om foreløbig afbrydelse vil endvidere kunne kombineres »successivt«, dvs. anvendes i forlængelse af hinanden. Hvis der f.eks. er indledt forhandlinger mellem parterne, udskydes forældelsesfristen til 1 år efter forhandlingernes afslutning, jf. § 21, stk. 5, og hvis fordringshaveren inden udløbet af denne frist f.eks. indbringer sagen for et privat klagenævn, vil den pågældende have opnået endnu en tillægsfrist på 1 år, nu regnet fra dette nævns afgørelse, jf. § 21, stk. 3.