Forældelseslovens § 19:

Stk. 1. Når forældelsen afbrydes, løber fra det i stk. 2 - 6, fastsatte tidspunkt en ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Sker afbrydelse ved skyldners erkendelse af forpligtelsen, regnes den nye forældelsesfrist fra dagen for erkendelsen.

Stk. 3. Sker afbrydelsen ved foretagelse af retslige skridt som nævnt i § 16, regnes den nye frist fra den dag, da retsforliget indgås, dom afsiges, betalingspåkrav påtegnes af fogedretten eller anden afgørelse træffes.

Stk. 4. Er fordringen anerkendt i et konkurs eller et dødsbo eller i en vedtagen tvangsakkord eller afsagt gældssaneringskendelse, regnes den nye frist fra boets slutning, tvangsakkordens vedtagelse, eller gældssaneringskendelsens afsigelse.

Stk. 5. Anerkendes fordringen efter anmeldelsen i § 17, stk. 1, nr. 5 regnes den nye forældelsesfrist fra dagen for anerkendelsen.

Stk. 6. Sker afbrydelse ved indgivelse af anmodning om udlæg mv. jf. § 18, stk. 1-3, regnes den nye forældelsesfrist fra fogedforretningens afslutning, eller når arrest er forfulgt ved anlæggelse af justifikationssag, i overensstemmelse med reglen i stk. 3. ►Er forældelse afbrudt ved underretning om afgørelse om lønindeholdelse, jf. § 18, stk. 4, regnes den nye forældelsesfrist fra det tidspunkt, da der træffes afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, eller senest fra det tidspunkt, da lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år.◄

Stk. 7. Sker afbrydelse ved indgivelse af anmodning om udlæg for en fordring som nævnt i § 5, løber en ny forældelsesfrist på 10 år også for de omkostninger og uforældede renter, der er opgjort under fogedforretningen.