Dato for udgivelse
05 feb 2004 11:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17. december 2003
SKM-nummer
SKM2004.57.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1680-0171
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift + Skat
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Bil, A-skat, købsmoms, fradrag
Resumé

Et selskab kunne ikke anses for indeholdelsespligtig af A-skat mm. af værdi af fri bil, da der ikke var truffet afgørelse om betaling af tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v., jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Selskabet var ikke berettiget til momsfradrag for udgifterne til anskaffelse af den omhandlede bil.

Reference(r)

Momsloven § 41, stk. 1

Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning
Momsvejledningen  2004-1 J.2.4.1
Redaktionelle noter
Sagen er indbragt for domstolene.

Klagen skyldes told- og skatteregionens afgørelse, hvor andelsselskabet A er anset for pligtig at indeholde A-skat m.m. af værdi af fri bil til B. Herudover  har regionen ikke anerkendt fradrag for købsmoms af anskaffelse af bilen.

Landsskatterettens afgørelse

Told- og skatteregionens afgørelse ændres delvis

Sagens oplysninger

A er et andelsselskab med begrænset ansvar (AMBA). Selskabets deltagere er landboforeninger og husmandsforeninger i en landsdel. A formidler indbyrdes køb og salg af grise og kreaturer mellem foreningernes medlemmer (landbrugere). A beskæftiger ca. 12 - 15 medarbejdere og råder over 10-12 lastvogne til dyretransport og 2 varevogne på gule plader.

A ejede i perioden fra 1993-1998 en Nissan King Cab 2,5, der blev købt til 207.084,80 kr., og indregistreret første gang den 1. oktober 1993.

Den 8. september 1998 erhvervedes en Toyata Picnic Van 2.2 turbo diesel til 169.049,00 kr. Bilen, der er på gule plader, blev indregistreret 1. gang den 9. september 1998. A har foretaget fradrag for momsen af anskaffelsessummen på bilen, i alt 28.049 kr. Der er ikke betalt tillægsafgift for privat anvendelse i medfør af vægtafgiftslovens § 2.

Bilerne har været stillet til rådighed for forretningsfører B. Han har forklaret, at han er leder af A og refererer direkte til bestyrelsen. Han blev ansat i 1992, hvor der blev udarbejdet følgende ansættelseskontrakt.

”(…)

§ 1.

Undertegnede C (herefter kaldet foreningen) antager fra 1. september 1992 at regne medundertegnede B (herefter kaldet forretningsføreren) som forretningsfører for foreningerne.

§ 2.

Det påhviler forretningsføreren at varetage sine opgaver med flid og troskab og med anvendelsen af sin fulde arbejdskraft. Han må følgelig ikke uden foreningens samtykke have andet lønnet erhverv.

Forretningsføreren har pligt til at følge de almindelige og specielle retningslinier, der måtte blive udfærdiget af foreningens forretningsudvalg eller bestyrelser.

Forretningsføreren er sekretær for foreningernes bestyrelser og er ansvarlig for, at de beslutninger disse bestyrelser træffer gennemføres, og at alle pålagte opgaver løses tilfredsstillende.

Forretningsføreren er ansvarlig for alle ledelsesmæssige funktioner, herunder at ansætte og afskedige personale, samt aftale løn ­og arbejdsvilkår med personalet.

Forretningsføreren refererer direkte til forretningsudvalget og bestyrelser.

§ 3.

Forretningsføreren indgår særskilt lønaftale med forretningsudvalget.

§ 4.

Forretningsføreren er berettiget til at holde ferie i henhold til Ferieloven. Forretningsføreren oppebærer månedligt feriepenge efter Ferielovens bestemmelser.

Forretningsføreren fastlægger ferie efter aftale med forretningsudvalget i overensstemmelse med foreningens tarv.

Med hensyn til førstkommende ferie efter ansættelsen bemærkes, at forretningsføreren selv afholder udgifterne til ferien det første år efter ansættelsen, indtil forretningsføreren har optjent ferie i henhold til Ferielovens regler.

§ 5.

Opsigelse skal fra begge parters side ske med gyldigt varsel i henhold til funktionærlovens regler.

§ 6.

Forretningsføreren har krav på lønforhandling én gang pr. år, første gang 1. april 1993.

§ 7.

Forretningsføreren har ret til at deltage i et relevant lederkursus pr. år efter aftale med forretningsudvalget.

§ 8.

Foreningen betaler de faste afgifter på forretningsførerens private telefon.

Foreningen stiller bil til rådighed for forretningsføreren indenfor en anskaffelsessum, der giver foreningen fuld ret til skattemæssig afskrivning. Alle drifts- og vedligeholdelsesudgifter betales af foreningen. Udskiftning af bilen sker efter aftale med forretningsudvalget.

I tilfælde af bortvisning, fratræden efter opsigelse eller tjenestefritagelse skal forretningsføreren straks aflevere foreningens bil.

§ 9.

Udgangspunktet for forretningsførerens arbejde bliver hjemmeadressen på grund af den med landbo- og brandmyndighederne aftalte brandberedskabsvagt.

Forretningsførerens kontoradresse bliver ...... i X.

§ 10.

Har forretningsføreren på grund af sygdom været uarbejdsdygtig i 120 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, finder de i Funktionærlovens § 5, stk. 2, indeholdte regler om forkortet opsigelsesvarsel anvendelse.

§ 11.

Forretningsføreren har pligt til at iagttage tavshed med hensyn til alle forhold vedrørende foreningerne og deres virksomhed.

§ 12.

Forretningsføreren må i ét år efter eventuel ansættelsesophør ikke drive handel med kreatur, kalve, grise, får og lam i amtet. Dette gælder såvel direkte som indirekte.

Forretningsføreren må ikke sideløbende med sin ansættelse hos foreningerne drive handel i eget eller andens navn med kreatur, kalve, grise, får og lam.

Overtræder forretningsføreren den ham påhvilende konkurrenceklausul, ifalder han foruden almindeligt erstatningsansvar en konventionalbod, der svarer til 3 måneders løn, for hver gang overtrædelsen finder sted, hvorhos den retstridige virksomhed kan hindres ved fogedforbud. Erlæggelse af bod bevirker ikke pligtens bortfald.

(…)”

B har forklaret, at en typisk dag for hans vedkommende forløber således, at han tager på arbejde ved 7.30-8.00 tiden og er hjemme igen ved 16-17 tiden. På vejen til og fra arbejde medbringer han altid post til og fra A. Tiden i bilen bliver brugt til at komme i kontakt med A's chauffører med henblik på koordination af arbejdet samt almindelig samtale. Efter aftale med chaufførerne kører han dem endvidere f.eks. fra værksted om aftenen og til værksted igen den følgende dag. Dette sker typisk før eller efter arbejdstids begyndelse/ophør. Han er mere eller mindre altid på arbejde, og det er altid muligt at komme i kontakt med ham. Dette er nødvendiggjort af virksomhedens karakter og det arbejde han udfører.

Han fungerer endvidere som vagt i overensstemmelse med A's aftale med brandberedskabet. Arbejdet består i, at han er tilkaldevagt i tilfælde af brand på gårde og lignende med besætninger. Det første opkald fra brandmyndighederne foretages til kontoret, mens det andet opkald går til ham. Såfremt han ikke er disponibel går det tredje opkald til en anden på vagtlisten. Når han har modtaget et opkald er hans opgave at finde ”hotelværelser” til besætningen samt finde chauffører, der kan foretage transporten. I bilen er der en liste over chauffører, der kan tilkaldes i disse situationer. Han har endvidere et stort netværk at trække på. Det er derfor ham, der varetager denne opgave. Han er blevet tilkaldt 4 gange de sidste to måneder udenfor arbejdstiden.

Bilen har plads til to personer og er udstyret med telefon, telefonlister, reb, nødbelysning, skiftetøj til chauffører m.m. og fodtøj til anvendelse i forbindelse med brandberedskabet. Endvidere vil varevognen som regel være forsynet med forskellige desinfektionsmidler til brug ved lastvognenes rengøring og øvrige forbrugsstoffer til anvendelse i lastvogne.

Når bilen er på A's adresse om dagen, anvendes den af flere forskellige ansatte til selskabets ærinder. Det kan bl.a. være kundebesøg i Tyskland eller besøg hos en leverandør i Danmark.

Det er oplyst, at B næsten dagligt møder på A's adresse, og at varebilen anvendes til transport mellem hjem og arbejdsplads. A havde tidligere adresse i X, men flyttede i 2002 til Y. Afstanden mellem B's private bopæl og de to adresser er for begges vedkommende ca. 17 km.

Familien har i perioden været ejer af en privat personbil af mærket ASSB GL 2.0.  Det årlige kørselsforbrug er på ca. 22.000 km inkl. ægtefællens kørsel hjem/arbejde på ca. 7.700 km.

Told- og Skatteregionens afgørelse

Foreningen er anset for indeholdelsespligtig af A-skat m.m. af værdi af fri bil til B fra den 1. januar 2002. Herudover er der ikke anerkendt fradrag for købsmoms med 28.049 kr. ved anskaffelse af bilen Toyota Picnic Van.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at A stiller bil til rådighed for forretningsføreren, og at A betaler alle drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Ansættelseskontrakten indeholder ingen begrænsninger for bilens anvendelse.

Ifølge praksis på området, sådan som den er beskrevet i Ligningsvejledningen 2001 afsnit A.B.1.9.2, er kørsel mellem hjem og arbejdsplads at anse for privat anvendelse. Dette gælder også, selvom bilen anvendes til kørsel til/fra bopælen i forbindelse med kørsel, der i øvrigt er erhvervsmæssig.

Selv om bilen tages med hjem og benyttes til erhvervsmæssig kørsel udenfor kontorets normale arbejds- og åbningstid anvendes bilen også til sædvanlig transport mellem hjem og arbejdsplads. Ved afgørelsen er det lagt til grund, at det er virksomhedens forretningssted i X (nu i Y), som er forretningsførerens sædvanlige arbejdsplads. Kørsel er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 9 B som befordring mellem arbejdspladser eller befordring inden for samme arbejdsplads.

Det forhold, at B står til rådighed for brandberedskabet er ikke en reel rådighedsforpligtelse, idet der foreligger en telefonkæde, hvor mødepligten kan gå videre til den næste på listen.

Varebilen er egnet til personbefordring af private og den er ikke et ”særligt køretøj”. Når bilen står på forretningsførerens private adresse udenfor normal arbejdstid kan den også benyttes til privat kørsel udover kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Der foreligger hverken en skriftlig aftale om, at bilen ikke må benyttes til privat kørsel, eller et kørselsregnskab, som godtgør, at der ikke er kørt privat udover kørsel mellem hjem og arbejde.

Varebilen har således været stillet til rådighed for B til privat benyttelse.

Der skal derfor indeholdes A-skat m.m. i værdi af fri bil til B og foreningen har ikke fradrag for købsmoms.

Klagerens påstand og argumenter

A's repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke anses for indeholdelsespligtig af A-skat m.m. af værdi af fri bil til B fra den 1. januar 2002, samt at selskabet er berettiget til fuldt fradrag for moms af udgifter til anskaffelse af bilen.

Til støtte for påstanden har repræsentanten gjort gældende, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Således er der kun foregået kørsel i firmabilen med relation til den daglige drift af foreningen. Varebilen er ikke egnet til familiens private kørselsbehov med kun to sæder inkl. førersæde samt bilens indhold af forskelligt udstyr og bilens lugtgener. Endvidere ville privat brug af bilen være ulovlig i henhold til momsreglerne, da den fulde moms er fratrukket ved anskaffelsen. Endelig sker der brug af egen privat personbil med et kørselsforbrug svarende til, at der ikke er behov for anvendelse af firmabilen til privat brug.

Der er henvist til den seneste lovændring på området for fri bil, jf. lov nr. 342 af 24/5 2002 med ikrafttrædelse den 1. januar 2002. Lovændringen medfører, at firmabiler på gule plader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftslovens § 2, ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af rådighed over fri bil. Der er ved lovændringen tilkendegivet, at formodningsreglen om privat anvendelse ved rådighed over firmabil har været urimeligt administreret. Ved ikke at betale tillægsafgift og ved at fratrække købsmomsen har man tilkendegivet, at der ikke sker privat anvendelse.

Der er endvidere henvist til bemærkningerne til bestemmelsen, hvoraf fremgår; ”(…)Det findes ikke hensigtsmæssigt at give lovforslaget tilbagevirkende kraft 3 år tilbage i tiden, idet dette ville indebære, at skattemyndighederne skulle revurdere og evt. genoptage alle de skatteansættelser, der vedrører personer, der har rådet/råder over en firmabil på gule plader i denne periode. (…)”

I modsætning hertil virker det urimeligt, at der efter vedtagelsen af loven, i nærværende sag tages udgangspunkt i, at der foregår privat anvendelse alene med begrundelse i formodningsreglen i den tidligere ligningslovs § 16, stk. 4.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at told- og skatteregionens afgørelse stadfæstes. For så vidt angår momsfradrag er der henvist til told- og skatteregionens begrundelse. Særligt til støtte for spørgsmålet om indeholdelse af A-skat m.m. er følgende anført:

Af bemærkninger til lov nr. 342 af 27. maj 2002 (L 181 punkt 3.8) fremgår bl.a.:

”(…)

Der foreslås derfor indført en bestemmelse, hvorefter firmabiler på gule nummerplader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af rådighed over fri bil. Er en firmabil på gule plader registreret første gang før 2. juni 1998 finder ligningslovens § 16, stk. 4, heller ikke anvendelse, såfremt momsen af anskaffelsessummen er fradraget.

Hermed finder de bevisbyrde- og dokumentationskrav – herunder kørebøger – der efter praksis er udviklet i forhold til denne bestemmelse, ikke anvendelse på sådanne firmabiler.

Hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i firmabilen vil det være en overtrædelse af momsreglerne og vægtafgiftsloven. Det indebærer, at der skulle have været betalt tillæg for privat anvendelse af firmabilen. Samtidig skulle momsen af anskaffelsessummen ikke have været afløftet. Hermed vil firmabilen blive omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af den private rådighed af fri bil. Det vil sige, at den skaffepligtige værdi af firmabilen fastsættes til 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 pct. af værdien herudover. Bilens skattepligtige værdi udgør dog mindst 160.000 kr.

Der kan endvidere være tale om overtrædelse af skattekontrollovens regler. Ifølge skattekontrolloven straffes skattesvig med bøde eller fængsel indtil 2 år. Skatteunddragelse straffes med bøde. Tilsvarende regler gælder for så vidt afgår vægtafgiftsloven og momsloven.(…)”

Reglen er således en bevisbyrderegel. I sagen må det imidlertid lægges til grund, at bilen jævnligt har været anvendt til befordring mellem bopælen og arbejdspladsen. Sådan kørsel vil være omfattet af begrebet erhvervsmæssig kørsel som fastlagt i ligningslovens § 9B. Da bilen, hverken er et specialkøretøj omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, eller udelukkende anvendes til transport mellem hjem og arbejdsplads i forbindelse med rådighedsvagt, vil kørsel mellem bopælen og arbejdsstedet være privat kørsel.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter momslovens § 41, stk. 1, kan afgift, der vedrører anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 t, ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Efter det oplyste kan bilen ikke anses udelukkende at have været anvendt i forbindelse med A's fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Retten har herved lagt vægt på, at bilen er anvendelig som alternativ til en privat bil, at B ikke har underskrevet en frasigelseserklæring, samt at bilen dagligt har været parkeret på hans private adresse. Det af selskabet oplyste om, at B har haft tilkaldevagt, samt at han i et vist omfang har arbejdet fra bilen i forbindelse med kørsel fra hjemmet til arbejdspladsen, findes ikke i tilstrækkelig grad at sandsynliggøre, at bilen udelukkende har været anvendt til virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Da selskabet ikke i øvrigt har sandsynliggjort, at bilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser, er det med rette, at told- og skatteregionen ved den påklagede afgørelse ikke har anerkendt fradrag for moms af udgifter til anskaffelse af bilen.

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., skal den for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, i forbindelse med denne udbetaling indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

I henhold til § 20, nr. 22, i bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001 om opkrævning af indkomstskat hos personer m.v., jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2,  henregnes værdien af hel eller delvis fri bil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte til A-indkomst, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Af ligningslovens § 16, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17/9 2002, fremgår:

”Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3. eller 4. pkt. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-5. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-7. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-9. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-9. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.”

Ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt. trådte i kraft den 30. maj 2002 med virkning fra den 1. januar 2002, jf. § 5, stk. 6, i lov nr. 342 af 27/5 2002.

Da bilen er indregistreret 1. gang den 8. september 1998, og der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v., er bilen omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. pkt. Da der ikke er truffet afgørelse om betaling af tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. kan A ikke anses for indeholdelsespligtig af A-skat m.m. af værdi af fri bil til rådighed for B fra den 1. januar 2002.