Landsskatterettens kendelse
af 13. oktober 2006
2-5-1880-1018

Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for revisorbistand i forbindelse med skatteregulering samt ikke godkendt fradrag for løn og uddannelsesudgifter vedrørende hovedanpartshaverens datter.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001

Skattepligtig indkomst Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for revisorbistand i forbindelse med en skatteregulering, selvangivet med 55.382 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Skattepligtig indkomst

Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag lønudgifter til hovedanpartshaverens datter, selvangivet med 69.400 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Skattepligtig indkomst

Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for uddannelsesudgift afholdt i forbindelse med hovedanpartshaverens datters uddannelse i Schweiz, selvangivet med 227.431 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Indkomståret 2002

Skattepligtig indkomst

Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for udgifter til revisor i forbindelse med en skatteregulering, selvangivet med 4.000 kr.

Skattepligtig indkomst

Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for lønudgifter til hovedanpartshaverens datter, selvangivet med 73.800 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Skattepligtig indkomst

Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for uddannelsesudgift afholdt i forbindelse med hovedanpartshaverens datters uddannelse i Schweiz, selvangivet med 10.640 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Møde mv.

Selskabets repræsentant har afholdt møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). Klagerens repræsentant samt A har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Generelle oplysninger

Selskabet driver rejsebureauvirksomhed med hovedsæde i Danmark, filial i ... og salgskontorer i ... og ..., begge Danmark. Selskabet har regnskabsår 1/5-30/4.

Revisorbistand

Sagens oplysninger

H1 Rejser ApS afholdte i 2001 en udgift til revisorassistance i forbindelse med en skattesag på 104.280 kr. Heraf blev 49.439 kr. tilbageført ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der blev således foretaget fradrag for 55.382 kr.

Udgiften blev afholdt i forbindelse med forvaltningens behandling af selskabets selvangivelser for indkomstårene 1997, 1998 og 1999, i hvilken forbindelse forvaltningen indkaldte yderligere materiale den 13. marts 2000. Der blev fremsendt agterskrivelse den 19. september 2000 og kendelse den 5. oktober 2000.

Det følger af fakturaen, at udgiften specificeredes således

"For arbejder udført i perioden indtil 30/6 2000

Assistance i forbindelse med skattevæsenets forespørgsler, herunder deltagelse i møder, indsendelse af dokumentation samt korrespondance i øvrigt."

De øvrige udgifter på 49.437 kr., som blev tilbageført ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørte assistance i forbindelse med klage til Landsskatteretten vedrørende bygningsafskrivninger på ejendommen ... i indkomståret 1999.

H1 Rejser ApS foretog endvidere i 2002 fradrag for en udgift til revisor i forbindelse med en skattesag. Udgiften var en del af et samlet beløb på 14.235 kr., som ifølge af fakturaen er specificeredes således:

"Arbejder udført i tiden 4/7 - 5/9 2001

Diverse rådgivning og assistance i perioden, herunder under undersøgelse af forholdende omkring kautionsforpligtelsen over for G9 A/S m.fl., undersøgelse af forhold omkring udlandslempelse for udstationerede medarbejdere. Skattesag vedrørende afskrivningsret på ejendommen ... m.v."

De øvrige revisorudgifter afholdt i 2002 i forbindelse med klagesagen til Landsskatteretten, 18.000 kr. ifølge faktura af 30/6-01 og 44.006 kr. ifølge faktura af 14/11-01, er tilbageført ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og således ikke fratrukket.

Skatteforvaltningens afgørelse

Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for udgifter til revisorbistand, idet selskabets indkomst for indkomståret 2001 er forhøjet med 55.382 kr., medens indkomsten for indkomståret 2002 skønsmæssigt er forhøjet med 4.000 kr., der er anset for at vedrøre skattesagen ved Landsskatteretten.

Forvaltningen har blandt andet henvist til, at der er tale om sagkyndig bistand i forbindelse med en skattesag, eftersom det forhold, at der er rejst en skattesag har været årsagen og anledningen til udgiftens afholdelse. Der kan således heller ikke godkendes fradrag for udgifterne til revisorbistand i forbindelse med skattesagens behandling ved de kommunale skattemyndigheder.

Forvaltningen har henvist til ligningslovens § 7 Q, stk. 3, hvoraf fremgår, at udgifter til bistand i skattesager ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Efter nævnets opfattelse fremgår det således direkte af bestemmelsen, at den manglende fradragsret gælder enhver form for bistand, når blot bistanden har tilknytning til en skattesag.

Der er endvidere henvist til Landsskatterettens kendelse af 22. juni 2001, offentliggjort i SKM2001.292.LSR.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand, at selskabets indkomst nedsættes med 55.382 kr. for 2001 og 4.000 kr. for 2002.

Repræsentanten har anført, at selskabets brug af revisor til varetagelse af regnskabs- og skatteopgaver svarer til outsourcing af arbejdsopgaver, som sædvanligvis løses af egne medarbejdere med regnskabs- og skattemæssig indsigt.

Forvaltningen har foretaget et skatteopkald og anmodet om regnskabsmateriale med kommentarer hertil. Revisor udarbejder selskabets regnskab og selvangivelse, og det er derfor naturligt, at revisor også hjælper selskabet i forbindelse med indsendelse af yderligere materiale til forvaltningen.

Repræsentanten har endvidere anført, at der ikke er tale om en egentlig skattesag, idet der ikke er udsendt agterskrivelse. Det fremgår af fakturaen fra selskabets revisor, at arbejdet er udført frem til 30. juni 2000. Da agterskrivelsen først udsendes den 19. september 2000, må det være indlysende, at intet af revisors arbejde vedrører agterskrivelsen. Revisor har alene assisteret med at svare på forvaltningens forespørgsel, herunder udarbejdelse af en redegørelse for, hvorledes balancens poster er overført til regnskabet samt frembringelse af diverse oplysninger. Der er derimod ikke anvendt tid på agterskrivelsen. De afholdte udgifter er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 7 Q, stk. 3, idet udgiften ikke er afholdt i forbindelse med en skattesag.

Der er efter repræsentantens opfattelse ikke tvivl om, at selskabet i denne situation har samme fradragsret for driftsudgifter uafhængigt af, om der er tale om lønudgifter afholdt til en intern regnskabschef eller udgifter til konsulentbistand i forbindelse med indsendelse af materiale til forvaltningen.

Repræsentanten har, under henvisning til litteraturen, bemærket, at visse udgifter under en skattesag til uddybning, supplering eller klargørelse af regnskabet i princippet kan siges at vedrøre eller være et led i den tilbørlige regnskabsudarbejdelse m.v. Efter repræsentantens vurdering må arbejdsopgaver af denne karakter med endnu større vægt kunne siges at vedrøre klargøring af regnskabet m.v., når opgaverne løses forinden en agterskrivelse udsendes.

Selskabet har valgt at outsource arbejdsopgaver, som normalt varetages af en egen ansat regnskabschef. Dette fratager ikke udgifterne deres karakter af driftsudgifter, og kan således ikke påvirke selskabets ret til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er for selskabets vedkommende tale om helt almindelige udgifter til køb af regnskabs- og skattebistand.

Repræsentanten har forklaret, at der efter hans opfattelse alene blev afholdt møder mellem selskabets ledelse og selskabets revisor, men ikke afholdt møder med forvaltningen.

Repræsentanten har henvist til bemærkningerne til lovforslag L 121 1996/97 vedrørende ligningslovens § 7 Q, Landsskatteretskendelse, offentliggjort i SKM2001.23.LSR

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter til revisorbistand kan fradrages, såfremt bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen eller afholdelse af udgifter, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Dette følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Såfremt bistanden vedrører rene formue dispositioner eller indtægtskilden, kan udgifterne ikke fradrages. Udgifter til udarbejdelse af en erhvervsvirksomheds regnskab og opstilling af årsregnskab, herunder udfyldelse af virksomhedsskema, er fradragsberettigede.

Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. I øvrigt kan udgifter, hvortil der kan ydes godtgørelse efter kapitel 3 A i skattestyrelsesloven (nugældende skatteforvaltningslovs kapitel 19), ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette følger af ligningslovens § 7 Q, stk. 3.

Skatteforvaltningen anmoder ved skrivelse af 13. marts 2000 om omfattende dokumentation og præcisering på i alt 17 punkter i selvangivelserne for indkomstårene 1996 - 1999. Der forløber ca. 6 måneder fra forvaltningens første henvendelse til agterskrivelse fremsendes. I den mellemliggende periode foregår der korrespondance mellem selskabets revisor og forvaltningen, herunder deltagelse i møder. Ved kendelse af 5. oktober 2000 ændrer forvaltningen selskabets skatteansættelse på 9 af 17 punkter, hvoraf det ene punkt senere bliver påklaget til Landsskatteretten. De afholdte revisorudgifter som følge af skatteforvaltningens henvendelse, og som i det væsentligste afholdes forud for forvaltningens kendelse, resulterer således i en ændret skatteansættelse for selskabet på en række punkter.

Under disse omstændigheder anses skattesagen for begyndt ved forvaltningens skrivelse af 13. marts 2000. hvorfor de afholdte udgifter på henholdsvis 55.382 kr. og 4.000 kr. anses for afholdt i forbindelse med en skattesag.

Landsskatteretten stadfæster derfor forvaltningens afgørelse.

Løn og uddannelsesudgifter

Sagens oplysning

A, som er datter af selskabets hovedanpartshaver B, blev pr. 1. september 2000 ansat på en tidsbegrænset traineekontrakt gældende for to år med en månedlig løn på 8.000 kr. A havde tidligere i perioder modtaget 1.800 kr. i løn om måneden.

Repræsentanten har forklaret, at A blev ansat i forbindelse med, at selskabet opsagde en samarbejdsaftale med G4 Travel. Selskabet skulle herefter selv forestå kontakten med hoteller, og hun skulle derfor hjælpe selskabets direktør med at undersøge, hvad man fremover skulle gøre med hensyn til anvisning af hotel til kunderne.

Repræsentanten har endvidere forklaret, at A i begyndelsen af traineeperioden gennemgik nogle fagbøger inden for hotelbranchen, ligesom hun rettede henvendelse til en række hotelkæder. På baggrund heraf blev hun overbevist om, at selskabet ikke selvstændigt kunne opnå gode hotelaftaler og anbefalede derfor, at selskabet skulle indgå en aftale med G5 Travel Partnership vedrørende hotelanvisning. Kontakten blev indgået med virkning fra 1. januar 2001.

I forbindelse med ansættelsen af A, blev det aftalt, at hun skulle gennemgå en hotelmanagement uddannelse på G3 i Schweiz. Uddannelsen strakte sig over tre semestre. Det første semester blev gennemført på skolen i Schweiz i perioden 28. august 2000 - 26. januar 2001. Andet semester blev ligeledes gennemført på skolen i Schweiz i perioden 15. februar 2001 - 29. juni 2002. I det sidste semester var A i praktik på Hotel G7, Danmark i perioden 1. oktober 2001 - 26. marts 2002.

I forbindelse med praktikopholdet på Hotel G7, Danmark modtog A både løn fra selskabet samt Hotel G7, Danmark, dog med undtagelse af november 2001 og januar 2002. Hendes ansættelse ophørte med udgangen af marts 2002, hvor hendes praktikophold på Hotel G7, Danmark blev afsluttet. Hun blev pr. 8. april 2002 ansat ved G8 Hotels Management A/S.

Repræsentanten har efterfølgende forklaret, at A pr. 1. maj 2005 igen blev ansat i H1 Rejser ApS med titel af salgschef i ..., ligesom hun indtrådte i selskabets bestyrelse i 2005. Hendes arbejde består primært i at forhandle rejsekoncepter, herunder i visse tilfælde prisaftaler med hoteller. Det er planen, at A inden for et par år skal have en mere ledende rolle i selskabet.

Skatteforvaltningens afgørelse

Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for lønudgifter til A og har forhøjet selskabets indkomst med 69.400 kr. i 2001 og 73.800 kr. 12002. Skatteforvaltningen har endvidere ikke godkendt fradrag for udgiften til As uddannelse på G3 og har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 227.431 kr. i 2001 og 10.460 kr. i 2002.

Forvaltningen har anført, at de afholdte udgifter ikke er fradragsberettiget, idet A, efter forvaltningens opfattelse, ikke har ydet arbejde for selskabet i indkomstårene 2001 og 2002. Udgifterne er således ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jfr. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Forvaltningen har blandt andet lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at A har ydet en faktisk arbejdsindsats for selskabet. Forvaltningen har i den forbindelse bemærket, at der som følge af den nære tilknytning mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren stilles særlige dokumentationskrav for, at det udbetalte beløb kan kræves fradraget som lønudgifter.

Der er endvidere lagt vægt på, at A under næsten hele ansættelsesperioden ved H1 Rejser ApS i tiden 1. september 2000 - 31. marts 2002, hvor lønnen udgjorde 8.000 kr. pr. måned, har været beskæftiget med uddannelse på G3.

Arbejdet vedrørende undersøgelser angående hotelanvisning m.v. foregik efter det oplyste i perioden fra 1. september 2000, hvor A ansættes og frem til 3. november 2000, hvor kontrakten med G5 underskrives. Forvaltningen har fundet det usandsynligt, at A skulle have foretaget dette arbejde samtidig med, at hun i samme periode har været på skoleophold i Schweiz, kun afbrudt af en enkelt weekendtur til Danmark. Der henvises i øvrigt til, at As navn ikke fremgår nogen steder i forbindelse med forarbejdet til indgåelsen af aftalen med G5, indgåelse af kontrakten med G5 eller vedrørende det senere samarbejde. Endvidere er det bemærket, at arbejdet vedrørende undersøgelserne med hensyn til hotelanvisning kun varede ca. 2 måneder, hvorimod A har været ansat 1 år og 7 måneder.

Forvaltningen har ikke fundet det sandsynliggjort eller dokumenteret, at den resterende del af As ansættelsesperiode vedrørte samarbejdsaftalen med G5.

Det er på denne baggrund forvaltningen opfattelse, at A alene har været ansat i selskabet med det formål, at selskabet skulle betale for hendes uddannelse i Schweiz.

Lønudgiften og uddannelsesudgiften anses derimod for at være afholdt af B i kraft af hans dominerende indflydelse i selskabet. Udgifterne anses således for at være maskeret udbytte, jfr. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Klagerens påstande og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst, for så vidt angår lønudgiften, nedsættes med 69.400 kr. for 2001 og 73.800 kr. for 2002. Vedrørende uddannelsesudgiften har repræsentanten fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes med 227.431 kr. for 2001 og 10.460 kr. for 2002.

Repræsentanten har anført, at H1 Rejser ApS, på tidspunktet for ansættelsen af A, havde en klar erhvervsmæssig interesse i ansættelsen, idet selskabets direktør havde akut brug for en person, som kunne gå ind og hjælpe med at undersøge, hvordan anvisningen af hoteller fremover skulle gennemføres. A kunne gå direkte til opgaven som følge af hendes sprogkundskaber og sit store kendskab til virksomheden og branchen.

Det er endvidere gjort gældende, at selskabet derudover havde en klar og erhvervsmæssig interesse i, at A fik de fornødne redskaber til selskabets hotelprogram på lidt længere sigt. Selskabet havde således en klar erhvervsmæssig interesse i at betale skoleopholdet i Schweiz. Repræsentanten har fremlagt skrivelse fra LV, Director of Operations, G5, hvor A takkes for sin indsats i forbindelse med etableringen af samarbejdet mellem H1 Rejser ApS og G5.

Repræsentanten har forklaret, at ansættelsen samtidig var et godt udgangspunkt for at få A ind i virksomheden. Det blev besluttet at hun skulle have den rigtige uddannelsesmæssige baggrund for på lidt længere sigt at kunne få en ledende rolle i virksomheden. Det blev ligeledes i den forbindelse grundigt drøftet, om hun i traineeperioden skulle ansættes direkte på et af selskabets kontorer. Konklusionen blev, at det ikke var ideelt at være i lære i det firma, som hun senere skulle overtage. Valget faldt derfor på uddannelsen i Schweiz.

Under uddannelsesforløbet valgte A managementlinien suppleret med en række hotelfag. Dette er en bred uddannelse baseret på økonomiske fag, turisme, erhvervsturisme, jura og HR. Uddannelsen er skræddersyet til de arbejdsopgaver, som der var forventning om, at hun skulle udføre.

Der har gennem hele forløbet været en rød tråd mellem valget af uddannelsen i Schweiz, og H1 Rejser ApS har hele tiden haft en klar erhvervsmæssig interesse i at afholde udgifterne til uddannelsen, som er målrettet selskabet.

Repræsentanten har endelig anført, at det samtidig skal påpeges, at det forhold, at uddannelsesforløbet tidsmæssigt er placeret og afsluttet forud for påbegyndelsen af egentlige arbejdsopgaver hos den ny arbejdsgiver hverken medfører, at medarbejderen beskattes af uddannelsesudgifter, eller at arbejdsgiveren nægtes fradrag for de afholdte udgifter.

Repræsentanten har i den forbindelse henvist til Tfs 2007, 547 LSR. [Ikke korrekt henvisning.red.SKAT]

Udgifterne er derfor afholdt ud fra driftsmæssige overvejelser, og udgifterne til henholdsvis løn og uddannelse kan derfor ikke anses for at være afholdt på vegne af B i kraft af hans dominerende indflydelse i selskabet.

Landsskatteretten bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden herfor påhviler skatteyderen.

Under næsten hele ansættelsesperioden ved H1 Rejser ApS i tiden 1. september 2000 - 31. marts 2002, var A beskæftiget med uddannelse på G3 i Schweiz, og umiddelbart efter studiets afslutning opsagde hun sit ansættelsesforhold med H1 Rejser ApS. Der findes ikke skriftlig korrespondance mellem hende og selskabets direktør, og hendes navn fremgår ingen steder i forbindelse med forhandlingerne og kontraktindgåelsen med G5.

Det er herefter ikke godtgjort, at selskabets udgift til hovedanpartshaverens datters uddannelse på skolen i Schweiz samt de afholdte lønudgifter har haft den nødvendige tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, hvorfor beløbet alene ses afholdt som et udslag af hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse i selskabet. Beløbene er herefter at anse for udbytte for hovedanpartshaveren, jfr. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.