Parter

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen ved advokatfuldmægtig Krester Krøger Kjær)

mod

H1 Denmark A/S under konkurs ved kurator, advokat Ulrik Holsted-Sandgreen
(advokat Ulrik Holsted-Sandgreen).

Afsagt af landsdommerne

Sigrid Ballund, Bjerg Hansen og John Lundum

Indledning og parternes påstande

Skifteretten har den 22. januar 2004 afsagt dom i 1. instans (SKS 2-40200-6/2003).

For landsretten har appellanten, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, nedlagt påstand om, at det af appellanten over for indstævnte, H1 Denmark A/S under konkurs, anmeldte krav anerkendes som massekrav, jf. konkurslovens § 93, nr. 3, for så vidt angår 1.251.192,13 kr. med procesrente (referencesats + 7 %) fra den 20. marts 2003.

Indstævnte, H1 Denmark A/S under konkurs, har påstået dommen stadfæstet.

Der har for landsretten været enighed mellem parterne om forrentningen af det krav, som måtte blive anerkendt som massekrav for appellanten i det indstævnte konkursbo.

Appellanten har ikke for landsretten gentaget anbringendet om, at ToldSkats krav om betaling af moms og boets krav på udbetaling af negativ eksportmoms må anses som konnekse fordringer.

Supplerende sagsfremstilling og en supplerende forklaring

Konkursdekretet vedrørende H1 Denmark A/S blev bekendtgjort i Statstidende den 13. marts 2004.

Der har for landsretten fundet en gennemgang sted af materiale fra ToldSkat vedrørende eksportmomsordningen. Det fremgår heraf bl.a., at en virksomhed for at blive omfattet af eksportmomsordningen skal have tilladelse til at anvende ordningen. Virksomhedens eksportomsætning udskilles under en selvstændig momsregistrering med eget SE-nummer.

LV har for landsretten forklaret, at hun, der er kontoruddannet, i 10 år har været specialkonsulent i ToldSkat, hvor hun har været ansat siden 1979. Hendes ansvarsområde er bogholderiet i ToldSkat. Forud for udbetaling af negativ eksportmoms finder der en maskinel restancekontrol sted, hvor angivelsen holdes op mod Det Centrale Fordringsregister. Hvis der ingen markeringer er i registret, bliver der ikke foretaget yderligere kontrol. Hvis der ikke er restancer, anvises beløbet herefter til udbetaling i Jyske Bank, der forestår udbetalingen for ToldSkat. Kontrollen finder sted på det SE-nummer, hvor eksportomsætningen er registreret. Der sker alene en kontrol på hovednummeret, hvis den kontrolførende har en mistanke om, at der kan være særlige forhold. Sådanne oplysninger kan den pågældende f.eks. have fået fra en kollega. Oplysningerne kan også komme udefra, men det er dog ikke så ofte. H1 Denmark havde ikke nogen restancehistorik i ToldSkat hverken vedrørende hovednummeret eller SE-nummeret vedrørende eksportomsætningen. Hvis man havde været bekendt med, at H1 Denmark var gået konkurs, ville udbetalingen være blevet standset og overgået til sagsbehandling i bobehandlingsafdelingen. Angivelsen fra H1 Denmark blev indregistreret i ToldSkats system den 5. marts 2003. Den maskinelle restancekontrol fandt sted i forbindelse hermed. Beløbet blev herefter godkendt og frigivet til udbetaling af kontrolafdelingen den 10. marts 2003.

Parternes anbringender

Appellanten, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, har til støtte for påstanden for landsretten navnlig gjort gældende, at betingelserne for modregning efter konkurslovens § 42 var opfyldt, ligesom betingelserne efter opkrævningslovens § 12, stk. 3, for at afbryde udbetalingsfristen på grund af virksomhedens forhold var opfyldt. ToldSkat var imidlertid ikke bekendt med konkursen, da den negative eksportmoms blev udbetalt, og derfor fandt modregning ikke sted. ToldSkat havde ikke nogen anledning til at afbryde udbetalingsfristen og foretage yderligere restancekontrol og dermed vente med at udbetale den negative eksportmoms. Den negative eksportmoms blev derfor udbetalt, lige så snart betingelserne herfor - efter sædvanlig restancekontrol på det SE-nummer, som udbetalingen vedrørte - var konstateret opfyldt. Udbetalingen af den negative eksportmoms var ikke udtryk for en viljeserklæring om ikke at ville modregne. Indstævnte har derimod tilsidesat sin oplysningspligt ved ikke at have orienteret ToldSkat om konkursens indtræden. Dermed har indstævnte reelt frataget ToldSkat muligheden for at modregne. ToldSkat bør stilles, som om tilbageholdelse og modregning var foretaget. Beløbet skal tilbagebetales som massekrav efter konkurslovens § 93, nr. 3, jf. herved lovens § 32 og § 44 og princippet i lovens § 60. Eksportmomsbeløbet indgik i bomassen efter konkursdekretet. Også de principper, der ligger bag grundsætningen om condictio indebiti fører til, at der skal ske tilbagebetaling, ligesom Højesterets dom af 13. juni 1984 (Ugeskrift for Retsvæsen 1984, side 725) fører til samme resultat.

Indstævnte, H1 Denmark A/S under konkurs, har til støtte for påstanden om stadfæstelse gjort gældende, at ToldSkat fra den 11. marts 2003 ikke har haft mulighed for at tilbageføre betalingen. Hovedfordringen er således ophørt ved opfyldelse (betaling) den 11. marts 2003, og der kan derfor ikke efterfølgende ske modregning. Modregning forudsætter, at den gøres gældende ved en modregningserklæring. En sådan erklæring er først afgivet ved skrivelse af 18. marts 2003 fra ToldSkat, der er kommet frem til indstævnte den 20. marts 2003. ToldSkat var før udbetalingen af den negative eksportmoms bekendt med, at der var et momskrav, der var forfalden, og at modregning således kunne finde sted. Bestemmelserne i opkrævningsloven og afgiftstilbagebetalingsloven har alene betydning for spørgsmålet om, hvorvidt ToldSkat har et krav i boet, men derimod ikke for spørgsmålet om, hvorvidt kravet kan anerkendes som massekrav. Der er ikke forhold, der kan begrunde, at virksomheden eller boet har tilsidesat sin informationspligt over for ToldSkat, eller at boet er årsag til ToldSkats vildfarelse. Der er ikke aftaleretlige regler, der kan føre til anerkendelse af den påståede efterfølgende modregningsadgang, idet det i denne forbindelse bemærkes, at betingelserne for at tilbagekalde viljeserklæringen efter aftalelovens § 7 ikke er opfyldt. Konkurslovens § 60 kan - som antaget ved Østre Landsrets dom af 3. december 1987 (Ugeskrift for Retsvæsen 1988, side 421) - ikke anvendes til støtte for det synspunkt, at penge, der betales til et bo på grund af ukendskab til konkursen, kan kræves tilbagebetalt ved efterfølgende modregning. Heller ikke bestemmelserne i konkurslovens § 32 eller § 44 eller disse bestemmelsers analogi eller grundsætningerne om betaling på grund af urigtig formening om skyld (condictio indebiti) kan føre til, at der kan anerkendes en efterfølgende modregningsadgang for ToldSkat. Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1984,, side 725 har ikke betydning for afgørelsen i nærværende sag, da der er tale om en checkretlig afgørelse, hvor betalingen blev tilbageført i medfør af checkretlige - og ikke konkursretlige - regler. Indstævnte har bestridt, at appellanten i sit krav kan medtage rentebeløbet på 4.228,13 kr.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at det negative eksportmomsbeløb på 1.389.739 kr. blev indberettet den 4. marts 2003, og at beløbet blev udbetalt den 12. marts 2003. På udbetalingstidspunktet havde ToldSkat et krav mod H1 Denmark A/S, som kunne anvendes til modregning. Til trods herfor udbetalte ToldSkat den negative eksportmoms til appellanten. Hovedfordringen er ophørt ved betalingen, og ToldSkat kan derfor ikke efterfølgende foretage modregning hverken efter konkurslovens modregningsregler eller almindelige obligationsretlige principper.

Det oplyste om eksportmomsordningens særlige beskaffenhed kan ikke føre til andet resultat, idet H1 Denmark A/S ikke har givet fejlagtige oplysninger til ToldSkat, og idet der ikke kan pålægges en virksomhed pligt til i forbindelse med anmodning om udbetaling af eksportmoms særskilt at orientere ToldSkat om en indgivet konkursbegæring.

Heller ikke bestemmelserne i konkurslovens §§ 32, 44 eller 60, principperne i disse bestemmelser eller grundsætningen om condictio indebiti kan under de foreliggende omstændigheder føre til, at ToldSkats krav kan anerkendes som massekrav.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skifterettens dom stadfæstes.

Sagens omkostninger for landsretten skal appellanten, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, betale til indstævnte, H1 Denmark A/S under konkurs, med 50.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.