Aalborg Byrets dom
af 22. oktober 2002
BS 9-1347/2001

Under denne sag, der er anlagt ved retten i Aalborg den 24. april 2001 har sagsøgeren, C, G1 Bilcenter, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale 92.281,25 kr. med tillæg af rentelovsrente af kr. 76.706,25 fra den 12. november 1999, og til betaling sker, og med sædvanlig procesrente af kr. 15.575,- fra den 20. august 2002, og til betaling sker, mod at sagsøger til sagsøgte efter stedfunden betaling udleverer BMW 525i Touring1992, stel nr. .....

Sagsøgte, H1 Handelsfirma v/A, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 56.000 kr.

Ved stævning modtaget den 13. august 2001 har sagsøgte adciteret, ToldSkat.

Overfor adciterede har sagsøgte nedlagt følgende påstande:

Principalt

Adcitatus, Skatteministeriet, ToldSkat tilpligtes at friholde adcitanten, H1 Handelsfirma vA, for ethvert beløb incl. renter og omkostninger, som adcitanten under den verserende sag anlagt af G1 Bilcenter v/C måtte blive dømt til at betale, mod at adcitanten udleverer 1 stk. BMW 525i Touring 1992,

Subsidiært

Adcitatus tilpligtes at betale kr. 29.000 til adcitanten med tillæg af rente fra indgivelse af adcitationsstævning, og til betaling sker.

Adciterede, ToldSkat, har nedlagt endelig påstand om frifindelse mod betaling af kr. 29.000,- med tillæg af procesrente fra indgivelse af adcitationsstævningen, og til betaling sker.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Ved telefax af 12. november 1999 til sagsøgte bekræftede sagsøgeren sit køb af en BMW 525i Touring 1992, som sagsøgte nogle dage tidligere havde købt på tvangsauktion rekvireret af adciterede. Af telefaxen fremgår bl.a. følgende:

"...

G1 BILCENTER KØBER HERMED AF BMW 525i TOURING
1 ind.reg. 10/92
km 148.000 sølvmet.
Til en pris af kr. 56.000,00 incl. moms. U/afgift.
Bilen afhentes af ....autotransport.
Bilen godkendes iflg. Aftale 3 felter males, indbrudsforsøg samt bagklap poleres.

...

Check fremsendes / papirer fa told / reg. attest sendes.

..."

Ved telefax af 16. november 1999 til sagsøgeren bekræftede sagsøgte salget og anførte bl.a. følgende:

"...

Solgt til Dem:
1 stk. brugt fri og ubehæftet
BMW 525 i Touring stationcar u/afgift

...

Aftalt pris (moms betalt):
skriver: femtisekstusindekroner 00/100 ---- kr. 56.000,00
Kopi af org. reg.attest sendes når jeg modtager kopi'en
fra Toldvæsenet.

Samtidig fremsendes kvitteret faktura.

..."

Af tysksproget købekontrakt af 18. juli 1996 fremgår det, at B købte bilen hos Autohaus .... GmbH og af kontraktens almindelige betalingsbetingelser fremgår det, at ejendomsretten til bilen forblev hos Autohaus .... GmbH indtil betaling havde fundet sted. Efter salget af bilen til sagsøgeren forsøgte sagsøgte fra adciterede at fremskaffe original registreringsattest fra tidligere ejer, idet registreringsattesten ikke var fremskaffet i forbindelse med tvangsauktionen.

Ved skrivelse af 3. december 1999 til sagsøgte meddelte adciterede, at adciterede ikke havde modtaget original registreringsattest fra tidligere ejer. Ved påtegning af 8. december 1999 til adciterede på denne skrivelse anmodede sagsøgte om de nødvendige papirer til godkendelse til syn samt registrering.

Ved skrivelse af 5. april 2000 til sagsøgte meddelte Rigspolitichefen, Dataafdelingen, at der ikke kunne meddeles tilladelse til syn og registrering. Dette er nærmere begrundet således:

"...

I forbindelse med Deres ansøgning har Rigspolitiet rutinemæssigt gennem Interpol undersøgt om køretøjet er efterlyst.

Det fremgår af erklæring fra de tyske myndigheder, at køretøjet er efterlyst i Tyskland og at køretøjet ifølge oplysninger fra de tyske myndigheder rettelig tilhører en tysk ejer.

..."

Til grund for meddelelsen fra Rigspolitichefen, Dataafdelingen lå en skrivelse af 21. februar 2000 fra Interpol i .... på tysk vedlagt en uformel oversættelse, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"...

Politiet i .... (Tyskland) kan meddele følgende resultat af efterforskningen:

Ovennævnte køretøj blev d. 22/7-96 erhvervet hos firmaet Autohaus ...., af den danske statsborger B, fd. .... efter uretmæssig indgåelse af en leasingkontrakt. Da betaling af leasingraterne og forsikringsbidragene ikke fandt sted, foretog firmaet .... primo 1999 anmeldelse for bedrageri. Sagen er anlagt ved Statsadvokaturen i ... med jr. nr. 11 Js 192/97. Pga. underslæb med ovennævnte personbil blev B af denne grund også i Tyskland efterlyst mhp. konstatering af bopæl. B var i perioden fra 15/3-96 til 15/8-96 tilmeldt adressen ... (Tyskland). Han blev herefter afmeldt da han flyttede til Danmark. Adressen kendes ikke. Firmaet Autohaus .... er stadig ejer af ovennævnte personbil.

..."

På foranledning af sagsøgtes advokat fremsendte Rigspolitichefen, Dataafdelingen den 2. april 2002 en redegørelse for, hvorvidt Dataafdelingen, såfremt en pantefoged i forbindelse med en udlægsforretning og en bortauktionering retter henvendelse med forespørgsel, hvorvidt et konkret køretøj er eftersøgt i Tyskland, ville være pantefogeden behjælpelig med at undersøge dette. Af besvarelsen fremgår bl.a. følgende:

"...

Indledningsvis skal Dataafdelingen oplyse, at videregivelse af oplysninger fra udlandet om udenlandsk registrerede køretøjer ikke henhører under Dataafdelingen, men under Rigspolitichefen afdeling A, Interpol.

Som registreringsmyndighed indhenter Dataafdelingen imidlertid oplysninger om køretøjer, der ønskes registreret her i Danmark og som tidligere har været registreret i udlandet, såfremt den originale udenlandske registreringsattest ikke kan fremlægges.

...

Såfremt en rekvirent før auktion af et køretøj anmoder om vejledning herfra, vil det blive anbefalet rekvirenten at drage omsorg for, at køretøjets papirer følger køretøjet. Såfremt ToldSkat i den konkrete sag havde forespurgt her i afdelingen inden auktionen og oplyst, at køretøjets udenlandske papirer ikke kunne fremskaffes, ville Dataafdelingen have henvist myndigheden til at søge om tilladelse til registrering her. Såfremt ToldSkat havde søgt om en sådan tilladelse, ville Rigspolitiet i forbindelse med afslag på tilladelse til registrering have oplyst, om at køretøjet var efterlyst.

..."

Ved skrivelse af 10. april 2000 til adciterede anmodede sagsøgte adciterede om omgående at udrede det ejendomsforbehold eller det pant, der er i bilen, således at sagsøgte kunne få den registreret i Danmark. Sagsøgte forbeholdt sig samtidig sit erstatningskrav i sagens anledning. Der opnåedes ingen løsning på sagen, og ved skrivelse af 22. maj 2000 til sagsøgte ophævede sagsøgerens advokat handlen og fordrede erstatning under anbringende af, at bilen ved kontraheringen var behæftet med vanhjemmel. I skrivelsen blev der tillige gjort opmærksom på, at bilen henstod hos sagsøgeren for sagsøgtes regning og risiko, indtil erstatningskravet var blevet betalt.

Ved skrivelse af 29. juni 2000 til sagsøgerens advokat anmodede sagsøgtes advokat om en telefonisk kontakt med henblik på en nærmere drøftelse af sagen.

Den 30. november 2000 fremsendte sagsøgtes advokat til sagsøgerens advokat en opgørelse over de omkostninger, som sagsøgeren havde haft i forbindelse med købet af bilen og bad sagsøgeren skriftligt bekræfte, at omkostningerne for sagsøgerens vedkommende var rigtigt opgjort samt, at sagsøgeren ikke ville rette noget yderligere krav mod sagsøgte, såfremt adciterede accepterede at betale sagsøgerens omkostninger, som opgjort i opgørelsen. Skrivelsen afsluttedes som følger:

"...

Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at der i det indbyrdes forhold mellem G1 Bilcenter og H1 Handel ikke er taget stilling til, om vi accepterer G1 Bilcenters krav.

..."

Ved skrivelse af 1. december 2000 til sagsøgtes advokat meddelte sagsøgerens advokat, at sagsøgeren kunne tiltræde den fremsendte opgørelse for så vidt angik sagsøgerens krav, dog toges der forbehold for at kræve renter indtil betaling fandt sted.

Ved skrivelse af 5. december 2000 meddelte adciterede, at adciterede havde modtaget kopi af ovennævnte brev af 1. december 2000, og at adciterede ikke kunne acceptere forslaget indeholdt i brevet. Af skrivelsen fra adciterede fremgår endvidere følgende:

"...

For at undgå procesrisikoen ved en retssag om ovennævnte er regionen dog villig til at indgå et forlig, hvorefter regionen afgiver provenuet fra tvangsauktionen, svarende til at regionen vil betale kr. 26.987,56 Jf. regionens brev af 16. oktober 2000. Den af Dem fremsendte skrivelse af 1. december er endog meget langt fra regionens opfattelse af sagen.

..."

Den 15. februar 2001 tilskrev sagsøgtes advokat sagsøgerens advokat således:

"...

Da forhandlingerne med ToldSkat desværre ikke bar frugt, skal jeg hermed redegøre for vores klients stillingtagen til sagen.

Den til Deres klient solgte BMW 525i Touring blev solgt efter at min klient havde erhvervet bilen på tvangsauktion. Det er derfor vores opfattelse at et eventuelt tysk ejendomsforbehold ved denne auktion er ekstinkveret og dermed bortfaldet. Den til Deres klient solgte bil har således ikke lidt af en retsmangel, og Deres klients ophævelse af handlen kan derfor ikke accepteres."

Ved skrivelse af 26. februar 2001 til sagsøgtes advokat fastholdt sagsøgerens advokat ophævelsen og kravet om positiv opfyldelsesinteresse.

Særligt for så vidt angår forholdet til køberen af bilen B fremgår følgende af sagen:

"...

Af adciteredes udlægsbog for den 14. januar 1999 fremgår det, at adciterede under et møde med B og HS foretog udlæg i bilen for en bøde på 5.000 kr., og at B afgav følgende erklæring, efter at han var blevet foreholdt strafansvaret:

"...

Erklærer under strafansvar intet at eje til genstand for udlæg bortset fra beslaglagt tysk indreg. bil, BMW 525 i, reg. nr. ..... Vil ikke tilbyde afdragsordning idet B mener bilen som er hans eneste aktiv, er beslaglagt.

..."

Ved skrivelse af 18. januar 1999 til B meddelte adciterede denne tilladelse til at få bilen, der var taget i forvaring, udleveret i forbindelse med et forestående salg. Bilen blev imidlertid ikke afhentet, og det fremgår af udlægsbogen for adciterede for den 13. juli 1999, at der påny blev foretaget udlæg i bilen, dels for den tidligere omtalte bøde, dels for Bs moms- og skattegæld på kr. 348.900,30. Af de af B under strafansvar afgivne oplysninger fremgår følgende:

"...

skyldner erklærer under strafansvar, intet at kunne stille som sikkerhed for skylden. Får revalideringsydelse og er færdiguddannet om 3 år. Skyld i alt ca. 1 mill kr. Vil forsøge G.S.

BMW 525i Touring, reg. nr. .... årg. 92 vil evt. blive afhentet af skyldner selv, i modsat fald rettes henvendelse hertil inden 23.07.99 med papirerne.

..."

Ved skrivelse af 11. august 1999 til B rykkede adciterede denne for fremsendelse af bilens papirer og tilhørende nøgler som aftalt ved udlægsforretningen den 13. juli 1999.

Af udlægsbogen for adciterede for den 26. august 1999 fremgår, at der atter blev foretaget udlæg i bilen for de tidligere omtalte beløb. Af Bs oplysninger under udlægsforretningen fremgår følgende:

"...

1 stk. BMW 525i HF-HS 829 årgang 92 ubehæftet. Bilen henstår hos politiet i Frederikshavn.

..."

Det er ikke i udlægsbogen angivet, om skyldneren er foreholdt strafansvaret under denne udlægsforretning, men det fremgår af den fortrykte side i udlægsbogen. Den 31. august 1999 udbragte adciterede den udlagte bil og henstillede den på G2 Auktioner ApS med henblik på bortsalg. I denne forbindelse noterede adciterede i udlægsbogen, at bilen var brækket op i begge sider, og at bagtøjet var blokeret.

Af faktura af 9. november 1999 til sagsøgte fremgår det, at sagsøgte købte bilen på auktionen for kr. 29.000, som blev betalt samme dag. Den 13. marts 2000 blev Told og Skattefoged AP, der havde foretaget udlæg i bilen den 13. juli og den 26. august 1999, afhørt af politiet. Hun oplyste bl.a. følgende:

"...

Ved flere lejligheder/møder i fogedretten, havde B oplyst, at han havde bilens registreringspapirer derhjemme, og at han ville huske dem til "næste gang". B have dog aldrig indleveret nogle papirer på bilen.

...

Fogeden havde søgt bilen i "bilbogen" men da den var tysk indregistreret, var den ikke at finde. Afhørte oplyste endvidere at bilen normalt havde en salgspris på auktionen på 70 - 80.000 Kr. men at den var blevet solgt "uden papirer", for en langt billigere pris.

..."

Forklaringer

Der er under domsforhandlingen afgivet partsforklaringer af C og KR.

C forklarede behørigt formanet, at han i 1999 var ejer af G1 Bilcenter. Han har nu solgt forretningen, men handler stadig med biler. I november 1999 modtog han via sit abonnement "En Gros Faxen" en telefax fra sagsøgte, der annoncerede en BMW 525 til salg. Han havde ikke tidligere handlet med sagsøgte. Han kontaktede telefonisk sagsøgte og præsenterede sig som repræsentant for G1 Bilcenter. Han har tidligere købt biler i udlandet og havde på daværende tidspunkt lige solgt en tilsvarende BMW hentet i Tyskland med en nettofortjeneste på 60.000 kr. Nettofortjenesten er beregnet efter afsætning af ca. 10.000 kr. til reklamationer i en 3 måneders periode. Bilen blev solgt efter en uge. I perioden fra december 1999 til april 2000 talte han engang imellem med sagsøgte, og de faxede til hinanden de papirer, som vedrørte sagen. Han opbevarede bilen i sin forretning i 3 til 4 måneder med henblik på salg og der var flere forespørgsler på bilen i den periode. Han flyttede herefter bilen til sin private garage, og den har siden 31. maj 2000 været opbevaret i en aflåst parkeringskælder i København.

Som vidne forklarede KR behørigt formanet, at han har været ansat i det sagsøgte firma siden 1995. Siden slutningen af 1999 har han samlevet med indehaveren. Han står for køb og salg af biler i det sagsøgte firma og har tidligere haft forretning med handel med brugte biler, bl.a. specialbiler og biler importeret fra Tyskland. Det var hans erfaring, at såfremt der ved import af en bil fra Tyskland medfulgte et såkaldt Fahrzeugbrief, kunne bilen indregistreres i Danmark, og der var ingen hæftelser i bilen. Hvis der ikke medfulgte registreringspapirer ved import af bilen fra Tyskland, har han flere gange henvendt sig til Motorkontoret i Flensborg og mod et gebyr på 50 DM fået udleveret kopi af registreringsattesten. Bilen kunne herefter registreres i Danmark. I august 1999 så han, at G2 Auktioner annoncerede en BMW 525 til salg på tvangsauktion for ToldSkat. I avisen var det oplyst, at bilen blev solgt uden papirer. Han havde god tid til at besigtige bilen og blev herved bekendt med, at bagtøjet var blokeret, og at dørene var skadet. Bilen kunne ikke starte og måtte slæbes ud på pladsen. På auktionsdagen var der ingen andre professionelle bilhandlere til stede, og han fik bilen billigt. Ved auktionen oplyste auktionarius, at bilen blev solgt uden registreringspapirer, men at der ikke var noget til hinder for at få den registreret. Der skulle i så fald lægges et depositum på 160.000 kr. Han udledte heraf, at der måtte være rettet en konkret forespørgsel om registrering til Centralregistret for Motorkøretøjer, og der skulle i så fald være sendt registreringspapirer ind til Centralregistret. Cirka en uge efter auktionen henvendte han sig i ekspeditionen hos ToldSkat og forespurgte, om der var lavet en forespørgsel på bilen. Ekspedienten bekræftede dette ved opslag i edb-systemet. Han afleverede derfor en skriftlig anmodning om at modtage kopi af registreringsattesten. Han satte bilen til salg over En Gros Faxen for 58.000 kr., idet han vidste, at han ville få kopi af registreringsattesten fra ToldSkat. Han blev kontaktet telefonisk af sagsøgeren. Det blev aftalt, at sagsøgeren skulle købe bilen for 56.000 kr. og, at sagsøgeren skulle tage bilen, som den var og udbedre skaderne på dørene for egen regning. Sagsøgeren skulle endvidere selv betale for transporten af bilen til G1. Han sagde under samtalen til sagsøgeren, at han ikke havde bilens papirer og, at han havde været hos ToldSkat, der havde bekræftet, at de ville sende ham en kopi af registreringsattesten. Han fik 5 uger senere meddelelse om, at ToldSkat ikke var i besiddelse af registreringspapirerne. Af AJ har han modtaget kopi af en skrivelse af 9. november 1994 fra Justitsministeriet, og det er hans opfattelse, at når man køber en bil på tvangsauktion, er der ingen risiko for, at der er yderligere gæld i bilen.

Sagsøgeren har i påstandsdokument at ly. august 2002 opgjort sit krav således:

Købspris	kr.	56.000,00
Transport	-	956,25
Reparation	-	9.750,00
Salgsavance med fradrag af garantibeløb	-	10.000,00
Opbevaring i aflåst garage	-	15.575,00
I alt	kr.	92.281,25

Til støtte for kravet om godtgørelse af udgifter til transport har sagsøgeren fremlagt faktura af 30. november 1999 fra .... Biltransport ApS angående transport Sulsted/G1 kr. 956,25. Til støtte for kravet om godtgørelse af reparationsudgifter har sagsøgeren fremlagt faktura af 19. december 1999 fra G3 Auto- og karosseriteknik vedrørende oprettelse og maling af højre og venstre døre, udskiftning af 2 dørhåndtag og lak samt arbejdsløn i alt kr. 9.750. Til dokumentation af sit krav på godtgørelse af udgifler til opbevaring af bilen i låst garage har sagsøgeren fremlagt faktura af 9. august 2002 fra autohandler RM vedrørende opbevaring af BMW i aflåst garage 28 måneder á kr. 445,-, der med tillæg af moms udgør kr. 15.575.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgte har forpligtet sig til at levere en fri og ubehæftet bil, hvilken forpligtelse ikke kunne opfyldes, idet bilen er behæftet med et ejendomsforbehold. Det måtte være kendeligt for sagsøgte, at sagsøgeren var bilforhandler, og at det var en forudsætning for handlen, at bilen kunne registreres. Manglen må anses som væsentligt, idet sagsøgeren ikke kunne disponere over bilen, før end ejendomsforbeholdet på kr. 49.576,80 var indfriet. Sagsøgeren var i god tro ved handlens indgåelse, og han kunne således med rette hæve handlen og kræve, at han økonomisk blev stillet, som om aftalen var blevet opfyldt efter sit indhold. Sagsøgerens ophævelse af handlen og sagsøgerens erstatningskrav må anses for accepteret af sagsøgte, der ikke bestred ophævelsen af handlen, før der var forløbet godt 7 måneder. Sagsøgeren har krav på godtgørelse af den forventede nettoavance ved salg af bilen, forstået som den forventede udsalgspris med fradrag af samtlige sagsøgerens udgifler ved erhvervelse, transport, opbevaring og reparation af bilen. Sagsøgeren har endvidere krav på godtgørelse af sine udgifter til transport og reparation af bilen, idet disse udgifter var påregnelige for sagsøgte og, idet reparationen har tilført bilen en merværdi og gjort den salgsklar. Sagsøgeren har tillige krav på godtgørelse af sine udgifter til opbevaring af bilen.

Det ejendomsforbehold, som Autohaus .... GmbH tog i bilen ved salg af denne til B, skal bedømmes efter tysk ret, idet sælgeren af bilen ikke kan have haft forventning om, at B ville føre bilen ud af Tyskland. Ejendomsforbeholdet er gyldigt, og det kan ikke i forholdet mellem parterne gøres gældende, at ejendomsforbeholdet er ekstinkveret. Subsidiært gøres det gældende, at det ikke er godtgjort, at ejendomsforbeholdet er ekstinkveret ved auktionen. Det er uden betydning for forholdet mellem parterne, om nægtelsen af registrering af bilen skyldes en myndighedsfejl.

Sagsøgte har i forhold til sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte har leveret bilen i kontraktsmæssig stand. Sagsøgeren var klar over, at sagsøgte ikke var i besiddelse af registreringsattesten, og sagsøgeren har herved påtaget sig risikoen for, at det relevante papir kunne fremskaffes. Det bestrides, at bilen var behæftet med en retlig mangel, idet ejendomsforbeholdet blev ekstinkveret ved tvangsauktionen. Den manglende tilladelse til registrering af bilen beror på en myndighedsfejl, og sagsøgeren er nærmest til at bære risikoen herfor. Sagsøgte har ikke anerkendt sagsøgerens ophævelse af handlen eller sagsøgerens erstatningskrav, idet sagsøgte efter aftale med sagsøgeren forsøgte at opnå en forligsmæssig løsning med adciterede. Sagsøgerens erstatningsopgørelse må forstås således, at sagsøgeren kræver såvel positiv opfyldelsesinteresse som negativ kontraktsinteresse. Det gøres gældende, at sagsøgeren kun kan kræve erstatning i henhold til det ene af disse principper. Det bestrides, at sagsøgeren kan kræve godtgørelse af sine udgifter til opbevaring, idet ejendomsforbeholdet er blevet ekstinkveret, således at opbevaring ikke sker for sagsøgtes regning. Udgifterne til opbevaring kunne være mindsket ved, at sagsøgeren havde udleveret bilen til ejendomsforbeholdssælgeren. Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at han alene skal fralægge sig berigelsen, idet han var i god tro.

Overfor adciterede har sagsøgte i første række gjort gældende, at adciterede som offentlig myndighed ifalder objektivt ansvar for, at bilen var behæftet med ejendomsforbehold, jfr. købelovens § 59 eller dennes analogi.

I anden række har sagsøgte gjort gældende, at adciterede har handlet culpøst ved at undlade at kontakte registreringsmyndighederne, uanset adciterede var klar over, at bilen var registreret i Tyskland, at B flere gange forgæves var blevet bedt om at tilsende adciterede registreringspapirerne og på trods af, at B lod bilen stå hos politiet i Frederikshavn i næsten 2 år alene behæftet med et udlæg på 5.000 kr., selvom han var dybt forgældet. Bilen kunne være afhentet uden at den blev registreret. Adciterede kunne ikke fæste lid til, at Bs forklaring til fogeden var sandfærdig, og adciterede burde have foranstaltet undersøgelse af, om bilen rettelig tilhørte B bl.a. ved at rette henvendelse til Rigspolitichefen, Dataafdelingen. En køber på tvangsauktion må kunne stole på, at ejerforholdene er korrekt oplyst. På tvangsauktionen blev det oplyst, at bilen kunne registreres. Den lave pris på auktionen skyldes det ringe fremmøde af bilhandlere og, at bilen var skadet. Sagsøgte kan kræve sit fulde, faktiske tab erstattet af adciterede herunder transport og reparationsomkostninger, da det var påregneligt for adciterede, at bilen skulle repareres og sælges.

Det bestrides, at adciterede kan tillægges sagsomkostninger efter reglen i retsplejelovens § 312, stk. 5, idet adciterede først i påstandsdokumentet tog bekræftende til genmæle.

Adciterede har gjort gældende, at adciterede ikke er objektivt ansvarlig for vanhjemlen efter købelovens § 59 eller dennes analogi, idet adciterede ikke var ejer af den bortauktionerede bil, men alene auktionsrekvirent.

Adciterede har ikke handlet culpøst overfor sagsøgte. Adciterede hverken var eller burde have været bekendt med, at bilen var behæftet med ejendomsforbehold. Adciterede har ikke været klar over Bs økonomiske vanskeligheder, og B forklarede flere gange under strafansvar, at bilen tilhørte ham og var ubehæftet. Den manglende fremsendelse af registreringspapirerne fra B er ikke af afgørende betydning, da adciterede har været berettiget til at gå ud fra, at B talte sandt. Det må antages, B lod bilen stå i Frederikshavn, da han ikke kunne betale registreringsafgiften. Da der ikke kom nogen henvendelse fra rettighedshavere om bilen i 2 år, bekræftede dette adciteredes formodning om, at bilen var ubehæftet.

Adciterede var ikke ejer af bilen og havde ikke mulighed for inden auktionen at få fuldmagt fra B til at ansøge om at få bilen registreret. Adciterede var derfor afskåret fra at få de tyske forhold undersøgt før auktionen.

Endvidere sker der ikke central registrering af rettigheder over biler i Tyskland, hvorfor en undersøgelse af bilens hæftelsesforhold i Tyskland ville have været praktisk umulig. Adciterede havde ikke andre muligheder end at undersøge Bilbogens udvisende.

Til støtte for sin subsidiære påstand har adciterede anført, at bilen blev solgt til sagsøgte som beset, og at det alene var påregneligt for adciterede, at der kunne opstå et tab på 29.000 kr. .

Adciterede bør tillægges sagsomkostninger, idet adciterede allerede den 5. december 2000 tilbød sagsøgte at fralægge sig provenuet ved auktionen kr. 26.987,56, jfr. retsplejelovens § 312, stk. 5.

Retten skal udtale

Vedr forholdet mellem sagsøgeren og sagsøgte

I telefax af 12. november 1999 til sagsøgte har sagsøgeren bekræftet køb af en BMW 525 til en pris af kr. 56.000 incl. moms og uden afgift. Af skrivelsen fremgår endvidere, at registreringsattest skal sendes. Af sagsøgtes faktura af den 16. november 1999 til sagsøgeren vedrørende samme bil fremgår det, at bilen sælges frit og ubehæftet, og at kopi af original registreringsattest fremsendes, når sagsøgte har modtaget en kopi heraf fra toldvæsenet. Det må herefter lægges til grund, at sagsøgte har solgt bilen til sagsøgeren, således at sagsøgeren kunne gå ud fra, at bilen ikke var behæftet med trediemandsrettigheder i form af ejendomsforbehold, pant eller udlæg. Dette støttes endvidere af, at vidnet KR under domsforhandlingen har forklaret, at det var hans opfattelse, at når han på sagsøgtes vegne købte en bil på tvangsauktion, var der ingen hæftelser i bilen udover de på auktionen oplyste, ligesom vidnet forklarede, at han var overbevist om, at han i løbet af nogle få dage ville modtage kopi af registreringsattesten fra ToldSkat.

Der er mellem parterne enighed om, at det af den tyske sælger af bilen Autohaus .... GmbH den 18. juli 1996 tagne ejendomsforbehold er gyldigt stiftet. Da det efter indholdet af telefax af 21. februar 2000 fra Interpol i .... må lægges til grund, at den danske køber af bilen, B, på købstidspunktet var bosat i Tyskland, og det derfor ikke kunne påregnes, at bilen ville blive ført ud af Tyskland, må det lægges til grund, at det af Autohaus .... GmbH tagne ejendomsforbehold fortsat var gyldigt på auktionstidspunktet den 9. november 1999 og ved det efterfølgende salg af bilen fra sagsøgte til sagsøgeren. Ved dette salg var bilen således behæftet med et ejendomsforbehold, hvis værdi er opgjort til 13.000 DM, svarende til ca. 50.000 kr. Dette ejendomsforbehold udgør i forhold til sagsøgeren en retlig mangel, som under hensyn til størrelsen af det af ejendomsforbeholdssælgeren fremsatte krav må anses for væsentlig. Betingelserne for, at sagsøgeren kan hæve købet, er herefter opfyldt, jfr. købelovens § 59, jfr. købelovens § 42, stk. 1. Sagsøgerens ophævelse af handlen ved skrivelse af 22. maj 2000 har derfor været berettiget.

Da aftalen mellem sagsøgeren og sagsøgte var gensidigt bebyrdende, har sagsøgeren efter ophævelsen krav på tilbagebetaling af købesummen for bilen kr. 56.000, mod at udlevere bilen til sagsøgte. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at det i strid med udgangspunktet i købelovens § 9 er aftalt mellem parterne, at transportudgifterne skulle afholdes af sagsøgte. Dette støttes af, at sagsøgeren ikke førend den 22. maj 2000 har krævet dette beløb på kr. 956,25 godtgjort af sagsøgte. Sagsøgerens krav om godtgørelse af transportudgifter kan derfor ikke tages til følge.

Af sagsøgerens skrivelse af 12. november 1999 til sagsøgte fremgår bl.a. følgende: "Bilen godkendes iflg. Aftale 3 felter males, indbrudsforsøg samt bagklap poleres." Af KRs forklaring fremgår det, at bilens døre var skadet efter indbrudsforsøg, og at det var aftalt mellem parterne, at sagsøgeren skulle udbedre manglerne for egen regning. Da det må lægges til grund, at sagsøgeren erhvervede bilen med henblik på videresalg fra sin bilforretning, må det antages, at sagsøgeren havde påregnet, at udgifterne til istandsættelse og klargøring af bilen ville blive dækket ind i forbindelse med videresalget. Sagsøgeren havde på grund af vanhjemlen ikke mulighed for at videresælge bilen. Sagsøgeren har forklaret, at han kort forinden havde solgt en tilsvarende bil med en nettofortjeneste på 60.000 kr. Retten finder det ikke herved tilstrækkeligt godtgjort, at sagsøgeren som følge af den retlige mangel ved den hos sagsøgte købte bil var afskåret fra andetsteds at erhverve en tilsvarende bil og ved salget af denne at opnå en fortjeneste svarende til det fremsatte krav på kr. 10.000 med tillæg af udgifterne ved istandsættelse af bilen kr. 9.750. Sagsøgeren har ikke gjort gældende, at han ikke kunne erhverve en tilsvarende bil til samme pris andetsteds. Retten finder som følge heraf alene, at sagsøgeren bør godtgøres sine udgifter til istandsættelse af bilen kr. 9.750.

Det må lægges til grund, at sagsøgeren som følge af den retlige mangel ikke havde mulighed for at sælge den hos sagsøgte købte bil. Retten finder, at sagsøgeren, efter at det i maj måned 2000 blev klart, at der ikke var mulighed for en forligsmæssig løsning i forhold til adciterede, har været berettiget til at henstille bilen forsvarligt i en aflåst garage med henblik på at sikre bilens værdi bedst muligt. Retten finder derfor, at sagsøgeren bør godtgøres udgifterne til opbevaring af bilen med kr. 15.575. Sagsøgerens påstand tages derfor til følge med kr. 82.281,25, således at der betales rentelovsrente af kr. 66.706,25 fra den 12. november 1999, til betaling sker, og sædvanlig procesrente af kr. 15.575 fra den 20. august 2002, og til betaling sker, mod at sagsøger til sagsøgte efter stedfunden betaling udleverer BMW 525i Touring 1992, stel nr. ....

Vedr. forholdet mellem sagsøgte og adciterede.

Det er ubestridt, at adciterede ikke på noget tidspunkt har været ejer af bilen, men alene som udlægshaver begæret bilen bortsolgt på tvangsauktion. Adciterede var således rekvirent af tvangsauktionen og ikke sælger af bilen. Det kan således ikke antages, at det objektive ansvar for vanhjemmel i købelovens § 59 finder anvendelse på forholdet mellem sagsøgte og adciterede. Adciteredes ansvar over for sagsøgte er således alene et culpaansvar. Retten finder, at adciteredes ansvar skal bedømmes efter den sædvanlige culpanorm, idet det ikke kan antages, at adciterede som følge af sin status som offentlig myndighed kan pålægges et særligt ansvar, når adciterede begærer udlagte effekter bortsolgt på tvangsauktion.

Det er ubestridt, at den medarbejder hos adciterede, der hos B flere gange foretog udlæg i bilen, var bekendt med, at bilen var indregistreret i Tyskland. Det er videre ubestridt, at B over for pantefogeden oplyste, at bilen var ubehæftet, og at denne oplysning blev afgivet under strafansvar. Det er ikke godtgjort, at bilen forud for tvangsauktionens afholdelse var efterlyst hos de danske myndigheder, og at adciterede burde være bekendt hermed. Da det videre efter indholdet af skrivelsen fra Rigspolitichefens Dataafdeling af 2. april 2002 må lægges til grund, at Dataafdelingen kun i forbindelse med en konkret ansøgning om registrering ville have oplyst, om køretøjet var efterlyst, finder retten ikke, at adciterede ved at undlade at foretage yderligere undersøgelser hos de danske og tyske myndigheder og via Interpol har handlet ansvarspådragende i forhold til sagsøgte. Adciteredes påstand om at tilbagebetale købesummen kr. 29.000 med tillæg af procesrente fra indgivelse af adcitationsstævning; og til betaling sker, tages derfor til følge.

Ved fastsættelse af sagens omkostninger har retten lagt vægt på, at adciterede før sagens anlæg tilbød at betale sagsøgte kr. 26.987,56.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Inden 14 dage betaler sagsøgte, H1 Handelsfirma v/A 82.281,25 til sagsøgeren, G1 Bilcenter C, med tillæg af rentelovsrente af kr. 66.706,25 fra den 12. november 1999 og til betaling sker, og med sædvanlig procesrente af kr. 15.575,- fra den 20. august 2002, og til betaling sker, mod at sagsøger til sagsøgte efter stedfunden betaling udleverer BMW 525i Touring 1992, stel nr. .....

Inden 14 dage betaler adciterede, ToldSkat, til sagsøgte, H1 Handelsfirma v/A, kr. 29.000,- med tillæg af renter fra indgivelse af adcitationsstævning, den 13. august 2001, og til betaling sker.

Inden 14 dage betaler sagsøgte, H1 Handelsfirma ved A, i sagsomkostninger til sagsøgeren, C, G1 Bilcenter, kr. 13.000,-.

Inden 14 dage betaler sagsøgte, H1 Handelsfirma v/A endvidere i sagsomkostninger til adciterede, ToldSkat, kr. 8.300,-.