Dato for udgivelse
18 jul 2003 13:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30. juni 2003
SKM-nummer
SKM2003.338.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
220/2002
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsvurdering, ejendomsværdiskat og ejendomsavancebeskatning + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Ejendom, salg, handelsværdi, gave, interesseforbundne
Resumé

Skatteyderen havde fra en kreditforening, der havde overtaget ejendommen på tvangsauktion, købt broderens hus for godt kr. 250.000,-. Skatteyderen udlejede ejendommen til bolig for broderen og dennes familie. I lejekontrakten blev indføjet en bestemmelse om, at broderen havde forkøbsret til ejendommen til samme pris, som skatteyderen havde givet for den med tillæg af afholdte udgifter til vedligeholdelse m.v.

4 år senere købte broderen ejendommen tilbage til et beløb svarende til den pris, som skatteyderen havde givet for ejendommen. På dette tidspunkt var ejendommen vurderet til kr. 450.000,-.

Højesteret og Østre Landsret fastslog, at da overdragelsessummen for ejendommen var aftalt mellem interesseforbundne parter, kunne den ikke uden videre lægges til grund som ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Overdragelsessummen var endvidere væsentlig lavere end den værdi, som skatteadministrativ praksis vedrørende ejendomshandel mellem interesseforbundne parter normalt uden dokumentation accepterer som udtryk for ejendommens handelsværdi. Det påhvilede herefter skatteyderen at godtgøre, at overdragelsessummen ikke var lavere end markedsprisen. Dette havde skatteyderen ikke godtgjort, hvorfor skatteministeriet havde været berettiget til at ansætte handelsværdien i overensstemmelse med skatteadministrativ praksis på området.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 1
Ejendomsavancebeskatningsloven § 3

Henvisning

Ligningsvejledningen 2003 - 1 E.J.2.2.1

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Hermann, Wendler Pedersen, Torben Melchior, Poul Søgaard og Jon Stokholm.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 2. afdeling den 16. april 2002.

Appellanten, A, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse og gentaget sin subsidiære påstand om sagens hjemvisning til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets bemærkninger

Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  ret

Landsrettens dom stadfæstes.

Appellanten, A, skal i sagsomkostninger for Højesteret betale 20.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.