Landsskatteretten har i kendelse af 25. marts 2003 som offentliggjort i SKM2003.170.LSR af 22. april 2003 stadfæstet den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse, hvorefter en forening A har fået afslag på en ansøgning om momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, for salg af drikkevarer i forbindelse med karnevalsarangementer i X 2001.

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse, at foreningen A ikke kan opnå momsfritagelse for det omhandlede salg med følgende begrundelse: "I følge artikel 13, punkt A, stk. 1, litra o), skal et arrangement være foretaget til egen fordel, hvilket efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, er formuleret således, at leveringen skal ske for arrangørens regning og risiko. Disse retsmedlemmer finder, at det vil stride mod såvel ordlyden af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra o), i 6. momsdirektiv, som momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, der i øvrigt må fortolkes i overensstemmelse med direktivbestemmelsen, hvis man alene lægger vægt på overskudsanvendelsen. Allerede fordi foreningen ikke kan anses for arrangør af de pågældende arrangementer, kan foreningen herefter ikke opnå momsfritagelse i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, for øl- og sodavandssalg i forbindelse med arrangementerne".

Skatteministeriet har ikke indbragt sagen for domstolene.

Da Landsskatterettens begrundelse for at nægte momsfritagelse har givet anledning til spørgsmål om forståelsen og rækkevidden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, om fritagelse for varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelsen af velgørende arrangementer, skal Told- og Skattestyrelsen her fremkomme med en kommentar til kendelsen.

Efter momsloven er det alene en betingelse, at overskuddet udelukkende anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, og at arrangøren, for hvis regning og risiko arrangementet afholdes, ikke må være momsregistreret for levering af tilsvarende varer og ydelser.

Betingelsen om, at salget skal ske for arrangørens regning og risiko indebærer, at den pågældende forening mv. formelt og reelt skal stå som arrangør.

Det er således en betingelse, at al annoncering skal ske i arrangørens navn, at arrangøren betaler for evt. optræden, leje af lokaler mv., og at denne betaling ikke er fastsat til en procentdel af entréindtægten. Hvis eksempelvis leverandører til et arrangement honoreres i forhold til indtægterne ved arrangementet, kan der ikke gives fritagelse, idet leveringen af varer og ydelser ikke sker udelukkende for arrangørens regning og risiko, ligesom overskuddet ikke fuldt ud anvendes til almennyttige formål.

Det er styrelsens opfattelse, at begrebet "arrangementer af kortere varighed" i den betydning det er anvendt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, endvidere ikke er begrænset til arrangementer, som efter en almindelig forståelse af begrebet udgør sådanne. Efter fast praksis kan velgørende arrangementer tillige udgøre enkeltstående salg af kortere varighed af diverse varer og levering af tjenesteydelser, f.eks. spejdergruppers salg af juletræer, herunder salg mv. som underleverandør til et hovedarrangement, f.eks. afholdelsen af musikfestivaler o.lign.

Betingelsen om, at et arrangement skal være foretaget "til egen fordel", jf. 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra o), kan ikke fortolkes således, at "leveringen skal ske for arrangørens regning og risiko". Hvis foreningen i det konkrete tilfælde opfylder betingelsen om, at salget skal ske for foreningens regning og risiko, er foreningen "arrangør" i momslovens forstand af det pågældende salg af drikkevarer i forbindelse med afviklingen af hovedarrangementet, d.v.s. karnevalet.

Det afgørende er herefter anvendelsen af overskuddet, der enten kan være til egen fordel, d.v.s. arrangørens egne aktiviteter, eller til udlodning, d.v.s. til andre(s) aktiviteter, og at formålet, som de pågældende aktiviteter understøtter, i øvrigt kan anses som velgørende eller på anden måde almennyttigt i momslovens forstand. Da Landsskatterettens kendelse førte til et korrekt resultat, hvorefter der ikke skulle meddeles momsfritagelse til det i sagen omhandlede arrangement, fandt styrelsen ikke at der var mulighed for at indbringe sagen for domstolene.