Parter
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)
mod
H1
(advokat Nikolaj Bjørnholm)
Afsagt af landsdommerne
Jan Uffe Rasmussen, Østerborg og Harald Micklander (kst.)
Under denne sag, der er anlagt den 1. maj 2006, har sagsøgeren, Skatteministeriet, nedlagt påstand om, at sagsøgte, H1, skal anerkende, at beskatningen af tilkøbte ydelser efter den af H1 foreslåede ordning gengivet i Landsskatterettens kendelse af 2. februar 2006 ikke vil kunne adskilles fra medarbejderens aftale med arbejdsgiveren om fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, og at udnyttelsen af den enkelte tilkøbte ydelse er at betragte som rådigheden over en yderligere bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
H1 har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagens omstændigheder
Efter klage fra H1 afsagde landsskatteretten den 2. februar 2006 følgende kendelse
"...
Klagen vedrører Ligningsrådets afgørelse af 22. februar 2005 i henhold til den dagældende skattestyrelseslovs kapitel 2 om bindende forhåndsbesked.
Landsskatterettens afgørelse
Spørgsmål 1
Kan Ligningsrådet bekræfte, at beskatningen af tilkøbte ydelser vil kunne adskilles fra medarbejderens aftale med arbejdsgiver om fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4,?
Ligningsrådet har besvaret det stillede spørgsmål således
Nej.
Landsskatteretten har besvaret det stillede spørgsmål således
Ja.
Spørgsmål 2
Kan Ligningsrådet bekræfte, at udnyttelsen af den enkelte ydelse ikke kan betragtes som rådigheden over en yderligere bil efter ligningslovens § 16, stk. 4,?
Ligningsrådet har besvaret det stillede spørgsmål således
Nej.
Landsskatteretten har besvaret det stillede spørgsmål således
Ja.
...
Sagens oplysninger
Virksomheden har side 1959 været repræsenteret i Danmark. Virksomhedens primære drift er biludlejning.
Virksomheden har i forbindelse med evaluering af markedet for udlejning/leasing af biler til erhvervskunder overvejet nye markedsmæssige tiltag, herunder følgende:
Virksomheden lægger til grund, at arbejdsgiveren på forhånd i sine løndrøftelser med den enkelte medarbejder har afsat beløb til personalegoder, herunder en bilordning.
Medarbejderen kan herefter inden for en given beløbsramme hos virksomheden vælge en bil, der dækker medarbejderens behov for fri bil, det vil sige en bil, som medarbejderen varigt har til rådighed til privat anvendelse. Der indgås på baggrund af den valgte bil sædvanlig leasingaftale mellem virksomheden og arbejdsgiveren. De skattemæssige konsekvenser for medarbejderen af en sådan aftale berøres ikke i anmodningen.
Er der fortsat inden for den givne ramme et beløb til rådighed, kan medarbejderen vælge ydelser hos virksomheden. Disse ydelser kan f. eks. være:
- Leje af bil i udlandet i en uge
- Leje af større bil, eksempelvis minibus til 8 personer i en uge til f. eks. brug i ferien
- Leje af en varevogn i en weekend.
Muligheden for tilvalg er personlig og kan alene anvendes af den medarbejder, der er bruger af den leasede bil.
Medarbejderen vil i forbindelse med anvendelsen af disse tillægsydelser fortsat have den leasede bil (firmabilen) til rådighed.
Rammeaftalen om vilkårene for køb af yderligere ydelser indgås således i tilslutning til leasingaftalen. Virksomheden sender hver måned en faktura til arbejdsgiveren med særskilt angivelse af såvel leasingydelsen som betaling for ydelser i form af tiløb. Det rammebeløb, der på årsbasis er til rådighed til leasing af bil og køb af tillægsydelser, faktureres a conto med 1/12 hver måned uafhængig af den konkrete anvendelse af tillægsydelserne i en given måned.
Aftale om leasing af bilen - og rammeaftalen vedrørende tilvalg - er indgået mellem arbejdsgiveren og virksomheden. Det er altså arbejdsgiveren, der over for virksomheden på sædvanlig vis hæfter for betalingen af leasingydelsen og a conto betalinger vedrørende tilvalg.
Den endelige aftale om anvendelse af tillægsydelserne indgås mellem medarbejderen og virksomheden. Det er således medarbejderen, der retter henvendelse til virksomheden, når han ønsker at gøre brug af en ydelse. Medarbejderen hæfter direkte over for virksomheden i forbindelse med den indgåede aftale for eventuelle afledte forpligtelser, som aftaleforholdet måtte medføre, herunder forsikringsforhold og driftsudgifter i forbindelse med anvendelsen af bilen. Arbejdsgiveren har ingen forpligtelser i det indbyrdes forhold mellem virksomheden og medarbejderen ud over betalingsforpligtelsen som angivet ovenfor. Arbejdsgiveren kan ikke disponere over tillægsydelserne.
Virksomheden sender ultimo året en opgørelse over medarbejderens faktiske brug af tilkøbsmulighederne. Har medarbejderen ikke anvendt alle, men kun enkelte eller ingen af de tilvalgte ydelser, refunderer virksomheden arbejdsgiveren den overskydende a conto betaling.
Arbejdsgiveren vil i forbindelse med den årlige oplysningsseddel for medarbejderen oplyse værdien af den faktiske brug af de tilkøbte ydelser. Medarbejderens beskatningsgrundlag reguleres tilsvarende.
Ligningsrådets afgørelse
Ligningsrådet har tiltrådt Told- og Skattestyrelsens indstilling.
Told- og Skattestyrelsens indstilling
Ad spørgsmål 1
Beskatningen af tilkøbte ydelser vil ikke kunne adskilles fra medarbejderens aftale med arbejdsgiveren om fri bil. Tilvalg af ydelser i form af billeje er en integreret del af den samlede bilordning aftalt mellem arbejdsgiveren og virksomheden. Etablering af "hovedbilordningen" er således en forudsætning for, at tillægsdelen kan virkeliggøres.
Hertil kommer, at arbejdsgiveren hæfter for den samlede betaling. De tilkøbte ydelser har derfor karakter af rådighed over endnu en fri bil, jf ligningslovens § 16, stk. 4, og beskatning skal derfor ske herefter, jf. udtalelsen vedrørende spørgsmål 2).
Det indstilles, at der svares nej til spørgsmål 1.
Ad spørgsmål 2
Efter ligningsloven, lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, § 16, stk. 4, beskattes ansatte af værdi af bil til rådighed, såfremt arbejdsgiveren stiller en firmabil til den ansattes disposition til privat brug, uden at der betales fuldt vederlag herfor. Værdien heraf ansættes til en procentdel af bilens værdi uafhængigt af kørte kilometer.
Det antages, at såfremt der blot køres privat i en firmabil en gang om året, udløses beskatning for fri firmabil for hele året. Det skattepligtige beløb fastsættes altså uafhængigt af privatkørslens omfang. Er bilen ikke til rådighed i en periode på mere end en måned, nedsættes den skattepligtige værdi af fri bil med 1/12 for hver fulde måned, bilen ikke har været til rådighed. Rådigheden kan f. eks. være udelukket, fordi bilen i en periode er stillet til rådighed for en anden ansat på en sådan måde, at skatteyderen ikke selv har adgang til at benytte bilen, eller fordi bilen på grund af skade ikke har kunnet benyttes, jf. Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.2.
Ligningsloven § 16, stk. 4, finder anvendelse på hver enkelt bil, arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte til privat brug (der gives ikke mængderabat). Ligningslovens § 16, stk. 4, finder ikke kun anvendelse på biler, som arbejdsgiveren ejer, men også på biler, som arbejdsgiveren har lejet (leaset). Stiller arbejdsgiveren en lejet bil til fri rådighed for en ansat, beskattes den ansatte efter ligningslovens § 16, stk. 4, idet den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af arbejdsgiveren på lejetidspunktet, jf. cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven og Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.2.
De nugældende regler for beskatning af fri bil blev indført ved skattereformen i 1993. Formålet var at skabe enkle regler for beskatning af fri bil og samtidig i vid udstrækning blive fri for besværet med udarbejdelse af kørebøger og den efterfølgende kontrol af disse. Hensigten med skiftet af beskatningsprincip fra faktisk kørsel til rådighed var således at undgå tvister mellem skatteyderne og skattemyndighederne om fastlæggelsen af omfanget af skatteydernes konkrete brug af disse goder.
Punktvis rådighed af bil stillet til rådighed for privat benyttelse af arbejdsgiveren vil trods tidsmæssigt uvæsentlig og begrænset anvendelse således efter de nugældende regler medføre beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der henvises i den forbindelse til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 12.4.6.3., hvor der bl.a. er anført:
"Har den ansatte f. eks. firmabilen til fri rådighed i perioden 15. december til 3. januar, beskattes den pågældende af 1/12 af årsværdien, idet bilen er til rådighed mindre end 30 dage."
og pkt. 12.4.6.4
"køres der blot en gang i året privat i en firmabil trods aftale med firmaet om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, udløses beskatning af værdien af fri firmabil for hele året, dog højest for den periode af året, hvor firmabil er til rådighed for den ansatte, herunder til rådighed for erhvervsmæssig kørsel."
Det følger af Told- og Skattestyrelsens cirkulære 2004 - 30, Værdiansættelse for 2005 for visse personalegoder, pkt. e, at ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, ikke beskattes efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, (procentreglerne). Det drejer sig om f.eks. lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøj er.
Hvis den ansatte anvender bilen (specialkøretøjer) i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
Ligningsrådet har således vedtaget en særlig regel for sporadisk kørsel i specialkøretøjer, hvor beskatning sker efter ligningslovens § 16, stk. 4, om fri bil beskatning.
Medarbejderens tilvalgsydelser påvirkes direkte af valget af hovedydelse, idet medarbejderen kan råde over det restbeløb, som ikke er anvendt til at lease hovedydelsen for. Aftalegrundlaget er indgået mellem virksomheden og arbejdsgiveren, og medarbejderen disponerer inden for de overordnede økonomiske rammer, som arbejdsgiveren har fastsat, og som han hæfter for overfor virksomheden, d. v. s. den ansatte er befuldmægtiget for arbejdsgiveren.
Det er rådigheden, der beskattes, og alene enkeltstående brug af bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Samtidig finder ligningslovens § 16, stk. 4, anvendelse på hver enkelt bil, arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte til privat brug. Det er herefter opfattelsen, at de tilkøbte ydelser har karakter af endnu en fri bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren, og at medarbejderen skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Det indstilles, at Ligningsrådet svarer nej til spørgsmål 2
....
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Spørgsmål 1
Spørgsmålet må besvares bekræftende. Tilvalg af ydelser i form af begrænset billeje vil således som tilvalgsordningen er beskrevet, kunne adskilles fra medarbejderens aftale med arbejdsgiveren om fri bil.
Spørgsmål 2
Det bemærkes, at beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, ikke forudsætter et vedvarende forhold.
Tilvalg af ydelser i form af tidsmæssigt begrænset og formålsbestemt leje af anden bil kan ikke sidestilles med fri bil, men anses for at være arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private udgifter, hvorefter beskatning skal foretages efter ligningslovens § 16, stk. 3. Forudsætningen for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3, er, at den pågældende tillægsydelse alene vedrører såvel begrænset tidsmæssig som formålsbestemt anvendelse.
..."
Ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af fri bil blev indsat ved lov nr. 483 af 30. juni
1993 om ændring af ligningsloven, skattekontrolloven og virksomhedsskatteloven (Tele
fonudgifter og personalegoder). Af det forudgående lovforslag nr. 286 af 19. maj 1993, FT 1992/1993, tillæg A, sp. 9465 ff, fremgår blandt andet:
"...
Almindelige bemærkninger
...
For udvalgte større personalegoder stilles der forslag om en objektiveret værdiansættelse direkte i loven. Det drejer sig om bil, sommerbolig og lystbåd . ...
...
Lovforslaget
...
Efter lovforslaget beskattes den årlige værdi af at få stillet bil til fri rådighed med 25 pct. af bilens pris, uanset privatkørslens omfang, i overensstemmelse med Personskatteudvalgets anbefaling.
...
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
...
Efter stk. 4 ansættes den årlige værdi af bil til rådighed til 25 pct. af anskaffelsessummen inkl. moms og levering.
Værdiansættelsen, der ikke kan fraviges, er foretaget på grundlag af den forudsætning, at arbejdsgiveren afholder alle udgifter vedrørende bilen.
...
Har arbejdsgiveren lejet/leaset den bil, der stilles til rådighed, beskattes arbejdstageren med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiveren måtte have betalt, hvis han havde købt bilen, dvs. bilens anskaffelsessum inkl. moms og levering."
I Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og skattekontrolloven (Telefonudgifter og personalegoder) afgivet af Folketingets Skatteudvalg den 18. juni 1993, FT 1992/1993, tillæg B, sp. 2390, er blandt andet gengivet følgende spørgsmål fra udvalget og skatteministerens svar herpå:
"...
Spørgsmål 33
Hvorledes opgøres værdien af fri bil (leaset) for sælger, der hver måned får stillet en leaset vogn til rådighed i ca. 14 dage? Der indgås ny leasingaftale hver måned.
Spørgsmål 34
Skal en sådan sælger bilægge sin selvangivelse 12 vurderinger på forskellige leasingbiler?
Eller findes der en nemmere måde at opgøre dette på?
Svar
...
I de tilfælde, hvor der månedligt stilles en lejet bil til rådighed, må værdiansættelsen principielt foretages hver måned. En sådan situation er nu næppe typisk.
Sælgeren skal i sådan en situation opgøre værdien af rådigheden over den bil, som firmaet stiller til rådighed for privat kørsel, for hver rådighedsperiode og selvangive summen heraf, men det er jo frivilligt, om den ansatte vil have bilen til rådighed for privat kørsel.
Jeg ser ikke umiddelbart en nemmere måde at selvangive på.
Spørgsmål 36
Ministeren bedes yde teknisk assistance til udformning af ændringsforslag, således at der indføres dispensationsmulighed for beskatning af værdien af fri bil.
Ændringsforslaget bedes udformet således, at lønmodtagere, som primært benytter den fri bil i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, typisk handelsrejsende, efter konkret anmodning har mulighed for at få en dispensation fra 25 pct.- beskatningsreglen og i stedet blive beskattet efter lempeligere regler. Skattemyndighederne skal efter udstukne retningslinier have mulighed for at give særlige lønmodtagergrupper dispensation.
Svar
Jeg vil stærkt advare imod, at der indføres dispensationsordninger for konkrete situationer, idet den tilsigtede forenkling herved let går tabt, og fordi en sådan regel i alt for vidt omfang lægger op til konkrete uoverensstemmelser mellem de skattepligtige og skatteadministrationen.
Med dette forbehold mener jeg, at indsættelsen af følgende formulering som et nyt 4. pkt. i den foreslåede § 16, stk. 4, i ligningsloven, måske kan besvare spørgsmålet:
"Ligningsrådet kan for erhvervsgrupper, der i særlig grad er afhængig af erhvervsmæssig biltransport, f.eks. handelsrejsende, bestemme, at den i 1. pkt. nævnte sats på 25 pct. nedsættes til 15 pct. for biler med anskaffelsespris på under 200.000 kr., når det kan antages, at de pågældende årligt har en erhvervsmæssig kørsel i bilen, der væsentligt overstiger den private kørsel."
Selv en sådan tilføjelse, uden dispensationsmulighed for de enkelte tilfælde, kan imidlertid give anledning til konkrete tvistigheder mellem myndighederne og skattepligtige, hvor der er tvivl, om den pågældende er omfattet af Ligningsrådets dispensation. Jeg må derfor gentage mine advarsler mod en sådan regel.
..."
Under sagen er der dokumenteret en oversigt over priser for billeje sammenholdt med det månedlige beskatningsgrundlag.
Procedure
Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 23. maj 2007, hvori det er anført:
"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at tidsmæssigt begrænsede og formålsbestemte ydelser i form af leje af anden bil efter den af H1 påtænkte ordning er omfattet af rådighedsbeskatningen med hjemmel i ligningslovens § 16, stk. 4, da bestemmelsen efter ordlyden omfatter rådigheden over enhver bil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for privat kørsel, eller som rent faktisk anvendes privat, uanset længden af den periode, bilen stilles til rådighed.
Medarbejderen kan gennem den påtænkte ordning få stillet en bil til rådighed delvist vederlagsfrit, og den påtænkte ordning er etableret som led i et ansættelsesforhold, hvorfor medarbejderen derved får stillet et arbejdsgiverbetalt gode til rådighed.
Det ligger fast, at der er tale om en privat benyttelse af både de biler, medarbejderne vælger som tilvalg efter den foreslåede ordning, samt af de biler, der bliver leaset til brug hele året.
Parterne er enige om, at medarbejderen får stillet en bil til rådighed som tilvalg, og at der er tale om et skattepligtigt personalegode. Når dette er tilfældet, følger det direkte af ligningslovens § 16, stk. 4, at værdiansættelsen af en sådan firmabil sker efter denne bestemmelse.
Den omstændighed, at der stilles flere biler til rådighed, ændrer ikke på, at beskatningen af tilvalgsydelsen ligeledes skal ske efter ligningslovens § 16, stk. 4, idet bestemmelsen gælder for alle biler, der stilles til rådighed, herunder hvis skatteyderen måtte have faet stillet to eller flere biler til rådighed. Det fremgår hertil af Ligningsvejledningen 2007-1 punkt A.B.1.9.2, at ligningslovens § 16, stk. 4, finder anvendelse på hver enkelt bil, der stilles til rådighed. Der gives med andre ord ikke mængderabat, jf. også SKM2006.17.VLR.
Det fremgår desuden af Ligningsvejledningen 2007-1 punkt A.B.1.9.2, at det for anvendelse af ligningslovens § 16, stk. 4, er uden betydning, at arbejdsgiveren stiller en lejet (leaset) bil til rådighed.
Den omstændighed, at benyttelsen af ydelserne er tidsbegrænset ændrer heller ikke på, at forholdet er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, idet bestemmelsen udtrykkeligt fastslår, at forhold hvor bilen er stillet til rådighed i kortere perioder end 1 år, også er omfattet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 4. Dette er også i overensstemmelse med forarbejderne. Ministeren har på et spørgsmål om opgørelse af værdien af en fri bil for en sælger, der hver måned får stillet en leaset bil rådighed i ca. 14 dage svaret, at der i de tilfælde, hvor der månedligt stilles en lejet bil til rådighed, principielt må foretages en værdiansættelse hver måned, jf. Folketingstidende 1992-93, Tillæg B, spalte 2390, spg. 33.
Det følger af såvel ordlyd som lovmotiver, at også formålsbestemt korttidslejemål af en bil udelukkende til personbefordring falder ind under begrebet fri bil og dermed beskatning efter § 16, stk. 4.
Når Landsskatteretten [i sin kendelse] afviser at betragte formålsbestemte korttidslejemål af en bil udelukkende til personbefordring som faldende ind under begrebet fri bil, så er det i åbenbar modstrid med ligningslovens § 16, stk. 4.
Endelig gøres det gældende, at heller ikke den omstændighed, at rådigheden over tilkøbsydelsen først etableres efter aftale med den ansatte kan ændre på, at bilen vil være omfattet af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, da det er rammeaftalen mellem arbejdsgiveren og H1 om arbejdsgiverens betaling for lejemålet, som danner grundlag for, at den ansatte kan få stillet en bil til rådighed."
H1 har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 1. juni 2007, hvori det er anført:
"Nærværende sag handler ikke om, hvorvidt medarbejderne skal beskattes af værdien af de tilvalgte bilydelser, men alene om, hvorledes den skattepligtige værdi af disse ydelser skal fastsættes. Det er sagsøgtes opfattelse, at værdien af den/de bil(er), som medarbejderne lejer ved anvendelsen af den omhandlede tilvalgsordning, skal beskattes med det beløb, arbejdsgiveren reelt har betalt for ydelsen.
Personalegoder er skattepligtig indtægt for medarbejderen, jf. statsskattelovens § 4. Udgangspunktet for værdiansættelsen af disse findes i ligningslovens § 16, stk. 3, hvoraf det fremgår, at personalegoder i skattemæssig sammenhæng værdiansættes til markedsprisen.
Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., at den skattepligtige værdi af en fri bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren ansættes til en årlig værdi af bilens nypris/anskaffelsespris. Det følger videre af bestemmelsens 6. pkt., at den skattepligtige værdi kan nedsættes, såfremt bilen kun er til rådighed en del af året. I så fald nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvor bil ikke har været til rådighed.
Det gøres herefter for det første gældende, at reglen i ligningslovens § 16, stk. 4 om værdiansættelse af fri bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren er en undtagelse til hovedreglen om beskatning af markedsværdien i ligningslovens § 16, stk. 3, ligesom ligningslovens § 16, stk. 4 er en undtagelse til det almindelige skatteretlige princip om, at skattepligtige alene beskattes af den værdi godet har og ikke en fikseret værdi. Reglen i ligningslovens § 16, stk. 4 skal derfor fortolkes i lyset heraf.
Når det i ligningslovens § 16, stk. 4 anføres, at bilen ansættes til en "årlig værdi", synes det dermed direkte at følge af bestemmelsens ordlyd, at det forudsættes, at bilen er til rådighed i en længerevarende/vedvarende periode, og at lønmodtageren har en almen og ubegrænset brugsret til bilen. Endvidere kan rådigheden alene opgives i perioder af hele måneder, hvilket betyder, at der ikke er hjemmel til at nedsætte den skattepligtige værdi, selvom arbejdsgiveren måtte fratage medarbejderen rådigheden over bilen i en kortere periode end 30 dage.
Herefter må det følge modsætningsvist, at ligningslovens § 16, stk. 4 ikke kan rumme beskatning af en bil, der alene er til rådighed for medarbejderen i en tidsmæssigt begrænset periode (f.eks. en weekend) til et bestemt formål.
Ligningslovens § 16, stk. 4 omhandler biler, "der er stillet til rådighed ... af en arbejdsgiver". Det gøres derfor for det andet gældende, at bestemmelsen forudsætter, at arbejdsgiveren har en sådan rådighed over bilen (bilen er købt eller leaset af arbejdsgiveren), at arbejdsgiveren kan give og fratage medarbejderen rådigheden over bilen.
I den omhandlede tilvalgsordning indgås der flere aftaler. Der indgås sædvanlig leje/leasingaftale mellem arbejdsgiveren og H1 angående den fri bil, som medarbejderen har varigt til rådighed, og som beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4. Medarbejderen er ikke part i denne aftale, og arbejdsgiveren hæfter alene for alle forpligtelser, der måtte opstå som følge af aftalen. Den endelige aftale om anvendelsen af tillægsydelserne indgås derimod direkte mellem medarbejderen og H1., og arbejdsgiveren hæfter i denne sammenhæng alene for betalingen af leje-/leasingydelsen, hvorimod øvrige forpligtelser påhviler medarbejderen. Arbejdsgiveren har endvidere ingen indflydelse på, hvilke tilvalgsydelser der vælges, eller hvornår disse vælges.
På denne baggrund kan arbejdsgiveren ikke anses for at have en sådan rådighed over de valgte tillægsydelser, at arbejdsgiveren kan anses for at have stillet den/de valgte bil(er) til rådighed for medarbejderen. Arbejdsgiveren har efter aftale med medarbejderen stillet et beløb til rådighed for medarbejderen til betaling af en eller flere leje/leasingydelser, men arbejdsgiveren har ikke stillet en nærmere defineret bil til medarbejderens rådighed.
Herefter kan medarbejderen alene beskattes a[f] det beløb, som arbejdsgiveren har stillet til medarbejderens disposition og ikke af en fikseret månedlig værdi af den bil, som medarbejderen efter eget valg har indgået leje-/leasingaftale om med H1.
Arbejdsgiveren afholder private udgifter for medarbejderen, og medarbejderen skal naturligvis beskattes heraf, men hverken i forhold til medarbejderen eller i forhold H1 har arbejdsgiveren påtaget sig sådanne forpligtelser, at arbejdsgiveren kan anses for at have stillet en fri bil til rådighed på en sådan måde, at der er hjemmel til at beskatte medarbejderen af et større beløb, end det, der reelt er betalt af arbejdsgiveren for den pågældende ydelse.
Slutteligt skal det bemærkes, at hvis Skatteministeriets påstand følges, vil medarbejderne blive urimeligt hårdt beskattet af tilvalgsydelserne, da det månedlige beskatningsgrundlag efter ligningslovens § 16, stk. 4 overstiger lejeudgiften ved leje i korte perioder ...
Landsskatterettens resultat, hvorefter medarbejderen "alene" beskattes af den faktiske lejeudgift, vil ikke kunne anvendes på en sådan måde, at rådighedsbeskatningen for almindelige firmabiler efter ligningslovens § 16, stk. 4 udhules. Dette er illustreret ved ..., at det månedlige beskatningsgrundlag efter ligningslovens § 16, stk. 4 er lavere end den månedlige leasingydelse, der skal betales for leje af den pågældende bil under tilvalgsordningen. Ordningen kan således ikke anvendes til at omgå beskatningen efter ligningslovens § 16, stk. 4, idet en medarbejder, der anvender tilvalgsordningen til at leje en yderligere bil i en hel måned, bliver beskattet af et større beløb efter ligningslovens § 16, stk. 3 (de[n] faktiske lejeudgift), end medarbejderen bliver, såfremt ligningslovens § 16, stk. 4 (fikseret værdiansættelse) finder anvendelse."
Landsrettens begrundelse og resultat
Der er en sådan sammenhæng mellem medarbejderens aftale med arbejdsgiveren om fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, og muligheden for at tilkøbe ydelser i form af billeje i henhold til den beskrevne ordning, at der ikke kan ske en adskillelse heraf i forhold til ligningslovens § 16, stk. 4. Efter ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, samt bestemmelsens formål og forarbejder finder landsretten, at udnyttelsen af den beskrevne ordning til tilkøb af tillægsydelser i form af billeje er omfattet af bestemmelsen. Skatteministeriets påstand tages derfor til følge.
Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal H1 betale 20.000 kr. til Skatteministeriet i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand, retsafgift, ekstrakt og materialesamling.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, H1 , skal anerkende, at beskatningen af tilkøbte ydelser efter den af H1 foreslåede ordning gengivet i Landsskatterettens kendelse af 2. februar 2006 ikke vil kunne adskilles fra medarbejderens aftale med arbejdsgiveren om fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, og at udnyttelsen af den enkelte tilkøbte ydelse er at betragte som rådigheden over en yderligere bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
H1 skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren, Skatteministeriet.