1. Registreringsafgift af motorkøretøjer

Af § 8, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., fremgår bl.a., at der i den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer altid skal indregnes mindst 9 pct. i forhandleravance, og at den afgiftspligtige værdi ikke må indeholde negativ importøravance.

Lovens krav om, at den afgiftspligtige værdi ikke må indeholde negativ importøravance samt mindstekravet til forhandleravancen indebærer, at der er fastsat en nedre grænse for afgiftsbetalingen for et nyt køretøj.

Denne nedre grænse har ToldSkat hidtil administreret på den måde, at mindstebeskatningsprisen er forhandlerens indkøbspris tillagt mindsteavancen (p.t. på 9 pct).

2. Landsskatteretskendelser om afgiftsberigtigelse efter mindstebeskatningspriser

Landsskatteretten har den 28. november 2002 truffet afgørelse i tre sager, som alle vedrører efterbetalingskrav vedrørende registreringsafgift, som en region har rejst over for tre autoforhandlervirksomheder. Kendelserne er offentliggjort i SKM 2003.101.TSS. Landsskatterettens kendelser går ud på, at man ikke finder grundlag for at opkræve yderligere afgift, idet der ikke i registreringsafgiftsloven stilles krav om fordeling af den lovpligtige samlede mindsteavance mellem importørvirksomheden og forhandlervirksomheden, når køretøjerne sælges til en pris, der svarer til den anmeldte pris efter standardprissystemet, jf. lovens § 8, stk. 1, om køretøjets almindelige pris.

Køretøjerne er alle solgt af forhandlervirksomhederne til en pris svarende til den anmeldte standardpris, men den faktiske og fakturerede pris for bilerne fra importørvirksomheden til forhandlervirksomhederne svarer ikke til den anmeldte pris. Prisen er højere end den anmeldte, hvilket indebærer, at den faktiske forhandleravance nedsættes, og at importøravancen forhøjes.

3. Kendelsernes betydning

Kendelserne får den betydning, at den hidtidige definition af mindstebeskatningsprisen ændres.

Mindstebeskatningsprisen er således importørvirksomhedens indkøbspris tillagt en forhandleravance på 9 pct.

Mindstebeskatningsprisen kan anvendes af såvel importørvirksomhederne som forhandlervirksomhederne.

Afgiftsberigtigelse efter mindstebeskatningspris kan ske ved udtagelse af køretøjer til virksomhedens eget brug - demokøretøjer - eller ved salg til bruger.

Ved salg til bruger er det en forudsætning for afgiftsberigtigelse til mindstebeskatningsprisen, at salgsprisen svarer til den anmeldte mindstebeskatningspris, jf. kravet i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, om køretøjets almindelige pris.

Der kan således ikke stilles noget krav til fordeling af avancen mellem importør- og forhandlervirksomhederne. Dette gælder uanset, hvordan avancen er fordelt i standardprisanmeldelsen.

Såfremt der tidligere er foretaget afgiftsberigtigelser efter den hidtidige definition på mindstebeskatningspriser, og der er betalt et større registreringsafgiftsbeløb end der skal efter den nye definition, kan anmodning om tilbagebetaling indgives til de regionale told- og skattemyndigheder.

Det er udelukkende virksomheder, der har indbetalt afgiften til ToldSkat, der kan få tilbagebetalt afgiften. Herudover er det en betingelse for tilbagebetaling af afgift, at afgiften ikke er væltet over på andre.

4. Oplysninger til brug for behandlingen af tilbagebetalingskrav

Det beror på en konkret vurdering af samtlige oplysninger i sagen, om betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt. Det påhviler virksomheden at give de oplysninger, der er relevante for en konkret bedømmelse af den enkelte sag.

En virksomhed, der vil rejse krav om tilbagebetaling, må dokumentere følgende:

1. Størrelsen af det rejste krav, herunder oplysning om kravets fordeling på afgiftsperioder og oplysning om afgiftssatsen, således at der udelukkende indgår tilbagebetalingsberettiget afgift i kravet.

2. Oplysninger om, at virksomheden i den periode, kravet vedrører, har været afskåret fra at overvælte afgiften på sine kunder, således at virksomheden har lidt et tab.

4.1. Dokumentationskravet konkret

Virksomheden skal vedlægge følgende oplysninger som dokumentation:

1. Oplysninger og dokumentation af størrelsen af det rejste krav gennem regnskabs-materiale for den periode, som kravet vedrører.

2. En beskrivelse af virksomheden, dens arbejdsområde, kundegrundlag, prispolitik mv.

3. Oplysninger om prisfastsættelsen for de enkelte udleveringer, herunder prispolitik og priskalkulationer, i det omfang sådanne kalkulationer foreligger, med henblik på belysning af konkurrencesituationen.

4.2. Øvrige oplysninger

Evt. andre oplysninger, som de regionale told- og skattemyndigheder må anse for nødvendige ved behandlingen af den konkrete sag, fx:

1. Oplysninger om navne og beliggenhed vedrørende de konkurrerende virksomheder, der efter virksomhedens opfattelse hindrede virksomheden i at indregne forbrugsafgiften i dens priser.

2. Oplysninger om de priser, herunder de af konkurrenternes priser, der er indgået i virksomhedens prisfastsættelse. Virksomheden skal i den forbindelse sandsynliggøre, at de pågældende oplysninger faktisk er indgået i prisfastsættelsen.

3. Oplysninger om konkurrenceforholdene konkret, herunder oplysninger om sammenlignelighed, omsætningskalkuler, virksomhedens skønnede markedsandele o.l.

4. Oplysninger om branchen generelt i form af omsætnings-, pris- og markedsudvikling.

5. Forældelse og forrentning

Kravet om tilbagebetaling i henhold til dette cirkulære er omfattet af den femårige forældelsesfrist efter lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven). Kravet om tilbagebetaling er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 6, om betalinger, der er foretaget i urigtig formening om, at beløbet skyldtes (condictio indebiti).

Forældelsesfristen løber fra tidspunktet for betaling af afgiften. Forældelsesfristen berostilles, så længe en anmodning om tilbagebetaling behandles af de regionale told- og skattemyndigheder. Forældelsesfristen afbrydes ved de regionale told- og skattemyndigheders anerkendelse af tilbagesøgningskravet eller ved foretagelse af retslige skridt.

Tilbagebetalingskrav forrentes efter de almindelige regler om forrentning, jf. cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb. Forrentningen er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, litre e.

6. Kompetence og klagefrister

Virksomhedens tilbagebetalingskrav skal rejses overfor virksomhedens regionale told- og skattemyndighed, der træffer afgørelse i 1. instans.

Såfremt en virksomhed ønsker at klage over den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse, gælder de almindelige klagebestemmelser.

Landsskatteretten behandler klager over de afgørelser, der er nævnt i registreringsafgiftslovens § 29 a. Andre afgørelser fx vedrørende overvæltning og forældelse påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Klagefristen til Landsskatteretten og til Told- og Skattestyrelsen er 3 måneder, jf sagsudlægningsbekendtgørelsens § 20. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap. 3 og 3 A anvendelse.

7. Gyldighed

Cirkulæret træder i kraft den 9. maj 2003 og ophæves den 31. maj 2008.

Told- og Skattestyrelsen, den 9. maj 2003

Ole Kjær

/Per Hvas