Dato for udgivelse
30 apr 2003 10:52
SKM-nummer
SKM2003.187.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/02-4744-00040
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Sygeforsikring, driftsudgift, nøglepersonforsikring, vikar
Resumé

En forsikring, der dækkede en landmands udgifter til vikarhjælp i tilfælde af sygdom ansås ikke for at være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Udgiften til forsikringen kunne fratrækkes som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, og eventuelle erstatninger skulle medregnes som skattepligtig indtægt efter statsskattelovens § 4.

Reference(r)

Pensionsbeskatningsloven § 53A
Statsskatteloven § 4
Statsskatteloven § 6
Ligningsvejledningen 2002 A.C.3.3.1

Spørgsmål

1. Vil den beskrevne forsikring være omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 4, således at

i. præmie og bidrag ikke er fradragsberettiget, jf. § 53A, stk. 2,

ii. der ikke er noget grundlag for afkastbeskatning, jf. § 53 A, stk. 3, og at

iii. udbetalinger fra forsikringen ikke skal medregnes ved opgørelsen af A´s eller A´s ægtefælles skattepligtige indkomst, jf. § 53 A, stk. 5?

2. Har forsikringstageren mulighed for at fratrække udgiften til forsikringen som en driftsudgift i medfør af statsskattelovens § 6, således at eventuelle erstatninger medregnes som skattepligtig indtægt efter statsskattelovens § 4?

3. Hvis spørgsmål 1. og/eller 2. besvares bekræftende, bedes følgende besvaret:

Kan forsikringstageren (frit) vælge, om forsikringspræmien ønskes behandlet som en privat udgift efter pensionsbeskatningslovens § 53 A eller som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6?

4. Forsikringstagerens udgifter til vikarhjælp er fradragsberettigede som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6. I den forbindelse ønskes svar på følgende: Vil fradragsretten for udgifterne til vikar blive påvirket af den skattemæssige behandling, forsikringstageren vælger at undergive forsikringen - altså om den ved indkomstopgørelsen er fradraget som en driftsomkostning eller ikke?

5. Vil udgiften til "nøglepersonforsikringerne" være fradragsberettigede for forsikringstageren som en driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6, og således at eventuelle erstatningsudbetalinger vil være skattepligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4?

6. Vil fradragsretten for udgifterne til vikar blive påvirket af, om der er etableret en "nøglepersonforsikring" som beskrevet ovenfor, eller af denne forsikrings skattemæssige behandling?

Svar

Ad 1.: Nej

Ad 2.: Ja

Ad 3: Nej

Ad 4: Ja

Ad 5.: Ja

Ad 6: Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Forsikringsselskabet F ønsker i samarbejde med vikarservicefirmaet V at udbyde en forsikring, der i tilfælde af sygdom hos forsikrede dækker udgifterne til vikarhjælp fra V til landmænd.

Forsikringstager er den enkelte selvstændige landmand, der alene eller sammen med sin (medhjælpende) ægtefælle er forsikrede. Forsikringen etableres som en gruppeforsikring og giver ret til udbetaling af et på forhånd aftalt beløb på 500 kr. pr. dag ved den forsikredes sygdom udover 10 dage og i højst 170 dage for samme sygdom. Udbetaling er yderligere betinget af, at forsikringstageren inden for karensperioden på 10 dage skal have rekvireret min. 6 timers vikarhjælp pr. dag fra første sygedag hos V pr. forsikrede, der er syg.

Som dokumentation for erstatningsberettigelsen skal foreligge lægeerklæring, som V indhenter. Erklæringen svarer til den dokumentation, V i øvrigt indhenter til brug ved rekvisition af tilskudsberettigende vikarhjælp ved sygdom.

Forsikringen etableres som 1-årig forsikring. Erstatningen udbetales af praktiske årsager direkte fra forsikringsselskabet til V. Forsikringen opsparer ingen værdi. Forsikringen kan derfor - efter spørgerens opfattelse - sammenlignes med en sædvanlig driftstabsforsikring.

Forsikringstagerens udgifter til vikarhjælp er fradragsberettigede som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6.

F påtænker endvidere at udbyde en "nøglepersonforsikring" for de ansatte medhjælpere på bedriften, som i tilfælde af sygdom vil blive erstattet med vikar.

Formålet og virkemåden for denne forsikring er tilsvarende den forsikring, der tegnes for landmanden selv og den medhjælpende ægtefælle. Udbetaling er også i denne situation betinget af , at forsikringstageren inden for karensperioden på 10 dage skal have rekvireret min. 6 timers vikarhjælp pr. dag fra førstedag hos V for hver af de sygemeldte medhjælpere.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Nedenfor gennemgås først den foreliggende praksis på området:

I Skd. 1978.46.71 (j. nr. VIII 83-96/1977) tilsluttede det daværende Skattedepartement sig Statsskattedirektoratets udtalelse, hvorefter præmier til en som omsætningsnedgangsforsikring betegnet forsikringsordning kan fradrages i det omfang, forsikringen yder dækning for den forsikredes positive udgifter til f.eks. vikar og andre i øvrigt fradragsberettigede udgifter. Præmier eller dele af præmier, der erstatter den nedgang i bruttoomsætningen, der er en følge af den forsikredes sygdom eller uarbejdsdygtighed som følge af ulykkestilfælde, kunne derimod ikke fradrages, idet præmien ikke kunne anses for en fradragsberettiget i medfør af statsskatteloven § 6, litra a.

TfS 1984, 379 omhandlede en forsikringsordning, der skulle dække såvel tandlægeklinikejerens som ansatte tandlægers midlertidige uarbejdsdygtighed som følge af sygdom og visse ulykkestilfælde. Det var selve driftstabet, forsikringen skulle dække, det vil sige en omsætningsnedgang beregnet efter særlige regler. Præmien ville formentlig blive fastsat til 1% af den personlige årsomsætning. Departementet tilsluttede sig Statsskattedirektoratets opfattelse, at forsikringen ikke var omfattet af dagældende § 50 i pensionsbeskatningsloven, som nu på dette punkt er afløst af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A. Den skattemæssige behandling skulle derfor følge statsskattelovens regler. Statsskattedirektoratet fandt herefter, at præmien var fuldt fradragsberettiget, og at eventuelle forsikringsydelser var indkomstskattepligtige. Med hensyn til skd. 1978.46.71 blev det bemærket, at det var tvivlsomt, om denne afgørelse kunne opretholdes, set på baggrund af retsudviklingen i de seneste år inden for driftsomkostningsområdet.

Herom skal styrelsen anføre følgende:

I TfS 1985, 447 nåede Landsskatteretten frem til, at en selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag til frivillig dagpengesikring i de første 2 uger af deres uarbejdsdygtighed som følge af sygdom ikke er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, litra a. Landsskatteretten lagde dog til grund, at det af forarbejderne til lov nr. 282 af 8/6 1977 om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger m.v. vedrørende bidrag til frivillig dagpengesikring fremgik, at fradragsretten for sådanne bidrag fra selvstændige erhvervsdrivende var forudsat ophævet i forbindelse med halvering af de hidtil gældende bidrag.

Senere er begrebet nøglepersonforsikring opstået i praksis. En sådan forsikring kan gå ud på at dække en virksomheds tab ved en betydende medarbejders tab af arbejdsevne. Den på forhånd fastsatte forsikringsydelse kan eksempelvis udbetales løbende i 12 eller 24 måneder med valgfri karensperiode på 1, 3 eller 6 måneder. Tegnes en sådan forsikring af virksomheden eller indehaveren på en medarbejders person, har Skatteministeriets Departement udtalt, jf. TfS 1986, 43, at forsikringen ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, da der ikke er identitet mellem forsikringstager og forsikrede. Der er fradragsret for præmien efter statsskattelovens § 6, litra a, selv om den løbende forsikringsydelse er fastsat på forhånd. Det er dog forudsat, at forsikringsydelsen er fastsat ud fra en konkret vurdering af det forventede økonomiske tab.

Tegnes forsikringen af virksomhedens indehaver på egen person, udtalte Departementet, at en sådan forsikring er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b. Præmierne til forsikringen er i så fald fuld fradragsberettiget og ydelserne er skattepligtig indkomst.

Pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b, omfatter invalidepension, der udbetales som løbende livsbetingede ydelser. Invalidepension er ikke defineret i loven, hvorfor det er overladt til pensionskasserne og forsikringsselskaberne i de almindelige forsikringsbetingelser, der godkendes af Finanstilsynet, at fastsætte invaliditetsgraden. Normalt udbetales der ydelser fra en sådan forsikring ved forsikredes varige tab af erhvervsevnen svarende til 50 pct. eller mere.

Det i sagen omhandlede produkt falder ikke ind under den kategori af forsikringer, som ovennævnte afgørelse omhandler.

Forsikringsteknisk er en fradragsberettiget forsikring på dette område en personforsikring, der yder erstatning for driftstab. Forsikringsvilkårene opstiller normalt ikke betingelser om, at der skal være tale om tab af erhvervsevne, men at der skal være tale om tab i omsætningen. Erstatningen beregnes på grundlag af forskellen mellem den forventede omsætning og den faktisk konstaterede omsætning.

I det forelagte tilfælde er der tale om en forsikring, som tegnes af virksomhedens indehaver enten på egen person/medarbejdende hustrus person eller en medarbejders person. Forsikringen kommer under forudsætning af, at indehaveren/hustruen eller den forsikrede medarbejder erstattes med en vikar til løbende udbetaling med 500 kr. om ugen i max. 170 dage i tilfælde af indehaverens/medarbejderens midlertidige uarbejdsdygtighed som følge af sygdom. Udbetaling af løbende ydelser afhænger således af, at indehaveren beslutter at ansætte en vikar midlertidigt, men er i øvrigt uafhængig af om medarbejderens sygdom medfører et tab for indehaveren i form af en omsætningsnedgang. Forsikringen dækker således en afværgeforanstaltning i form af ansættelse af en vikar, for at begrænse det eventuelle tab, der er forbundet med indehaverens/medarbejderens uarbejdsdygtighed.

PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5 omfatter syge- og ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede. På trods af ordlyden finder styrelsen ikke - under hensyn til de tidligere trufne afgørelser i skd. 1978.46.71 og i TfS 1984, 379 - at en forsikring, der dækker vikarudgifter i tilfælde af landmandens eller denne medhjælpende hustrus sygdom, som beskrevet foran, er omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5. En forsikring, der dækker landmandens vikarudgifter i tilfælde af en medarbejders sygdom vil heller ikke være omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5, men dette følger af, at der ikke som krævet i bestemmelsen er identitet mellem forsikrede og ejeren.

Efter styrelsens opfattelse er begge ordninger omfattet af statsskattelovens regler, hvilket indebærer, at der er fradragsret for præmien i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, samt at enhver udbetaling fra forsikringsordningen som udgangspunkt skal medregnes i landmandens indtægtsgrundlag i medfør af statsskattelovens § 4, litra c.

Såfremt V er direkte berettiget til forsikringsydelsen 500. kr. pr. dag i henhold til forsikringsbetingelserne, skal V og ikke landmanden indtægtsføre ydelserne. Landmanden vil til gengæld kun have fradrag for den reelle vikarudgift svarende til vikarlønnen fratrukket 500 kr. pr. dag.

De stillede spørgsmål kan herefter besvares således

:

Ad spm. 1

Repræsentanten har anført, at det er hans opfattelse, at forsikringen er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 4, og at spm. 1 derfor skal besvares bekræftende.

Svar:

Efter styrelsens opfattelse er svaret på spm. 1 et nej. Ganske vist omfatter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 5, syge- og ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede.

På trods af ordlyden finder styrelsen imidlertid ikke - under hensyn til de tidligere trufne afgørelser i skd. 1978.46.71 og i TfS 1984, 379 - at en forsikring, der dækker vikarudgifter i tilfælde af landmandens eller denne medhjælpende hustrus sygdom, som beskrevet foran, er omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5.

Ad spm. 2

Repræsentanten har anført, at det er hans opfattelse, at udgiften til forsikringen afholdes for er erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at udgiften derfor vil kunne fradrages som en driftsudgift, hvorfor spm. 2 skal besvares bekræftende.

Svar:

Styrelsen er som nævnt ovenfor enig i, at der er fradragsret for præmien i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, samt at enhver udbetaling fra forsikringsordningen som udgangspunkt skal medregnes i landmandens indtægtsgrundlag i medfør af statsskattelovens § 4, litra c.

Ad spm. 3

Repræsentanten har anført, at forsikringstageren efter hans opfattelse frit kan vælge, om forsikringspræmien ønskes behandlet som en privat udgift efter pensionsbeskatningslovens § 53 A eller som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6.

Svar:

Da forsikringen ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. svaret på spm. 1, kan forsikringstageren efter styrelsens opfattelse ikke vælge at få forsikringspræmien behandlet som en privat udgift efter denne bestemmelse.

Ad spm. 4

Repræsentanten har anført, at det er hans opfattelse, at der ikke består nogen sammenhæng mellem den skattemæssige behandling af udgifterne til vikar og den skattemæssige behandling af forsikringen, og at spm. 4 derfor skal besvares benægtende.

Svar:

Landmanden vil, uanset hvem der er den konkret berettigede til ydelserne fra forsikringen (landmanden eller V), kun have fradrag for den reelle vikarudgift svarende til vikarlønnen fratrukket 500 kr. pr. dag.

Ad spm. 5

Repræsentanten har anført, at det er hans opfattelse, at denne forsikring ikke vil være omfattet af pensionsbeskatningsloven, idet der ikke er identitet mellem forsikringstageren og forsikrede. Det er endvidere repræsentantens opfattelse, at udgiften til forsikringen afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at udgiften derfor vil kunne fradrages som en driftsudgift, hvorfor spm. 5 skal besvares bekræftende.

Svar:

Styrelsen er som nævnt ovenfor enig i, at der er fradragsret for præmien i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, samt at enhver udbetaling fra forsikringsordningen som udgangspunkt skal medregnes i landmandens indtægtsgrundlag i medfør af statsskattelovens § 4, litra c.

Ad spm. 6

Repræsentanten har anført, at det er hans opfattelse, at der ikke består nogen sammenhæng mellem den skattemæssige behandling af udgifterne til vikar og den skattemæssige behandling af forsikringen, og at spm. 6 derfor skal besvares benægtende.

Svar:

Landmanden vil, uanset hvem der er den konkret berettigede til ydelserne fra forsikringen (landmanden eller V), kun have fradrag for den reelle vikarudgift svarende til vikarlønnen fratrukket 500 kr. pr. dag.

Ligningsrådet tiltrådte styrelsens indstilling.