Ved lov nr. 346 af 18. april 2007 om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love (Automatisk modregning m.v.) blev der vedtaget ændringer af kildeskattelovens § 72, der fik tilføjet et stk. 3. Bestemmelsen, der nu findes i INDOG § 12, giver mulighed for modregning i ægtefællens overskydende skat. Herom er udsendt SKM2007.439.SKAT.
Reglerne trådte i kraft 1. juli 2007 og har virkning for overskydende skat, der vedrører indkomståret 2007 og senere indkomstår.
Med lovændringen er der givet adgang til modregning i ægtefællens overskydende skat på samme betingelser, som gælder for foretagelse af subsidiært udlæg.
Modregning kan foretages for skattebeløb tillige med tillæg, renter og gebyrer (personskatterestancer).
Der kan ikke modregnes i ægtefællens overskydende skat for indeholdte skattebeløb. A-skatterestancer kan således ikke gøres til genstand for modregning i ægtefællens overskydende skat. Det samme gælder restancer af AM-bidrag, moms, punktafgifter og andre restancearter.
Modregningen kan foretages i ægtefællens overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55, dvs. i udbetalinger af foreløbig skat, der efter begæring udbetales straks, fordi den foreløbige skat antages at ville overstige slutskatten.
Der er 3 betingelser, der alle skal være opfyldt, for at der kan foretages modregning i ægtefællens overskydende skattebeløb:
- der skal være foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv
- samlivet skal bestå på tidspunktet for gennemførelse af modregningen
- restancerne skal vedrøre indkomstår, hvori samlivet har bestået
Der henvises desuden til afsnit E.1.9.
SKM2008.286.SKAT omhandler kravet om, at der skal være foretaget forgæves udlæg hos skyldner selv. Det angives således i SKM2008.286.SKAT, at reglen i kildeskattelovens § 72, stk. 3, der nu findes i INDOG § 12, indeholder en solidarisk hæftelse for ægtefællen til at betale den anden ægtefælles skat, men hæftelsen er alene subsidiær, idet udlæg skal være forsøgt hos restanten selv. Det er en betingelse for den subsidiære hæftelse, at udlæg først er forsøgt hos skyldner selv. Det antages, at formuleringen i INDOG § 12, om, at udlæg forgæves skal være forsøgt, må forstås således, at der enten skal foretages en egentlig udlægsforretning, der slutter som forgæves, eller der skal afgives insolvenserklæring af skyldner. Fra det tidspunkt hvor den overskydende skat er betalingsmoden (dvs. at skatteforvaltningen har sikret, hvilket beløb der er til udbetaling) og indtil 14 dage efter dette tidspunkt, skal der være foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv, såfremt der ikke foreligger et allerede forgæves udlæg indenfor de sidste 6 måneder. Efter Koncerncentrets opfattelse er det muligt at foretage forgæves udlæg hos skyldner inden for den ekspeditionstid, som er i forbindelse med udbetalingerne af overskydende skat, og som normalt ikke må overstige 14 dage (jf. Vejledning om det Centrale Fordringsregister).
►I TfS 1985, 251 udmeldte det daværende skattedepartement, at et tysk skattekrav ikke kunne gøres gældende mod skatteyders ægtefælle i Danmark, da der ikke i tysk ret var hjemmel til at inddrive skattekrav hos en ægtefælle. Skattedepartementet meddelte skattemyndighederne i Tyskland, at selv om inddrivelse af et tysk skattekrav i Danmark skete efter de danske regler, kunne Tyskland dog ikke i henhold til artikel 23 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst opnå en inddrivelsesmulighed, der ikke bestod i Tyskland. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten bestemte såvel dengang som nu, at det skattekrav, med hensyn til hvilket der ydes bistand med inddrivelsen, ikke i den kontraherende stat, som anmodes om bistand, skal nyde nogen fortrinsret, som specielt indrømmes skattekrav i denne stat. Denne begrænsning er ikke på samme vis udtrykt i EU's bistandsdirektiv, hvorfor skattekrav, for hvilke anmodningen om bistand støttes på direktivet, må antages tillige at kunne inddrives ved modregning efter INDOG § 12.◄