Parter

H1 Finans A/S, tidligere HX A/S
(Advokat Jan Presfeldt)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Finn Mejnertsen)

Afsagt af landsdommerne

K. Wiingaard, Ejler Bruun og Rikke Ørum (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 25. september 2000, har sagsøgeren, H1 Finans A/S, tidligere HX A/S, over for sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt følgende endelige påstande:

"I.

1. Principalt

Sagsøgte skal med forbehold af Told- og Skattemyndighedernes modregningsadgang efter den 1. januar 2005 uden tidsmæssige og beløbsmæssige begrænsninger respektere transporten modtaget 20. oktober 1997 på overskydende skat mellem TM og sagsøgeren.

2.1. Subsidiært

Sagsøgte skal indrømme sagsøger dispensation fra kildeskattelovens § 62, stk. 5, for transporten modtaget 20. oktober 1997 på overskydende skat mellem TM og sagsøgeren.

2.2. Alternativt subsidiært

Sagsøgte skal anerkende erstatningserstatningsansvaret for ethvert tab, som sagsøgeren påføres, fordi transporten modtaget 20. oktober 1997 på overskydende skat mellem TM og sagsøgeren med vedtagelsen af kildeskattelovens § 62, stk. 5, er gjort ugyldig.

3. Mere subsidiært

Sagsøgte skal med forbehold af Told- og Skattemyndighedernes modregningsadgang efter den 1. januar 2005 uden tidsmæssige begrænsninger respektere transporten modtaget 20. oktober 1997 på overskydende skat mellem TM og sagsøgeren.

4.1. Mest subsidiært

Sagsøgte skal med forbehold af Told- og Skattemyndighedernes modregningsadgang efter den 1. januar 2005 indrømme sagsøgeren dispensation fra kildeskattelovens § 62, stk. 5, for transporten modtaget 20. oktober 1997 på overskydende skat mellem TM og sagsøgeren.

4.2. Alternativt mest subsidiært

Sagsøgte skal med forbehold af Told- og Skattemyndighedernes modregningsadgang efter den 1. januar 2005 anerkende erstatningsansvaret for ethvert tab, som sagsøgeren påføres ved, at transporten modtaget 20. oktober 1997 på overskydende skat mellem TM og sagsøgeren med vedtagelsen af kildeskattelovens § 62, stk. 5, er gjort ugyldig.

II.

1.1. Principalt

Sagsøgte skal indrømme sagsøgeren dispensation fra kildeskattelovens § 62, stk. 5, for transport af 3. juni 1999 på overskydende skat mellem DO og sagsøgeren.

1.2. Alternativt principalt

Sagsøgte skal anerkende erstatningsansvaret for ethvert tab, som sagsøgeren påføres, fordi transporten af 3. juni 1999 på overskydende skat mellem DO og sagsøgeren med vedtagelsen af kildeskattelovens § 62, stk. 5, er gjort ugyldig.

2.1. Subsidiært

Sagsøgte skal med forbehold af Told- og Skattemyndighedernes modregningsadgang efter den 1. januar 2005 indrømme sagsøgeren dispensation fra kildeskattelovens § 62, stk. 5, for transport af 3. juni 1999 på overskydende skat mellem DO og sagsøgeren.

2.2. Alternativt subsidiært

Sagsøgte skal med forbehold af Told- og Skattemyndighedernes modregningsadgang efter den 1. januar 2005 anerkende erstatningsansvaret for ethvert tab, som sagsøgeren påføres, fordi transport af 3. juni 1999 på overskydende skat mellem DO og sagsøgeren med vedtagelsen af kildeskattelovens § 62, stk. 5, er gjort ugyldig".

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder

Sagsøgeren er et finansieringsselskab og indgår løbende afdragsordninger med sine kunder.

Den 20. oktober 1997 indgik TM et frivilligt forlig med sagsøgeren. Forliget indeholdt følgende transporterklæring fra TM:

"Jeg tiltransporterer herved kreditor alle mine rettigheder til overskydende personskat, person-/firmaskat eller selskabsskat, der måtte komme til udbetaling for tidligere og fremtidige indkomstår så længe ovennævnte gæld med pålæg af renter og omkostninger ikke er betalt. Jeg er indforstået med, at denne transport anmeldes overfor Det Centrale Fordringsregister hos Told- og Skatteregionen. De herved fremkomne provenuer vil være at betragte som ekstraordinære afdrag."

Ved skrivelse af 6. januar 1998 denuncierede sagsøgeren transporten over for ToldSkat således:

"... hermed anmelde[s] transport af ovennævntes rettigheder til overskydende personskat, person-/firmaskat eller selskabsskat, der måtte komme til udbetaling for tidligere og fremtidige indkomstår så længe gælden, med pålæg af renter og omkostninger, ikke er betalt.

...

Transport bedes noteret for året 1997."

Ved skrivelse af 26. januar 1998 bekræftede ToldSkat noteringen.

Ved skrivelse af 18. januar 1999 gentog sagsøgeren denunciationen for skatter, der måtte komme til udbetaling for "tidligere, indeværende og fremtidige indkomstår". Sagsøgeren anmodede om notering for året 1998. ToldSkat bekræftede noteringen ved skrivelse af 16. februar 1999.

Told- og Skattestyrelsen besluttede den 25. marts 1999 at ændre praksis for notering af transporter i overskydende skat. Hidtil havde man nægtet at notere transport for endnu ikke udløbne og fremtidige indkomstår. Man ville herefter anerkende transport i fremtidige krav på overskydende skat.

Ved frivilligt forlig af 3. juni 1999 transporterede sagsøgerens kunde, DO, i lighed med TM sine rettigheder til overskydende skat for "tidligere, indeværende og fremtidige indkomstår" til sagsøgeren.

Ved lov nr. 947 af 20. december 1999 blev der som kildeskattelovens § 62, stk. 5, indsat en bestemmelse med følgende ordlyd:

"Krav på tilbagebetaling af overskydende skat m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det indkomstår, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige."

Loven, som trådte i kraft den 1. januar 2000, blev ved ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 7, stk. 4, 1. pkt., givet virkning for transporter, som var kommet frem til de statslige told- og skattemyndigheder efter den 6. oktober 1999, der var datoen for lovforslagets fremsættelse. Det hedder videre i ikrafttrædelsesbestemmelsens § 7, stk. 4, 2. og 3. pkt.:

"Med hensyn til overdragelser af fordringer mod de statslige told- og skattemyndigheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder efter 1. januar 2005 foretage modregning over for overdrageren uden hensyn til overdragelsen. I særlige tilfælde kan de statslige told- og skattemyndigheder dispensere fra reglen i 1. og 2. pkt."

ToldSkat afviste denunciationer efter den 6. oktober 1999, og i brev af 28. juni 2000 til sagsøgerens advokat anførte Told- og Skattestyrelsen følgende:

"Indledningsvis bemærkes det, at told- og skattemyndighederne har respekteret de transporter, som i den medfølgende transportmeddelelse har været indskrænket til at gælde et specifikt indkomstår. Transportmeddelelser, der er indskrænket til tidligere indkomstår, men hvor transportmeddelelsen er modtaget af told- og skattemyndighederne efter den 6. oktober 1999, anses transporten for at være omfattet af lov nr. 947 af 20. december 1999. Dette er således baggrunden for at afvise de omhandlede transporter."

Ved skrivelse af 18. juli 2000 ansøgte sagsøgeren om dispensation fra anvendelsen af kildeskattelovens § 62, stk. 5, på en transportaftale, som var indgået med en tredje kunde inden 6. oktober 1999, men ikke denuncieret over for ToldSkat inden denne dato.

Anmodningen blev afslået af Told- og Skattestyrelsen ved skrivelse af 10. august 2000. Det hedder heri blandt andet:

"Vedrørende Deres anmodning skal styrelsen for det første oplyse, at sådan som sagen er forelagt, kan den omhandlede transport ikke omfattes af dispensationen i § 7, stk. 4.

Styrelsen begrunder dette med, at den måde, hvorpå transporten er blevet til, er sket efter sædvanlig fremgangsmåde, idet De anfører, at forholdene bag transportens tilblivelse har været den samme år for år. Allerede af den grund foreligger der i den omhandlede sag ikke sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation. For det andet mener styrelsen ikke, at der i den foreliggende sag er sket et ekspropriationsmæssigt indgreb i den omhandlede transport.

Man vil her henvise til punkt 3 i cirkulære nr. 3 af 10. januar 2000, hvoraf det fremgår, at dispensationsbestemmelsen kun under ganske særlige omstædigheder kan finde anvendelse. Herudover finder bestemmelsen kun anvendelse i de situationer, hvor der er tale om ekspropriationslignende tilfælde."

DOs transport af 3. juni 1999 til sagsøgeren blev først denuncieret over for ToldSkat den 12. oktober 2000. ToldSkat nægtede at notere transporten.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af advokat BA.

BA har forklaret blandt andet, at hun i 1993 blev ansat som inkassochef hos sagsøgeren. Siden 1993 er det standardmæssigt aftalt med kunderne og indføjet i de frivillige forlig, at kunden transporterer sit krav på overskydende skat til sagsøgeren til sikkerhed for det skyldige beløb. Noteringsanmodningerne blev begrænset til et år ad gangen, idet ToldSkat ellers ville afvise dem. Der opstod herved en risiko for, at andre transporthavere kunne få en bedre prioritet. Via transporterne inddrev sagsøgeren årligt skyldige beløb på 2-4 mio. kr.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for påstand I.1. gjort gældende, at denunciationsskrivelserne vedrørende TM er kommet frem til sagsøgte inden 6. oktober 1999 og tillige omfattede fremtidige indkomstår. Begrænsningerne i anmodningerne var foranlediget af skattemyndighedernes ulovlige nægtelse af at notere transport for endnu ikke udløbne indkomstår. Sagsøgeren var derfor nødsaget til at følge første denunciation op med senere årlige denunciationer. Transporten er herefter ikke omfattet af den nye bestemmelse i kildeskattelovens § 62, stk. 5, og bør respekteres efter sit indhold.

Vedrørende påstandene om dispensation eller erstatning har sagsøgeren gjort gældende, at lovændringen griber ind i civilretligt gyldige aftaler indgået før lovens ikrafttræden og gør dem ugyldige for fremtiden. Ved sin tilbagevirkende kraft er ændringerne af kildeskattelovens § 62, stk. 5, et individuelt og væsentligt indgreb i de transportaftaler, som sagsøgeren indgik før den 6. oktober 1999. Der er ingen saglig begrundelse herfor, og lovens formål kunne være opnået med mindre indgribende midler. Lov nr. 947 af 20. december 1999 udgør derfor et ekspropriativt indgreb i forhold til sagsøgeren. Når skattemyndighedernes ulovligt blot noterer transporter for et år ad gangen, kan sagsøgeren kun undgå tab ved at opnå dispensation, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsens § 7, stk. 4, 3. pkt., eller gennem erstatning i henhold til grundlovens § 73 eller almindelige erstatningsretlige regler.

Sagsøgte har over for sagsøgerens påstand I.1. gjort gældende, at sagsøgeren ved sine denunciationsskrivelser vedrørende TM har indskrænket transporten til indkomstårene 1997 og 1998. Der skal derfor ske fornyet denunciation for senere indkomstår, og da en sådan denunciation ikke er kommet frem inden den 6. oktober 1999, skal transporten fra TM ikke respekteres.

Over for sagsøgerens øvrige påstande har sagsøgte anført, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan berettige sagsøgeren til dispensation.

Lov nr. 947 af 20. december 1999 er udtryk for en generel regulering og udgør ikke et ekspropriativt indgreb i forhold til sagsøgeren. Ikrafttrædelsesbestemmelsen er sagligt begrundet, og da kildeskattelovens § 62, stk. 5, alene finder anvendelse på de transportmeddelelser, der er kommet frem efter lovforslagets fremsættelse, har bestemmelsen ikke tilbagevirkende kraft. Sagsøgeren, der selv havde advokatbistand, kan heller ikke gøre sagsøgte erstatningsansvarlig i anledning af en tidligere forkert praksis vedrørende notering af transporter.

Landsrettens bemærkninger

Skrivelserne af 6. januar 1998 og 18. januar 1999 vedrørende transporten fra TM omfatter tillige krav på overskydende skat for endnu ikke udløbne indkomstår. Skrivelserne kom frem til ToldSkat inden 6. oktober 1999, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 7, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 947 af 20. december 1999.

Sagsøgeren begrænsede sine anmodninger om notering, fordi told- og skattemyndighederne fulgte en urigtig praksis. Begrænsningerne kan på denne baggrund ikke binde sagsøgeren, således at genanmeldelse af TMs transport ville være nødvendig.

Sagsøgerens påstand I.1. tages derfor til følge som nedenfor bestemt.

Hvad angår transporten mellem DO og sagsøgeren er det ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde dispensation fra kildeskattelovens § 62, stk. 5. Det bemærkes herved, at lov nr. 947 af 20. december 1999 ikke i det foreliggende tilfælde indebærer et ekspropriativt indgreb.

Da det heller ikke er godtgjort, at sagsøgeren er erstatningsansvarlig for sin tidligere urigtige praksis, frifindes sagsøgte herefter for sagsøgerens påstande under II.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal med forbehold af Told- og Skattemyndighedernes modregningsadgang efter den 1. januar 2005 uden tidsmæssige og beløbsmæssige begrænsninger respektere transporten modtaget den 20. oktober 1997 på overskydende skat mellem TM og sagsøgeren, H1 Finans A/S.

Sagsøgte frifindes i øvrigt.

Sagens omkostninger ophæves.