Københavns Byrets dom
af 3. juli 2002
4C-11248/1996

Parter

ApS SPKR 4 nr. 1645

mod

Skatteministeriet, Departementet

Under denne sag, der er anlagt den 10. december 1996, har sagsøger, ApS SPKR 4 nr. 1645, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, tilpligtes at betale til sagsøger kr. 157.996, der forrentes i overensstemmelse med Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen er i medfør af retsplejelovens § 366 a, stk. 2, affattet uden fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen drejer sig om sagsøgers krav om tilbagebetaling af ambi og herunder spørgsmålet om identifikation mellem det sagsøgende anpartsselskab og et kommanditselskab i samme koncern.

Sagsfremstilling

Med overtagelsesdag den 29. september 1989 solgte Kurt Skare til sagsøger ejendommen beliggende Industrivej Syd 1, Vejen. Der er tale om en erhvervsejendom, der i ambiperioden fra 1988 til 1992 var udlejet til Skare Meat Packers K/S. Der var ikke anden aktivitet i det sagsøgende selskab end udlejning af den omhandlede ejendom.

I perioden fra overtagelsen og frem til ambi blev ophævet indbetalte sagsøger ambi med i alt kr. 157.996, svarende til påstandsbeløbet. Der er enighed mellem parterne om, at sagsøger ikke har overvæltet ambi på lejeren.

Kurt Skare ejede i ambiperioden alle anparter i det sagsøgende selskab.

Ejerforholdene i ambiperioden vedrørende lejer, Skare Meat Packers K/S, var ifølge den under sagen fremlagte oversigt:

15% kommanditistandel:

ApS SPKR nr. 1727, hvor Kurt Skare ejede alle anparter,

                                             

15% kommanditistandel:

ApS KBIL 9 nr. 686, hvor Kurt Skare ejede alle anparter,

 

15% komplementarandel:

Skare Food ApS, hvor Kurt Skare ejede 20% af anpartskapitalen og hans børn den resterende del af anpartskapitalen,

 

55% kornmanditistandel:

Kurt Skare.

Selskaberne ApS SPKR nr. 1727 og ApS KBIL 9 nr. 686 ejede hver 48,4% af anparterne i Skare Beef Production ApS. Kurt Skare ejede de resterende 3,2%.

Ved skrivelse af 10. september 1996 til sagsøgers revisor afviste Told- og Skattestyrelsen sagsøgers krav om tilbagebetaling af ambi under henvisning til, at en tilbagebetaling af ambi for lejemålet ville føre til en ugrundet berigelse for sagsøger.

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Sagsøger har i påstandsdokumentet anført:

"ANBRINGENDER:

Det gøres gældende,

at

sagsøgers lejeindtægter ikke er steget i hele ambiperioden,

   

at

sagsøger ikke lovligt har kunnet opkræve ulovlig ambi hos lejer,

       

at

sagsøger ikke har udvist passivitet, men overholdt den gældende retstilstand, når sagsøger har undladt at opkræve ambi hos lejer,

   

at

det er i strid med gældende dansk ret at pålægge sagsøger at tåle identifikation med andre selskaber i koncernen,

   

at

det ikke kan ændre retstilstanden imellem en udlejer og en lejer, at det er selskaber indenfor samme koncern,

   

at

sagsøger bør have adgang til at få relevante præjudicielle spørgsmål forelagt for EF-Domstolen i medfør af EF-Traktaten art. 234,

   

at

acte clair doktrinen kun kan påberåbes af den nationale ret, når hverken de øvrige medlemsstater eller EF-Domstolen vil være i tvivl om afgørelsen, se sag 283/81, CILFIT,

   

at

det i denne sag er særdeles tvivlsomt, om tidligere afsagte danske domme er forenelige med EF-Domstolens faste praksis med forbud mod at anvende bevisregler, der gør det praktisk umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at opnå tilbagebetaling af afgifter opkrævet i strid med fællesskabsretten,

   

at

det er i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1 om retfærdig rettergang, såfremt sagsøger taber sagen uden mulighed for at forelægge præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, jvf. EMD nr. 32 Airey mod Irland (manglende mulighed for at føre en separationssag i strid med stk. 1, idet der konkret skulle være en reel og effektiv adgang til at føre retssag for en ubemidlet) og

   

at

en national domstols undladelse af at tage begrundet stilling til disse særskilte anbringender - herunder de to første anbringender - i sig selv kan krænke artikel 6, jvf. EMD 303 Ruiz Torija mod Spanien."

Sagsøgte har i påstandsdokumentet anført:

"HOVEDANBRINGENDER:

Overordnet gøres det til støtte for frifindelsespåstanden gældende, at sagsøgeren ikke har lidt noget tab som følge af omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi.

Det gøres gældende, at der forelå et til identitet grænsende fællesskab mellem sagsøgeren og sagsøgerens lejer, Skare Meat Packers K/S, og der gøres derfor gældende, at sagsøgeren og sagsøgerens lejer afgiftmæssigt set skal betragtes under et.

Til støtte for, at der foreligger et til identitet grænsende fællesskab mellem de 2 selskaber gøres det gældende,

at

sagsøgeren var 100% ejet og kontrolleret af Kurt Skare personligt,

       

at

Kurt Skare personligt ejede og udlejede ejendommen beliggende Industrivej Syd 1, 6600 Vejen til Skare Meat Packers K/S frem til den 29. september 1989, hvor sagsøgeren overtog ejendommen og dermed også lejekontrakten,

   

at

Østre Landsret ved sin dom af 7. marts 2002 [SKM 2002.352.ØLR] endeligt har fastslået, at der i forholdet mellem Kurt Skare personligt og Skare Meat Packers K/S forelå et til identitet grænsende fællesskab.

Det bemærkes endvidere, at Østre Landsret i sin dom gengivet i [SKM 2001.171.ØLR] TfS 2001.310 konstaterede, at det ubestridt kunne lægges til grund, at Skare Beef Production ApS og Skare Meat Packers K/S (lejeren i nærværende sag) skulle anskues som et i afgiftsmæssig henseende, samt at landsretten herefter fastslår, at Skare Beef Production ApS må anses at have overvæltet ambien på salgsprisen til selskabets aftager af oksekød.

Det gøres således gældende, at sagsøgeren i nærværende sag, Kurt Skare personligt, Skare Beef Production ApS og Skare Meat Packers K/S samt andre i denne relation irrelevante selskaber skal anskues som et i afgifsmæssig sammenhæng.

Det gøres endvidere gældende at koncernens interne reguleringer af leje af ejendommen er sket ud fra en overordnet prispolitik i koncernen hvori der er taget højde for at det har været muligt at overvælte ambien på aftagerne af oksekød via Skare Beef Production ApS.

Koncernen har således ikke lidt noget tab ved omlægningen af arbejdsgiverafgifter til ambi, hvorfor en tilbagebetaling vil udgøre en uberettiget berigelse af sagsøgeren.

I forhold til sagsøgerens anbringender vedrørende forelæggelse for EF-Domstolen og forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 bemærkes det, at Østre Landsrets 18. afdeling i sin kendelse af 29. oktober 2001 tog stilling hertil i sagen Kurt Skare ctr. Skatteministeriet, der omhandlede den samme koncern og de samme anbringender, der gøres gældende i denne sag.

Det gøres derfor gældende, at der heller ikke i nærværende sag er grundlag for at lade sagsøgeren få sagen forelagt for EF-Domstolen, ligesom det gøres gældende, at rettens afgørelse af nærværende sag på ingen måde strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6."

Rettens bemærkninger

Det bemærkes, at sagsøger under sagen ikke har fremsat begæring om, at der sker forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen. Retten finder efter den omfattende retspraksis der er på ambi området ikke grundlag for forelæggelse af spørgsmål for EF-Domstolen. Der henvises særskilt til Østre Landsrets kendelse af 29. oktober 2001 i sagen Kurt Skare mod Skatteministeriet. Det forhold, at der ikke sker forelæggelse af præjudicielle spørgsmål, findes ikke at udgøre en tilsidesættelse af EMKR art. 6.

I Østre Landsrets 18. afdelings dom af 7. marts 2002 [SKM2002.352.ØLR] i sagen mellem Kurt Skare og Skatteministeriet blev det lagt til grund, at Kurt Skare var den reelle ejer af Skare Meat Packers K/S, og at der var et til identitet grænsende fællesskab mellem Kurt Skare og kommanditselskabet. Sagen vedrørte krav om tilbagebetaling af ambi af leje vedrørende den samme ejendom og samme lejer som i nærværende sag, men for perioden frem til sagsøger i nærværende sag overtog ejendommen. Under sagen gjorde Kurt Skare blandt andet gældende, at der var afgiftsmæssig identitet mellem kommanditselskabet og Skare Beef Production ApS. Landsretten tiltrådte byrettens præmisser, hvori blandt andet anføres, at ambi havde været afgiftsneutral for koncernen som helhed. På denne baggrund og under henvisning til afgørelsen i Skare Beef Production-sagen (Østre Landsrets dom af 12. marts 2001), hvor ambien for så vidt angik produktionsvirksomheden ansås for overvæltet til næste omsætningsled, fandtes det godtgjort, at Kurt Skares udgifter til betaling af ambi i lejeforholdet var indgået som led i den samlede prispolitik som kommanditselskabet førte og derved ikke medførte tab for koncernen som helhed. Landsretten fandt det for helt ubetænkeligt at fastslå, at fastsættelsen af lejen var sket ud fra en overordnet prispolitik i koncernen, og at Skare Meat Packers K/S ved Kurt Skares undladelse af at opkræve ambi sammen med lejen opnåede en berigelse svarende til den af Kurt Skare betalte ambi. Kurt Skare fandtes ikke at have lidt tab svarende til den betalte ambi og Skatteministeriet blev frifundet.

I nærværende sag har aktiviteten i det sagsøgende selskab alene været at eje og udleje den omhandlede ejendom til kommanditselskabet, der reelt ejes af Kurt Skare. Kurt Skare ejer ligeledes alle anparter i det sagsøgende selskab. Under henvisning til den ovenfor refererede landsretsdom, findes der at være et til identitet grænsende fællesskab mellem sagsøger, Kurt Skare og lejer Skare Meat Packers K/S, hvorfor sagsøger og sagsøgers lejer afgiftsmæssigt set skal betragtes under et.

Sagsøger har som udlejer betalt ambi af lejeindtægten. Lejen blev ikke forhøjet med ambi. Som følge af resultatet af landsretsdommen, findes sagsøger ikke at have lidt et tab svarende til den betalte ambi, idet lejer opnåede en berigelse svarende til dette beløb. En tilbagebetaling findes herefter at ville medføre en uberettiget vinding for sagsøger.

Herefter frifindes sagsøgte for den af sagsøger nedlagte påstand.

Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s  f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, frifindes for den af sagsøger, ApS SPKR 4 nr. 1645, nedlagte påstand. Hver part bærer egne sagsomkostninger.