Dato for udgivelse
10 Mar 2003 12:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28. maj 2002
SKM-nummer
SKM2003.110.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-3-1835-0008
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Lån, overtagelse, fordring, kørelærer
Resumé

En kørelærer overtog i 1995 en igangværende køreskole. Han overtog køreskolen med de rettigheder og forpligtelser, der påhvilede den tidligere ejer, hvilket indebar at han indtrådte som medlem af en kørelærerforening, som drev et køreteknisk anlæg. Han overtog tillige den tidligere ejers andel af et banklån, som medlemmerne havde optaget tidligere i 1995 og som modsvaredes af en fordring på foreningen. Tab på fordringen i 1998 var ikke fradragsberettiget, idet erhvervelsen af fordringen blev anset for en etableringsudgift.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6

A klager for indkomståret 1998 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag for tab vedrørende køreteknisk anlæg, 104.849 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i 1995 overtog en igangværende køreskole. Klageren overtog køreskolen med de rettigheder og forpligtelser der påhvilede den tidligere ejer, hvilket bl.a. indebar, at klageren indtrådte som medlem af B Kørelærerforening, som ejede Køreteknisk Anlæg i X.

I købekontrakten blev andel i det køretekniske anlæg anslået til max. 130.000 kr., som blev modsvaret af en tilsvarende bankgæld. Da sælgeren udtrådte af bankarrangementet, blev forholdet for klageren ordnet med optagelse af et banklån på 108.809 kr., der angiveligt blev indsat på foreningens konto. Samtlige 8 medlemmer af foreningen underskrev som selvskyldnerkautionister.

Det køretekniske anlæg skulle, når den økonomiske formåen var hertil, afdrage gælden til medlemmerne. Medlemmerne hæftede solidarisk for de enkelte lån som medlemmerne optog i banken. Kautionsforpligtigelsen skulle falde i takt med afdragene på banklånene.

Køreteknisk Anlæg i X blev i februar 1998 taget under rekonstruktion, i hvilken forbindelse banklånet i marts 1998 blev opgjort til 101.995 kr. Rekonstruktionen indebar, at ingen del af indskud i foreningen kom til udbetaling. For indkomståret 1998 foretog klageren fradrag for tab af indskud med 104.849 kr.

De stedlige skattemyndigheder er af den opfattelse, at klageren ikke har fradrag for tab på fordringen på B Kørelærerforening. Myndighederne begrunder dette med, at klageren ikke driver næring med værdipapirer, samt at fordringen ikke er erhvervet i tilknytning til den løbende drift af virksomheden jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, og § 17. Det indbetalte beløb må betragtes som en del af betalingen for køb af virksomheden og der derfor er tale om et formuetab.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om fradrag, idet tabet må anses som et driftstab i forbindelse med hæftelse og indskud i B Kørelærerforening.

Repræsentanten har forklaret, at klageren alene har påtaget sig forpligtigelsen overfor banken med henblik på at kunne drive kørelærervirksomheden, idet det var nødvendigt at få adgang til Køreteknisk Anlæg i X igennem B Kørelærerforening.

Alternativt ville klageren have været nødsaget til at anvende et køreteknisk anlæg i Y med den lange transport frem og tilbage, og samtidigt en forventet omsætningsnedgang, da den yderligere transporttid ville have medført en begrænsning i det antal elever klageren ville kunne undervise. Der er således en klar sammenhæng mellem medlemskabet af B Kørelærerforening på den ene side, og påtagelsen af gælden til banken på den anden side. Derved har klageren indirekte betalt for medlemskabet af B Kørelærerforening.

Klageren har fremsendt en kontoopgørelse, hvoraf det fremgår, at der er indsat 101.995 kr. til dækning af tabet. Hovedstolen udgjorde 99.723 kr. + renter.

Repræsentanten har henvist til TfS 1990.275 og TfS 1987.315.

Landsskatteretten skal udtale:

Landsskatteretten bemærker, at klageren, i forbindelse med køb af køreskolen, har overtaget en fordring på Køreteknisk Anlæg. Landsskatteretten finder, at overtagelsen ikke har forbindelse til den løbende drift men må anses som en etableringsudgift. Den påklagede ansættelse vil følgelig være at stadfæste.