Østre Landsrets dom
af 2. juli 1999
2. afdeling, B-0705-97

Parter

HX ApS under konkurs v/kurator advokat Erik Malberg
(Kammeradvokaten v/advokat Rasmus Anberg)

mod

A
(Advokat Mads Krarup)
og
FX-Bank A/S
(Advokat J. Korsø Jensen v/advokat Peter Krarup)

og

FX-Bank A/S
(Advokat J. Korsø Jensen v/advokat Peter Krarup)

mod de adciterede

A
(Advokat Mads Krarup),

statsautoriseret revisor B
(Advokat Joan Colding),

G1 ApS i likvidation v/C,
D
og
E
(Advokat Johan Schwarz-Nielsen).

Afsagt af landsdommerne

Danielsen, Ina Steincke og John Mosegaard).

Denne sag angår, om der er et erstatningsansvar som følge af skattevæsenets tab ved salget af aktierne i H1 A/S, der var et overskudsselskab. Aktierne blev solgt af H2 Holding ApS (nu HZ ApS under konkurs), hvori A ejede alle anparterne. Køberen af aktierne var G2 A/S, men bankoverførslen skete på G1 ApS' konto i F1-Bank, ..., ..... Dispositionerne i begge selskaber blev gennemført af D, som ejede G2 A/S, medens finansieringsselskabet ejedes af et andet af Ds selskaber og af et af advokat C ejet selskab i forening. Aktierne blev få dage efter solgt til et af SR ejet selskab. Efter overdragelsen af aktierne omdannedes selskabet til et anpartsselskab under navnet HX ApS. Anparterne blev to dage senere solgt til E.

Hovedsagen, der er anlagt af HX ApS under konkurs, angår spørgsmålet om et eventuelt ansvar for de sagsøgte A og køberens bank, nu FX-Bank.

Som følge af adcitationssagen, anlagt af FX-Bank, angår sagen også spørgsmålet om ansvar for sælgers rådgiver, statsautoriseret revisor B.

I adcitationssagen er tillige inddraget D, som den der forestod købet, G1 ApS i likvidation v/C, på hvis konto transaktionerne fandt sted, samt revisor E, der som nævnt slutteligt erhvervede anparterne. Der skal derfor tillige tages stilling til disse adciteredes ansvar, hvorved dog bemærkes, at D og G1 ApS i likvidation v/C er udeblevet under sagen.

Endelig skal der som følge af påstandene i hovedsagen og adcitationssagen tages stilling til den indbyrdes fordeling af et eventuelt ansvar mellem de sagsøgte og de adciterede.

Påstande

Hovedsagen

Sagsøgeren HX ApS under konkurs v/kurator advokat Erik Malberg har i hovedsagen nedlagt påstand om, at de sagsøgte, A og FX-Bank A/S, dømmes til in solidum at betale 1.161.964,00 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 12. marts 1997. Påstanden vedrører selskabsskat for skatteåret 1992 med 350.132 kr. og for skatteåret 1993 med 811.832 kr. i alt 1.161.964 kr. Kontrollovstillæggene er fratrukket. Skattekravenes størrelse er ikke bestridt.

De sagsøgte A og FX-Bank A/S har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Herudover har sagsøgte A i hovedsagen nedlagt påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at anerkende, at en eventuel dividende fra konkursboet efter HZ ApS skal fragå i ethvert beløb, som sagsøgte i nærværende sag måtte blive tilpligtet at betale til sagsøgeren.

Overfor denne påstand påstår sagsøgeren frifindelse.

I hovedsagen har A endelig i forhold til sagsøgte FX-Bank A/S nedlagt påstand om, at banken dømmes til at friholde ham for ethvert beløb, han måtte blive tilpligtet at betale til sagsøgeren, subsidiært at banken skal friholde ham for et mindre beløb, fastsat efter landsrettens skøn.

Over for den af sagsøgte A nedlagte friholdelsespåstand har sagsøgte FX-Bank A/S påstået frifindelse.

Adcitationssagen

Adcitanten, FX-Bank A/S har nedlagt påstand om, at de adciterede dømmes til in solidum at friholde banken for ethvert beløb, adcitanten måtte blive dømt til at betale sagsøgeren i hovedsagen, HX ApS under konkurs, ved kurator advokat Erik Malberg, herunder det påstævnte beløb, 1.161.964,00 kr., med procesrente fra adcitationssagens anlæg den 13. marts 1997.

De adciterede A, statsautoriseret revisor B og revisor E har alle i forhold til adcitanten FX-Bank A/S nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod friholdelse af adcitanten for et mindre beløb fastsat efter landsrettens skøn.

Adciterede D og adciterede G1 ApS i likvidation v/C er udeblevet under retssagen. Adcitanten og de medadciterede har nedlagt påstand om udeblivelsesdom vedrørende disse adciterede.

Adciterede A har påstået de medadciterede statsautoriseret revisor B, G1 ApS i likvidation v/C, D og revisor E dømt til at friholde ham for ethvert beløb, herunder renter og sagsomkostninger, han måtte blive dømt til at betale i hovedsagen eller adcitationssagen, subsidiært at de tilpligtes at friholde ham for et mindre beløb, fastsat efter landsrettens skøn.

Adciterede statsautoriseret revisor B har påstået de medadciterede A, D og revisor E dømt til in solidum - subsidiært alternativt - at friholde ham for ethvert krav under sagen, incl. renter og omkostninger, som han måtte blive tilpligtet at betale.

Adcitanten E har nedlagt påstand om frifindelse over for alle de påstande, der er nedlagt over for ham.

Sagens omstændigheder

Sagsøgte A ejede i 1992 samtlige anparter i H2 Holding ApS, der igen ejede alle aktier i H1 A/S. Han var tillige enedirektør i aktieselskabet, og han kunne tegne selskabet alene.

Ved skrivelse af 3. marts 1992 fremkom G2 A/S med følgende tilbud, att. statsautoriseret revisor B:

"Vedr: overskudsselskab

Under henvisning til samtale dd skal jeg hermed fremkomme med tilbud på køb af et overskudsselskab, som jf. det oplyste er kendetegnet ved en egenkapital på ca. 3 mio kr., selskabsskat regnskabsåret 1990/91 ca. kr. 350.000 og selskabsskat samt udskudt skat for regnskabsåret 1991/92 ca. kr. 850.000 således:

Selskabet egenkapital (indre værdi) pr. overtagelsesdagen med tillæg af 60 % af de pr. samme dag afsatte skattebeløb.

Tilbudet er afgivet under forudsætning af, at selskabet kan overtages renset således, at det alene indeholder kontante midler.

Jeg fremkommer gerne med udkast til overdragelsesaftale."

Tilbudet var underskrevet af D. Det blev forhøjet den 5. marts 1992, idet tillægget blev fastsat til 67 % af de afsatte skattebeløb.

Ved overdragelsesaftale af 13. marts 1992 solgte H2 Holding ApS samtlige H1 A/S' aktier i selskabet, nom. 300.000 kr., til G2 A/S med overtagelsesdag den 13. marts 1992. Ifølge aftalen var købesummen fastsat til selskabets indre værdi med tillæg af 73 % af beregnede og afsatte skatter. Købesummen, 4.098.797 kr., skulle betales til sælger snarest og senest den 20. marts 1992 kl. 11.00 ved bankoverførsel over Nationalbanken til en af sælger anvist konto. Køber skulle afholde ekstraordinær generalforsamling, så snart købesummen var erlagt, og "Køber har den fulde rådighed over Selskabet... Sælger giver samtidig med købesummens erlæggelse Køber fuldmagt til at disponere over Selskabets konti m.v. i enhver henseende."

Aftalen blev underskrevet den 17. marts 1992 af D og den 18. marts 1992 af A. Den er påtegnet: "Videreoverdrages hermed til G3 Invest A/S i likvidation", dateret 22. marts 1992 og underskrevet af D. Samme dag, som aftalen om salg af aktierne i H2 Holding ApS er dateret, den 13. marts 1992, er H1 A/S, ejet af H2 Holding ApS ifølge en registreringsafmeldelse til Told- og Skattevæsenet, overdraget til et nyt selskab, der var 100% ejet af A.

Om pengestrømmen i anledning af handelen med G2 ApS. fremgår følgende af sagen:

Den 19. marts 1992 skrev G2 ApS, underskrevet af D, til F1-Bank, .... i ....:

"Att hr prokurist HJ

Vedr vort køb af: H1 A/S - reg nr A/S ... ...

Vi anmoder om, at der
fra konto .. .....
G1 ApS i likvidation
fredag den 20 marts 1992 foretages følgende overførsel:
ca. kr. 3.000.000 - til
F2-Bank A/S
....
.... ....

att direktør KF, telefon ....

Beløbet tjener til dækning af købesummen foroven nævnte selskab.

Overførslen er betinget af, at selskabets kontante midler
ca. kr. 3.500.000
overføres fra F2-Bank

til ..../F1-Bank til indsættelse på nyoprettet konto:

Se nr .......
H1 A/S
....
.... ....

Når disse overførsler er foretaget bedes selskabets samlede midler overført fra konto for det købte selskab

til konto .. .....
G1 ApS i likv

Med venlig hilsen
D

Bilag:

1 - kopi af købsaftale
2 - kopi af tegningsudskrift vedr det købte selskab
3 - kopi af regnskab (aktiver & passiver)"

Med håndskrift har banken siden tilføjet beløbene 4.098.797 og 4.412.528 ud for henholdsvis ca. kr. 3.000.000 og ca. kr. 3.500.000 og nummeret .. ..... efter "nyoprettet konto:" "samt gebyr 4.098,- bogføres". Endvidere er der, også med håndskrift, efter bilag 3-teksten tilføjet: "følger senest kl. 10.00 20.3."

A telefaxede den 20. marts 1992, kl. 09.27 følgende håndskrevne meddelelse til F2- Bank A/S, att. dir. KF:

"Undertegnede anmoder F2- Bank A/S om i H1 A/S navn at overføre kr. 4.412.528 til G2 A/S, ....via F1-Bank, .....

Betingelsen for at denne overførsel kan finde sted er, at F2- Bank A/S garanterer for at man fra F1-Bank samtidig modtager kr. 4.098.797.

Transaktionen skal finde sted d.d. kl. 11.00.

Begge beløb afregnes over vor konto ...... .."

Samme dag, kl. 10.16 telefaxede F1-Bank, ...., .... til F2- Bank A/S, ....:

"H A S T E S A G

Att. dir. KF .

Salg af aktier i H1 A/S reg.nr.A/S......

På foranledning af G2 A/S vil vi i dag overføre:

Kr. 4.098.797,00

via Deres konto i Nationalbanken til kreditering på H2 Holding ApS' konto hos Dem - kontonumre bedes oplyst, tak.

Beløbet udgør købesummen for samtlige aktier i nævnte selskab, og vil blive overført under forudsætning af, at De i dag via vor konto nr. .... . i Nationalbanken overføres fra selskabets konti hos Dem:

Kr. 4.412.528,00

til kreditering på konto nr. .. ....., tilhørende det købte selskab.

For god ordens skyld bedes De senest kl. 10.45 via telefax nr. .... returnere en kopi af nærværende, forsynet med Deres accept."

Telefaxen var underskrevet af HJ og hans medarbejder. F2- Bank bekræftede telefaxen med en påtegning: "... vi overfører kr. 4.412.528,00 via Nationalbanken dags dato, under forudsætning af at vi modtager ovenstående beløb kr. 4.098.797,00 via Nationalbanken dags dato..." F2- Bank bekræftede endvidere i en telefax kl. 10.50 til A, at man havde overført 4.412.528 kr. til F1-Bank: "Beløbet er sendt under forudsætning af at vi dags dato modtager kr. 4.098.797,00 via Nationalbanken fra F1-Bank." Med håndskrift har A nederst på telefaxen skrevet: "Att. Hr.. MB. Med venlig hilsen A."

Af en kontoudskrift dateret 20. marts 1992 fra F1-Bank vedrørende konto nr. .. ....., tilhørende G1 ApS, c/o D fremgår blandt andet, at saldoen varierede meget - fra ca. 7.000 kr. den 11. marts 1992 til ca. 184 mio kr. den 19. marts 1992 og 13. mio den 20. marts 1992, før de 4.412.528 kr. overførtes til H2 Holding A/S.

Advokat C anmodede som advokat for H1, A/S i brev af 20. marts 1992 Told og Skat i .... om tilladelse til omlægning af skatteåret: "Regnskabsåret har tidligere fulgt 01.07. - 30.06. Fremover ønskes tilladelse til, at regnskabsåret løber fra 1.4. - 31.3. Overgangsperiode herefter 01.07.1990 - 31.3.1992 vedrørende skatteåret 1992/93 .....idet anparterne er erhvervet af G1 ApS. Dette selskab har regnskabsår 1.4. - 31.3....". Anmodningen blev imødekommet, men tilbagekaldt i skrivelse af 17. august 1994 til HX ApS, under henvisning til at ansøgningens begrundelse i koncernmæssige forhold var ukorrekt.

Af en udateret udbytteerklæring til Told og Skat fremgår, at HX ApS på en generalforsamling den 24. marts 1992 vedtog kontant udlodning med 2.950.564,00 kr. Erklæringen er underskrevet af SR, som også den 1. marts 1992 underskrev en attest for udbetalt/modtaget udbytte, hvoraf fremgår, at det udbyttebetalende selskab var HX ApS, og modtageren af de 2.950.564,00 kr. var G3 Invest A/S i likvidation.

G3 Invest A/S i likvidation ved likvidator SR overdrog den 24. marts 1992 pr. 23. marts 1992 "den samlede nominelle indskudskapital i: HX ApS" til E. Købesummen fastsattes således:

"Egenkapital incl. indskudskapital	300.000
á kurs 100:		300.000
(heraf indskudskapital: (300.000)
Skyldige skatter:	1.161.964
á kurs 90		1.045.768
i alt		1.345.768

..."

Der er enighed om, at E ikke personligt har betalt noget.

SRs revisor har udarbejdet en oversigt over 42 selskaber, E købte, heriblandt HX. Ifølge oversigten blev der købt selskaber for i alt ca. 88 mio kr. med en egenkapital på i alt ca. 21 mio kr. og en samlet skat på ca. 74 1/2 mio kr.

Ifølge proceserklæring til retsbogen fra Es advokat har E ikke afregnet nævneværdige beløb heraf, muligvis slet intet.

Den 25. marts 1992 skrev revisor B til G2 A/S, att. D bl.a.:

"Hermed fremsendes underskrevet regnskab for perioden 1. maj 1991 til 13. marts 1992.

Ifølge aftale med A har du modtaget eller modtager du snarest aktier og protokoller m.v."

Da skatteforvaltningen ikke modtog selvangivelse vedrørende HX ApS, henvendte de sig den 10. maj 1992 til E og igen den 8. oktober 1992, hvor man meddelte, at man havde ansat den skattepligtige indkomst for selskabet for skatteåret 1992/93 til 1 mio kr.

Den 21. januar 1993 anmodede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skifteretten om at opløse HX ApS. I den anledning var der et møde i skifteretten den 16. april 1993, hvor E forklarede, "at han havde købt selskabets anparter af SR. Selskabets midler var forinden udloddet. Der er formentlig et skattekrav. Politiet har beslaglagt selskabets papirer, at han er sigtet af Københavns Politi, der nærmere efterforsker selskabets transaktioner."

Den 26. august 1993 forsøgte Told- og Skattevæsenet forgæves at gøre udlæg hos E for HX-skatter, og den 29. oktober 1993 bestemte skifteretten, at HX ApS skulle tages under likvidation. Den 8. december 1994 tog skifteretten selskabet under konkursbehandling. ToldSkat anmeldte den 26. marts 1993 og 26. oktober 1995 sit krav (2.534.638 kr.) i konkursboet, og ved skrivelser af 25. februar 1997 krævede Kammeradvokaten på vegne Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen 1.171.964 kr. i erstatning hos A og FX-Bank A/S. Ingen har betalt.

Kravet er også anmeldt i HZ ApS' konkursbo uden resultat.

Stævning i hovedsagen er udtaget den 12. marts 1997 og i adcitationssagen den 13. marts 1997.

Under skriftvekslingen har As advokat hævdet, at A i vinteren 1993 havde kontakt med en ansat i ToldSkat om sagen. ToldSkat har efter at have foretaget undersøgelser hos regionerne i .... og .... samt .... Skatteforvaltning meddelt, at der intet materiale er de pågældende steder, der kan bekræfte As udsagn. Det oplyses, at .... Politi har haft kontakt med A den 4. marts 1993 og har modtaget materiale fra denne den 5. marts 1993. MB, der er anført i en påtegning, er ansat i politiet i .....

Om FX-Bank A/S bemærkes indledningsvis, at i løbet af sommeren 1991 fusionerede F1-Bank A/S med F3-Bank A/S med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 1991, og med F1-Bank A/S som det fortsættende selskab. Om kundeforholdet med D har FX-Bank A/S givet oplysninger i en redegørelse af 16. marts 1999. Redegørelsen vedrører: "F3-Bank A/S, .... og F1-Bank A/S, ..... og .... Afdelingers engagement med C og D, samt de af dem kontrollerede selskaber, herunder G1 ApS, G2 A/S, G4 ApS m.fl."

Det er oplyst, at D i begyndelsen af 1991 rettede henvendelse til F3-Bank A/S, .... Afdeling med henblik på etablering af kreditfaciliteter for G1 ApS til opkøb af overskudsselskaber. Han var i forvejen kunde i sparekassen, herunder med et større pantebrevsengagement. Til vurdering af den påtænkte virksomhed, herunder bankens risiko, udleverede D på egen foranledning til sparekassen et notat af 20. februar 1991, han havde udarbejdet. I notatet anføres blandt andet:

"Vi skal hermed redegøre for problemstillinger vedr. handel med overskudsselskaber.
....
I forbindelse med overførsel af selskabets midler til banken oprettes en ny konto i selskabets navn, hvor midlerne så bliver indsat, og hvor der efter overførsel til det købende selskab af et beløb, der mindst svarer til købesummen, kontant vil indeholde de skyldige skatter.

Det må betænkes, at der ikke i forbindelse med en handel kan opstå fordringer, som der ikke vil være dækning for. Det fremgår således af anpartsoverdragelsesaftalen, at såfremt egenkapitalen efterfølgende skulle vise sig at være højere eller lavere end anført af den statsautoriserede revisor i overdragelsesbalancen reguleres købesummen tilsvarende.

Vedr. dispositionsretten i de implicerede selskaber er det således, at undertegnede er meddelt fuldmagt til at tegne det købende selskab. I anpartsoverdragelsesaftalen eller et tillæg til denne er der endvidere meddelt det købende selskab fuldmagt til at disponere over selskabets midler i enhver henseende.

Endvidere indsættes undertegnede som tegnende direktør i det købte selskab. Udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil vise dette i hvert enkelt tilfælde.

Endvidere skal vi hermed uddybe:
....
2)  Vor bedømmelse af bankens risiko

3)  Vor bedømmelse af problemerne ved at handle netto.

...

Ad pkt 2

Det er vores bestemte opfattelse at banken ikke er udsat for nogen økonomisk risiko, idet man forinden en handel gennemføres forsikrer sig hos sælgerbank om, at selskabets midler rent fysisk er kontant tilstede og får denne banks skriftlige accept pr. telefax på, at man mod fremsendelse af købesummen vil modtage selskabets midler. Der er således ikke en gang en teoretisk mulighed for at nogen kan komme i mellem. Endvidere må man huske på, at der er tale om solvente selskaber som med behørig påtegning fra statsautoriseret revisor hører hjemme i den seriøse del af virksomhedskredsen. Ofte er endda sådan, at det rent faktisk er revisor der på klientens vegne gennemføre handelen, idet der typisk er tale om virksomhedssalg i forbindelse med et generationsskifte.

Skulle der mod forventning opstå et krav mod selskabet vil dette krav i henhold til den indgåede anpartsoverdragelsesaftale blive rettet mod sælger af selskabet og skulle denne mod forventning ikke være i stand til at honorere et sådant krav, vil dette selvsagt gå tilbage til selskabet, men konsekvensen heraf vil ikke være anderledes om selskabet handles eller ej.

Ad pkt . 3

Man kunne forestille sig, stadig i foranførte taleksempel, at handelen gennemførtes netto, hvilket vil sige, at i stedet for at køber fremsender købesummen 1.180.000 kr. til sælger, så udtager sælger selv denne af selskabets midler og fremsender differencen 900.000 kr. til køber. Denne fremgangsmåde ville dog være i strid med anpartsselskabslovens § 84.

...."

På baggrund af Ds henvendelse samt det udleverede notat blev der af afdelingen den 19. marts 1991 indstillet og forhåndsbevilget en erhvervskredit på 10 mio. kr. for G1 ApS. Af et med indstillingen/bevillingen medfølgende notatskema fremgår:

"Erhvervskredit på tkr. 10.000,00 anvendes til handel med anpartsselskaber med skattemæssigt overskud, der købes og med fortjeneste videresælges til personer/selskaber, der indlægger skattemæssigt underskudsgivende aktiviteter med henblik på at udnytte det skattemæssige overskud. Træk på nærværende kredit udlignes samme dag."

Det fremgår endvidere af den medfølgende sikkerhedsoversigt for låntager, at der ikke var registreret effekter. Engagementet var således ikke afdækket ved pantsikkerheder.

På baggrund af denne indstilling/bevilling udarbejdede F3-Bank, Kreditafdelingen ved skrivelse af 30. maj 1991 et notat til direktionen/KK, vedrørende låneansøgningen fra G1 ApS. Heri anføres:

"Til sagen bemærkes:

-	G1 har tilsagt det ansøgte efter forhåndsgodkendelse LE.
-	Der er ikke personlig kaution for engagementet, hvilket vurderes som forsvarligt med baggrund i selskabets egenkapital på kr. 11,1 mio.
-	Selskabets overskud på kr. 9,1 mio. i perioderegnskabet pr. 31.01.91 er skabt ved køb og salg af selskaber - primært i form af skattegodtgørelse.
-	Selskabets egenkapital er på kr. 11,1 mio. ud af en samlet balance på kr. 17,2 mio. - heraf vedrører kr. 13,1 mio. tilgodehavende skat/udbytteskat.
-	Regnskabet er udarbejdet og revideret af statsaut. revisor GS fra Revisionsfa. R1,....
-	Efter min mening bør CF udarbejde en manual/instruks over, hvilke betingelser der skal være opfyldt, forinden der kan ske transaktioner på kreditten.
-	Instruksen skal bl.a. sikre, at transaktionerne ikke er i strid med aktieselskabslovens § 115.
-	Som begrundelse for at selskabet, som er hjemmehørende i København, har ansøgt om engagement i Aarhus, oplyser sagsbehandleren, at kontakten til selskabet er skabt via D, Aarhus.
-	D har p.t. orlov fra Told- og Skattestyrelsen og har fuldmagt til at handle selskaber på vegne G1 ApS (lånsøger).
Indstilling:
Indstilles til efterbevilling - støtte på:
-	træk på kreditten sker kun i et lukket kredsløb,
-	selskabets kapitalforhold.
men med følgende bemærkninger:
-	der skal udarbejdes en manual/instruks over, hvilke betingelser der skal være opfyldt, forinden der kan ske træk på kreditten."

Den 14. januar 1992 blev der af F1-Bank i ...., ...., udarbejdet en fornyelsesindstilling vedrørende engagementet. Af indstillingen fremgår Ds og dennes selskabers samlede engagement med banken, der på daværende tidspunkt alene udgjorde et udlandslån, samt den for G1 ApS bevilligede kreditramme på kr. 10 mio. I den nævnte indstilling, der er underskrevet blandt andre af HJ, anføres blandt andet:

"I forbindelse med handel med overskudsselskaber har de købte selskaber endvidere typisk et indestående på nogle hundrede tusinde kroner i 2-3 uger, inden sagerne afsluttes.
...
OPLYSNINGER OM DEBITOR - OG ENGAGEMENTET:

D:

Direktør D - 41 år - har i en årrække været ansat i Told- og Skattestyrelsen, og tog i slutningen af 1990 orlov fra dette job for at beskæftige sig med forskellige investeringsforretninger, herunder især handel med overskudsselskaber.

D's engagement - pantebrevsinvestering - blev etableret medio 1991 med en kontant indbetalt overdækning på tkr. 500, svarende til 10%.

......

G1:

....

Indskudskapitalen udgør kr. 80.000, hvoraf 50% indehaves af ovennævnte D.

Bestyrelse: ...
Advokat C......

....

Det bemærkes, at selskabet ikke selv kan disponere over den bevilgede kreditfacilitet, og transaktionerne på kreditten indebærer, at engagementet reelt er uden blanco. Transaktionerne foregår udelukkende i forbindelse med køb og salg af overskudsselskaber, og forløber i korthed således:

1. Vi får instruks fra D, som har fuldmagt til at tegne selskabet, om fra kreditten at overføre købesummen for et givet selskab til et andet pengeinstitut via Nationalbanken under forudsætning af samtidig overførsel til os af det købte selskabs likvide midler, som altid er større end købesummen.
2. Samtidig får vi instruks til fra det købte selskabs midler at overføre et beløb til kreditten, svarende til købesummen.

....

Engagementet er ydet uden sikkerhedsstillelse, idet det bemærkes, at der alene kan disponeres over den bevilgede facilitet af F1-Bank, og at engagementet reelt er uden blanco - se iøvrigt supplementsskema A.

....

Transaktionerne foregår inden for få timer, og bortset fra debitering af vort ekspeditionsgebyr på 1 1/2 promille af købesummen, er sagen herefter afsluttet.

F1-Banks indtjening består væsentligst af nævnte ekspeditionsgebyr som typisk udgør kr. 5-6.000,- pr. sag. Historisk er der handlet i gennemsnit 1 selskab pr. måned.

Det er dybest set størrelsen af udskudte/skyldige selskabsskatter, der gør et solvent overskudsselskab til en handelsvare, idet den skyldige selskabsskat for det aktuelle regnskabsår kan påvirkes ved indlæggelse af en ny aktivitet (typisk køb af afskrivningsberettigede aktiver) i selskabet og dermed eliminere/udskyde skattebetalingen."

Af et koncerndiagram i indstillingen fremgår, at D var eneejer af blandt andet G2 Holding ApS og G2 A/S. G2 Holding ApS ejede 50% af G1 ApS, medens den anden halvdel ejedes af et af advokat C ejet investeringsanpartsselskab.

På baggrund af ovennævnte indstilling blev bevillingen fornyet.

Sagsøger har under sagen fremlagt materiale, hvoraf fremgår, at prokurist TH, F1-Bank, ...., ...., i november-december 1991 behandlede fire sager vedrørende G2' køb af selskaber. Det fremgår endvidere af materialet, at prokurist HJ, der fra årsskiftet 1991-92 overtog kundeforholdet, behandlede seks sådanne sager i tiden fra den 19. februar 1992 indtil bankforretningen i nærværende sag den 20. marts 1992.

Endelig har Direktionen for F1-Bank i skrivelse af 29. marts 1994 givet Finanstilsynet nogle oplysninger om "selskabstømning" og har blandt andet anført:

"Vi har på grundlag af indberetninger fra vore aktionærkredse i F1-Bank struktureret i skemaform de transaktioner, som efter vor opfattelse belyser de af Finanstilsynet stillede spørgsmål.

Vi skal særligt henlede opmærksomheden på 4 personer, der i større omfang har foretaget opkøb af selskaber. Det drejer sig om:

1. advokat C (F1-Bank i .....), og D (F1-Bank i ....) - eller selskaber kontrolleret af en af/eller begge de pågældende.

....

Ad 1 - advokat C og D og selskaber kontrolleret af de pågældende.

De pågældende har haft en kreditramme tilsammen til opkøb af selskaber på i alt 20 mio. kr.

Vi kan nu konstatere, at der via den etablerede kredit for Cs vedkommende er blevet opkøbt 286 selskaber og D 57 selskaber via transaktioner, der er gået igennem F1-Bank.

Det kan ikke udelukkes, at såvel advokat Cs som Ds opkøb i et eller andet omfang har indebåret selskabstømning, med det skal understreges, at F1-Bank ikke har været bekendt med, om transaktionerne kunne indebære et ulovligt forhold. Som følge af den større generelle opmærksomhed omkring disse forhold besluttede F1-Bank at opsige den etablerede kredit til opkøb af selskaber til de pågældende. Kreditten er indfriet i midten af 1993.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaringer af direktør A og statsautoriseret revisor B, samt vidneforklaringer af afdelingsdirektør KF, F2- Bank, og uddannelseskonsulent HJ, tidligere F1-Bank. Endvidere er Es forklaring i skifteretten den 8. december 1994 dokumenteret.

Direktør A har forklaret, at han er uddannet som handelsmedhjælper og nu i omkring 35 år har været beskæftiget med handelsvirksomhed vedrørende salg af værktøj til auto- og maskinindustri. Han ejede alle anparter i H2 Holding ApS (nu HZ ApS under konkurs), som igen ejede alle aktier i H1 A/S (nu HX ApS under konkurs). Der var 8 - 10 ansatte, herunder en bogholder på halv tid.

Da der i firmaet var flere midler til rådighed end fornødent for firmaets drift, havde han en tanke om at lægge driften over i et nyt aktieselskab for derefter at opløse det gamle aktieselskab, hvorved de likvide midler kunne overføres til holdingselskabet. Han søgte desangående råd hos sin revisor, statsautoriseret revisor B, til hvem han havde fuld tillid. Han havde ikke selv nogen særlig indsigt i skatte- og regnskabsforhold.

B foreslog ham ret hurtigt at sælge H1 A/S som et overskudsselskab, hvilket indebar, at der kunne opnås en bestemt pris for selskabet med tillæg af en overkurs for skattetilsvaret. Han vidste ikke dengang nærmere, hvad et overskudsselskab var, men han havde hørt om underskudsselskaber og forstod det således, at overskudsselskabet afskrivningsmæssigt var det modsatte af et underskudsselskab. Han fik den opfattelse, at B selv eller i hvert fald andre i revisionsfirmaet havde erfaring med salg af et overskudsselskab. På hans spørgsmål, om der ikke skulle medvirke advokat, havde B svaret, at det var der ingen grund til, da sagen var enkel, nærmest en rutinesag. B sagde, at han havde en køber og nævnte navnet på en for afhørte ukendt person, D, der ifølge B havde indsigt i denne type handler gennem tidligere ansættelse hos ToldSkat. På direkte spørgsmål om, hvorfor man købte overskudsselskaber med en overkurs for skatten, oplyste B, at D ikke var så meget for at forklare om det, da D var bange for, at der ville komme et lovindgreb, hvis for mange fik kendskab til, hvordan man kunne drive denne form for virksomhed. Det er afhørtes opfattelse, at overskudsselskabet skulle indgå i et meget stort leasingarrangement, ligesom der muligvis også skulle erhverves zerobonds. Der var ingen faresignaler for afhørte. Han blev rådgivet af sin statsautoriserede revisor og fik det indtryk, at D var meget seriøs. Tilbud om køb af overskudsselskaber blev annonceret i Børsen. Selskabet var i en god gænge, hvorfor det også af den grund lød plausibelt, at en køber ville give en overkurs. Han kendte ikke forbudet mod selvfinansiering, og B nævnte intet om, at der kunne være problemer hermed. Han har ikke haft opfattelsen af, at kreditorerne udsattes for risiko for tab. Han har ikke undersøgt købers betalingsevne.

Det var B, der førte forhandlingerne med D. Afhørte har aldrig talt med D. Han mener kun at have set et tilbud på kurs 73 og ikke de to forudgående lavere tilbud. Han underskrev købsaftalen, der da var underskrevet af D, på sit kontor. Han mener, B var til stede ved underskriften. Det var afhørtes far, der som budbringer afleverede selskabets dokumenter på Ds adresse, jf. revisorens brev af 25. marts 1992 til D.

B oplyste, at det af rent skattemæssige grunde var nødvendigt at etablere to modsatrettede pengestrømme. Man kunne altså ikke nøjes med at modregne købesummen og det beløb, køber skulle modtage. Afhørte forestod selv kontakten med F2- Bank. Brevet af 20. marts 1992 med betalingsinstruksen til F2- Bank blev til efter forudgående telefonisk kontakt med KF, der havde godkendt afhørtes udkast, muligt med nogle ændringer. Derefter læste han kladden højt for revisor B. Efter renskrift henvendte afhørte sig personligt på KFs kontor i F2- Bank. KF eller en anden i banken læste hele sagen igennem og sagde derpå, at det så godt ud og tillykke eller lignende med den opnåede kurs, der lå et par point over kursen i en anden sag, som vedkommende lige havde haft. Spørgsmålet om selvfinansiering var ikke på tale. Afhørte har ikke haft nogen kontakt med købers bank.

På et tidspunkt i februar/marts 1993 eller ca. et år efter handlen blev afhørte ringet op af en medarbejder i en skatteforvaltning. Afhørte husker ikke navnet. Under en ret langvarig samtale bad den pågældende ham om at sende kopi af samtlige dokumenter vedrørende overdragelsen, idet der var mistanke om svindel med de midler, skattevæsenet skulle have. Afhørte var interesseret i at høre, om han selv havde gjort noget galt. Medarbejderen gentog flere gange, at det havde afhørte ikke, da han jo ikke længere var ejer af selskabet. Medarbejderen gled af på spørgsmål om, hvorvidt pengene var væk. Afhørte bad herefter B om at sende materialet, og B har senere bekræftet, at materialet blev sendt. Afhørte er ikke blevet kontaktet af politiet og kan ikke forestille sig, at den pågældende kan have været politimand. Foreholdt, at navnet MB, som afhørte med håndskrift har påført brevet af 20. marts 1992, bilag 8, er navnet på en kriminalassistent ved .... Politi, kan afhørte ikke afvise, at han har talt med MB, men han fastholder, at den ovennævnte samtale var med en medarbejder i en skatteforvaltning.

H2 Holding ApS (nu HZ ApS under konkurs) blev også solgt som overskudsselskab. Afhørte bekræfter, at salget skete den 26. marts 1993 med en overkurs på 65 %, og således at egenkapitalen i holdingselskabet var ca. 12 mio. kr. Afhørte finder det for forenklet blot at sige, at han fik pengene ud fra salget af H1 A/S som overskudsselskab ved senere også at sælge holdingselskabet som overskudsselskab. Afhørte har betalt erstatning vedrørende salget af holdingselskabet.

Afhørte afviser, at tanken om salg som overskudsselskab skulle være blevet til i fællesskab mellem ham og B efter inspiration fra dagspressen, eller at afhørte for sit vedkommende skulle have nogen særlig indsigt. Der gik en til to måneder fra afhørtes henvendelse til B om sagen, til salget fandt sted. De havde måske en halv snes samtaler herom. Bs honorar udgjorde ca. 40.000 kr. årligt og omfattede foruden årsregnskabet forskellige opgaver efter behov.

Afhørte har, efter at have overhørt Bs forklaring i retten, supplerende forklaret, at han fortsat er ret sikker på, at der blev talt om, at der ikke var behov for advokatbistand. Hvis B havde rådet ham til at benytte advokat, ville han bestemt have gjort det. Han har ikke benyttet andre rådgivere. B tog ingen forbehold med hensyn til, hvad han kunne rådgive om, hverken af økonomisk eller juridisk art. Han er sikker på, at B rådede ham til at sælge selskabet som overskudsselskab frem for at likvidere.

Statsautoriseret revisor B har forklaret, at han blev statsautoriseret i 1982 og fra 1985/86 var revisor for H2 Holding ApS og firmaet H1 A/S. Hans opgave bestod primært i at udarbejde årsregnskaber og selvangivelser samt foretage revision. firmaet var en sund virksomhed med ca. 10 ansatte og et årligt overskud på 1 - 1,5 mio. kr.

I forbindelse med regnskabsafslutningen var han ude i virksomheden et par dage i februar 1992. Han talte her med A om dennes planer om at overføre en overskydende formue i firmaet til holdingselskabet. A havde allerede besluttet at overdrage aktiviteterne i H1 A/S til et nyt selskab. Afhørte er ret sikker på, at han talte med A om muligheden af herefter blot at likvidere H1 A/S. Herefter har de talt om muligheden af at sælge selskabet som overskudsselskab og har talt om, hvad det betød, uden at gå i detaljer. I forretningskredse og revisorkredse var det dengang kendt, at der var personer og selskaber, som var interesserede i at købe virksomheder med likvide midler, investeringsfondshenlæggelser og udskudt skat. Der er visse ting, som er på mode på bestemte tidspunkter blandt revisorer og forretningsfolk. Tidligere havde det været muligt at opnå en fortjeneste ved at erhverve underskudsselskaber, men denne mulighed var ved at blive lukket. Han vidste, at det for at opnå en indtjening ved erhvervelse af et overskudsselskab var nødvendigt at få skattebetalingen udskudt, hvilket kunne ske ved erhvervelse af driftsmidler. Der lå sund fornuft bag, men han skønnede, at fortjenesten var marginal. Han havde ingen mistanke om, at en køber ville tømme selskabet. Det var det mest tåbelige, man kunne gøre, da det med 100 % sikkerhed ville blive opdaget.

Afhørte afviser at have rådet A til at sælge firmaet som overskudsselskab, men han har heller ikke frarådet det. Efter aftale med A ringede han til D, i første omgang uden at nævne virksomhedens navn, og oplyste hovedtallene. D var interesseret og faxede den 3. marts 1992 et tilbud. Dette kommenterede afhørte pr. telefon med, at de ville overveje det, hvorefter A den 5. marts 1992 faxede et nyt, højere tilbud. Han har givet drøftet tilbudene med A. Han erindrer ikke baggrunden for den tredie kursforhøjelse. Når D forhøjede sit tilbud, skyldtes det muligvis, at afhørte har spurgt, om det var det, man betalte for sådan noget eller lignende, sammenholdt med at der var fire til fem andre firmaer, som annoncerede om køb af overskudsselskaber. Han har ikke talt med D om, hvad der skulle ske med selskabet, men det var almindeligt kendt på det tidspunkt, hvad forretningen gik ud på. Foreholdt As forklaring kan afhørte ikke forestille sig, at D har sagt, at ingen måtte vide noget om hans forretningside. Han havde ingen konkret viden om Ds planer med selskabet og undersøgte dem ikke. Han foretog ikke beregninger over, hvorvidt der var grund til at antage, at D kunne opnå en indtjening ved køb af selskabet og gjorde ikke noget for at sikre, at køber erhvervede driftsmidler. Han gik ud fra, at D ville lade regnskabsåret omlægge med henblik på at skaffe mulighed for at udskyde eller eliminere skatterne for det netop udløbne regnskabsår, der efter hans erindring fulgte kalenderåret.

Han erfarede gennem almindelig omtale, muligvis gennem sin advokat, at D i mange år havde været ansat i .... Skattevæsen, og at der ikke var noget negativt at sige om ham. Han erindrer dog ikke, om det er en viden, han først har fået efter nærværende handel.

Afhørte modtog et udkast til købsaftale, som han gennemgik, hvorefter han telefonisk meddelte D sine ændringsforslag. Det drejede sig alene om sælgerbetegnelsen, hvor der i udkastet stod A, og beløbsangivelserne under punkt 3. Der var således intet bemærkelsesværdigt i kontrakten. Han havde selv i 1991 medvirket ved salg af et andet overskudsselskab med en overkurs på 40 - 45 % for udskudt skat. Forinden nærværende handel havde hans kollega i revisionsfirmaet også medvirket ved salg af et overskudsselskab, vist nok med D på købersiden. Afhørte afviser, at han skulle have sagt til A, at det var ufornødent at lade en advokat medvirke. Tværtimod ville han støtte klienten i at lade sin advokat medvirke i en handel af denne karakter, hvis klienten udtrykte det mindste ønske herom. Han spurgte faktisk A, om ikke hans daværende advokat skulle medvirke, og mener at have fået det svar fra A, at det ikke var nødvendigt. Det er hans indtryk, at A godt ville spare advokatudgiften, men det var As egen beslutning.

Foreholdt kontraktens punkt 9.2. bemærker afhørte, at bestemmelsen må forstås således, at sælger ikke bemyndigede køber ud over de rammer, loven fastsætter. Han var også dengang bekendt med selvfinansieringsforbudet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2. Han overvejede ikke, om der var et problem i relation til denne bestemmelse. Det var ikke muligt at overføre selskabets midler på anden måde end bestemt i kontrakten, da man ikke blot kunne modregne.

Han sendte A en fax med det tilrettede udkast til kontrakt. Den originale kontrakt må være udvekslet direkte mellem A og D. Han har ikke modtaget kopi af den endelige kontrakt og har ikke deltaget i noget møde med A vedrørende dennes underskrift. Han er ikke bekendt med, om A selv har talt med D. Afhørtes honorar for sagen udgjorde ca. 3.500 kr. Hans timetakst var dengang 800 kr.

Han interesserede sig ikke for købers betalingsevne, da det var en kontanthandel. Han har ikke på nogen måde været involveret i betalingstransaktionerne og har således intet haft at gøre med As betalingsinstruks af 20. marts 1992 til F2- Bank. Han kan ikke forestille sig, at A har drøftet betalingsinstruksens indhold med ham. Han har ikke haft kontakt med bankerne.

Medio 1993 blev han ringet op af en medarbejder fra en skatteforvaltning om et selskab, muligvis H1 A/S. Medarbejderen oplyste, at han ringede til afhørte efter aftale med en klient om fremsendelse af diverse materiale, som afhørte herefter sendte, måske uden følgebrev. Han husker ikke, hvad det var for noget materiale. Det var dengang ikke normalt i afhørtes firma på et sagsblad at notere en sådan ikke debiterbar ekspedition, og man havde ikke nogen postbog med notering af udgående post. Han erindrer ikke medarbejderens navn eller navnet på skatteforvaltningen. Han blev også på et tidspunkt, hvor selskabstømmersagerne var offentligt omtalt, ringet op af en politikommissær fra...., som ønskede noget materiale tilsendt, hvilket afhørte ikke efterkom.

Fortjenesten ved salget af datterselskabet H1 A/S indgik efter de dagældende skatteregler ubeskattet i moderselskabet H2 Holding ApS. Der er formentlig indgået goodwill i købesummen. Moderselskabet blev solgt året efter som overskudsselskab. Salgssummen tilfaldt A personligt.

Afhørte har - efter at have overhørt As supplerende forklaring i retten - yderligere forklaret, at han sagtens kan have sagt, at det var bedre og lettere at sælge selskabet som overskudsselskab end at likvidere. Det var den økonomisk set optimale måde at gøre det på.

Afdelingsdirektør KF har forklaret, at han som filialdirektør i F2- Bank den 20. marts 1992 blev kontaktet af A. H2 Holding ApS var kunde i banken, mens H1 A/S var kunde i en anden bank. A stillede spørgsmål om overførsel mellem pengeinstitutter, således at en overførsel betingedes af modoverførsel af et nogenlunde tilsvarende beløb. Han fortalte herefter A, at det godt kunne lade sig gøre, men at banken gerne ville have anmodningen på skrift. A oplyste ikke, hvad pengeoverførslerne vedrørte, og vidnet har hverken set overdragelsesaftalen eller drøftet kurser med A. Han har ikke har haft noget møde med A i banken. Banken er alene anmodet om at udføre en pengetransaktion. Banken modtog en fax med en betalingsinstruks fra A, som man fulgte, herunder med hensyn til krediteringen. Vidnet havde haft til hensigt at kontakte F1-Bank, men blev inden da ringet op fra F1-Bank, der oplyste, at man ville overføre penge til F2- Bank betinget af en overførsel modsatte vej. Vidnet anede dengang ikke, hvad handel med et overskudsselskab drejede sig om. Han kendte ikke selvfinansieringsforbudet i aktieselskabsloven.

Uddannelseskonsulent HJ har forklaret, at han er almindeligt bankuddannet og i 1992 havde 19 års erfaring. Han forlod banken i sommeren 1997. 1 marts 1992 forestod han som prokurist i F1-Banks erhvervsafdeling i .... daglige ekspeditioner af forskellige kundeengagementer, herunder Ds engagement, som han havde overtaget fra kollegaen TH ca. 1. januar 1992. Han erindrer ikke den konkrete sag, men han husker sagsgangen fra de i alt 20 - 25 ensartede selskabshandler, han har ekspederet for Ds selskaber, heraf meget muligt seks før den 20. marts 1992. Han ved ikke, hvor mange handler TH havde haft. De håndskrevne tilføjelser på Ds betalingsinstruks side 1 og side 2, punkt 3) og 4), er med vidnets håndskrift, mens håndskriften i øvrigt formentligt hidrører fra D selv. Banken sikrede sig altid en bekræftelse fra den anden bank før overførslen, da man ellers ville udsætte sig for en risiko ved at sende pengene. Han er ret sikker på, at der var en intern checkliste, hvorefter han bl.a. skulle kontrollere, at købsaftalen var underskrevet af begge parter, og at der forelå et regnskab.

Handelen blev afviklet over G1 ApS konto. Alene banken kunne disponere over kontoen, hvilket havde sammenhæng med, at der ikke var stillet sikkerhed for engagementet. Der var tale om et lukket kredsløb. Træk på kontoen blev dækket ind ved, at det købte selskabs midler blev overført til en nyoprettet konto i banken. Denne konto blev normalt helt ophævet, men ikke altid samme dag. Der kom altid flere penge ind, end der blev udbetalt. Det indebar, at der blev opsamlet midler på kontoen. Spørgsmålet om bevilling af kreditrammen på 10 mio. kr. og yderligere kredit lå højere oppe i ledelsen på grund af engagementets størrelse. Der var fem led over vidnet. Selv om D ikke selv kunne disponere over kontoen, er vidnet ikke i tvivl om, at D til enhver tid kunne kræve en kreditsaldo udbetalt, således de aktuelle 13 mio. kr. den 20. marts 1992. Rækkefølgen af transaktioner foretaget samme dag kan ikke udledes af kontoudskriften. Det kræver oplysning om transaktionsnumrene. Han husker transaktionen med ... den 19. marts 1992 på grund af beløbenes størrelse. Det var også en handel med et overskudsselskab. De ca. 181 mio. kr. er således formentlig det købte selskabs midler, og de ca. 170. mio. kr. er købesummen. Han mener, at kreditafdelingen i København blev kontaktet på grund af det store beløb.

Gebyret på en promille indebar, at det var et godt betalt arbejde i forhold til arbejdsindsatsen. Gebyret blev vidst nok forhandlet ned til en promille fra oprindeligt 1,5 promille. I erhvervssager var det på grund af beløbsstørrelserne ikke normalt at benytte promillesatser, modsat i privatkundesager.

Vidnet havde dengang intet kendskab til et problem med, at et selskab blev købt for selskabets egne midler, og havde ikke modtaget undervisning om selvfinanseringsforbudet i aktieselskabsloven. Han har i overdragelsesaftalerne set, at selskaberne blev købt med en overkurs og en skatteforpligtelse. Han har på intet tidspunkt haft overvejelser om lovligheden af engagementet. Han har ikke talt med D om hans forretningside, men Ds notat herom lå i kundemappen. Han ved ikke, hvad der videre skete med de købte selskaber. Det er ikke usædvanligt, at den samme person disponerer i moderselskab og datterselskab. Derimod har vidnet ikke kendskab til tilfælde, hvor flere selskaber har samme konto. Det er ikke hensigtsmæssigt i banksammenhæng, bl.a. på grund af indberetningspligten til skattevæsnet.

Adciterede E har ikke givet personligt møde i landsretten. Han har afgivet forklaring i Sø- og Handelsrettens skifteafdeling den 8. december 1994 i anledning af konkursbegæringer vedrørende blandt andet HX ApS. På grund af rejste sigtelser blev forklaringen afgivet uden strafansvar. Ifølge skiftebogen forklarede han blandt andet:

"...at selskaberne tidligere var ejet af henholdsvis RP, SR og SK. Disse personer videresolgte selskaberne til ham.

Forløbet omkring salget er identisk i hovedparten af sagerne. Med hensyn til Anpartsselskabet G5 forklarede E, at han købte selskabet af RP. Han var eneanpartshaver og direktør. Handlen var foretaget ved en mellemhandler ved navn KA. KA havde en mundtlig fuldmagt fra E til at købe selskaber. Overdragelsessummen blev fastsat udfra størrelsen af selskabets udskudte skat med fradrag af kursværdien af den udskudte skat. Ved overdragelsen udgjorde selskabets midler ca. 6 - 800.000,- kr. Beløbet svarede til nettoafregningen. Beløbet blev indsat på en konto hos advokaterne R2. Advokaterne arbejdede for KA. Ved handlen betalte E ikke noget kontant beløb. Han modtog et salær på ca. 20 - 25.000,- kr. for sin administration af selskabet. Fra de andre selskaber modtog han et lavere eller et højere salær, men gennemsnitligt fik han ca. 20 - 25.000,kr. Salæret blev betalt ved kontoen hos advokaterne R2.

På købstidspunktet var han ikke bekendt med selskabernes forhistorie. Først flere måneder senere modtog han selskabernes papirer, herunder aktiebøger og fortegnelser. Det fremgik heraf, at der typisk var sket overdragelse omkring en uge før end han købte selskaberne.

Der var ingen yderligere aktiver i selskaberne, da han købte dem. Der var ingen ansatte i selskaberne. Egenkapitalen var tabt. Der var passiver i form af udskudt eller forfalden skat. Han kunne ikke på købstidspunktet afgøre, hvorvidt der var tale om udskudt eller forfalden skat. Der blev oprettet overdragelsesaftaler, hvoraf fremgik overdragelsessum og egenkapitalens størrelse, samt andre standardvilkår. Der var typisk intet nævnt om skatteforhold, bortset fra i de selskaber han købte af SR. Der stod kursen for den overtagne skat anført. Kursen var normalt 90, men SR krævede kurs 92 . ....

De selskaber han købte af SR blev købt på en gang, bortset fra selskabet G6. Selskaberne fra RP og SK blev købt over en periode. Tidsmæssigt foregik handlerne i perioden fra påsken 1991 til omkring den 31. marts 1992 og der var tale om i alt 171 selskaber.

RP, SR og SK anvendte forskellige banker og revisionsfirmaer. SR anvendte R3 ved BL, senere HL.

Det blev aftalt i forbindelse med overdragelserne, at selskaberne skulle skifte revisor. I starten anvendte E statsaut. revisor AB og senere registreret revisor NN fra R4. Sidstnævnte gennemgik i efteråret 1992 samtlige selskaber. Revisoren valgte derefter at udtræde af en række af selskaberne, hvorefter disse selskaber blev tvangsopløst. For enkelte selskaber blev der udarbejdet årsregnskaber. Der var typisk ingen aktivitet i selskaberne i hans ejertid, bortset fra selskaberne G7 ApS og G8, som han havde købt tilbage fra nogle klienter.

Han købte selskaberne med henblik på videresalg til klienter, som ønskede at sætte aktivitet i selskaberne .... "

Procedure

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med de anbringender, de har fremført i påstandsdokumenter, som er fremlagt under domsforhandlingen. Gengivelsen i det følgende bygger derfor i vidt omfang herpå.

Om selvfinansiering

Sagsøgeren, HX ApS under konkurs v/kurator advokat Erik Malberg, har indledningsvis gjort gældende, at aktieselskabslovens § 115, stk. 2, blev overtrådt ved salget af aktierne i H1 A/S. Det er tilstrækkeligt, at selskabet stillede midler til rådighed for erhvervelsen. Dette omfatter enhver form for finansiering, og det er ikke nødvendigt, at pengene er øremærkede. Der foreligger således selvfinansiering, selv om køberen i forvejen havde tilstrækkelige beløb på sin konto til købet, således som det var tilfældet i nærværende sag. Afgørende er samtidigheden i overførslerne af selskabets midler og købesummen samt de stillede betingelser.

Heroverfor har sagsøgte A bestridt som udokumenteret, at selskabet er erhvervet for egne midler. Der henvises til kontoudskrift for G1 ApS, hvoraf det fremgår, at det købende selskab utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til erhvervelse af det senere tømte selskab, også uden anvendelse af dette selskabs midler som købesum. Det gøres gældende, at sagsøger i det hele bærer bevisbyrden for, at der foreligger ulovlig selvfinansiering, se Vestre Landsrets dom af 12. juni 1998 i sagen ....., trykt i TfS 1998.470 V. Under henvisning til den nævnte dom gøres det tillige gældende, at såfremt der ikke foreligger ulovlig selvfinansiering i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 2, er der heller ikke noget ansvarsgrundlag.

Sagsøgte FX-Bank har på tilsvarende måde anført, at der ikke er sket selvfinansiering i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 2. Køberen rådede, som det fremgår af kontoudskriften, over ca. 13 mio. kr. på tidspunktet for handlens gennemførelse, og købesummen udgjorde alene godt 4 mio. kr. Ifølge Vestre Landsrets ovennævnte afgørelse resulterer dette i, at der ikke er ansvar for banken. Banken har således ikke bistået køberen aktivt med at tilvejebringe købesummen for aktierne, idet banken bl.a. ikke har ydet kredit til erhvervelsen.

Om As ansvar

Sagsøgeren, HX ApS under konkurs, har gjort gældende, at sagsøgte A er erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab som følge af, at overskudsselskabet H1 A/S blev tømt for midler ved salget af aktierne til G2 A/S. Han, der var eneanpartshaver og direktør i det sælgende holdingselskab, var tillige direktør og bestyrelsesmedlem i overskudsselskabet. Derfor havde han ved salget den bestemmende indflydelse i begge selskaber, og det var ham, der traf beslutningen om salget. Han underskrev således både overdragelsesaftalen og instruksen til sin bank, F2- Bank om bankoverførslerne med betingelserne herfor. Ansvaret skal derfor bedømmes efter dansk rets almindelige erstatningsregel, jf. også aktieselskabslovens § 140. A hæfter ikke alene for egne fejl, men også for sine rådgiveres.

A, der som selskabets ledelse under alle omstændigheder havde en almindelig omsorgspligt over for kreditorerne, havde ved salget en særlig pligt i forhold til selskabets eneste kreditor, skattevæsenet. Dette fulgte af, at salget af selskabet - hvis eneste aktiv var en pengebeholdning - ikke var en normal forretningsmæssig disposition, og at H2 Holding ApS opnåede en merpris for aktierne i selskabet på 73% af de i selskabet afsatte midler til betaling af selskabsskat. Han, der ingen nærmere undersøgelser foretog af køberens planer med selskabet, burde have indset risikoen for, at denne ikke lovligt ville kunne udskyde eller eliminere de skatter, der påhvilende selskabet, og at skatterne som følge heraf ikke ville blive betalt. A burde endvidere have indset, at skattevæsenets tabsrisiko var særlig stor på grund af den nærliggende mulighed for selvfinansiering som følge af de aftalte og gennemførte samtidige nationalbankoverførsler af henholdsvis købesummen og selskabets midler. Desuagtet gjorde han intet for at afværge tabsrisikoen og har derfor på uforsvarlig måde tilsidesat skattevæsenets interesser.

Skattevæsenets tab er forårsaget ved, at selskabet, der før overdragelsen havde rigelige midler til betaling af skatterne, i forbindelse med overdragelsen blev tømt for midler, hvoraf størstedelen blev anvendt til finansiering af købesummen. Som følge heraf kunne selskabet ikke betale skatterne, da disse senere forfaldt. Tabet var en adækvat følge af, at A på uforsvarlig måde ved salget tilsidesatte skattevæsenets interesser som kreditor i selskabet.

Det bestrides, at sagsøgers krav eller nogen del af sagsøgerens krav skulle være fortabt ved passivitet.

Sagsøgte A har til støtte for sin frifindelsespåstand i forhold til sagsøger principalt gjort gældende, at han ikke er rette sagsøgte. Salget blev foretaget af H2 Holding ApS, som var den juridiske person, der havde ejet aktierne og dermed haft bestemmende indflydelse i det solgte selskab. Der må således kunne påpeges særlige forhold, såfremt der skal statueres ledelsesansvar med den konsekvens, at A hæfter for anpartsselskabet, der har foretaget den angiveligt ansvarspådragende handling. Ellers er selskabshæftelsen som en realitet ved at forsvinde. Uanset at påstanden angives at omhandle et erstatningskrav, er det i realiteten et skattetilsvar, der søges indkrævet. Han hæfter ikke for dette skattetilsvar, hvilket krav må rettes mod den reelle ejer af det nu tømte selskab, nemlig HZ ApS under konkurs.

Subsidiært gøres det gældende, at A ikke har handlet uforsvarligt og ansvarspådragende i forbindelse med den omtalte selskabshandel. Det var en almindelig forretningsmæssig disposition, og han stolede på sin rådgiver revisoren. Såfremt selskabet blev erhvervet for egne midler, skete dette uden hans viden, idet transaktionerne blev foretaget på købers foranledning og af købers bank. Han vidste ikke og burde heller ikke vide, at købesummen i givet fald blev betalt med egne midler. Som følge heraf bestrides det ligeledes, at han indså eller burde indse, at overdragelsen ville medføre risiko for, at køberne ville forvolde det solgte selskab og selskabets kreditorer tab. Det bestrides således, at A på uforsvarlig måde har tilsidesat skattevæsenets interesser, ligesom det bestrides, at han er erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab.

Det bestrides yderligere, at A i videre omfang end efter de sædvanlige regler om uafhængigt virkende tredjemænd er ansvarlig for sine rådgiveres uagtsomhed i forbindelse med en eventuel overtrædelse af selvfinansieringsforbudet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2. Videre gøres det gældende, at det er udokumenteret, at selskabet er tømt for midler i forbindelse med den omtvistede afhændelse af selskabet, idet der efterfølgende er udloddet udbytte fra selskabet, ligesom selskabet er videreoverdraget. Det er således godtgjort, at der efter den oprindelige overdragelse af selskabet er foretaget udlodning af selskabets midler, og det bestrides, at der er tale om en papirmæssig udlodning. Det gøres tillige gældende, at sagsøger har bevisbyrden for, at udlodningen samt de efterfølgende overdragelser har karakter af proformadispositioner.

Endelig gøres det i forhold til sagsøger gældende, at det fremsatte krav er bortfaldet konkret ved passivitet som følge af den kontakt, der efter As opfattelse har været med skattevæsenet, antagelig i februar måned 1993. Der må i denne forbindelse ske identifikation mellem sagsøger, Told- og Skattestyrelsen samt styrelsens told- og skatteregioner. Det bemærkes særligt, at konkursbegæringen efter det oplyste er indgivet af skattemyndighederne, som af denne årsag i rimelig tid inden begæringen må have haft anledning til at rejse kravet. Enhver tvivl om bevismæssige omstændigheder under nærværende sag må derfor komme sagsøgeren til skade under hensyn til, at denne har ventet med at søge sagen afklaret ved en retslig afgørelse indtil dette sene tidspunkt.

Videre gøres det gældende, at det nu tømte selskab, i det omfang selskabet har lidt noget tab, har udvist egen skyld samt accept af risiko. At konkursboet er uden midler skyldes handlinger foretaget af den ledelse og aktionærkreds, der var bestemmende i selskabet, da dette angiveligt blev tømt for midler - altså efter overdragelsen - hvilket må bevirke, at selskabet er afskåret fra på nuværende tidspunkt at fremsætte noget krav mod A.

Afslutningsvis gøres det gældende, at As eventuelle ansvar over for selskabet er et erstatningsansvar, som ifaldes solidarisk med de personer, der har foretaget den påståede tømning af selskabet for midler, og at han i den indbyrdes regres med sådanne personer er berettiget til friholdelse i sin helhed. I den udstrækning sagsøgers passivitet med at fremføre krav mod A har afskåret denne fra at gennemføre regres mod de personer, der har foretaget tømningen, herunder på grund af de nævnte personers efterfølgende betalingsudygtighed, er sagsøger afskåret fra at fremføre noget erstatningskrav mod ham.

Om FX-Banks ansvar

Sagsøgeren, HX ApS under konkurs, har til støtte for, at også købers bank, sagsøgte FX-Bank, er ansvarlig for skattevæsenets tab gjort gældende, at banken medvirkende til overtrædelse af aktieselskabslovens § 115, stk. 2 med fuld viden om alle relevante omstændigheder. Den var således bekendt med, at der var tale om en selskabshandel, og at det ifølge D udførlige instruks var forudsat, at samtlige selskabets midler i strid med lovbestemmelsen skulle overføres til G1 ApS' konto i banken. Banken sikrede sig, at dette skete ved, at købesummens betaling var betinget af, at selskabets midler samtidig blev overført til banken. Som betalingsforløbet blev aftalt og gennemført, var banken fuldt bekendt med, at aktierne i selskabet blev erhvervet for selskabets egne midler. Midlerne blev således overført til nævnte konto i banken samtidig med, at købesummen blev betalt over denne konto. Banken havde endvidere forud for denne handel på tilsvarende måde bistået G2 A/S med andre selvfinansierede selskabshandler. Banken fik tillige overdragelsesaftalen og regnskabet. Hertil kommer, at banken stillede kreditfaciliteter til rådighed i et lukket kredsløb med en konto, som kun banken havde beslutningsbeføjelse over.

FX-Bank, der kendte selskabets skatteforpligtelser, burde endvidere, navnlig i lyset af omfanget af handlerne med overskudsselskaber, have indset risikoen for, at der ingen ny aktivitet blev indlagt i selskabet, hvorved skattebyrden blev elimineret eller udskudt. Banken, der også var bekendt med, at selskabshandlen var skattemæssigt motiveret, og at G2 A/S betalte en merpris for selskabet på 73% af de i selskabet afsatte midler til betaling af selskabsskat, burde have erkendt den åbenbare fare for tab for skattevæsenet, som transaktionen indebar.

FX-Bank påførte ved overtrædelsen af selvfinansieringsforbudet, hvorved selskabet blev tømt for midler, på uforsvarlig måde selskabets kreditorer - herunder navnlig skattevæsenet en urimelig tabsrisiko. At banken handlede uforsvarligt, understreges af, at den ved sin bistand til køber overtrådte generalklausulen i bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6.

Skattevæsenets tab var en adækvat følge af FX-Banks medvirken til den ulovlige selvfinansiering. Såfremt banken havde afstået fra at medvirke hertil, ville selskabet have været i besiddelse af tilstrækkelige midler til betaling af selskabets skat.

Sagsøgeren har sluttelig anført, at de sagsøgte hæfter solidarisk for skattevæsenets tab.

Til støtte for sin frifindelsespåstand over for sagsøgeren, HX ApS under konkurs' påstand har sagsøgte, FX-Bank om ansvarsgrundlaget anført:

"
at	bedømmelsen af et eventuelt ansvar for sagsøgte, FX-Bank A/S kun kan ske i henhold til dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt,
at	bestemmelser i selskabslovene om forbud mod selvfinansiering ikke kan udvides/omgås ved at anvende samme regler som parameter for en culpavurdering for parter, der ikke er omfattet af bestemmelserne,
at	sagsøgte, FX-Bank A/S ikke er underlagt en særlig agtpågivenhed eller undersøgelsespligt i relation til aktieselskabslovens § 115, stk. 2, idet der ikke ved lov eller lignende er pålagt sagsøgte, FX-Bank A/S og andre pengeinstitutter sådan særlig agtpågivenhed eller undersøgelsespligt,
at	sagsøgte, FX-Bank A/S som nyt pengeinstitut for det solgte selskab ikke har haft anledning til at nægte at gennemføre instruktioner om betalingstransaktioner afgivet af de tegningsberettigede/befuldmægtigede for selskabet.
at	sagsøgte, FX-Bank A/S alene har efterlevet instrukser fra tegningsberettige/befuldmægtigede i selskabet og således ikke har handlet selvstændigt,
at	FX-Bank A/S hverken indså eller burde havde indset, at selskabshandlerne blev finansieret af selskabernes egne midler.
at	det forhold, at sagsøgte, FX-Bank A/S har modtaget et gebyr på ca. 1 0/00 eller 4.098 kr. for transaktionerne, ikke i sig selv statuerer ansvarsgrundlag,
at	tabet er realiseret som følge af ulovlige forhold, som køberne af selskaberne efter ydelsesvekslingen har udvist, herunder manglende indlevering af regnskaber og selvangivelser, omlægning af regnskabsperioder, køb af afskrivningsberettige aktiver, der ikke blev gennemført eller blev gennemført pro forma, alt resulterende i, at de handlede selskabers likvide midler blev hævet uretmæssigt, og
at	sagsøgte, FX-Bank A/S derfor ikke har handlet ansvarspådragende."
Om årsagssammenhæng og adækvans har FX-Bank A/S anført:
"
at	risikoen for tab ikke blev forøget som følge af bankens handlinger og undladelser, eftersom banken var forpligtet til at efterkomme de fra de tegningsberettigede/befuldmægtigede afgivne instrukser,
at	sagsøgte FX-Bank A/S ikke på daværende tidspunkt har kunnet påregne, at selskabets afsatte og udskudte skatter ikke ville blive betalt, blot fordi selskabets likvide midler blev overført til moderselskabet,
at	det forhold, at selskabets skyldige skatter ikke blev betalt ikke var påregneligt for sagsøgte, FX-Bank A/S,
at	der ikke er grundlag for at antage, at sagsøgte, FX-Bank A/S var, kunne eller burde have været bekendt med, at de i selskabets værende midler, der skulle benyttes til betaling af skatter, ikke ville blive tilbageført selskabet med henblik på betaling af skyldige skatter til forfaldstid, samt
at	sagsøgte, FX-Bank A/S ikke kan antages at have været eller burde have været bekendt med købernes videre hensigter med selskabet eller dettes midler."
Endelig har FX-Bank A/S om passitivitet hos sagsøgeren anført:
"
at	sagsøgerens eventuelle krav må anses for bortfaldet ved passivitet, og
at	der ved bedømmelsen heraf må være identitet mellem sagsøgeren og Told- og Skattestyrelsen samt dennes Told- og skatteregioner."

Om revisor Bs ansvar

Under adcitationssagen har adcitanten FX-Bank A/S til støtte for, at statsautoriseret revisor B er ansvarlig, anført, at hans rådgiveransvar, der er uafhængig af et kontraktsmæssigt forhold til FX-Bank A/S, skal bedømmes efter reglerne om erstatning uden for kontrakt. Afgørende er således hans professionelle og sagkyndige viden, herunder om indholdet af aktieselskabslovens § 115. Salget skete på revisorens initiativ, herunder ved at han skabte kontakt til og forhandlede med køberen af selskabet. Under forhandlingerne rådgav han A. Revisoren opfordrede til salget og gennemgik overdragelsesaftalen m.v. Han udfoldede aktive bestræbelser med henblik på gennemførelse af transaktionerne, og han foretog ikke undersøgelser af købers forhold og hensigter forud for kontraktindgåelsen.

Her over for har adciterede statsautoriseret revisor B anført, at han ikke i forbindelse med sin behandling af sagen har indset eller burde have indset, at selskabets aktier blev erhvervet for egne midler, at selskabet ville blive tømt for midler, eller at selskabets kreditorer ville lide tab. Han har ikke udvist nogen erstatningspådragende adfærd i forhold til FX-Bank A/S i forbindelse med sin rådgivning af A, og som følge heraf kan han ikke gøres ansvarlig for et eventuelt tab. På det omhandlede tidspunkt ansås handel med overskudsselskaber for fuldt lovlig, og han kendte markedet. Som revisor forestod han kun aflæggelse af selskabets årsregnskab. Det var alene A, der traf beslutningen om salget, og den opgave, han fik som revisor, var kun at rette faktuelle fejl, et hverv han løste, hvorefter kontakten med A om salget ophørte. Det var As beslutning, at der ikke blev søgt advokatbistand, og det var ham, der kontaktede og instruerede F2- Bank.

Om Ds ansvar

Under adcitationssagen har adcitanten FX-Bank A/S om D anført, at hans ansvar, der er uafhængigt af et kontraktmæssigt forhold til banken, skal bedømmes efter reglerne om erstatning uden for kontrakt. Han indså og medvirkede aktivt til, at selskabet efterfølgende - efter overdragelsen af dette - ville blive tømt for midler og selskabets kreditorer i den forbindelse ville lide tab.

Yderligere henvises til, at D er udeblevet fra domsforhandlingen, og at der derfor er nedlagt påstand om udeblivelsesdom, jf. retsplejelovens § 362, stk. 1, jf. § 354, stk. 3.

Om Es ansvar

Under adcitationssagen har adcitanten FX-Bank A/S om E anført, at hans ansvar, der er uafhængigt af et kontraktmæssigt forhold til banken, skal bedømmes efter reglerne om erstatning uden for kontrakt. Han indså således og medvirkede aktivt til, at selskabet efterfølgende - efter overdragelsen af dette - blev tømt for midler, og at selskabets kreditorer i den forbindelse ville lide tab. I hvert fald burde han have indset, at han medvirkede aktivt til tømningen af selskabet. Han erhvervede selskabet med de skyldige skatter, uden samtidig at sikre, at han modtog selskabets midler til afregning heraf.

Om det indbyrdes forhold

Som følge af de nedlagte påstande under adcitationssagen skal der tages stilling til den indbyrdes ansvarsfordeling, i det omfang flere måtte blive dømt som ansvarlige for sagsøgers tab.

Over for adciterede G1 ApS i likvidation v/C og adciterede D er der nedlagt påstande om, at de dømmes som udeblevne henholdsvis under sagen og domsforhandlingen, jf. retsplejelovens § 354, stk. 1 og § 362, stk. 1.

Yderligere bemærkes, at retten er blevet anmodet om at foretage en fordeling af et eventuelt ansvar mellem de parter, der er i stand til at betale, nemlig A, FX-Bank og revisor B.

Også gengivelsen i det følgende af parternes anbringender bygger i vidt omfang på påstandsdokumenterne.

Om As og FX-Banks indbyrdes forhold og deres solidariske hæftelse

Om forholdet til medsagsøgte FX-Bank og om den friholdelsespåstand, banken har nedlagt, har sagsøgte A til støtte for sin friholdelsespåstand gjort gældende, at banken som købernes pengeinstitut er nærmere til at bære hoved- eller i al fald et medansvar for ethvert krav, han måtte blive pålagt at betale til sagsøger. Banken har været den nærmeste til at følge de enkelte pengestrømme og burde således have været klar over - såfremt dette måtte statueres er tilfældet - at selskabet blev erhvervet for egne midler. En eventuel sammenblanding af midler er foretaget af banken, der har fungeret som købers pengeinstitut. A har ikke haft noget kendskab til disse dispositioner, og har ikke haft nogen andel i, hvorledes overførslerne blev organiseret. Måtte der således kunne statueres noget ansvar, er banken nærmere end han til at bære et sådant.

Det gøres gældende, at det som et led i culpabedømmelsen af FX-Banks handlinger må få betydning, at der også efter bankens egen sagsfremstilling samt de fremlagte bilag hos centrale afdelinger har været et indgående kendskab til formålet med samt den praktiske gennemførelse af handler med overskudsselskaber, ligesom banken efter det foreliggende var involveret i et meget stort antal sådanne handler. Det gøres videre gældende, at et i al fald solidarisk ansvar for FX-Bank er i overensstemmelse med den hidtidige retspraksis på området, idet der A bekendt ikke foreligger domme vedrørende selskabstømning, hvor en sælger er blevet dømt, men hvor købers pengeinstitut omvendt er blevet frifundet.

Såfremt der overhovedet måtte kunne rejses noget krav, gøres det i forhold til FX-Bank gældende, at i det indbyrdes forhold mellem ham på den ene side og banken på den anden side er banken nærmest til at bære det tab, selskabernes kreditorer måtte have lidt. En eventuel sammenblanding af midlerne i modstrid med aktieselskabslovens § 115, stk. 1, er således foretaget af banken som købers pengeinstitut. A har intet kendskab haft til de transaktioner, de involverede pengeinstitutter foretog, herunder videreførslen af selskabets midler fra selskabets nye konto i selskabets navn. Den faktiske sammenblanding af midlerne, såfremt en sådan foreligger, må efter det foreliggende antages at have været sket ved bankens pengetransaktioner.

Det bestrides, at salget af H1 A/S alene havde til formål at undgå betaling af selskabets skyldige latente skatte. Det bestrides ligeledes, at A indså eller burde indse, at der bestod en ikke ubetydelige risiko for, at køberen ikke lovligt ville kunne udskyde eller elimenere de selskabet påhvilende skatter. Særligt gøres det gældende, at han var rådgivet om dette forhold af sin revisor B. Det bestrides, at han hæfter for revisorens eventuelle ansvarspådragende handlinger eller undladelser.

Endeligt bestrides det, at A har været underlagt nogen særlig diligenspligt i forhold til skattevæsenets tabsrisiko.

Heroverfor har medsagsøgte FX-Bank til støtte for, at A skal bære ansvaret, anført:

"
at	sagsøgte, FX-Bank A/S har indtaget en underordnet rolle i forhold til de reelle agerende parter, herunder A og dennes rådgivere, idet sagsøgte, FX-Bank A/S alene har efterlevet eksterne instrukser, og således på ingen måde optrådt selvstændigt,
at	sagsøgte, FX-Bank A/S ikke har opnået nogen økonomisk vinding ved overførslerne udover de gebyrer, der iøvrigt ganske tilsvarende andre pengeoverførsler, blev beregnet standardmæssigt som 1 0/00 af det overførte beløb.
at	sælger og derigennem A har modtaget en overkurs svarende på ca. 730 0/00,
at	de resterende 269 0/00 er tilgået køberne og eventuelle formidlere, samt
at	det er A og køberne i sagen, der bærer det principale ansvar for det tab, som det solgte selskab og dermed Told- og Skattestyrelsen har lidt, idet disse personer og selskabet har tilrettelagt, gennemført og oppebåret det økonomiske resultat af transaktionerne i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 2."

Yderligere har FX-Bank om forholdet til A og til støtte for friholdelsespåstanden i hovedtræk gjort gældende:

"
at	As ansvar som enekontrollerende af sælgerselskabet og det overdragne selskab, og som den person, der har truffet beslutningerne med henblik på overdragelsen og tilrettelæggelsen heraf, skal bedømmes efter dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt,
at	salget af selskabet efter alt at dømme alene havde til formål at undgå betaling af selskabets skyldige og latente skatter, hvorfor salget ikke havde karakter af en normal forretningsmæssig disposition,
at	A måtte indse, at der bestod en ikke ubetydelig risiko for, at køberen ikke lovligt ville kunne udskyde eller eliminere de selskabet påhvilende skatter,
at	A eller dennes rådgiver tilsyneladende intet gjorde for at afværge skattevæsenets tabsrisiko,
at	A er nærmest til at bære et eventuelt erstatningsansvar idet A har:
	(i)	indgået overdragelsesaftalen med køberen af selskabet, herunder givet denne dispositionsret til selskabets midler samtidig med overførslen af købesummen uagtet, at køberen ikke på det tidspunkt kunne anses for tegningsberettiget.
	(ii)	gennemført de omhandlede dispositioner og
	(iii)	oppebåret provenuet ved salget, herunder tillægget på 848.233,00 kr., svarende til 73% af de afsatte skatter via salget af moderselskabet,
		...
at	sælgeren A i øvrigt må identificeres med sin rådgiver, for hvem han er ansvarlig."

Om friholdelsespåstanden over for revisor B

Under adcitationssagen har A om det indbyrdes forhold til rådgiveren revisor B anført, at denne har handlet erstatningspådragende, i det omfang der overhovedet kan rejses noget krav i denne sag. A indrettede sig efter og handlede ud fra den rådgivning, han fik i sagen. Det var revisoren, der tog initiativet og havde den umiddelbare kontakt med køberen, som han også forhandlede med, hvorved prisen blev forhøjet. Der medvirkede ikke advokat. Efterfølgende viste det sig, at denne rådgivning påførte ham et tab. Dette tab må revisoren i det hele friholde ham for. I det indbyrdes forhold er revisoren i øvrigt nærmest til at bære dette tab, henset til at han handlede inden for sit erhverv med en heraf følgende skærpet culpabedømmelse til følge. Revisor B har således i givet fald handlet med en højere grad af uagtsomhed end A.

FX-Bank har om forholdet til revisor B anført, at han i langt højere grad end banken er nærmest til at bære det erstatningsansvar, der følger af sagens faktiske begivenheder, idet banken alene har haft en underordnet rolle ved at gennemføre betalingsinstrukser, som banken i øvrigt var forpligtet at efterkomme.

Om revisor Bs friholdelsespåstand

Revisor B har til støtte for, at A skal friholde ham, overordnet gjort gældende, at denne er nærmere til at bære et eventuelt tab end han som revisor, idet A selv med bistand fra sit pengeinstitut og uden bistand fra ham instruerede om de betalingstransaktioner, der muliggjorde en eventuel tømning af selskabet. Det må komme A til skade, at han undlod at rådføre sig med en advokat for at spare omkostninger. Han blev ikke anmodet om og ydede ikke rådgivning vedrørende købesummens tilvejebringelse. A er derfor nærmere til at bære et eventuelt erstatningsansvar end han som revisor.

Over for FX-Bank har revisor B anført, at bankens engagement var et lukket kredsløb. Trods betalingsinstruksen og de mange andre sager foretog banken sig intet. Banken tilrettelagde selvfinansieringen eller kreditoverførslen og havde en checkliste. Bankens uagtsomhed er højere end hans.

Over for E har revisor B anført, at denne er nærmere til at bære et eventuelt lidt tab, idet han i modsætning til revisoren indså og medvirkede til, at selskabet blev tømt for midler med den følge, at selskabets kreditorer led et tab.

Om Es friholdelsespåstand

E har til støtte for, at han skal frifindes for friholdelsespåstanden, navnlig gjort gældende, at hans rolle som den sidste køber efter et par mellemled var uden betydning for transaktioner, de andre implicerede foretog. De kendte ham ikke, selv om de var klar over, at et videresalg var en mulighed. Det er ikke ham, der har tømt selskabet. I forhold til ham er det tab, der er lidt, ikke kausalt og endnu mindre adækvat. Han er stævnet på et utrolig løst grundlag.

A har gjort gældende, at E direkte har været vidende om og antagelig de facto har foretaget eller medvirket til tømningen af selskabet. Han ikke alene burde have vidst, at selskabet ville blive tømt for midler, og at selskabets kreditorer på denne baggrund ville lide tab, men har antagelig direkte foranlediget, at dette er blevet konsekvensen af den foretagne selskabsoverdragelse.

FX-Bank, har henvist til det ovenfor om Es ansvar anførte.

Om tabsopgørelsen

Om omfanget af den mulige indbyrdes hæftelse har FX-Bank anført

"

at	As berigelse skal opgøres efter principperne i ....dommen (TfS 1999.122 Ø), dvs. at den likviditetsfordel, som A uberettiget har opnået ved at modtage overskursen på 848.233 kr., skal beregnes på basis af en rente på 8,4% p.a. i 5 år, likvidationsomkostninger med 75.000 kr.
	A har således opnået en berigelse, der overstiger det påstævnte beløb i hovedsagen med 117.527 kr., og han må således i det indbyrdes forhold, i det omfang FX-Bank findes ansvarlig, udrede hele erstatningsbeløbet."

A har heroverfor anført, at uanset om han måtte findes ansvarlig for de dispositioner, der er foretaget af det sælgende holdingselskab, har han ikke personligt oppebåret den betalte overkurs, ligesom en forrentning af det nævnte overkursbeløb i en situation, hvor overkursen netop ikke er tilgået ham, er udtryk for en helt teoretisk tankegang, der ikke stemmer overens med dansk rets almindelige erstatningsregler om opgørelse af tab. Særligt i forhold til banken gøres gældende, at han kan kræve friholdelse af ethvert beløb, han måtte blive tilpligtet at betale til sagsøger.

Det gøres af A gældende, at banken i det hele har bevisbyrden for, at der hos ham foreligger nogen berigelse, som denne skal fralægge sig. Under alle omstændigheder har A ingen mulighed for at få genoptaget sin skatteansættelse i relation til den her omtvistede selskabshandel, idet han som flere gange nævnt ikke har overdraget aktierne og som sådan ikke blevet beskattet i relation hertil. I det omfang landsretten vil finde, at der foreligger en berigelse, skal beregningsgrundlaget for en sådan likviditetsfordel under alle omstændigheder fastsættes med fradrag af skat. Tilsvarende skal en eventuel forrentning ske med en nettorente ligeledes med fradrag af skat. Det bestrides, at der foreligger sparede likvidationsomkostninger, der skal indregnes i en eventuel berigelse, ligesom det i øvrigt bestrides, at sådanne sparede omkostninger overhovedet bør indgå i en samlet opgørelse.

Revisor B har anført, at A ikke har dokumenteret at have lidt noget tab, og at denne under alle omstændigheder i sit eventuelle tab må fradrage den modtagne overkurs tillagt en forrentning af beløbet samt sparede likvidationsomkostninger.

Om sagsøgte As selvstændige påstand over for sagsøgeren HX ApS under konkurs

Til støtte for sin selvstændige påstand over for sagsøgeren HX ApS under konkurs har A gjort gældende, at sagsøger som følge af sin tabsbegrænsningsforpligtelse har anmeldt krav i konkursboet efter den reelle sælger af det nu sagsøgende selskab HZ ApS under konkurs. I det omfang, der tilgår sagsøger nogen form for dividende fra det nævnte konkursbo, følger det af almindelige erstatningsretlige regler, at dette beløb efter fradrag af boomkostninger samt eventuelle øvrige massekrav skal fragå i det krav, der gøres gældende mod ham i denne sag. Det bestrides ex tuto, at det for pådømmelsen af dette spørgsmål er nødvendigt at prøve, hvorvidt ToldSkat i holdingselskabets konkursbo har separatistatus.

Til støtte for frifindelsespåstanden over for denne nedlagte påstand har sagsøgeren HX ApS under konkurs gjort gældende, at der ikke er hjemmel til at tilpligte sagsøgeren at anerkende, at eventuel udlodning fra HZ ApS under konkurs skal fragå i erstatningskravet. Hertil kommer, at A intet har anført til støtte for, at han skulle være fortrinsberettiget til en sådan dividendeudbetaling. En udlodning og fordeling af midler, der eventuelt måtte blive tilført det sagsøgende konkursbo fra det også konkursramte holdingselskab, skal ske efter konkurslovens regler, herunder reglerne i kap. 10 om konkursordenen. Det anmeldte erstatningskrav i HZ ApS under konkurs vil endvidere bortfalde, såfremt sagsøgeren får medhold i den nedlagte påstand, og erstatningsbeløbet bliver betalt. A må derfor henvises til at anmelde et regreskrav i konkursboet efter holdingselskabet.

Landsretten udtaler

Efter aktieselskabslovens § 115, stk. 2, 2. pkt., må et selskab ikke stille midler til rådighed i forbindelse med erhvervelse af aktier i selskabet. Betalingen for aktierne i H1 A/S skulle ifølge købers instruks af 19. marts 1992 til dennes bank F1-Bank, .... .... ske ved overførsel af købesummen 4.098.797 kr. fra en konto tilhørende G1 ApS til sælgerens bank F2- Bank, ..... Overførslen var betinget af, at H1 A/S' kontante midler 4.412.528 kr. overførtes fra F2- Bank til F1-Bank til indsættelse på en nyoprettet konto. Når disse overførsler var foretaget, skulle sidstnævnte beløb indsættes på finansieringsselskabets konto. Den 20. marts 1992 instruerede A i en håndskrevet telefax holdingselskabets bankforbindelse F2- Bank om foretagelse af overførslerne med angivelsen: "Betingelsen for at denne overførsel kan finde sted er, at F2- Bank A/S garanterer for at man fra F1-Bank samtidig modtager kr. 4.098.797. Transaktionen skal finde sted d.d. kl. 11.00." Efter de således foreliggende instrukser finder landsretten, at der, uanset at der på køberselskabets konto i forvejen var et større indestående end købesummen, skete selvfinansiering i strid med aktieselskabslovens regler. Det bemærkes, at pengene på kontoen i hvert fald i alt væsentligt bestod af købte selskabers skattetilsvar.

Sagsøgte A havde gennem nogen tid planlagt at føre overskuddet i aktieselskabet over i holdingselskabet. I stedet for at gennemføre en likvidation besluttede han at tømme selskabet for aktiviteter og at sælge det som overskudsselskab. Dermed opnåedes i forhold til udbyttet ved en likvidation et merprovenu svarende til 73% af skattetilsvaret. Salget havde dermed ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition. Ved salg af et overskudsselskab - hvis eneste aktiv er en pengebeholdning eller lignende midler - vil der altid være risiko for, at købesummen bliver betalt med selskabets egne midler. Under disse omstændigheder var der en særlig omsorgspligt ikke mindst over for skattevæsenet som tvangskreditor i selskabet. Til trods herfor blev der ikke gjort noget reelt for at afværge skattevæsenets risiko. På denne baggrund findes der ved salget at være handlet uforsvarligt over for skattevæsenet.

Den formelle sælger af aktierne var som nævnt H2 Holding ApS, der var 100% ejet af A. Holdingselskabet ejede alle aktier i det solgte selskab, hvor A var enedirektør. Holdingselskabet blev efter det oplyste året efter, da der var aktiver for 12 mio. kr., solgt som overskudsselskab og er senere erklæret konkurs. A har indgået forlig om betaling af de udskudte skatter. Under disse omstændigheder og efter As helt dominerende rolle i selskaberne finder landsretten, at det er berettiget, at skattekravet er gjort gældende mod ham personligt.

Efter det anførte er A erstatningspligtig over for sagsøgeren.

As revisor B, der er adciteret under sagen, skabte kontakten til køberen. Han vidste, at den overpris, han tilforhandlede sælgeren, var motiveret af selskabets skattegæld. Han var ligeledes klar over, at skattereglerne gav køberen mulighed for at udskyde og eventuelt eliminere skattegælden. Han kendte indholdet af overdragelsesaftalen og var således bekendt med købers krav om, at det solgte selskabs kapital skulle overføres til en konto i købers bank samme dag, købesummen blev erlagt, og at kapitalen straks ville være til disposition for køberen. Endelig kendte han aktieselskabslovens forbud mod selvfinansiering. Han forespurgte ikke D om dennes hensigt med erhvervelsen af selskabet, og han foranstaltede ikke nogen undersøgelse af Ds forhold. Revisor B er derfor som sælgers eneste professionelle rådgiver vedrørende handlen medansvarlig for skattevæsenets tab.

Om sagsøgte FX- Banks rolle henvises til, at F3-Bank i begyndelsen af 1991 fik en henvendelse fra D med henblik på etablering af kreditfacilitet til opkøb af overskudsselskaber. D overgav banken et notat med en redegørelse for problemstillinger ved en sådan handel. Der blev bevilget en erhvervskredit på 10 mio. kr., idet det i bankens interne indstilling herom angaves, at handlen skulle ske med henblik på at udnytte det skattemæssige overskud. Kun banken kunne imidlertid hæve på kontoen. F3-Bank fusionerede med F1-Bank i sommer 1991. Inden nærværende sag behandlede bankafdelingen i henhold til engagementet i hvert fald 10 transaktioner vedrørende sådanne salg. Det følger af Ds instruktionsskrivelse af 19. marts 1992 om bankoverførslerne vedrørende købet af H1 A/S og den medfølgende aftale samt forklaringen fra prokurist HJ, at banken vidste, at betalingstransaktionerne omhandlede opkøb af et overskudsselskab. Banken var tillige bekendt med, at de midler, der indgik til banken, og som skulle indsættes på en nyoprettet konto for det erhvervede selskab, måtte være dette selskabs midler, medens købesummen skulle indsættes på en konto tilhørende køberen. Det var en betingelse for at frigøre købesummen, at der skete samtidig udveksling med samme valørdato af henholdsvis selskabets midler og købesummen gennem Danmarks Nationalbank. Det må herefter lægges til grund, at banken kendte til eller idet mindste burde have vidst, at der skete betaling for det købte selskab ved hjælp af selskabets egne midler. Banken har derved medvirket til overtrædelse af forbudet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2, mod selvfinansiering og kendt eller burde have erkendt den åbenbare risiko for skattevæsenet, som transaktionen indebar. Som følge heraf har FX-Bank ved sin medvirken til salget af selskabet på uforsvarlig måde tilsidesat skattevæsenets interesser og er derfor ansvarlig for skattevæsenets tab.

D, der er adciteret af banken, købte H1 A/S på vegne G2 A/S, som han efter det oplyste ejede. Det var ham, der instruerede F1-Bank om betalingstransaktionerne, og et selskab han havde, ejede 50% af G1 ApS, på hvis konto dispositionerne blev foretaget, og hvorpå overskuddet blev stående. D og G1 ApS,. der ligeledes er adciteret, er henholdsvis udeblevet fra domsforhandlingen og har undladt at svare i sagen. De dømmes derfor som udeblevne i overensstemmelse med påstanden i adcitationsstævningen.

E, der ligeledes er adciteret af banken, stod ifølge en fremlagt aftale, efter en mellemliggende handel, som den sluttelige køber af H1 A/S, der nu efter omdannelse til et anpartsselskab havde ændret navn til HX ApS. Herudover foreligger i sagen alene en oversigt, udarbejdet af SRs revisor, hvorefter E købte selskaber for 88 mio. kr. samt en generel forklaring, E afgav i skifteretten i 1994 uden vidneansvar. Efter de således foreliggende sparsomme oplysninger findes banken ikke under sagen at have godtgjort, at der er en sådan adækvat forbindelse mellem Es køb og FX-Banks tab som følge af den oprindelige handel, at han kan dømmes under nærværende sag. Han frifindes derfor for de nedlagte påstande under sagen.

Der er ikke grundlag for at anse sagsøgerens krav for bortfaldet som følge af passivitet, heller ikke som følge af As og revisor Bs forklaringer under domsforhandlingen om en mulig telefonisk kontakt med en skattemedarbejder i foråret 1993.

Efter det ovenfor anførte om sagsøgte A og FX-Bank A/S's erstatningsansvar tages sagsøgerens påstand om, at de in solidum skal betale 1.161.964 kr. til følge som nedenfor bestemt.

I det indbyrdes forhold dømmes de adciterede G1 ApS i likvidation og D som udeblevne til at friholde FX-Bank A/S for ethvert beløb, herunder renter og sagsomkostninger, som FX-Bank A/S er dømt til at betale. Det samme gælder for så vidt angår D i forhold til medadciterede A.

Om det indbyrdes forhold mellem de øvrige ansvarlige, A, revisor B og FX-Bank A/S, bemærkes under henvisning til erstatningsansvarslovens § 25, at A skal dække det umiddelbare provenu ved handelen 848.233 kr., svarende til de 73% af skattetilsvaret. Da provenuet tilgik H2 Holding ApS, om hvis salg året efter der ikke foreligger nærmere oplysninger under sagen, findes A personligt ikke endeligt at skulle bære et yderligere beløb. De resterende 313.731 kr. findes at skulle dækkes af revisor B og FX-Bank A/S hver med halvdelen.

Om As anerkendelsespåstand under hovedsagen over for sagsøgeren om en eventuel dividende fra konkursboet efter HZ ApS henvises til det af sagsøgeren anførte, som landsretten kan tiltræde, hvorfor sagsøger frifindes for denne påstand.

T h i  k e n d e s  f o r   r e t

De sagsøgte A og FX-Bank A/S betaler in solidum 1.161.964 kr. til sagsøgeren HX ApS under konkurs v/kurator advokat Erik Malberg med procesrenter fra den 12. marts 1997.

Adciterede G1 ApS i likvidation v/C og adciterede D dømmes til at friholde sagsøgte FX-Bank A/S for, hvad banken måtte betale samt procesrenter fra den 13. marts 1997 og sagsomkostninger. Det samme gælder adciterede D i forhold til den medadciterede A.

Adciterede E frifindes for FX-Bank A/S' friholdelsespåstand.

I det indbyrdes forhold mellem sagsøgte A, sagsøgte FX-Bank A/S og adciterede, revisor B skal A endeligt bære 848.233 kr., medens FX-Bank A/S og revisor B hver endeligt skal bære 156.615,50 kr., alt med procesrenter fra den 13. marts 1997.

I sagsomkostninger skal sagsøgte A og sagsøgte FX-Bank A/S in solidum betale 100.000 kr. til sagsøgeren HX ApS under konkurs v/kurator advokat Erik Malberg.

I det indbyrdes forhold mellem de sagsøgte betaler hver part sine egne omkostninger.

Adcitanten FX-Bank A/S skal i sagsomkostninger betale 40.000 kr. til adciterede revisor E.

Adciterede G1 ApS i likvidation v/C og adciterede D skal hver især betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til adcitanten FX-Bank A/S.

I øvrigt betaler hver part sine egne omkostninger i adcitationssagen.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage fra denne doms dato.