Korsør Byrets dom
af 20. november 2000
BS1-150/1998

Denne sag angår spørgsmålet om sagsøgte A som sælger af et overskudsselskab er erstatningsansvarlig for skattevæsnets tab for ikke betalte selskabsskatter.

Dommen affattes i henhold til retsplejelovens § 366 a, stk. 2 uden fuldstændig sagsfremstilling.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

"Principalt:	Sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren at betale kr. 556.100,- med tillæg af 0,6% pr. påbegyndt måned af kr. 360.930,- fra den 1. maj 1999 til betaling sker

2.	Sagsøgte skal endvidere anerkende at være forpligtet til at erstatte sagsøgeren omkostningerne ved konkursens indtræden og boets bebandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt omkostningerne ved likvidationen og retsafgift, jf. Konkursloven § 94, nr. 3 og 4.
Subsidiært:	Sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren at betale kr. 360.930,- med tillæg af procesrente af kr. 295.070 fra sagens anlæg til den 11. maj 1999 og af kr. 360.930,- fra den 12. maj 1999 til betaling sker."

Sagsøgte har redegjort således for sine påstande

"Beløbet i den principale påstand, 1. led svarer til skattevæsenets krav på skyldige selskabsskatter i sagsøgeren for skatteårene 1990/91, 1991/92 og 1992/93 med tillæg af kontrollovstillæg efter selskabsskattelovens § 28 og renter efter selskabsskattelovens § 30 til og med april måned 1999. Den yderligere forrentning indeholdt i påstanden svarer til løbende forrentning på 0,6% pr. påbegyndt måned af skattekravet i henhold til selskabsskattelovens § 30.

Beløbet i den principale påstand 1,2 led samt i den subsidiære påstand svarer til skattevæsenets krav på skyldige selskabsskatter i sagsøgeren excl. kontrollovstillæg efter selskabsskattelovens § 28 og renter efter selskabsskattelovens § 30.

Den principale påstand 2 er reguleret i overensstemmelse med Højesterets domme af 3. og 22. juni 2000. Såfremt der i boet måtte blive anmeldt yderligere krav forbeholdes det - eventuelt under et efterfølgende søgsmål - dog at indtale sådanne yderligere krav forbeholdes det - eventuelt under et efterfølgende søgsmål - dog at indbetale sådanne yderligere krav.

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært frifindes mod betaling af et mindre beløb end det påståede.

Der er under sagen afgivet forklaringer af sagsøgte og vidneforklaring af sagsøgtes advokat, advokat KN og FP.

Sagsøgerens hovedanbringender er ifølge påstandsdokument af 3. august 2000 følgende:

"H1 A/S (nu sagsøgeren) blev med overtagelsesdag den 1. oktober 1991 overdraget til daværende advokat FP eller ordre.

Før salget af overskudsselskabet var dets aktiviteter solgt til et andet selskab.

Det var i forbindelse med overdragelsen aftalt, at selskabets midler skulle være til disposition for køber på en konto for selskabet i sagsøgtes pengeinstitut, F1-Bank A/S, straks købesummen var indsat på en nyoprettet konto for sagsøgte v/advokat KN i F1-Bank A/S.

Overdragelsen af selskabet blev imidlertid efter aftale mellem parterne afviklet efter den såkaldte nettoafregningsmetode, idet købesummen blev berigtiget ved modregning med selskabets midler, således at alene differencen mellem selskabets midler og købesummen overførtes til en nyoprettet konto for selskabet i købers pengeinstitut, F2-Bank A/S, og derefter til købers konto samme sted.

Den købesum, som sagsøgte modtog som betaling for aktierne blev derved i strid med selvfinansieringsforbudet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2 betalt af selskabets egne midler.

Da det var sagsøgte, der modtog den ulovlige udbetaling fra overskudsselskaber, påhviler tilbagebetalingspligten efter aktieselskabslovens § 115, ark. 4, sagsøgte.

Såfremt retten måtte lægge til grund, at tilbagebetalingspligten måtte påhvile køberen, indestår sagsøgte i al fald for tilbageførslen af alle de ulovligt udbetalte selskabsmidler, jf. aktieselskabslovens § 115, stk. 5, idet det var sagsøgte, der traf beslutningen om at stille selskabets midler til rådighed for køberen og/eller sagsøgte i forbindelse med selskabshandlen, og idet køberselskabet ikke kan opfylde tilbagebetalingspligten efter aktieselskabslovens § 115, stk, 4.

Tilbagebetalingspligten efter § 115, stk. 4 og 5, omfatter egentlig hele selskabets formue på overdragelsestidspunktet med tillæg af rente efter aktieselskabslovens § 115, stk. 4. Sagsøgerens påstande er med sikkerhed udtryk for en begrænsning i forhold hertil, og sagsøgeren skal derfor have fuldt ud medhold i de principale påstande.

Såfremt sagsøgte ikke måtte være omfattet af hæftelsen efter aktieselskabslovens § 115, stk. 4 eller 5, skal sagsøgeren dog have medhold i den subsidiære påstand, idet sagsøgte ved salget af selskabet på uforsvarlig måde tilsidesatte skattevæsenets interesser. Om begrundelsen herfor henvises til Højesterets domme i Satair-sagen (trykt i UfR 1997, side 364 H), Klercke-sagen (trykt i UfR 1999, side 1185 H), Thrane-sagen (trykt i UfR 2000, side 365 H) og Bethien-sagen (trykt i TfS 2000, nr. 375) . Med henblik på de i nærværende sag foreliggende omstændigheder fremhæves:

Ansvaret skal bedømmes efter dansk rets almindelige erstatningsregel, jf. herved aktieselskabslovens § 140.

Sagsøgte hæfter tillige for sine rådgivers fejl.

Det uforsvarlige forhold består navnlig i, at sagsøgte planlagde og gennemførte berigtigelsen af handlen, således at den alene bestod i én betalingstransaktion, ved hvilken differencen mellem købesummen og selskabets midler blev overført til køberen, således at selskabet herefter var uden aktiver. Sagsøgte indså eller burde have indset, at sagsøgte herved overtrådte eller i hvert fald medvirkede til overtrædelse af forbudet mod selvfinansiering i aktieselskabslovens § 115, st. 2. Desuagtet gjorde sagsøgte intet for at afværge den betydelige risiko for tab, som sagsøgte dermed påførte skattevæsenet i relation til den skattebyrde, der var opstået i sagsøgtes ejertid. Hvis sagsøgte ville hævde, at selvfinansieringen var ufarlig for skattevæsenet, påhviler det sagsøgte at føre bevis herfor.

Hertil kommer, at salget af selskabet, der var uden forretningsmæssig aktivitet, og hvis eneste aktiv var en pengebeholdning, ikke var nogen normal forretningsmæssig disposition, at sagsøgte uden begrundelse opnåede et merprovenu i forhold til egenkapitalen på kr. 100.000,- svarende til ca. 34% af selskabets skyldige og latente skattetilsvar, at sagsøgte intet gjorde for at undersøge købers planer for udskydelse, eliminering eller betaling af selskabets skyldige og latente skatter, at sagsøgte måtte indse, at der ville være en særlig stor risiko for tab for skattevæsenet, hvis købesummen blev betalt af selskabets egne midler, samt at det som følge af de aftalte og gennemførte betalingstransaktioner måtte fremstå som en overordentlig nærliggende mulighed, at der ville ske selvfinansiering. Sagsøgte gjorde imidlertid intet for at afværge skattevæsenets tabsrisiko.

Skattevæsenets tab er forårsaget ved, at selskabet, der før overtrædelsen af selvfinansieringsforbudet have rigeligt midler til betaling af skyldige og latente skatter, ved de ulovlige udbetalinger af selskabets midler til sagsøgte og køberen blev ude af stand til at betale de skyldige skatter, da disse senere forfaldt.

Det er videre åbenbart, at hele skattevæsenets tab er en adækvat følge af tilsidesættelsen at selvfinansieringsforbudet.

Det bestrides, at sagsøgerens krav er bortfaldet eller kan nedsættes som følge af forældelse, passivitet, egen skyld eller lignende, ligesom det bestrides, at sagsøgeren har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt.

Det bestrides, at den eventuelt af sagsøgte erlagte avance-skat kan fradrages i erstatningskravet mod sagsøgte,

Det følger af de skatteprocessuelle regler, at rigtigheden og gyldigheden af skattekravet ikke kan prøves under nærværende sag. Ex tuto bestrides det, at skattekravet skulle være ugyldigt eller urigtigt. Bevisbyrden for, at skattekravet skulle være ugyldigt eller urigtigt påhviler sagsøgte, men sagsøgte har intet anført til støtte for, at skattekravet ikke skulle være gyldigt og rigtigt.

Rigtigheden er sagsøgtes øvrige anbringender og indsigelser bestrides ligeledes."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 14. august 2000 anført følgende som sine anbringender:

"De anbringender som sagsøger fremfører til støtte for de nedlagte påstande bestrides, herunder bestrides det, at sagsøgte er erstatningsansvarlig overfor boet/ToldSkat.

Den sagsfremstilling/redegørelsse, der fremgår af sagsøgers påstandsdokument bestrides ligeledes.

Vedrørende sagsøgtes anbringender til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand henvises til de anbringender, der er anført i svarskrift af 14. maj 1998, duplik af 14. august 1998, processkrift A af 5. oktober 1998, processkrift B af 7. marts 1999, processkrift C af 30. juli 1999, processkrift D af 28. oktober 1999. En del af anbringenderne anføres i det følgende.

Det bestrides, at sagsøgte og likvidator i selskabet havde kendskab til, hvorledes køber finansierede anskaffelsen af selskabets aktier og det gøres gældende, at sagsøgte på ingen måde kan anses for ansvarlig for købers finansielle baggrund for købet af aktierne, herunder hvorledes køberne finansierer anskaffelsen.

Det gøres gældende, at der er intet som indikerer, at køber af sagsøgte har købt aktierne for selskabets egne midler.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at køber har været bekendt med, at en del af selskabets egenkapital var bundet i fysiske aktiver, hvorfor køber nødvendigvis har været nødsaget til at fremskaffe kapital fra anden side, alternativt nedsætter selskabets kapital efter reglerne i aktieselskabsloven, jfr. bilag 17, hvoraf det fremgår, at egenkapitalen er nedsat pr. overtagelsesdagen af køber.

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har nogen adkomst til eller i øvrigt nogen anledning til at afkræve køber oplysninger om, hvorledes anskaffelsen finansieres.

Det gøres gældende, at den omstændighed, at selskabet købes af en bestallingshavende advokat indikerer, at der er den fornødne finansielle og juridiske baggrund for anskaffelsen, herunder at betalingen for selskabet sker i overensstemmelse med lovgivningens regler, og at selskabet i øvrigt behandles i overensstemmelse med lovgivningens regler.

Det skal i den forbindelse ligeledes fremhæves, at de sagsøgte ikke har modtaget betaling af selskabet, men betaling af køberen, tidligere advokat FP.

Som det er redegjort for i processkrifterne, jfr. bl.a. svarskriftet side 3, 4 og 5 og duplik side 2, 3 og 4, er sagsøgte/ToldSkat om nogen orienteret om overdragelsen, hvorfor det gøres gældende, at sagsøger derved har udvist passivitet som medfører, at sagsøger/ToldSkat ikke er berettiget til at rejse noget krav overfor sagsøgte.

Opmærksomheden skal ligeledes henledes på, at det gøres gældende, at sagsøger er bundet af den som bilag 8 fremlagte aftale pkt. 7.9, hvoraf det fremgår:

"At køber i enhver henseende er ansvarlig for dispositioner af enhver art, der foretages efter overtagelsesdagen."

Der henvises ligeledes til den i bilag 8, pkt. 8.2 anførte forældelsesregel.

Vedrørende sagsøgers anbringender i forhold til den subsidiære påstand henvises bl.a. til redegørelse og anbringender anført i duplik af 14. august 1998.

Sagen vedrører efter sagsøgtes opfattelse følgende beløb:

1.	Skat med tillæg af renter, der udgør skyldig skat for skatteåret 1992/1993.	kr.	295.070,00
2.	Omkostninger ved behandling af det sagsøgende konkursbo	kr.	(beløb ukendt)
3.	Retsafgift i forbindelse behandlingen af det sagsøgende konkursbo	kr.	(beløb ukendt)
4.	Omkostninger ved likvidationen, påstand nedlagt i påstandsdokumentet (?????).
5.	Vedrørende skatteåret 1990/1991 (er inden overdragelse indbetalt af det sagsøgende selskab og påstås efter overdragelsen udbetalt af ToldSkat til en i sagen ikke oplyst person)	kr.	52.500,00
6.	Vedrørende skatteåret 1991/1992 Kravet vedrører ifølge sagsøger refusionsløb, der påstås ikke at være medtaget i regnskabet for det pågældende år.	kr.	13.360,00
A.	Beløb der udgør Ambi indbetalt af selskabet, som gøres gældende til kompensation i det omfang, at sagsøger får medhold, idet boet ifølge det oplyste, ikke har tilbagesøgt Ambi i henhold til gældende lovgivning.	kr.	57.662, 00

B.

Driftsmæssigt underskud i året 1990 som ligeledes gøres gældende til kompensation.

kr.

41.166,00

Vedrørende det under 1, 2 og 3 ovenfor anførte henvises til tidligere processkrifter.

I forhold til påstanden omkring likvidationsomkostninger, jfr. Akt 4 ovenfor, opfordres sagsøger til at oplyse, hvilken likvidation der henvises til og ligeledes, hvilke omkostninger der henvises til, idet sagsøgte ikke har kendskab til, at der skulle være afholdt likvidationsomkostninger efter at likvidationen blev afsluttet i forbindelse med overdragelsen af selskabet til tidligere advokat FP.

Det bestrides, at sagsøgte kan pålægges nogen form for likvidationsomkostninger.

Vedrørende det ovenfor under pkt. 5 anførte beløb kr. 52.500,00 henvises til tidligere processkrifter, herunder særligt processkrift C og D. Der findes desuden anledning til endnu engang at præcisere, at sagsøger ikke har fremlagt nogen form for dokumentation, hverken for udbetaling af beløbet, hvornår dette er sket, samt hvem beløbet er udbetalt til, hvorfor det som anført bestrides, at det er sket. Derudover bestrides det naturligvis også, som tidligere anført, at sagsøgte hæfter for sagsøgers/ToldSkats krav. Som tidligere anført gøres det ex tuto gældende, at der foreligger forældelse i forhold til et eventuelt krav, som sagsøger ellers måtte været berettiget til at afkræve sagsøgte.

Vedrørende det ovenfor under pkt. 6 anførte beløb kr. 13.360,00 henvises til tidligere processkrifter, herunder særligt til processkrift C. Det bestrides, at sagsøgte på nogen måde hæfter for en eventuel fejl i det regnskab, der er afleveret af selskabet. Det bestrides, at sagsøger har dokumenteret såvel kravet som eventuelt berettigelsen til at afkræve sagsøgte beløbet. Som tidligere anført gøres det ex tuto gældende, at der foreligger forældelse i forhold til et eventuelt krav som sagsøger ellers måtte være berettiget til at afkræve sagsøgte.

Endeligt skal det fremhæves, at en aktionær ikke generelt hæfter for selskabets skyldige skatter og det skal i den forbindelse understreges, at de af sagsøger påståede beløb, jfr. ovenfor under pkt. 5 og 6, ikke er indgået i den beregning, der ligger til grund for overdragelsen af selskabet. Der er således ingen sammenhæng mellem overdragelsen af selskabet og det påståede beløb.

Vedrørende det ovenfor under pkt. A anførte beløb kr. 57.662 henvises særligt til processkrift C og D. Beløbet gøres som det er anført gældende til kompensation i det omfang sagsøger måtte få medhold under nærværende sag.

Vedrørende det ovenfor under pkt. B anførte driftsmæssige underskrud kr. 41.166,00 gøres det i det omfang, at sagsøger måtte få medhold under nærværende sag gældende som kompensation, idet det ligeledes gøres gældende, at beløbet ved en omligning bør fradrages i den skyldige skat, som er en del af sagsøgers påstand. Der vil nærmere blive redegjort for synspunktet i forbindelse med domsforhandlingen.

Sagsøger har med påstandsdokumentet fremlagt bilag 44. Fremlæggelsen sker tilsyneladende for at dokumentere, at det selskab som ifølge sagsøger købte det sagsøgende selskab ikke længere eksisterer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at køber i forhold til sagsøgte var advokat FP, og at sagsøgte naturligvis ikke har noget kendskab til, hvorledes advokat FP derefter har forholdt sig med selskabet.

Dette kendskab er først opstået i forbindelse med nærværende sag.

Under domsforhandlingen har sagsøgte ændret det under pkt. A nævnte beløb til 55.849,00 kr., og har frafaldet det under pkt. B nævnte kompensationsbeløb på 41.166,00 kr.

Rettens bemærkninger

I overensstemmelse med det i sagens bilag 10 (ekstraktens pagina 103) og de tilhørende kontoudtog anførte, lægges det til grund, at det solgte selskabs midler blev stillet til rådighed for køberen i forbindelse med dennes erhvervelse af aktierne i selskabet i strid med reglerne i den dagældende aktieselskabslov § 115, stk. 2. Efter det oplyste er køberen ude af stand til tilbagebetaling. Sagsøgte skal derfor som ansvarlig også for sine rådgiveres dispositioner indestå for tilbagebetaling i medfør af samme lovs §115, stk. 5.

En selvstændig prøvelse af størrelsen af skattevæsenets krav findes efter de skatteprocessuelle regler ikke at kunne finde sted under nærværende sag. Sagsøgtes overtrædelse af selvfinansieringsforbudet findes at være årsag til selskabets usoliditet, hvorfor hele skattevæsenets tab kan kræves erstattet, uanset at en del af skattebeløbet efter det oplyste efter at være indbetalt fejlagtig er blevet udbetalt påny. Sagsøgtes kompensationskrav vedrørende indbetalt AMBI findes ikke at kunne danne grundlag for nedsættelse under hensyn til oplysningerne i sagens bilag 34 (ekstraktens pagina 211) om sparede arbejdsgiverudgifter af samme størrelse.

Sagsøgtes indsigelser vedrørende forældelse og passivitet findes efter det foreliggende ikke at kunne tages til følge blandt andet henset til den i sagens bilag 45 indeholdte suspensionserklæring vedrørende ethvert krav.

Da ej heller sagsøgtes øvrige indsigelsers rigtighed findes godtgjort, tages sagsøgerens principale påstand til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte A betaler til sagsøgeren A/S HX u/konkurs v/kurator advokat Ole Høyer inden 14 dage 556.100,- med tillæg af rente på 0,6% pr. påbegyndt måned af 360.930,- kr. fra den 1. maj 1999 til betaling sker. Sagsøgte skal endvidere anerkende at være forpligtet til at erstatte sagsøgeren omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling jfr. konkurslovens § 93, nr. 1, og nr. 2, samt omkostninger ved likvidation og retsafgift, jfr. konkurslovens § 94 nr. 3, og nr. 4.

Inden 14 dage betaler sagsøgte til sagsøgeren sagens omkostninger med 50.000,- kr.