Ifølge boafgiftslovens § 39, stk. 1, fremgår det, at skifteretten eller told- og skatteforvaltningen (RIM) skal sørge for inddrivelse, hvis bo- eller arveafgift ikke er indbetalt inden 3 uger efter betalingsfristens udløb.

Efter lovens § 39, stk. 2 kan skyldige boafgifter med tillæg af renter og omkostninger inddrives hos arvinger og legatarer efter reglerne i lNDOG.  

Efter lovens § 39, stk. 3 kan skyldige gaveafgifter med tillæg af renter og omkostninger inddrives hos gavemodtager eller gavegiver efter reglerne i INDOG.

Efter lovens § 40. stk. 1 kan afgiftsbeløb, som forsikringsselskaber, pengeinstitutter, pensionskasser m.fl. og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber hæfter for efter § 20, stk. 6 inddrives efter reglerne i INDOG.

Skifteretterne fremsender inddrivelsessagen til det skattecenter, hvor arvingen bor.