I henhold til forældelseslovens § 25, stk. 2 består visse former for panterettigheder uanset den underliggende fordrings forældelse. Dette gælder dog ikke for yinglyste udlæg i fast ejendom, jf. UfR2001.1275HD, hvorefter en panteret, der var etableret gennem et tinglyst udlæg ikke kunne opretholdes når den underliggende fordring var forældet. Se endvidere afsnit F.11.3.2.
Forældelsen af udlæg i fast ejendom indtræder dog ikke, så længe fordringen, som udlægget skal sikre, holdes i kraft, jf. UfR 1980.251 VLK, hvor retten fandt, at udlæg, som var tinglyst for mere end 20 år siden, ikke kunne udslettes i medfør af TL § 20, stk. 1, da det var uafklaret, om de underliggende fordringer helt eller delvist bestod.
Ifølge TL § 20, stk. 2, kan tinglysningsdommeren slette rettigheder - herunder udlæg - i tingbogen, der er over 20 år gamle, og som sandsynligvis er ophørt, eller hvortil der efter al rimelighed ikke længere findes nogen berettigede.