Kan en arbejdsgiver tilbyde produktet "x" skattefrit for medarbejderne efter reglerne i ligningslovens § 30?

Ja.

Ordningen tager sigte på en hurtig udredning af sygdomme hos langtidssygemeldte medarbejdere med henblik på, at medarbejderen har mulighed for hurtigere at komme tilbage til arbejdet.

Brug af ordningen forudsætter, at medarbejderen er henvist til ordningen fra en læge. Spørger har efterfølgende oplyst, at det er hensigten, at lægehenvisningen kommer fra medarbejderens egen læge.

Ordningen indebærer, at der efter en samtale med medarbejderen tilrettelægges et sammenhængende udredningsforløb, herunder bl.a. scanning og røntgen, hvor et netværk af specialister inddrages, så behovet for eventuel viderebehandling afdækkes. Netværket omfatter speciallæger, klinikker og hospitaler.

Ordningen omfatter ikke operation eller anden viderebehandling, som forudsættes at ske i det offentlige behandlingssystem eller via hospitalsforsikringer m.v.

Ordningen vil kunne ske, når der er tale om arbejdsrelaterede og ikke arbejdsrelaterede lidelser, og når det af vurderes, at ordningen vil kunne fremskynde tilbagevenden til arbejdet. Ordningen vil således kunne ske på følgende måder:

• hvis lidelsen angår medarbejderens fysiske heldbred
• hvis diagnosen ikke er stillet, og der er en forventning om, at konkret behandling kan ske
• hvis foreløbig diagnose er stillet, men ikke bekræftet grundet ventetid i det offentlige behandlingssystem

Der arbejdes med to prismodeller.

Efter den ene model udgør betalingen en fast pris årligt for hver ansat. Dette beløb dækker et antal udredninger om året på indtil 2 % af det samlede medarbejderantal. Overstiger antallet af udredningsforløb det aftalte maksimum, betales et yderligere beløb for hver yderligere udredning.

Den anden model indebærer, at virksomheden betaler en fast årlig beredskabspris, hvortil kommer et beløb for hver sag.

Det er en forudsætning, at udredningen kan gennemføres inden for 3 måneder. Komplicerede forhold, hvor undersøgelserne strækker sig ud over 3 måneder, afregnes særskilt.

Ordningen omfatter såvel arbejdsrelaterede som ikke-arbejdsrelaterede sygdomme og skader.

Ordningen tilbydes samtlige medarbejdere eventuelt med undtagelse af medarbejdere på deltid, der arbejder mindre end 8 timer om ugen, og medarbejdere, som har været ansat i selskabet i mindre end 9 måneder.

Den ordning, der søges godkendt efter reglerne i ligningslovens § 30, omfatter den indledende behandling i form af udredning af patientens eventuelle sygdom. Den videre behandling af en konstateret sygdom forudsættes således at ske enten ved, at arbejdsgiveren har tegnet en forsikring, som sikrer medarbejderne adgang til private hospitaler m.v., eller ved, at medarbejderen på baggrund af den diagnose, der er resultatet af udredningen gennem udbyderen af produktet, søger behandling i det offentlige behandlingssystem.

Det er spørgers vurdering, at også et tilbud om ordningen vil være omfattet af skattefriheden, selv om arbejdsgiver ikke også tilbyder den videre behandling til sine medarbejdere, som undersøgelserne måtte vise behov for.

Spørger støtter denne opfattelse på de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 97 fremsat den 6. februar 2002), som giver grundlag for en bred forståelse af det skattefri område:

"Lovforslaget har til formål at gøre sundhedsbehandlinger, som arbejdsgiveren betaler for sine medarbejdere, skattefri. Herved sker der en forbedring af den generelle velfærd, og det gøres mere attraktivt for virksomhederne at påtage sig et socialt ansvar. Mange virksomheder vil i dag gerne hjælpe medarbejderne til at fungere bedre på arbejdspladsen eller til at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen efter en sygdom til fordel for både virksomheden, medarbejderen og det omgivende samfund. Beskatningen af den behandling, som medarbejderen modtager, opfattes imidlertid som en barriere set fra virksomhedernes og medarbejdernes side.

Der er i forvejen skattefrihed for ydelser, som en medarbejder modtager fra sin arbejdsgiver til alkoholafvænning. Med forslaget udvides denne skattefrihed, således at den også kommer til at omfatte lægefagligt begrundede behandlinger ved sygdom eller ulykke, som direkte eller indirekte afholdes af arbejdsgiveren. Desuden kan sygdomsforebyggende behandlinger være omfattet, i det omfang de er lægefagligt begrundet

Lovforslaget indebærer, at den medarbejder, der modtager den pågældende sundhedsbehandling, ikke beskattes af værdien af behandlingen efter reglerne om personalegoder. Virksomhedens udgifter til behandling skal samtidig som hidtil kunne fratrækkes af denne som en driftsomkostning.

Gennemførelsen af forslaget indebærer flere forskellige fordele. For det første får medarbejderen i tilfælde af sygdom en hurtigere behandling, hvilket giver større chancer for et optimalt behandlingsresultat, end det er tilfældet ved selv en kortere ventetid. En hurtigere behandlingstid medfører desuden, at generne, såvel de fysiske som de psykiske, for medarbejderen og dennes familie, minimeres. Endvidere kan nogle sygdomstilfælde undgås. Derudover vil gennemførelsen af forslaget have en god effekt på det psykiske arbejdsmiljø, idet medarbejderne ved, at virksomhedens ledelse bekymrer sig om deres velbefindende.

For det andet er det en fordel for arbejdsgiveren, der får mindsket sygefraværet og hurtigere får sine medarbejdere tilbage og således undgår de omkostninger af såvel økonomisk som organisatorisk karakter, der er forbundet med længerevarende personalefravær.

For det tredje vil ordningen have samfundsøkonomiske fordele, idet der både spares penge til behandlingen af de pågældende, og ventelisterne forkortes til gavn for de grupper i samfundet, der ikke kan betale sig fra en behandling på et privathospital eller ikke har en arbejdsgiver, der vil betale for en sådan behandling. Således vil alle samfundsgrupper have direkte eller indirekte gavn af ordningen. Som følge af den kortere ventetid og sygeperiode vil udgifterne til sygedagpenge være faldende."

En hurtig udredning er et væsentligt element i at opnå de formål, som er angivet i lovforslaget, herunder at mindske belastningen på medarbejderen og familien, at give bedre mulighed for et optimalt behandlingsresultat og sikre, at medarbejderen hurtigere kan komme tilbage i arbejde.

Der er således efter spørgers opfattelse grundlag for at anse ordningen for skattefri efter § 30 i ligningsloven.

Det bemærkes, at spørgsmålet om skat kun er relevant for ikke-arbejdsrelaterede sygdomme og skader, idet de arbejdsrelaterede forhold er skattefri allerede efter statsskattelovens regler.

Det følger af ligningsloven § 30, stk. 1, 1. pkt., at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregnes ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, jf. dog stk. 2.

Hvis nærmere betingelser er opfyldt, jf. bl.a. ligningsloven § 30, stk. 3, kan arbejdsgiveren således betale lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke samt sygdomsforbyggende behandling, og ydelsen vil være skattefri for medarbejderen.

Ordningen omfatter ikke selve behandlingen af en konstateret sygdom eller ulykke, men tilsigter alene at dække den indledende udredning af patientens eventuelle sygdom. Det kan derfor diskuteres, om ordningen vil være omfattet af ligningsloven § 30.

Af lovbemærkningerne til ligningsloven § 30, lov nr. 389 af 6/6 2002 (L 97-2 2001/02) fremgår bl.a. følgende:

Med forslaget udbygges den eksisterende skattefrihed efter ligningslovens § 30, således at der også bliver skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, som er lægefagligt begrundet. Dette indebærer nærmere, at der skal foreligge en lægehenvisning til behandlingen. Alle udgifter, der er nødvendige i forbindelse med denne behandling, herunder udgifter til forundersøgelse, sygetransport, efterkontrol og genoptræning, vil være omfattet af skattefriheden.

Af bemærkningerne fremgår således, at alle dele af behandlingen herunder forundersøgelser mv. er omfattet af skattefriheden. Da der skal foreligge en egentlig lægehenvisning til behandlingen, må bemærkningerne dog tolkes på en sådan måde, at der er tale om forundersøgelse, transport mv. i forbindelse med en allerede konstateret sygdom eller ulykke. Ordningen tilsigter at tage hånd om medarbejdere, der er langtidssygemeldte, og det må derfor lægges til grund, at medarbejderne er konstateret syge, dog uden der nødvendigvis er stillet en egentlig diagnose endnu.

Ligningsloven § 30 omfatter også forebyggende behandlinger, hvis de er lægefagligt begrundet. En ordning der tager sigte på en hurtig udredning af sygdommen, således at man evt. kan begrænse sygdommens omfang samtidig med, at medarbejderen har mulighed for en hurtigere raskmelding og derved hurtigere genoptagelse af arbejdet, vil alt andet lige være sygdomsforebyggende.

Det følger af Ligningsvejledning, Alm. Del, afsnit A.B.1.9.24, at det for så vidt angår en af arbejdsgiveren betalt forsikringsordning, ikke vil være i strid med bestemmelsen, hvis arbejdsgiveren begrænser tilbuddet til f.eks én betalt behandling pr. medarbejder. Hvis man sammenholder dette med, at det ikke fremgår af lovbemærkningerne eller af praksis, at arbejdsgiveren skal tilbyde at dække hele sygdomsforløbet fra forundersøgelse til genoptræning, syntes det rimeligt at godkende, ordningen efter ligningsloven § 30.

Ud fra en samlet vurdering, er det herefter SKATs opfattelse, at ordningen kan godkendes efter ligningsloven § 30.

Det følger af ligningsloven § 30, stk. 3, at det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Det bemærkes, at ordningen tilbydes samtlige medarbejdere eventuelt med undtagelse af medarbejdere på deltid, der arbejder mindre end 8 timer om ugen, og medarbejdere, som har været ansat i selskabet i mindre end 9 måneder. Betingelserne i ligningsloven § 30, stk. 3, er herefter opfyldt.

Det indstilles, at Skatterådet svarer ja, til spørgsmål 1.

Skatterådet godkender SKATs indstilling bl.a. under henvisning til, at det er medarbejderens egen læge, der henviser medarbejderen til ordningen.

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.