Rudkøbing Byrets dom
af 14. maj 2001
BS 2-10053/00

Parter

A under konkurs
(advokat Palle Petersen)

mod

F1 A/S
og
A

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøger, konkursboet A, kan forlange, at nogle af sagsøgte A til en ratepensionsordning hos sagsøgte F1 A/S betalte indskud indbetales i konkursboet i medfør af bestemmelsen i § 12, stk. 1, i pensionsopsparingsloven.

Under sagen har sagsøger nedlagt påstand om, at F1 A/S tilpligtes at anerkende, at de af A foretagne indbetalinger på kontonr. ....1 i 1997 og i 1998 skal udbetales til sagsøger med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg og indtil betaling sker.

Sagsøger har endvidere nedlagt påstand om, at A tilpligtes at anerkende, at de af ham på kontonr. ....1 i 1997 og i 1998 foretagne indbetalinger skal udbetales til sagsøger med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg og indtil betaling sker.

F1 A/S har principalt nedlagt påstand om frifindelse for tiden. Subsidiært har F1 A/S taget bekræftende til genmæle under forudsætning af, at sagsøger får medhold i sin påstand overfor A. Herudover har F1 A/S påstået frifindelse for det tilfælde, at A frifindes.

A har påstået frifindelse.

Det fremgår af sagen, at A den 26. juli 1994 underskrev et dokument om aftale om ratepension med F1 A/S. Dokumentet har følgende ordlyd:

"AFTALE OM RATEPENSION"
(opsparing i pensionsøjemed)

Kontohaver: cpr.nr. ..........

A

indgår hermed aftale med F1 om en ratepension med virkning fra den 26.07.94. Aftalen erstatter tidligere aftale af 17.02.1993.

INDBETALINGER

Som bidrag til ratepensionen indbetaler kontohaver som fast beløb kr. 50.000,00 årligt.

Beløbet indbetales på kontonummer ....1 første gang den 31.12.87 og sidste gang den 31.12.96.

PLACERING AF OPSPARING

Kontoens indestående ønskes indtil videre placeret således: 100% kontantkonto.

Placeringen kan ændres af kontohaver efter aftale med sparekassen.

BESKYTTELSE MOD KREDITORER M.M.

Kontoens indestående kan ikke overdrages til eje eller pant eller gøres til genstand for retsforfølgning fra kreditorer.

UDBETALING

Kontoens indestående udbetales til kontohaver i rater over 11 år. Første rate udbetales i 2004 eller ved invaliditet forinden som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til højeste eller mellemste førtidspension.

Før udbetalingerne påbegyndes, træffes nærmere aftale om udbetalingsforløbet, jfr. Generelle vilkår, pkt. 4.

BEGUNSTIGELSE

Ved kontohavers død skal kontoens indestående, såfremt andet ikke er aftale, udbetales til kontohavers ægtefælle eller, hvis der ikke efterlades ægtefælle, til kontohavers livsarvinger. Efterlades der hverken ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder kapitalen boet.

GENERELLE VILKÅR

Kontohaver har modtaget Generelle vilkår for ratepension (01-94) samt ved hel eller delvis placering i puljeordning, sparekassens til enhver tid værende regler herfor.

Kontohavers underskrift

Den 19. november 1996 underskrev A på ny et dokument om aftale om ratepension med F1 A/ S. Dette dokument har følgende ordlyd:

"AFTALE OM RATEPENSION"
(opsparing i pensionsøjemed)

Kontohaver: cpr.nr. ..........

A

indgår hermed aftale med F1 om en ratepension med virkning fra den 01.01.1997. Aftalen erstatter tidligere aftale af 26.07.1994.

INDBETALINGER

Som bidrag til ratepensionen indbetaler kontohaver som fast beløb kr. 82.000,00 årligt.

Beløbet indbetales på kontonummer ....1 første gang den 31.12.87 og sidste gang den 31.12.14.

PLACERING AF OPSPARING

Kontoens indestående ønskes indtil videre placeret således:

Placeringen kan ændres af kontohaver efter aftale med sparekassen.

BESKYTTELSE MOD KREDITORER M.M.

Kontoens indestående kan ikke overdrages til eje eller pant eller gøres til censtand for retsforfølgning fra kreditorer.

UDBETALING

Kontoens indestående udbetales til kontohaver i rater over 10 år. Første rate udbetales i 2015 eller ved invaliditet forinden som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til højeste eller mellemste førtidspension.

Før udbetalingerne påbegyndes, træffes nærmere aftale om udbetalingsforløbet, jfr. Generelle vilkår, pkt. 4.

BEGUNSTIGELSE

Ved kontohavers død skal kontoens indestående, såfremt andet ikke er aftalt, udbetales til kontohavers ægtefælle eller, hvis der ikke efterlades ægtefælle, til kontohavers livsarvinger. Efterlades der hverken ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder kapitalen boet.

GENERELLE VILKÅR

Kontohaver har modtaget Generelle vilkår for ratepension (01-94) samt ved hel eller delvis placering i puljeordning, sparekassens til enhver tid værende regler herfor.

Den 19/11-96	Begunstigelse ændres jfr. tillæg af 19.11.1996 til mine døtre.
Kontohavers underskrift

...."

A blev ved dekret afsagt af skifteretten den 2. september 1999 taget under konkursbehandling i henhold til en konkursbegæring, der var modtaget i skifteretten den 7. juli 1999.

Af kontrolbilag R75 fremgår det, at A i 1997 og 1998 indbetalte henholdsvis kr. 82.000,00 og 135.000,00 kr., til ratepensionsopsparing hos F1 A/S.

Ifølge As årsopgørelser havde han i 1997 en personlig bruttoindkomst på 137.166,00 kr. og en gæld til kommunen og Told- og Skatteregionen på 2.925.823,00 kr. I 1998 havde A en personlig bruttoindkomst på 156.357,00 Kr. og en gæld til Kommunen og Told- og Skatteregionen på 3.260.614,00 kr.

I henhold til årsopgørelserne udgjorde As fradrag for bidrag til pension 82.000,00 kr. både i 1997 og 1998.

Det fremgår yderligere, at sagsøger ved skrivelser at henholdsvis 11. november 1999 og 13. april 2000 anmodede de sagsøgte om at anerkende, at de fortagne indskud i 1997 og 1998 kunne kræves udbetalt til konkursboet. A besvarede ikke henvendelsen. F1 A/S meddelte den 17. november 1999, at F1 A/S ikke kunne anerkende at indskuddene kunne forlanges tilbagebetalt til sagsøger, førend As accept heraf forelå, eller tilbagebetalingskravet var stadfæstet ved dom. F1 A/S tilkendegav samtidig, at man ville acceptere udfaldet af et anerkendelsessøgsmål mod A.

F1 A/S ved kontorchef AJ har den 26. marts 2001 til sin advokat afgivet følgende erklæring:

"A u/konkurs

I forbindelse med den verserende retssag (BS10056/2000) har De bedt F1 tilkendegive, hvornår As ratepensionsordning efter F1s opfattelse blev etableret. I den anledning bemærkes følgende:

Generelt

En kundes opsparing til ratepension kan bestå af flere ordninger og aftaler.

F1 betragter en eller flere aftaler som een ordning, hvis der for den eller de pågældende aftaler er aftalt samme udbetalingsforløb.

Eksempelvis ønsker kunden i år 2000 at påbegynde indbetaling af et beløb på 1.500 kr. pr. måned med et givet udbetalingsforløb. I år 2001 ønsker kunden at supplere denne opsparing ved at forhøje de månedlige indbetalinger, men således at der for de samlede udbetalinger skal gælde det allerede aftalte udbetalingsforløb. I denne situation anses kunden at have en ratepensionsordning og vi gør i praksis det, at der udskrives en ny aftale til kunden, således at ordningen beskrives i sin helhed - det giver kunden det bedste overblik. Alternativt kunne man indgå aftalen om at forhøje de månedlige indbetalinger på en allonge. Det ville i forholdet mellem kunder og F1 give det samme aftalegrundlag, men det ville ikke være så overskueligt for kunden.

Hvis kunden i eksemplet i år 2001 havde ønsket at indbetale yderligere for eksempel 1.000 kr. pr. måned men således, at der for disse indbetalinger skulle gælde et andet udbetalingsforløb, end det der allerede var aftalt i år 2000, ville vi betragte forholdet således, at kunden nu havde 2 ratepensionsordninger med hvert sit indbetalings- og udbetalingsforløb. I praksis ville der her blive indgået en ny aftale kun omfattende den nye del vedrørende de 1.000 kr. pr. måned og med et særskilt udbetalingsforløb. Ordningen består her af 2 aftaler med hvert sit indhold og indgået på 2 forskellige tidspunkter.

Den konkrete sag

As ratepensionsordning består efter F1s opfattelse af een aftale (konto ....1) oprettet i 1987. Aftalen er efter de dokumenter, der er fremlagt som bilag 2 og A1, ændret i 1994 og 1996.

De ændringer, der da blev aftalt, omfatter hele kontoens indestående, der således er underlagt samme udbetalingsvilkår og begunstigelsesvilkår m.v.

F1 opfatter de 2 nævnte bilag som aftaler, der dokumenterer de ændringer til den bestående ordning, som kunden løbende har ønsket. Ændringerne kunne efter F1s opfattelse - for så vidt angår aftalegrundlaget med kunden - lige så godt have været udfærdiget som allonger til aftalen.

Med venlig hilsen

Juridisk afdeling
AJ Kontorchef,cand.jur."

Der er bevilget A fri proces. A har ikke retshjælpsdækning.

Forklaringer

Under sagen er der alene afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han oprindelig er uddannet som folkeskolelærer. Han har arbejdet som lærer indtil 1995. Han har endvidere drevet selvstændig virksomhed med forskellige forretninger. Han har drevet en restaurant med diskotek og grill. Han har også været lejrchef for campingpladsen i ..... Han startede som lejrchef i 1978. Han startede med restaurationsvirksomheden i 1994. Han holdt op med at arbejde som lærer, fordi han følte sig udbrændt. Han påbegyndte derefter en virksomhed med bridgeundervisning. Han er uddannet brigdelærer. Han drev virksomheden i ca. 2 år. Han har endvidere drevet handel med valuta og værdipapirer. Han har ejet skibsanparter herunder blandt andet en fjerdedel af færge. Hans økonomiske problemer og gælden til det offentlige er opstået i forbindelse med, at han blev skilt i 1990. For at overtage alle sine værdipapirer på skiftet måtte han udrede et beløb til sin ægtefælle. Han var ikke i stand til at udrede beløbet kontant, og måtte lægge skibsanparterne som sikkerhed for betaling af beløbet til ægtefællen. På grund af dårlige konjukturer havde han tab på sine terminsforretninger, og han kunne ikke opfylde aftalen med sin tidligere ægtefælle. Hun truede med at sælge hans skibsanparter på tvangsauktion. Han var nødt til at realisere dem på et ugunstigt tidspunkt. Han fik et milliontab. Skattegælden opstod som følge af beskatning af genvundne afskrivninger ved salget. Gælden til det offentlige var i størrelsesorden 800.000 kr. til 900.000 kr. Sideløbende måtte han afvikle restaurationsvirksomheden med et stort tab. Kun i kraft af en boligret, hvorefter han kan bo gratis, og en i øvrigt beskeden levevis kan han få det til at løbe rundt nu. Hans pensionsordning med F1 A/S blev etableret i 1987. Løbetiden skulle være minimum 10 år, således at han bandt sig til at indbetale fast indskud hvert år i 10 år. Det årlige indskud blev aftalt til 50.000 kr. Løbetiden var frem til 1996. Når de 10 år var forløbet, havde han ret til at fortsætte aftalen, uden at han var forpligtet til at indbetale hvert år i de følgende år. Ordlyden af den aftale, der blev indgået i 1987, var identisk med den aftale, han indgik i 1994. Indskuddene blev indsat kontant på konto i pengeinstituttet. De blev ikke placeret i værdipapirer. Midlernes anbringelse blev ændret nogle gange. Hver gang blev der lavet et nyt aftaledokumnent med stort set samme ordlyd. Der var hele tiden tale om et fortsat aftaleforhold. I det seneste aftaledokument er tidspunktet for udbetaling fastsat under hensyn til, hvornår han fylder 70 år. Det var hele tiden meningen, at ordningen skulle fortsætte, selv om der i de enkelte aftaledokumenter er fastsat et tidspunkt for sidste indbetaling. Han kunne frit fortsætte med at betale, også år for år, efter at han havde betalt de første 10 år. Det passer, at han i 1998 betalte et større indskud end oprindeligt aftalt. Han havde mulighed derfor i kraft af indtægter fra brigdevirksomheden. Da han ændrede de årlige indskud fra 50.000 kr. til 82.000 kr., skete det efter aftale med skattevæsenet. Skattevæsenet bad om at se dokumentation for aftalen med F1 A/S, hvilket skattevæsenet modtog. Han fik iværksætterydelse. Sammen med indtægterne fra brigdevirksomheden gav det ham mulighed for at betale mere til ratepensionsordningen. Omsætningen i brigdevirksomheden var højere end de 156.357 kr., der er angivet som overskud for virksomheden. Der var likviditetsmæssig mulighed for at betale mere til pensionsordningen. I 1996 ændrede han endvidere begunstigelsesbestemmelsen til kun at gælde for sine døtre. I 1996 blev det aftalt, at ratepensionsordningen skulle løbe frem til, at han skulle pensioneres. Der blev ikke drøftet noget ændret udbetalingsforløb. Hele den samlede indbetaling på ordningen skulle udbetales på samme vilkår. Han har siden 1996 i gennemsnit betalt 82.000 kr. om året til ratepensionsordningen. Nogle år har han betalt mindre, men det er udlignet ved større indskud andre år.

Procedure

Sagsøger har til støtte for sin påstand over for F1 A/S nærmere anført, at det direkte af ordlyden af bestemmelsen i § 12 i pensionsopsparingsloven fremgår, at sagsøgeren skal rette et muligt tilbagesøgningskrav mod det pengeinstitut, til hvilket indbetalingerne er sket. Dette støttes af Lennart Lynge Andersen: Begunstigelse og pension, 2. udgave 1999, side 115.

Til støtte for påstanden over for A har sagsøgeren nærmere anført, at de af A foretagne indbetalinger kan kræves tilbagebetalt efter pensionsopsparingslovens § 12. De omhandlede indskud på ratepensionsopsparing hos F1 A/S er indbetalt indenfor de sidste 3 år før fristdagen den 7. juli 1999. A har efter dennes formueforhold anvendt uforholdsmæssigt store beløb, idet indskuddene i 1997 og 1998 udgjorde ikke mindre end henholdsvis ca. 60 % og 80 % af As samlede personlige bruttoindkomst de pågældende år. Hertil kommer, at As gæld til det offentlige udgjorde ca. 3 millioner kr. Det er i øvrigt ubestridt, at betingelserne i pensionsopsparingslovens § 12 for tilbagesøgning er opfyldt. Der er mellem A og F1 A/S indgået aftale om ratepension efter pensionsopsparingslovens ikrafttræden den 1. juli 1996. Indbetalingerne derefter til As ratepensionsordning er således omfattet af § 12 i pensionsopsparingsloven, jfr. lovens § 13, stk. 2. Det må lægges til grund, at dokumentet af 19. november 1996 udgør en selvstændig aftale. Dette støttes af dokumentets ordlyd, hvoraf fremgår, at der mellem parterne indgås aftale med virkning fra 1. januar 1997, og at aftalen erstatter tidligere aftale af 26. juni 1994. Det støttes endvidere af ordlyden af aftalen fra 1994, hvori blandt andet anføres, at ratepensionsaftalen af 26. juni 1994 ophører den 31. december 1996, hvor sidste indbetaling finder sted. Standardaftaler må fortolkes objektivt og efter deres ordlyd, jvf. Lennart Lynge Andersen m.fl.: Aftaler om Mellemmænd, 3. udg., bl.a. side 391. Der er tale om 2 selvstændige pensionsaftaler, og ikke som påberåbt af A een pensionsaftale, der blot løbende er ændret. Hertil kommer, at der er væsentlige forskelle på de 2 ratepensionsaftaler. Efter ratepensionsaftalen fra 1994 skulle der indbetales 50.000 kr. årligt, og kontoens indestående skulle udbetales i rater over 11 år, således at den første rate skulle udbetales i 2004. Efter aftalen fra 19. november 1996 skal A derimod indbetale 82.000 kr. årligt på kontoen, og kontoens indestående skal udbetales i rater over 10 år, således at første udbetaling skal finde sted i 2015. Det er uden betydning, at alle ratepensionsaftalerne vedrører samme kontonummer. Det er uden betydning, at det i aftalerne er anført, at der kan laves ny aftale om placering af midlerne. To parter kan altid lave ændringer i en aftale, hvis de er enige derom. Der kan i øvrigt ikke lægges vægt på den af kontorchef AJ afgivne erklæring. Der er tale om et partsindlæg, og det er ikke AJ, der har udfærdiget de omhandlede aftaler. Såfremt de senere aftaler, herunder aftalen fra 1996, skal forstås som tillæg til en tidligere aftale, burde der have været udfærdiget et egentligt aftaletillæg. Det letter på ingen måde kundens overblik, at et tillæg fremstår som en helt ny aftale. Et aftaletillæg eller en allonge må dog også være omfattet er bestemmelsen i § 12 i pensionsopsparingsloven, hvis det er lavet efter pensionsopsparingslovens ikrafttræden. Det vil skabe en urimelig mulighed for omgåelse i strid med formålet med bestemmelsen i § 12, hvis det godkendes, at aftaletillæg til tidligere aftaler ikke omfattes af § 12. Der ville således være mulighed for at forhøje indskuddene til eksisterende pensionsordninger, uden at kreditorerne ville kunne søge fyldestgørelse i midlerne. Bestemmelsen i § 12 i pensionsopsparingsloven må gælde for alle former for aftaler, uanset hvad de kaldes. Indskuddene må tilbagebetales med de indbetalte beløb. A har intet betalt til sine kreditorer, men derimod betalt til ratepensionsordningen. Betalingerne er sket lige op til konkursen.

F1 A/S har til støtte for sin påstand nærmere anført, at sagsøger burde havde afgjort tvisten med A, inden F1 A/S blev sagsøgt. Sagsøger burde havde afventet udfaldet af sagen mod A, og der skal tilkendes F1 A/S sagsomkostninger. Efter afgørelserne refereret i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 1985, side 791 og årgang 1997, side 1096 er det accepteret, at der anlægges anerkendelsessøgsmål mod konkursskyldneren. Afgørelserne vedrører Forsikringsaftalelovens § 117. Denne bestemmelse er imidlertid i den henseende identisk med pensionsopsparingslovens § 12. Pengeinstituttet kan ikke udbetale indskud, før skyldneren er dømt til at anerkende udbetalingerne eller har accepteret udbetalingen. F1 A/S har ikke nogen økonomisk interesse i sagen og har tilkendegivet, at midlerne vil blive udbetalt, hvis A bliver dømt til anerkende dette. Konkursskyldneren må under alle omstændigheder inddrages under omstødelsessagen, jvf. herved Lennart Lynge Andersen: Begunstigelse og pension, 2. udg., side 115.

A har til støtte for sin påstand nærmere anført, at indskuddene på hans pensionsordning ikke kan omstødes, idet pensionsopsparingslovens § 12 ikke kan finde anvendelse. Pensionsaftalen er indgået før den 1. juli 1996 jfr. pensionsopsparingslovens § 13, stk. 2. Der er tale om den samme aftale, der blot løbende er blevet ændret. Dette understøttes af, at der i aftalen er åbnet muligheder for ændringer, at alle aftaleændringer vedrører samme aftalenummer, kontonummer og depotnummer, at opsparingen ifølge alle aftaleændringerne startede den 31. december 1987, samt at det er nøjagtig den samme formular, der er brugt hver gang. Der er tale om faste formuleringer. Ordvalget er ikke blevet drøftet med A. Aftalen er blevet ændret i 1993, i 1994 og i 1996. Det kan ikke komme A til skade, at der er anvendt standardformuleringer i aftalen. At det fremgår, at aftalen er startet den 31. december 1987, underbygger, at der er tale om videreførelse af en aftale fra 1987. Der er tale om en samlet opsparingsordning med ens vilkår for hele opsparingen. Det er afgørende, at A og F1 A/S er enige om, at aftalen er indgået i 1987, og at der er tale om en og samme aftale, som har løbet siden. De sagsøgtes fælles opfattelse af aftaleforholdet bør ikke kunne tilsidesættes. Der må i den forbindelse tages hensyn til, at F1 A/S ingen som helst økonomisk interesse har i sagens udfald. Der må derfor lægges stor vægt på F1 A/S' opfattelse af aftaleforholdet. Det har fra starten af aftaleforholdet været meningen, at ordningen skulle række længere end de første 10 år. Den ydre grænse for forløbet er pensionsopsparerens fyldte 70. år. Minimumsgrænsen er de 10 år. Herimellem er det frit for pensionsopspareren at forlænge pensionsopsparingens aftale. Der er ingen hjemmel i loven til at indfortolke, at ændringer af vilkår i en aftale er en selvstændig aftale efter pensionsopsparingslovens § 12, stk. 1. Såfremt lovgiver havde ønsket, at dette skulle have været tilfældet, burde det været præciseret i lovens ordlyd. Der er intet i lov eller forarbejder, der antyder, at dette skulle være tilfældet. Forsikringsaftaleloven kan ikke finde anvendelse på den omhandlede pensionsopsparing. Det var netop årsagen til, at pensionsopsparingsloven blev indført. Såfremt § 12 i pensionsopsparingsloven måtte kunne finde anvendelse, kan bestemmelsen alene finde anvendelse for så vidt angår den del af det årlige indskud, der overstiger det årlige indskud, der var aftalt på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Rettens bemærkninger

Efter pensionsopsparingslovens § 13, stk. 2, finder omstødelsesreglen i § 12, stk. 1, kun anvendelse på pensionsaftaler indgået efter lovens ikrafttræden den 1. juli 1996. Lovforarbejderne indeholder ikke fortolkningsbidrag til bestemmelsen i § 13, stk. 2. Lennart Lynge Andersen: Begunstigelse og pension, 2. udg., side 117, note 3, synes at forstå reglen således, at betalinger efter lovens ikrafttræden til pensionsordninger, der bestod ved lovens ikrafttræden, er undtaget fra omstødelse, og at begrundelsen herfor er, at betalingerne før pensionsopsparingslovens ikrafttræden ikke kunne omstødes efter forsikringsaftalelovens § 117 eller analogien heraf.

Efter aftalen af 26. juli 1994 betales sidste indskud den 31. december 1996. Efter sin ordlyd har aftalen af 19. november 1996 virkning fra 1. januar 1997 og erstatter den tidligere aftale af 26. juli 1994. Idet der ikke er grundlag for at fortolke aftalerne i strid med deres klare ordlyd, må det herefter lægges til grund, at As betalinger til hans pensionsordning ville være ophørt efter den 31. december 1996, men at han og F1 A/S med aftalen af 19. november 1996 indgik en ny aftale om betaling af indskud med virkning fra 1. januar 1997. Sagsøgers omstødelseskrav vedrører således ikke indskud, der var aftalt før pensionsopsparingslovens ikrafttræden. Under disse omstændigheder findes det ikke at kunne tillægges betydning, at indskuddene er indgået på den samme pensionsordning, og at denne pensionsordning er etableret i 1987 før pensionsopsparingslovens ikrafttræden.

Det lægges herefter til grund, at der er indgået en pensionsaftale efter pensionsopsparingslovens ikrafttræden 1. juli 1996, og at lovens § 12, stk. 1, finder anvendelse i medfør af lovens § 13, stk. 2. Efter oplysningerne om As indkomstforhold og formuetilstand på tidspunktet for indskudsbetalingerne, herunder hans betydelige gæld til det offentlige, findes betalingerne at have været uforholdsmæssigt store og at burde tilbagebetales. Sagsøgers påstand overfor A tages derfor til følge.

Sagsøgers påstand overfor F1 A/S må herefter ligeledes tages til følge. Under de givne omstændigheder, hvor sagsøger har stævnet A, og hvor F1 A/S på forhånd har tilkendegivet at ville følge rettens afgørelse af denne sag, synes søgsmålet mod F1 A/S imidlertid at have været unødvendigt.

Med hensyn til sagens omkostninger forholdes derfor som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte A skal anerkende, at de af ham på kontonummer ....1 i 1997 og i 1998 foretagne indbetalinger skal udbetales til sagsøger A under konkurs med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 29. maj 2000 og indtil betaling sker.

Sagsøgte F1 A/S skal anerkende, at de af sagsøgte A foretagne indbetalinger på konto nummer ....1 i 1997 og 1998 skal udbetales til sagsøger med tillæg af sædvanlig procecrente fra den 29. maj 2000 og indtil betaling sker.

Inden 14 dage skal sagsøger A under konkurs betale sagsomkostninger til sagsøgte F1 A/S med 6.000 kr.

Inden samme frist skal statskassen betale sagsomkostninger til sagsøger med 25.000 kr.