Dato for udgivelse
16 Dec 2002 11:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25. oktober 2002
SKM-nummer
SKM2002.644.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-2-1819-1043
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Afslag, ombytning, anparter, skattefri, tilladelse, EU
Resumé

En skattefri anpartsombytning blev godkendt i skattemæssig henseende, da den planlagte omstrukturering måtte anses at tjene selskabets erhvervsmæssige interesser.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 13, stk. 1

Klagen vedrører et af told- og skatteregionen til A meddelt afslag på tilladelse til skattefri anpartsombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1.

Ved ansøgning af 17. september 2001 anmodede A om tilladelse til skattefri anpartsombytning af sine anparter i B ApS, jf. ovennævnte bestemmelse.

I forbindelse med ansøgningen oplystes, at A ejede 100 pct. af anparterne nom. 125.000 kr. i B ApS. Dette selskab blev stiftet ved en skattefri virksomhedsomdannelse den 31. maj 2001, og havde ifølge åbningsbalancen en egenkapital på 5.767.210 kr. Selskabet drev virksomhed med el-installationsarbejde samt EDB-installationsarbejde.

Den forestående anpartsombytning ønskedes gennemført ved apportindskud af A's beholdning af anparter i B ApS i et nystiftet selskab. Vederlaget for anparterne skulle udelukkende bestå af anparter i det nystiftede selskab.

Af fremlagt årsregnskab for 2001 fremgår det, at selskabet i regnskabsåret havde en omsætning på 6.703.434 kr., men at selskabet konstaterede et underskud på -157.743 kr. Selskabet havde en egenkapital på 5.609.467 kr., som udgjordes af anpartskapitalen på 125.000 kr. samt reserver på de resterende 5.484.467 kr. Selskabets likvide beholdning var på 1.800.098 kr.

Told- og skatteregionen har i forbindelse med afvisningen af anmodningen om skattefri anpartsombytning anført, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, om forhåndstilladelse fra de nationale skattemyndigheder, som er indført i Danmark ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, har baggrund i artikel 11, stk. 1, litra a i fusionsdirektivet 90/434/EØF. I direktivet anføres det, at såfremt hovedformålet eller et af hovedformålene bag en af de transaktioner direktivet dækker, herunder anpartsombytning, er skattesvig eller skatteunddragelse/skatteundgåelse, kan de nationale skattemyndigheder undlade at meddele tilladelse. Det anføres endvidere, at såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe en formodning for, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig eller skatteunddragelse/skatteundgåelse.

Told- og skatteregionen har efter en samlet vurdering konkluderet, at anmodningen om skattefri anpartsombytning ikke har været begrundet ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, idet motivet bag anpartsombytningen udelukkende har været at opnå en skattemæssig fordel. Regionen har herved lagt særlig vægt på, at kravet om forhåndstilladelse især skal sikre mod, at personer i stedet for at sælge aktier vælger at foretage en anpartsombytning for at undgå eller udskyde dansk aktieavancebeskatning. Der er yderligere henvist til, at der ikke opnås en mere enkel selskabsstruktur med henblik på en forberedelse af et generationsskifte, samt at der ikke har været dokumenteret nogen konkrete planer om, at udskille forskellige aktiviteter i datterselskaber. Afslutningsvis har regionen henvist til, at påtagelsen af et ejertidsvilkår på 3 år ikke kan afkræfte formodningen om, at hovedformålet var udskydelse af aktieavancebeskatningen, jf. TfS 2001.178/SKM2001.37.LSR.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at tilladelse til skattefri anpartsombytning meddeles som ansøgt, idet repræsentanten har gjort gældende, at der ikke foreligger skatteundgåelse eller skatteunddragelse ved anpartsombytningen. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at hovedformålene med den ønskede anpartsombytning var at etablere en enkel selskabsstruktur, at foretage en risikoafgrænsning, at forberede et generationsskifte, samt at skabe mulighed for etablering af selvstændige datterselskaber, som skulle modtage større ordrer, hvorefter den påtænkte aktieombytning utvivlsomt har været begrundet i selskabets forretningsmæssige interesser.

Specielt med henblik på ønsket om, at foretage en opdeling af selskabets erhvervsområder i to selvstændige selskaber har repræsentanten anført, at metoden med aktieombytning - i stedet for spaltning - blev foretrukket af omkostningsmæssige årsager. Repræsentanten har endvidere anført, at selskabet havde fået flere ordrer med henblik på installation af edb-udstyr, som man ønskede udskilt fra den almindelige el-installationsvirksomhed.

Med hensyn til ønsket om at foretage en risikoafgrænsning har repræsentanten anført, at selskabet havde forretningsmæssig interesse i at placere edb-installationsvirksomheden i et selvstændigt selskab, samt at koncernen havde forretningsmæssig interesse i at kunne placere reserverne til et holdingselskab. Forberedelsen af generationsskifte eller optagelse af nye medarbejdere i ejerkredsen lettedes endvidere gennem den ønskede selskabsstruktur, idet denne ville give mulighed for at udlodde værdier til moderselskabet forud for optagelse af nye ejere i datterselskaberne. Der var imidlertid ingen konkrete planer herom på ansøgningstidspunktet.

Landsskatteretten skal udtale:

Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, om, at ombytning af anparter som defineret i lovens § 13, stk. 2, kræver tilladelse, blev indsat ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 med baggrund i artikel 11, stk. 1, litra a i fusionsdirektiv 90/434/EØF. Ifølge fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a kan en medlemsstat fravige direktivet, når hovedformålet eller et af hovedformålene bag en af de transaktioner, direktivet dækker, herunder ombytning af anparter, er skattesvig eller skatteunddragelse. Videre fremgår, at såfremt en transaktion ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig eller skatteunddragelse. Ved afgørelsen af, om den påtænkte transaktion som hovedformål eller et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse, skal fortages en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion, jf. herved EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen offentliggjort i SU 1997.257.

Ud fra en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at selskabet på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at motivet bag den skattefri anpartsombytning var forretningsmæssigt begrundet i omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne. Retten finder herefter, at hovedformålet med transaktionen ikke har været at opnå en udskydelse af aktieavancebeskatningen med deraf følgende skattebesparelse.

Landsskatteretten har herved bl.a. henset til, at den planlagte omstrukturering tjener selskabets erhvervsmæssige interesser derved, at der skabes mulighed for en opdeling af de erhvervsmæssige aktiviteter i selvstændige datterselskaber, en bedre risikoafgrænsning, samt bedre muligheder for optagelse af nye personer i ejerkredsen.

Told- og skatteregionens afslag af 17. december 2001 på tilladelse til skattefri anpartsombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og 2, findes herefter at være i strid med fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a.

Det påklagede afslag ændres i overensstemmelse hermed.