Dokumentets dato | 05 Sep 2002 |
Dato for offentliggørelse | 05 Sep 2002 10:04 |
Cirkulærets nummer | 2002-25 |
Ansvarlig fagkontor | Ret; Proces |
Sagsnummer | 99/02-090-00045 |
Overordnede emner | Inddrivelse |
Redaktionelle noter | Ophævet.
Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C20020008809-regl |
Efter § 6, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 (sagsudlægning) kan direktøren for Told- og Skattestyrelsen i tilfælde, hvor kompetencen i 1. instans ligger hos de regionale told- og skattemyndigheder, bemyndige en enkelt eller enkelte regionale told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelse i 1. instans i sager på et bestemt sagsområde.
Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har med virkning fra 1. september 2002 bemyndiget ToldSkat København til at træffe afgørelse i 1. instans vedrørende inddrivelse af restancer for det offentlige, som nævnt i skrivelse af 28. juni 1991 om samling af restanceinddrivelse og finansforvaltning i Hypotekbanken (i Retsinformation nr. 12225) og cirkulæreskrivelse nr. 198 af 15. december 1999 om inddrivelse af statslige restancer i Finansstyrelsen.
ToldSkat Københavns afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsen § 22.
Cirkulæret træder i kraft den 15. september 2002.
Ole Kjær
/Michael Bjørn Hansen