Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en sag ved Østre Landsret om adgangen til at ændre princip for værdiansættelsen af igangværende arbejder. I den anledning offentliggjorde SKAT henholdsvis 25. oktober og 20. december 2006 to meddelelser, SKM2006.635.SKAT og SKM2006.755.SKAT.
Meddelelsen SKM2006.635.SKAT omhandlede genoptagelse af sager om værdiansættelse af igangværende arbejder som følge af ændret praksis. Meddelelsen, som vedrørte indkomstårene 1997 og fremefter, bortfaldt den 1. maj 2007, hvorfor omtalen af meddelelsen er udgået af ligningsvejledningen fra og med
SKM2006.755.SKAT omhandler bl.a. kompetencen til at behandle sager i medfør af SKM2006.635.SKAT. Meddelelsen er for så vidt angår kompetencereglerne vedrørende aktuelle indkomstår omtalt ovenfor under E.B.2.6.2.1, E.B.2.6.2.2 og E.B.2.6.2.3 under beskrivelsen af de gældende regler for principskifte.