Dato for udgivelse
30 nov 2006 09:49
SKM-nummer
SKM2006.729.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
06-150661
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Parcelhusreglen, ejendomsavance, ansættelse, skatteankenævn, ændring
Resumé
Skatterådet tiltrådte told- og skatteforvaltningens indstilling om, at en skatteansættelse, som et skatteankenævn havde foretaget, blev ændret. Rådet fandt ikke, at betingelserne for skattefritagelse efter § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven (parcelhusreglen) var opfyldt.
Hjemmel

SR 05-008425

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 2, stk. 3
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1
Henvisning

Procesvejledningen 2006-4 A.1.2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2006-4 E.J.1.6.1

Skatterådet tiltrådte told- og skatteforvaltningens indstilling om, at en skatteansættelse, som et skatteankenævn havde foretaget, blev forhøjet, jf. § 2, stk. 3, i skatteforvaltningsloven.

Skatteankenævnets kendelse

Skatteankenævnet har ved kendelse af 25. maj 2005 givet skatteyder medhold i, at fortjeneste ved afståelse af ejendommen A2 er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i § 8 i ejendomsavancebeskatningsloven.

Skatteankenævnet har som følge heraf nedsat skatteansættelsen for indkomståret 2002 med et beløb  svarende til den af skatteadministrationen foretagne forhøjelse af skatteansættelsen.

Told- og skatteforvaltningens indstilling

Det er told- og skatteforvaltningens opfattelse, at skatteyders fortjeneste ved afståelsen af ejendommen ikke er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven, idet skatteyder ikke i sin ejertid har haft bolig i ejendom A2 i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Som følge heraf indstiller forvaltningen, at skatteansættelsen forhøjes for 2002 med fortjenesten ved afståelsen, jf. §§ 4 og 5 i ejendomsavancebeskatningsloven.

Sagens omstændigheder 

Skatteyder ejede indtil 2002 en ideel andel på 90 pct. af ejendommen A, medens skatteyders moder ejede den resterende del af ejendommen.

Ejendommen var en blandet benyttet ejendom med 2 lejligheder til beboelse. Lejlighederne var beliggende i to adskilte beboelseshuse A1 og A2 .

Ved sin moders død i 2002 arvede skatteyder hendes andel af ejendommen, således at han herefter var eneejer af ejendommen A.

Skatteyders moder boede indtil sin død i det ene hus A2, medens skatteyder sammen med sin hustru boede i det andet hus A1.

Efter at skatteyder blev eneejer af ejendommen A, overvejede han at udstykke den del af ejendommen, hvor hans moder havde boet. Det var planlagt, at hans søn skulle overtage den udstykkede ejendom A2, og at han så selv ville beholde (rest)ejendommen A1. 

Da skatteyder havde fået tilladelse til udstykning af ejendom A2 af kommunen men endnu inden udstykningen var foretaget, anmodede han Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked om, hvorvidt han ville kunne sælge den frastykkede del af ejendommen skattefrit efter § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven.

Told- og Skattestyrelsens indstillede til Ligningsrådet i den bindende forhåndsbesked af 22. oktober 2002:

"at spørgsmålet besvares med et ja, idet det lægges til grund at skatteyder reelt har beboet den udstykkede ejendom inden den sælges. Om dette kan antages at have været tilfældet skal vurderes af ligningsmyndighederne."

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling i sagen.

Den 15. september 2002 flyttede skatteyder ind i hus A2 med henblik på opfyldelse af boligkravet, således at han kunne sælge ejendommen skattefrit, når den var udstykket. Lejligheden stod urørt efter moderens død, så der var ikke behov for at flytte møbler til lejligheden. Skatteyders hustru blev boende i den hidtidige lejlighed i hus A1.

I de 4 måneder skatteyder boede i hus A2, sørgede han selv for morgenmaden. De øvrige måltider indtog han sammen med sin hustru i hus A1. Afstanden mellem de to lejligheder var ca. 100 m. I hus A2 var der indrettet kontor, hvor skatteyder opholdt sig, når der skulle udarbejdes regnskab, faktureres og telefonen skulle passes. Der var oprettet særlig telefonlinie i denne lejlighed. Om aftenen drak han kaffe sammen med hustruen i hus A1. Han så fjernsyn enten i hus A2 eller i hus A1. Skatteyder flyttede tilbage til den fælles lejlighed i ejendom A1 den 20. januar 2003.

Ejendom A2, der blev frastykket den 14. november 2002, blev solgt til skatteyders søn den 1. december 2002.

Skatteyder har oplyst, at han ikke på noget tidspunkt havde haft en reel grund til at bryde med sin tidligere husstand, men blot havde haft til hensigt at opfylde de krav, der blev stillet for at undgå avancebeskatning ved salget af ejendommen.

Begrundelse for told- og skatteforvaltningens indstilling

Told- og skatteforvaltningen finder, at fortjenesten ved afståelsen af ejendom A2 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, da betingelserne for skattefritagelse efter § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven ikke er opfyldt.

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 1 i ejendomsavancebeskatningsloven. 

Efter § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven gælder dette dog ikke fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse eller ejerlejligheder, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit.

Ud over opfyldelse af boligkravet, skal visse krav vedrørende ejendommens grundareal også være opfyldt, for at der kan opnås skattefritagelse.

Efter forvaltningens opfattelse beror det på en konkret bedømmelse i det enkelte tilfælde, om betingelserne for skattefritagelse, herunder boligkravet, i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er opfyldt, jf. Ligningsvejledningen 2005-2, afsnit E.J.1.6.

Forvaltningen finder ikke, at skatteyder har beboet ejendom A2 i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Forvaltningen lægger vægt på, at skatteyder har oplyst, at han kun flyttede ind i lejligheden for en ganske kort periode udelukkende med henblik på at opfylde beboelseskravet for skattefritagelse ved salg af ejendommen. Hans hustru blev boende i ægtefællernes lejlighed i hus A1, hvor skatteyder fortsat opholdt sig og indtog de fleste af dagens måltider.

Skatteyder har således opretholdt normal husstand og husholdning med ægtefællen.

Endvidere lægger forvaltningen vægt på, at skatteyder allerede inden indflytningen i hus A2 havde planer om at sælge ejendommen til sin søn, hvilket i øvrigt skete den 1. december 2002. Skatteyder har derfor efter dette tidspunkt boet som lejer i sin søns ejendom.

Det er endvidere tillagt vægt, at skatteyder efter salget af ejendom A2 flyttede tilbage til boligen i ejendom A1.

Da ejendom A2 først blev udstykket den 14. november 2002, og det er oplyst, at skatteyders søn erhvervede ejendommen den 1. december 2002, har skatteyder kun haft ophold på ejendommen som ejer i 17 dage.

Det er fast praksis i landsskatteretsafgørelser for avanceskattepligt i sådanne sager.

Told- og skatteforvaltningen finder ikke, at skatteyder har opfyldt det boligkrav, som er en betingelse for skattefritagelse efter § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven, og som også fremgår af den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet.

Den bindende forhåndsbesked er afgivet under forudsætning af, at ligningsmyndighederne efterfølgende vurderede, at skatteyder reelt havde haft bolig i ejendom A2 i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Ligningsmyndighederne vurderede, at dette ikke var tilfældet. Told- og skatteforvaltningen er enig i denne vurdering, og det er derfor opfattelsen, at Ligningsrådet (nu Skatterådet) ikke er bundet af den afgivne forhåndsbesked.

Told- og skatteforvaltningen indstiller derfor til Skatterådet, at skatteyders skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 ændres, således at fortjeneste ved afståelse af ejendom A2 medregnes ved indkomstopgørelsen.

Dokumenterede udgifter i forbindelse med afståelsen af ejendommen vil kunne fratrækkes ved indkomstopgørelsen efter de gældende regler herfor. Dette spørgsmål afgøres ved ligningen.

Told- og skatteforvaltningens kommentarer til skatteyders bemærkninger til sagsfremstillingen

Repræsentanten konstaterer, at de begrundelser, som told- og skatteforvaltningen har fremført for skatteændringen, var kendte og derfor burde have medført en negativ tilkendegivelse fra Ligningsrådet.

Told- og skatteforvaltningen skal hertil bemærke, at både skatteyders anmodning om bindende forhåndsbesked og den bindende forhåndsbesked, som Ligningsrådet har afgivet i sagen, begge er ret kortfattede.

Men ved afgivelsen af den bindende forhåndsbesked har Ligningsrådet taget det meget vigtige forbehold, som hverken skatteyder eller hans repræsentant kommenterer, nemlig at spørgsmålet om, hvorvidt bopælskravet er opfyldt på det tidspunkt, hvor ejendommen bliver sat til salg, skal afgøres af ligningsmyndighederne.

Ligningsmyndighederne vurderede, at dette ikke var tilfældet, og told- og skatteforvaltningen er enig i denne opfattelse. Skatterådet er derfor ikke bundet af den bindende forhåndsbesked.

Det er et krav for skattefritagelse, at ejendommen reelt har været beboet af skatteyder eller af hans husstand.

Told- og skatteforvaltningen finder ikke, at skatteyder opfylder betingelserne for reelt at have beboet ejendommen, fordi

  • skatteyder ikke reelt er flyttet ind i den omtvistede bolig, idet han har bevaret sin oprindelige nærliggende bolig med indbo.
  • skatteyder opretholdt sin hidtidige husstand og husholdning med hustruen, der fortsat blev boende i den oprindelige bolig i den omhandlede periode samtidig med, at han overnattede i den omtvistede bolig, og
  • skatteyder flyttede tilbage til den oprindelige bolig.

Skattefrihed ifølge parcelhusreglen i § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven har været gældende siden 1990. Der er hverken i lovteksten eller i forarbejderne krav til varigheden af beboelsen. Ved afgørelsen af, om beboelse har fundet sted i ejerperioden foretages ifølge praksis en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger i sagen. 

Told- og skatteforvaltningen skal herved henvise til Østre Landsrets dom af 11. marts 1999, hvor landsretten ikke fandt det godtgjort, at ejendommen reelt havde tjent til bolig for skatteyderen, og at betingelsen for skattefrihed derfor ikke var opfyldt. Dommen er offentliggjort som TfS 1999,318.Ø.

Forvaltningen kan endvidere henvise til Landskatterettens kendelse af 5. november 2001, offentliggjort som SKM2001.584LSR, hvor retten fandt, at en lejlighed ikke havde tjent til bolig for ejeren i en del af dennes ejertid, uanset at han i en periode på 3 uger forinden salget havde tilmeldt sig folkeregistret på adressen.

Told- og skatteforvaltningen er af den opfattelse, at afgørelsen er ulovlig, idet den er i åbenbar strid med hidtidig fortolkning af skattefritagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven. Skatteankenævnet har således anset fortjenesten ved afståelsen af ejendommen for skattefri, selv om betingelserne herfor ikke var opfyldt.

Told- og skatteforvaltningen indstiller derfor til Skatterådet, at skatteyders skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 ændres, således at fortjeneste ved afståelse af ejendom A2 medregnes ved indkomstopgørelsen.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet har på sit møde den 21. februar 2006 behandlet sagen. Skatterådet er enig i told- og skatteforvaltningens indstilling.