Dato for udgivelse
24 nov 2006 13:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 nov 2006 18:16
SKM-nummer
SKM2006.704.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
06-145068
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Kursgevinst, sortstemplet, variabel rente
Resumé

Skatterådet blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt en ekstraordinær indfrielse af garantibeviser til kurs 130 var skattefri for fysiske personer efter kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og stk. 4. Skatterådet fandt, at obligationerne ikke var omfattet af skattefriheden i kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og stk. 4.

Hjemmel
06-059797
Reference(r)

Kursgevinstloven § 14, stk. 2 og stk. 4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-4 A.D.2.3.1.2

Spørgsmål

Kan SKAT bekræfte, at en gevinst ved indfrielse af garantibeviser til overkurs vil være skattefri for fysiske personer?

Svar

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

"Baggrund

Forespørger havde ved udgangen af 2005 en garantikapital på t.kr. X fordelt på X garanter. Garanternes retsstilling er reguleret i §§ 2 og 3 i Forespørgers vedtægter, hvoraf der fremgår følgende:

  • Bestyrelsen er bemyndiget til løbende at ændre garantikapitalens størrelse og garanternes antal.
  • Enhver indskyder har ret til at indtræde som garant mod indbetaling af mindst 1.000 kr. garantikapital.
  • Forespørger er berettiget, men ikke forpligtet, til at forrente garantikapitalen med en rente på 4 %-point over den gældende indlånsrente på 3 måneders opsigelse.
  • Garantibeviserne kan frit overdrages.
  • Ingen garant er forpligtet til at lade garantikapital indløse og ingen har krav herpå. Forespørger er kun berettiget til at indløse garantikapital, såfremt antallet af stemmer ikke derved bringes under 1.000, garantikapitalen ikke under 1 mio. kr. og egenkapitalen ikke under lovkravet til denne.

Der vedlægges kopi af vedtægterne, ligesom der vedlægges et eksemplar af den folder, som Forespørger uddeler til sine kunder (disse bliver ikke forelagt for Skatterådet). Som det fremgår heraf har garantikapitalen status som ansvarlig kapital og er dermed ikke dækket af Indskydergarantifonden.

Den øverste ledelse i Forespørger fører i øjeblikket fortrolige drøftelser med et pengeinstitut - som er organiseret i aktieselskabsform - om sammenlægning (fusion).

Som det fremgår ovenfor rummer Forespørgers vedtægter ingen bestemmelser om garanternes stilling i en sådan situation. Hvis forholdet skal reguleres efter vedtægterne, kan garanterne i princippet forhindre en sammenlægning, da de som nævnt ikke er forpligtet til at lade deres garantikapital indløse.

Garanternes positive indstilling vil derfor være en helt afgørende forudsætning for en sammenlægning. Det overvejes på denne baggrund at tilbyde garanterne indløsning af deres garantibeviser til ca. kurs 130, idet indfrielsen vil blive vederlagt dels med et kontant beløb svarende til den pålydende værdi af garantibeviserne samt med 2 aktier i det andet pengeinstitut. Da der er tale om aktier, kan værdien af disse variere. Det ligger dog fast, at indfrielsen vil give garanterne en kursgevinst."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

"Et garantibevis har i skattemæssig henseende karakter af et almindeligt indlån, og er dermed omfattet af reglerne i kursgevinstloven, der efter sit indhold omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af alle former for pengefordringer, og som efter sine forarbejder er udtømmende.

For god orden skyld bemærkes, at Ligningsrådet i afgørelsen SKM2004.146.LR fastslog, at garantibeviser ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Kopi af afgørelsen vedlægges (vil ikke blive forelagt Skatterådet).

Selvom garantibeviserne efter vedtægterne frit kan overdrages, så er handel med disse sjældent forekommende. Endvidere betyder det forhold, at garantibeviserne i princippet har karakter af almindelige indlån, at der under normale omstændigheder ikke kan opstå kursudsving på disse. Fordringernes status af ansvarlig kapital betyder dog, at der kan opstå tab herpå.

Problemstillingen omkring den skattemæssige behandling af et særligt vederlag for en (førtidig) indfrielse af garantibeviserne synes i det hele at svare til den problemstilling, der kendes for det modsatte forhold. Altså vederlag, der betales til et pengeinstitut for (førtidig) indfrielse at et ellers uopsigeligt lån.

Om sidstnævnte forhold har Højesteret i dommen offentliggjort i SKM2003.421.HR fastslået, at et sådan vederlag (overkurs) ikke har skattemæssig karakter af en rente.

Afgørelsen er i overensstemmelse med praksis, hvorefter sådanne vederlag skal behandles efter reglerne i kursgevinstloven, jf. herved afgørelserne offentliggjort i TfS 1999,853 LR og SKM2001.620.LSR. Der vedlægges kopi af alle de nævnte afgørelser (afgørelserne vil ikke blive forelagt for Skatterådet).

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at en overkurs ved en indløsning af garantibeviserne ligeledes vil skulle behandles efter reglerne i kursgevinstloven.

For fysiske personer vil dette betyde, at kursgevinsten vil være skattefri, såfremt garantibeviserne i øvrigt kan anses for blåstemplede. Om dette spørgsmål bemærkes, at Forespørger ifølge vedtægterne jf. ovenfor, er berettiget, men ikke forpligtet, til at forrente disse med en årlig rente på 4 %-point over den almindelige indlånsrente på 3 måneders opsigelse. Aktuelt forrentes garantibeviserne med 4,25 % p.a., mens mindsterenten som bekendt i øjeblikket andrager 2,00 %. Forespørger har på intet tidspunkt forrentet garantibeviserne med en rente, der var mindre end mindsterenten.

Efter kursgevinstlovens § 14, stk. 4, anses variabelt forrentede fordringer kun for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at kursen på fordringerne kan afvige væsentlig fra indfrielseskursen.

Da dette ikke er tilfældet for garantibeviser udstedt af Forespørger - eller af andre - er det vores opfattelse, at garantibeviserne har karakter af blåstemplede fordringer og at det stillede spørgsmål derfor kan besvares bekræftende."

Rådgiver har ved brev af 28. september 2006 kommenteret SKATs indstilling og begrundelse:

"Med henvisning til Hovedcentrets skrivelse af 15. september 2006 skal vi herved meddele, at vi ikke kan tiltræde indstillingen til Skatterådet, hvorefter garantibeviserne skal anses for sortstemplede fordringer, da kursen på fordringerne - efter Hovedcentrets opfattelse - kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Efter vores opfattelse er dette ikke korrekt.

Vurderingen af hvorvidt en fordring skal anses for blåstemplet eller sortstemplet skal ske efter forholdene på udstedelsestidspunktet, jf. herved kursgevinstlovens § 14, stk. 1, samt Ligningsvejledningen, afsnit A.D.2.3.1.1.

Det omhandlede garantibevis adskiller sig ikke spor fra de formentlig millionvis af andre garantibeviser, som landets sparekasser i tidens løb har udstedt, og som givetvis ingensinde er anset for sortstemplet.

Efter vores opfattelse er der således ikke den mindste tvivl om, at man på tidspunktet for udstedelsen af de omhandlede garantibeviser kunne have opnået bindende svar om, at disse i skattemæssig henseende (naturligvis) skulle anses for blåstemplede, idet ingen den gang kunne forestille sig en indfrielse på de særlige vilkår, ligesom kunderne ingensinde har været stillet dette i udsigt.

Når Hovedcentret således anfører, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at garantibevisernes rente er udtryk for en rente, der følger markedsrenten, er dette således ganske urimeligt, idet blot en smule research vil godtgøre, at netop garantibeviser - som jo stadig ikke er andet end indlån på særlige vilkår - formentligt undtagelsesfrit netop forrentes med en rente, der nogenlunde svarer til renten på sammenlignelige indlån. Hertil kommer, at Hovedcentret i øvrigt slet ikke har efterspurgt dokumentation.

Den mulige indfrielse til overkurs er alene en konsekvens af forhandlingerne om sammenlægning med et pengeinstitut. Altså af forhold, der først opstår længe efter udstedelsen af fordringerne.

Hovedcentrets indstilling synes således i det baseret på bakspejlsbetragtninger.

Det er efter vores opfattelse, at forholdet må sammenlignes med de tilfælde, hvor der betales vederlag for indfrielse af et ellers uopsigeligt lån. Det er herom fast antaget, at et sådant vederlag skal behandles som overkurs, og dette har - så vidt vi kan vurdere - i ingen tilfælde medført, at den underliggende fordring er anset for sortstemplet."

SKATs indstilling og begrundelse

SKAT er enig med forespørger i, at garantibeviserne er omfattet af kursgevinstloven og derfor skal behandles i henhold til denne lov.

Det følger af kursgevinstlovens § 14, at såfremt bestemte betingelser er opfyldte, vil fordringer kunne være blåstemplede og en kursgevinst for fysiske på fordringer vil være skattefri.

Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og stk. 4 har følgende ordlyd:

Stk. 2. Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.

Stk. 4. En fordring med variabel rente omfattes af stk. 2 og 3. En sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentlig fra indfrielseskursen.

Det et SKATs vurdering, at garantibeviserne skal betragtes som variabelt forrentede fordringer, der er hermed lagt vægt på, at renten kan variere, jf. sagsfremstillingen. Dette medfører, at fordringen er omfattet af stk. 4.

I SKM2001.613.LSR, der handlede om en realrenteobligation med variabel rente og et indbygget renteloft, fandt Landsskatteretten, at den ikke opfyldte mindsterentekravet, idet renteloftet kunne medføre, at kursen på obligationen ville kunne afvige væsentligt fra indfrielseskursen. I sagen er der lagt vægt på, at obligationen vil stoppe med at følge markedsrenten, når den rammer renteloftet, hvilket kan medføre, at kursen vil afvige væsentlig fra indfrielseskursen.

I den konkrete sag er der ikke fremlagt dokumentation for, at garantibevisernes rente er udtryk for en rente, der følger markedsrenten. Dertil er der heller ikke fremlagt dokumentation frem, der viser at kursen på garantibeviserne ikke vil kunne afvige væsentlig fra indfrielseskursen.

Det, der kan konstateres i sagen, er, at indfrielseskursen på garantibeviserne lød på kurs 100, men at ejerne af garantibeviserne er blevet tilbudt en kurs på ca. 130.

Det er SKATs vurdering, at en kursafvigelse på 30 kurspoint, klart er at sidestille med en væsentlig afvigelse fra indfrielseskursen.

SKAT indstiller med baggrund i ovenstående, at der svares nej til spørgsmålet.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.