Dato for udgivelse
09 Nov 2006 12:05
SKM-nummer
SKM2006.681.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-8-1701-0011
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Inddrivelse + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Skattegæld, afdrag, betalingsevne, husstand, gebyrer
Resumé

Ved opgørelse af skyldners betalingsevne skulle skyldnerens fulde huslejeudgift fradrages, selv om husstanden også omfattede voksne børn. Der var ikke hjemmel til at opkræve gebyr for udsendelse af varsel om lønindeholdelse, gebyr for erindringsskrivelse vedrørende afdrag, der var for højt ansat, bortfaldt.

Reference(r)
Lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 §§ 5, 12, 14 og 73
Redaktionelle noter
Dokumenttype senere ændret til afgørelse.

Klagen vedrører betalingsfastsættelse på gæld. Huslejeudgifter halveret på grund af hjemmeboende voksne børn.

 

Landsskatterettens afgørelse

 

Landsskatteretten ændrer skattecentrets afgørelse.

 

Sagens oplysninger

 

Klageren har gæld vedrørende B- skat for indkomståret 1993, som inkl. gebyr pr. 5. maj 2006 er opgjort til 56.374 kr.

 

Ifølge skattecentret udsendte skattecentret i november 2005 påkrav til klageren om, at der ville blive foretaget indeholdelse i hans løn. Klageren bestrider at have modtaget dette påkrav. Ved brev af 24. marts 2006 varslede skattecentret klageren, at der efter udløb af en frist på 14 dage ville blive fremsendt begæring om indeholdelse med 13 % af klagerens nettoløn, hvilket svarede til 1.616 kr. månedligt med den da oplyste nettoindkomst.

 

Klageren afleverede på et møde i skattecentret den 18. april 2006 et budget over indtægter og udgifter. Budgettet indeholdt bl.a. månedlige udgifter til bankgæld med i alt 4.000 kr. og husleje inkl. fællesudgifter og varme, el gas og vand på i alt 6.145,17 kr. Budgettet udviste et månedligt underskud. Husstanden bestod på dette tidspunkt af klageren samt dennes 3 voksne børn. Klageren oplyste på mødet, at 2 af børnene modtog SU, og at det 3. af børnene var i arbejde. Ingen af børnene betalte for at bo hjemme, men de hjalp klageren.

 

I brev af 3. juli 2006 til skattecentret oplyste klagerens datter, at en anden af klagerens døtre var fraflyttet adressen. Hun tilbød på klagerens vegne at betale månedlige afdrag på 500 kr.

 

2 voksne børn er fortsat tilmeldt klagerens adresse.

 

Skattecentrets afgørelse

 

Skattecentret har fastsat det månedlige afdrag på gælden til 3.000 kr.

 

Skattecentret har ved betalingsevnevurderingen lagt følgende indtægter og udgifter til grund:

 

 

 

INDTÆGTER

 

 

Indtægter

12 744,00 kr.

 

 

 

 

indtægter i alt

12 744,00 kr.

 

 

 

 

UDGIFTER

 

 

husleje 4540 kr. (50 %)

2270,00 kr.

 

fællesudgifter mv. 175 kr. (50 %)

87,50 kr.

 

varme, el, gas og vand 994 kr. + 436,17 kr.  (50 %)

715,09 kr.

 

fagforening, A-kasse

545,00 kr.

 

lægeordineret medicin, mv.

269,50 kr.

 

afdrag på gæld til X kommune

900,00 kr.

 

 

 

 

udgifter i alt

4787,09 kr.

 

Efter fradrag af et rådighedsbeløb på 4.710 kr. har klageren en betalingsevne på 3.246,91 kr.

 

Kun klagerens egne indtægter, som er pensionsindtægter, er medregnet i betalingsevneberegningen. 50 % af boligudgiften er fratrukket nettoindkomsten, fordi det er rimeligt, at alle voksne medlemmer af husstanden bidrager til disse faste udgifter.

 

Afdrag på banklån/private kreditorer accepteres ikke, med mindre der er tale om lån optaget til anskaffelse af aktiver, som er omfattet af retsplejelovens § 509, stk. 1.

 

Skattecentret har ultimo november 2005 sendt et påkravsbrev til klageren. Da klageren ikke reagerede herpå, blev der i marts 2006 varslet en lønindeholdelse. Dette varsel blev pålagt et gebyr på 250 kr.

 

Det fastsatte afdrag på 3.000 kr. månedligt skulle betales første gang den 1. juni 2006. Da betalingen ikke blev overholdt, blev der påført yderligere et gebyr på 250 kr.

 

Klagerens påstand og argumenter

 

Klagerens datter har på vegne af klageren tilbudt at betale 500 kr. månedligt.

 

Efter at en af klagerens døtre er flyttet hjemmefra, er der nu én mindre i husstanden med fast indtægt.

 

Klageren har ikke 3.000 kr. i overskud om måneden til at afdrage sin gæld med.

 

Klagerens børn hæfter ikke for klagerens gæld, med alligevel tvinges de til at betale 50 % af huslejen og dermed de 3.000 kr., der er forlangt som månedlige afdrag.

 

Klageren har i øvrigt tidligere indgået betalingsaftaler, som alle er overholdt.

 

Endvidere er det urimeligt, at der er tillagt så høje gebyrer på trods af gentagne personlige henvendelser.

 

Der er den 5. maj 2006 pålagt et gebyr på 250 kr. og den 7. juli 2006 et gebyr på 500 kr. Klageren har ikke fået nogen forklaring på, hvorfor gebyrerne er pålagt.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Efter § 73, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat) med senere ændringer, kan der ske indeholdelse i skatteyderens lønning, provision og andet arbejdsvederlag mv. for hvad der er fornødent til betaling af ydelserne. Efter § 73, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb til fastsættelse af den del af nettolønnen, som maksimalt kan indeholdes. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter bekendtgørelsen).

 

Efter § 5, stk. 1, i bekendtgørelsen kan afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden, fastsættes som en procentdel af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst, inkl. positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat. Det beløb, der skal afdrages, fastsættes efter en i bestemmelsen opført tabel.

 

Med klagerens nettoindkomst ville han efter denne bestemmelse skulle afdrage gælden med 1.656 kr. pr. måned.

 

Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 3, 1. punktum, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie, når afdragsordningen er fastsat efter stk. 1.

 

Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 3, 3. punktum, kan afdragsordninger fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering, når særlige forhold taler derfor. Fastsættelse af afdrag sker i så fald efter reglerne i bekendtgørelsens kap. 6 om fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevnevurdering.

 

Ved beregning af betalingsevnen efter kap. 6 fradrages nettoindkomsten efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, pkt. 1, rimelige boligudgifter, jf. § 14. Efter § 14 udgør nettoboligudgiften udgifter til lejebetaling, ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand og varme, renovation og lignende samt bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af boligsikring og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Der kan efter § 12, stk. 2, alene fradrages en rimelig nettoboligudgift.

 

Klagerens nettoboligudgift er af en sådan størrelse, at den må betegnes som rimelig. Ved betalingsevnevurderingen i medfør af bekendtgørelsens § 12 skal klagerens nettoboligudgift derfor fradrages indkomsten med det fulde beløb.

 

Der ses ikke i bekendtgørelsen at være hjemmel til at lade indtægter og udgifter vedrørende andre personer i husstanden end skyldneren, dennes ægtefælle/samlever og mindreårige børn indgå i vurderingen af, hvorvidt skyldneren har betalingsevne.

 

Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, pkt. 9, fradrages nettoindkomsten ydelser på anden gæld, jf. § 22. Af § 22, 2. punktum, kan ydelser på privat gæld fradrages nettoindkomsten, når gælden vedrører erhvervelser, omfattet af retsplejelovens § 509, dvs. erhvervelser, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand.

 

Klageren har ikke godtgjort, at hans gæld til private kreditorer vedrører erhvervelser, der er omfattet af retsplejelovens § 509. Det er derfor med rette, at denne gæld ikke er fradraget ved betalingsevnevurderingen.

 

Klageren har herefter en betalingsevne på 174 kr. månedligt. Da der efter bekendtgørelsens § 12, stk. 1, skal ske nedrunding til nærmeste hele procent, udgør betalingsevnen 127 kr. svarende til 1 % af nettoindkomsten.

 

Da klageren således har en betalingsevne, der er væsentligt lavere end det beløb, som et afdrag fastsat efter § 5, stk. 1, ville føre til, foreligger der sådanne særlige forhold efter § 5, stk. 3, 3. punktum, at klageren er berettiget til at få fastsat afdraget efter bekendtgørelsens kap. 6. Det af skattecentret fastsatte månedlige afdrag nedsættes derfor til 127 kr.

 

Efter § 26 i bekendtgørelsen opkræver restanceinddrivelsesmyndigheden for ekspedition af opgaver i forbindelse med inddrivelse af fordringer omfattet af bl.a. § 50 i kildeskatteloven gebyrer hos skyldneren.

 

I følge denne bestemmelse pålægges gebyrer på 250 kr. for udsendelse af erindringsskrivelser, afgørelse om lønindeholdelse og tilsigelse til udlægsforretning.

 

Skattecentret har pålagt et gebyr på 250 kr. i marts 2006 for udsendelse af varsel om lønindeholdelse og et gebyr på 250 kr. i juni 2006 for en erindringsskrivelse. Disse 2 gebyrer indgår i de opgørelser over gælden, der er sendt til klageren henholdsvis den 5. maj 2006 og den 7. juli 2006.

 

Da der ikke kan opkræves gebyr for varsel om lønindeholdelse, er gebyret i marts 2006 påført med urette. Gebyret i juni 2006 vedrører en erindringsskrivelse og er påført i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 26. Da erindringsskrivelsen imidlertid vedrørte et af skattecentret fastsat afdrag, der med denne afgørelse er væsentligt nedsat, anses det for bedst stemmende med formålet med bestemmelsen om opkrævning af gebyr, at dette gebyr bortfalder.

 

Klagerens gæld skal derfor nedsættes med 500 kr., som disse gebyrer udgør.