OPKL § 11, stk. 9 - manglende sikkerhedsstillelseStilles sikkerheden efter § 11, stk. 1, ikke rettidigt, inddrages virksomhedens registrering.

Inddragelsen vil gælde samtlige de forhold, for hvilke virksomheden er registreret, og for hvilke opkrævningsloven finder anvendelse, dvs. moms, lønsumsafgift, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og/eller punkt- og miljøafgifter.

En inddragelsesmulighed kan i sjældne tilfælde udelukke den retlige interesse i en insolvent virksomheds konkurs, jf. SKM2007.653.SKAT og nedenfor i afsnit H.3.3.2.

For punktafgifter er det forudsat, at inddragelsen sker midlertidigt, indtil sikkerheden stilles, jf. fx øl- og vinafgiftslovens § 19. Se nærmere herom i afsnit D.2.4.5.

En inddragelse af registreringen for fx moms eller A-skat vil på tilsvarende vis kunne ophæves, således at virksomheden i tilfælde af sikkerhedsstillelse efter registreringsinddragelsen på ny registreres. Told- og skatteforvaltningen kan dog evt. kræve en ny registreringsanmeldelse fra virksomheden og på den baggrund træffe en ny afgørelse om sikkerhedsstillelse, der kan afvige fra den, hvis manglende efterlevelse resulterede i inddragelsen.

Hæftelsesgennembrud - OPKL § 11, stk. 11Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter eller indleder driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget eller nægtet efter OPKL § 11, stk. 9, hæfter for de af opkrævningsloven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.

En solidarisk hæftelse vil kunne pålægges ved en administrativ afgørelse, hvilket indebærer, at SKATs pantefogeder kan foretage udlæg hos de personer, der er gjort hæftelsesansvarlige efter stk. 11, på baggrund af den udpantningsret, der eksisterer for de ikke betalte skatter og afgifter, jf. herved SKINDL § 1.

OPKL § 4, stk. 3 - fire foreløbige fastsættelserIfølge OPKL § 4, stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen fratage en virksomhed dens registrering, hvis virksomheden i 4 afregningsperioder, der følger umiddelbart efter hinanden, har undladt at redegøre for indeholdt A-skat eller angive afgiftstilsvar mv., og told- og skatteforvaltningen derfor foreløbigt har ansat indeholdt A-skat eller fastsat afgiftstilsvar mv. ("foreløbige fastsættelser", jf. OPKL § 4, stk. 1).

Det er en forudsætning, at de 4 manglende redegørelser/angivelser vedrører det samme registreringsforhold, og at virksomheden ikke har "nået" at indsende de manglende redegørelser eller angivelser.

Formålet med bestemmelsen er at få virksomheden til at udarbejde redegørelser eller angivelser, som må antages at afspejle de faktiske forhold i virksomheden, for på den måde at afløse de foreløbige fastsættelser, der hviler på myndighedernes skøn og derfor kan være forkerte i den ene eller anden retning.

Told- og skatteforvaltningen fastsætter som udgangspunkt tilsvaret på baggrund af de oplysninger, som man har om virksomhedens tidligere redegørelser eller angivelser, og tilsvaret skal betales senest 14 dage efter modtagelsen af et påkrav herom, jf. OPKL § 4, stk. 1, 3. pkt. Det skønsmæssige tilsvar udregnes som et gennemsnit af angivelserne for de sidste 4 perioder for moms og lønsumsafgift og for de sidste 2 perioder for A-skat og AM-bidrag.

Uddybende bemærkes, at kravet om, at tilsvarene skal vedrøre samme registreringsforhold, betyder, at manglende redegørelser for indeholdt A-skat i eksempelvis månederne februar og marts og manglende momsangivelser for kvartalerne april og juli ikke medfører, at told- og skatteforvaltningen kan fratage virksomheden dens registrering, selv om virksomheden har undladt at redegøre og angive skatte- og afgiftstilsvar i 4 på hinanden følgende perioder. I eksemplet vedrører de 4 perioder ikke samme registreringsforhold, men derimod 2 registreringsforhold, nemlig registrering som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven og registrering efter momsloven, og lovens betingelse om samme registreringsforhold er på den måde ikke opfyldt.

Told- og skatteforvaltningen skal ifølge OPKL § 4, stk. 3, 2. pkt., meddele virksomheden, at registreringen vil blive inddraget, hvis virksomheden ikke indsender de manglende redegørelser eller angivelser inden 14 dage. Det skal fremgå af meddelelsen, at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse vil være strafbar efter OPKL § 17, stk. 3, og at ledelsen hæfter for skatter og afgifter m.v., jf. OPKL § 4, stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen skal sende meddelelsen i et rekommanderet brev. Meddelelsen har efter aftalelovens systematik retsvirkning fra det tidspunkt, den er kommet frem til virksomheden, hvilket svarer til det tidspunkt, hvor postbudet har forsøgt at aflevere brevet på virksomhedens adresse. Virksomheden kan således ikke forhindre 14-dages fristen i at udløbe ved at undlade at hente det rekommanderede brev på posthuset.

Fristen på de 14 dage regnes således fra det tidspunkt, hvor postvæsenet har forsøgt at aflevere brevet på virksomhedens bopæl, uanset om virksomheden rent faktisk har kendskab til brevets indhold.

Meddelelse om, at registreringen er inddraget, skal tilsendes virksomheden ved rekommanderet brev. Af meddelelsen skal fremgå, at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter OPKL § 17, stk. 3, og at ledelsen ved en fortsættelse af virksomheden hæfter for skatter og afgifter, jf. OPKL § 4, stk. 4.

Hæftelsesgennembrud - OPKL § 4, stk. 4

OPKL § 4, stk. 4, fastslår, at ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget efter stk. 3, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.

Da hæftelsen er solidarisk, vil SKAT frit kunne vælge at rette kravet mod enten ledelsen eller virksomheden. Rettes kravet mod ledelsen, skal dette ske i en afgørelse, der ud over at indeholde en opkrævning af de krav, som er opstået som følge af videreførelsen af virksomhedens drift, skal fastslå hæftelsen med henvisning til, at virksomhedens drift forsætligt eller groft uagtsomt er blevet videreført i strid med registreringsinddragelsen. Der skal gives vejledning om adgangen til at påklage afgørelsen til Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

SKATs pantefogeder kan herefter foretage udlæg hos de personer, der er gjort hæftelsesansvarlige efter stk. 4, på baggrund af den udpantningsret, der eksisterer for de ikke betalte skatter og afgifter, jf. herved SKINDL § 1.

Hæftelsesreglen i § 4, stk. 4, finder alene anvendelse på overtrædelser, der sker efter Fairplay III-lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2009.